Ved høstfesten i Nr. Søby Forsamlingshus 1986, var der så god stemning og lyst til at synge, at Johnny Andersen og sognepræst Claus Oldenburg, fik ideen til at starte et kor. Den 7. januar 1987 indkaldte Claus til stiftende møde for Nr. Søby Koret, til onsdag den 21. januar i præstegården. 22 personer havde, på dette tidspunkt, meldt sig som medlemmer. Stiftende generalforsamling var den 6. april 1987. Som formand valgtes Johnny Andersen, og som korleder valgtes skoleinspektør på Nr. Søby Skole, Ole Holtoug, der havde erfaring fra sin tid i Ryslingekoret.
Billedet er fra en lille koncert i Nr. Søby Kirke den 17. maj 1987.
Før musen hen over det lille billede for at zoome.
Koret sang her: Min Jesus lad mit hjerte få… , Zum Sanctus, Deep River.
Til kaffen i præstegården bagefter sang de:
Nu er dagen fuld af sang…, Herhjemme, Svantes lykkelige dag, og Stille hjerte, sol går ned.
Før musen hen over det lille billede for at zoome.
Nr. Søby Koret har fået nye røde bluser. Ses her i Nr. Søby Forsamlingshus den 4. december 1988, efter adventskoncerten i Nr. Søby Kirke.
Korleder Ole Holtoug ved det nye klaver. Det fine nye klaver, der blev skænket af en anonym giver, blev fredag den 25. marts 1988 indviet med champagnebrus og fest i Nr. Søby Forsamlingshus. Der var fuldt hus, og sognepræst Claus Oldenburg forestod indvielsen, bl. andet med en ”Tale til klaveret”. Prøves skulle det også, og organist Annie Flege spillede smukke salonstykker.
(frit efter Midtfynspostens art. 6.-4.-88)
Før musen hen over det lille billede for at zoome.
Nørre Søby Korets 10-års jubilæums-kabaret i Nørre Søby Forsamlingshus. Fredag den 4. april 1997, kl. 19.30
Billedet er fra et fotoalbum, som blev lavet i anledning af dette jubilæum. Tekst & foto: Aase og Knud Reffstrup.
Læg mærke til, at koret har fået specialsyet nye lyseblå veste, med mønstret forside.
Se dette album på arkivet.
Før musen hen over det lille billede for at zoome.
Nørre Søby Korets allersidste udflugt, som gik til Samsø, den 10. september 2011.
Øster Hæsinge Turistfart havde planlagt en fantastisk dag, som sluttede med en dejlig 2 retters menu på Korning Kro.
Læs sidste optegnelse fra scrapbogen: Nørre Søby Korets sidste vers