Lokaliteter

Det frivillige arbejde med Sportspladsen

Af

Arkivet har nogle billeder af jordarbejdet ved anlæggelsen af sportspladsen (Nørre Søby Fest- og Idrætsplads). Billederne er fra efteråret 1942 og 1943.

De giver et fint indtryk af den store opbakning, der har været til projektet og af arbjdsvilkårene. Der er ikke anvendt meget maskinkraft!

Da hjælpen fra Søbysøgaard kommer, medbringer de skinner og tipvogne. Søbysøgaard havde før og under besættelsen, 1940 - 1945, tørvegravning fra moser på gårdens område, og skinner og tipvogne var brugt her.

Søbysøgård og sportspladsen

Af

Det store projekt med at opbygge sportspladsen i Nørre Søby blev kun færdigt, fordi Søbysøgård trådte hjælpende til. Her er, hvad der er nedskrevet i Søbysøgaards bygningsvæsens annaler for 1943 (tak til Kurt Rosenfeldt) :

“Bygningsvæsenet fik i 1943 en opgave, man ikke havde tænkt sig. Nr. Søby Gymnastik- og Idrætsforening anmodede om, at en idrætsplads på foreningens areal ved søen blev færdigbygget ved fangearbejdskraft. 3/4 af arbejdet var allerede udført ved sognets frivillige arbejdskraft, men gårdejerne kunne nu ikke længere afse deres heste. Selvom Aage Hansen - fængslets inspektør - egentlig var imod en idrætsplads lige overfor fængslet, anbefalede han ansøgningen, og 8 mand brugte 12 dage på pladsen“

En af de ansatte på Søbysøgård, Aksel Rasmussen, spillede en stor rolle i dette arbejde. Om ham står der et par linjer i et af opslagene på Facebook-siden "Museet på Søbysøgård":

Talerstolen ved indvielsen 1. juli 1945

Sportspladsen 75 år d. 1. juli

Af

Den 1. juli 1945 blev sportspladsen i Nørre Søby indviet efter et stort arbejde fra mange frivillige borgere i Nørre Søby. Søbysøgård bidrog også med arbejdskraft og materiel til det store projekt.
Lokalarkivet ønsker tillykke med de 75 år, hvor sportspladsen har været - og stadig er - et stort aktiv for Nørre Søby.

Vi bringer her lidt fra indvielsen - mere følger.

Her er omtalen i Fyens Stiftstidende fra d. 4. juli 1945

Sidste om Søren Lund og Nørre Søby

Af

Her slutter den lille serie om Søren Lund og hans relation til Nørre Søby. Det har vist sig, at der findes 8 akvareller, som arkivet kender til, i Nørre Søby. De 4 er en testamentarisk gave til sognet fra Minna Vestergaard, født Harder. Hun er pastor Harders datter, og har kendt Søren Lund fra hans mange ophold i præstegården. Akvarellerne er overdraget sognet i 1971, som det fremgår af et dokument limet på bagsiden af et af dem:

"Paa menighedsraadets vegne har undertegnede i dag som testamentarisk gave efter Minna Vestergaard, f. Harder, modtaget 4 akvareller af Søren Lund. De skal forblive i præstegaarden saa længe denne bestaar - og derefter paa et offentligt tilgængeligt sted i Nr. Søby eller nærmest Nr. Søby.

11.2.71

sign: Aage Gottschalck Rasmussen, fm"

Bag på samme akvarel er der et foto af Søren Lund med staffeliet på en mark i gang med at male køer - måske i nærheden af Nørre Søby?

Nedenfor kan du se de 8 akvareller, der er lokaliseret. De to sidste har været bragt i forbindelse med tidligere indlæg - Kirken med kapellet i forgrunden og billedet af Odensevej 20. Sognet hedder jo Nørre Søby - Heden sogn, og det første billede er faktisk af kirken i Heden.

Søren Lund og Odensevej 20

Af

Vi har tidligere omtalt Odensevej 20 i et indlæg om en brand i det daværende hus i 1970. I opslaget, hvor vi spurgte, om der var nogen, der kunne huske hvornår branden var, bragte vi bl.a. dette billede

Nu viser det sig, at Søren Lund faktisk har malet så godt som det samme billedfelt i 1917. Da var det gule hus godt nok ikke bygget, så der var frit udsyn til den nu røde bygning (Odensevej 26). Det er gården i billedets baggrund.

Det er ikke kunstnerisk frihed for at skabe lidt liv i motivet, der har fået Søren Lund til at male en dam med nogle ænder i billedets forgrund. Den sydlige del af trekanten har faktisk været et gadekær. Det viser et matrikelkort fra 1905.

Her er trekanten markeret op med en grøn farve, og der er sat vejnavne på. Det må være tæt på "Odensevej-pilens" ende, at både Søren Lund har siddet og malet i 1917 og fotografen har taget sit billede i 1970.

Genkender du motiverne?

Af

Månedens billede er udformet som en lille gåde.
Billedet er af en akvarel af maleren Søren Lund (Læs om Søren Lund her, åbner i nyt vindue/ny fane).
Det er malet i 1915 og forestiller en kendt lokalitet i Nørre Søby. Stedet blev ombygget kort efter,  bl.a. forsvandt længen til højre i billedet, så der nu er indkørsel til gårdspladsen der. Faktisk er stedet igen blevet ombygget/renoveret inden for de sidste par år.

Går vi ca. 80 m mod øst fra det sted, hvor akvarellens motiv er set fra (synsretningen er mod nordøst), kommer vi til et åbent, velplejet og fredfyldt område, der ikke bliver bebygget - særdeles kendt af alle i byen. Vender vi her blikket mod nord, så ser vi - også i dag - et hus. En skitse af dette hus fra 1915 - 1923 ser således ud (huset er også i dag stråtækt):

Kan du genkende motiverne?

Billederne stammer fra en lille samling med foto af billeder med motiver fra Nørre Søby. Fotos stammer fra  Gunnar Lindely, der har lavet de fleste skitser og akvareller ud over 3 af Søren Lund, 1 af Per Garder og 1 fra baronesse Zytphen-Adeler, Dragsholm/Søbysøgård.

Offentlig service i første halvdel af 1900-tallet

Af

April måneds fortælledag omhandler de to “store” emner i – med et fint ord – infrastrukturen, nemlig jernbanen og telefonen. Begge gennemgik rivende udvikling i første halvdel af 1900-tallet – det er den historie, der berettes en del af her – med fokus på Nørre Søby.

Jernbanen kan du læse om her. Billedet af Nørre Søby station er fra omkring 1912.

Telefoncentralen (efter den kom til Odensevej 12) kan du læse om her. Billedet af centralen er fra 1914.

Søbysøgårds Hvordan og Hvorfor

Af

Overskriften  er taget fra et lille skrift, som de indsatte fik udleveret eller kunne låne ved ankomsten til Søbysøgård. Som der står nederst på første side:

Heftet tilhører Dem kun under Deres ophold her og må sammen med andre effekter afleveres ved Deres afrejse.

Heftet, der er ganske omfangsrigt – 24 sider -, rummer en blanding af praktiske regler, oplysninger og en god del “gode råd” fra den opdragende og moraliserende kategori. Der er ganske meget læsestof, og det virker uklart, om man virkelig har kunnet få modtagerne til at gennemlæse og forstå materialet.
Der vises ganske meget omsorg for at få rettet beboerne op, men det er klart, at opholdet ikke skulle være luksus – se fx:

Varmt bad gives til særlige tider holdvis. Ud over dette kan vagtmesteren tillade varmt bad. f. eks. når en mand har haft særligt tilsmudsende arbejde el. 1. Koldt bad kan tages daglig ved arbejdstids ophør, samt efter sport og gymnastik.

Heftet har ingen datering – men det er der forhåbentlig nogen, der kan hjælpe med.

Læs heftet her (Åbner i ny fane/ny side)

Du kan som sædvanlig se heftet hos os i arkivet – kig bare ud.

Søbysøgård efter 1933

Af

Månedens billede er fra en spændende side på krak.dk. Her kan man se de samme områder i luftfoto fra 1954 OG 2018. Vi har zoomet ind på området omkring Søbysøgård, da den jo er månedens tema. Billedet er opdelt lodret med en skillelinje, der med musen kan trækkes frem og tilbage – 1954 til venstre og 2018 til højre. Du kan som sædvanlig zoome ud og ind – ja flytte kortvisningen til helt andre områder.

Her er linket til siden hos krak.dk (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Fortælledagens tema (4. marts) var “Søbysøgård som ungdomsfængsel”. Bladet “Vi Unge” bragte en artikel om Søbysøgård. Du kan se billeder af artiklen på Facebook-siden “Museet på Søbysøgård” – eller læse den som PDF-fil her. (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Ole Praud, hvis far, Holger August Petersen, var fængselsbetjent på Søbysøgård, har i erindringsbogen “Vi var funktionærbørn. Erindringer fra en svunden tid 1952 – 1974” bl.a. skrevet om forholdene på ungdomsfængslet. Fra kap. 3 citeres her dagsplanen fra samlingen af ordensregler.

  • 06.00 – påmønstring
  • 06.00 – 06.30 rengøring, morgentoilette m.m.
  • 06.30 – 0700 morgenmad
  • 07.00 – 11.30 arbejde
  • 11.30 – 12.00 toilette
  • 12.00 – 13.00 middagsmad og pause
  • 13.00 – 17.30 arbejde
  • 17.30 – 18.00 toilette
  • 18.00 – 18.45 aftensmad og pause
  • 18.45 – 19.35 skoletime, – evt. sport
  • 19.35 – 20.45 fritid i fællesskab
  • 20.45 – 21.45 fritid på stuerne
  • 21.45 – sengetid

De indsatte blev i daglig tale kaldt “gutterne”. Som et lille kuriosum nævnes:
“Blandt “Gutterne” som ikke alle var guds bedste børn, var blandt andet den fire dobbelte politimorder Palle Sørensen, brdr. Jørgen og Gustav Winkler samt storsmugleren Bent Ricardo, blot for at nævne nogen af de senere “berømtheder”.”