Nr. Søby Bageri

Dette er den første i en serie omkring virksomheder i Nr. Søby; Vi starter med Nr. Søby Bageri, som lå på adressen; Røjlevej 3.

Knud Reffstrup var fotograf på dette som blev taget i feb. 1989. (Der vil være personer på billeder i serien, som ikke vil blive navngivet, men navnene forefindes på Arkivet.(GDPR)).

 

Et par billeder fra butikken.

Billeder fra selve bageriet.

Skulle dette have vakt din interesse, kan du altid komme på arkivet og få mere viden omkring bageriet på Røjlevej 3.

Champignondyrkning – 2

Her følger del 2 om champignongartneriet på Kirkesøvej 9.

Billedet i toppen er fra omkring 1965 og viser kompostering af hestegødningen. Fra venstre: Jørgen Sørensen, Aase Reffstrup, Knud Reffstrup.


Fra 1958 vendte Aase og Knud Reffstrup tilbage til Danmark og begyndte selvstændig champignonproduktion i Nørre Søby, som de fortsatte frem til omkring 1970, hvor de overgik til anden beskæftigelse.

Nogle af de kommende billeder giver nok først mening, hvis jeg ridser produktionsgangen op. Det var en ganske intensiv produktionsgang m.h.t. arbejdskraft, så en familie på 4: far, mor (der også skulle passe hus og familie) og to drenge på 10 og 8 år (i 1958) krævede arbejdskraft udefra. Her fik Aase og Knud uvurderlig hjælp - og et langvarigt venskab - med Jørgen og Birgit Sørensen fra Kirkeløkken i Nørre Søby. Jørgen var fast arbejdskraft til den grove del, og Birgit hjalp især, når der for alvor skulle plukkes champignon.

Oktober 1958. Rejsegilde

Oktober 1958, rejsegilde på de første to væksthuse og fermenteringen. På stilladset håndværkerne og de to drenge, Torsten og Knud Ole. Stående foran fra venstre: Aase Reffstrup, Mary Reffstrup (Knud Reffstrups mor), Dora Mikkelsen (Aase Reffstrups mor) og Agnes Hasselmann (Doras søster)

De to første væksthuse og fermenteringen

Dyrkningsprocessen

Hele processen begyndte med, at der kom en lastbil med høje sider fyldt med hestegødning. Det blev læsset af på cementen foran væksthusene. Så blev gødningen sat op i en pæn stak, og i denne proces blev den vandet og tilført en lille mængde ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) og gips. Det var ikke det mest behagelige arbejde, for det var jo animalsk gødning, der lugtede og svinede, som sådan noget nu engang gør. Stakken tog hurtigt varme, den blev sat om - med håndkraft! - et par gange, så den blev mere homogen, og fugtigheden blev reguleret. Når den rette komposteringsgrad var nået, blev komposten pakket i flade trækasser, ca. 90 x 60 cm og ca. 25 cm høje. Der var en lille stolpe i hvert hjørne.

Gødningsstak og dyrkningskasser på cementen foran væksthusene
Dyrkningskasser

Kasserne blev stablet op som vist med lidt luft imellem i det lille rum, der kaldtes fermenteringen. Her blev der sat godt med varme på (væggene var næsten dækkede af tykke varmerør) og tilført damp fra en dampgenerator, så temperaturen i komposten kom op på 65-70 °C. Det sikrede en så godt som steril kompost til at starte champignonerne i. Når temperaturen efter det ønskede maksimum var faldet til godt håndvarm, blev kasserne podet med champignonmycelium. Det ankom i nogle tykvæggede rør af hvedekerner og/eller hakket halm, hvor myceliet havde vokset under sterile og kontrollerede forhold. Rørene blev brækket i passende stumper og med håndkraft arbejdet ind i kasserne med vores kompost. På dette tidspunkt var ethvert spor af gødningslugt væk. Komposten havde en fin og behagelig duft og en meget god og sprød konsistens. Podningen skete i fermenteringsrummet, der var uden vinduer, med meget lidt plads og i en temperatur omkring 30 °C, hvor kasserne tilmed var stablet i omkring 2 meters højde - vi havde IKKE brug for varmt tøj til det arbejde.

Marts 1959. Den brænde- og kulfyrede dampgenerator foran fermenteringen
Dyrkningskasser i væksthus

Myceliet fik nu fred til at gro ud i komposten, og når der var fyldt med fine hvide mycelietråde på overfladen, skulle kasserne ind i væksthusene. Her blev de stablet op som vist ovenfor og dækket med en tilpas fugtig blanding af grus og spagnum. Stablemåden på nogle cementblokke og stativer (stiger) for enderne sikrede god plads til at plukke på kasserne, men krævede jo også mere plads, så bl.a. derfor er væksthusene omtrent dobbelt så store som fermenteringshuset, men også energiforbruget bliver mindre jo mindre rum, der skal opvarmes. Spagnummen kom i store, hårdt pressede baller, der skulle findeles, vandes op og blandes med grus. I væksthusene var der også mørke, og temperaturen blev holdt omkring 17 °C - det kunne godt knibe i perioder om sommeren, for med den højere temperatur voksede champignonerne rasende hurtigt og blev af dårligere kvalitet. Væksten skete i bølger - vi brugte udtrykket ”bræk”. Første og andet bræk var de bedste, både hvad angik mængde og kvalitet. Myceliet holdt en lille pause inden 2. bræk. Det gentog sig i 3. bræk, men derpå blev husene tømt og grundigt rengjort. I det hele taget var der stor fokus på renligheden, så der ikke kom sygdom i kulturen. Af den grund blev den brugte kompost også kørt væk, selv om den var fremragende til jordforbedring i haven. Men vi kunne ikke tillade ”vildtvoksende” svampe som mulig smittekilde så tæt på kulturen. Mens der blev plukket, blev en ny gang kompost sat i gang, så der var kontinuerlig drift.

Juli 1959. Knud Reffstrup i gang med en af de utallige spulinger og fejninger af cementen foran væksthusene. Torsten Reffstrup er med.
Juli 1959. Vand og højsommer. Torsten og Knud Ole nyder det.

 

Det var del 2 af beretningen. I næste del får vi beskrevet dyrkningsprocessen færdig og følger virksomheden frem til omkring 1970, hvor den ophører.

Nørre Søby Central – 2

(Den første artikel om centralen kan læses her)

Fyens Stiftstidende, 3. september 1961

Brudgommens skjorte blev
fundet i sidste øjeblik

Centralbestyrer fru Dora Mikkelsen, Nørre Søby, der fylder 70 aar, har været ved telefonen i 53 aar. – Spejder efter abonnent nr. 300

Det kan nu ikke nægtes, at hyggen er ved at forsvinde fra de smaa landcentraler, saadan som den allerede har forladt de automatiserede storcentraler. Der er ikke megen tid til snak med … Læs videre her

Nørre Søby Kino – 3

Her kommer noget af det vigtigste inventar for en biograf: projektoren.
Den fra Nørre Søby findes stadig:

Projektoren fra Nørre Søby Kino

Datidens projektorer virkede ved hjælp af lys fra en kulbuelampe. Den udviklede meget spildvarme og røg – derfor udsugningen på toppen af “kassen”. Her er et kig ind i lampehuset:

Projektorens kulbuelampe

Projektoren står i dag på museet på Søbysøgaard, der overtog apparatet, da Nørre Søby Kino lukkede. Den kan ses på Søbysøgaard-museet sammen med alt det andet, de har, efter aftale med Kurt Rosenfeldt. Besøg eventuelt museets facebook-gruppe: Museet på Søbysøgaard.

Læs mere

Nørre Søby Kino – 2

Her er lidt inventar fra Nørre Søby Kino. Du kan se det på arkivet.
Som altid: klik på billedet for en større udgave.
Skiltet med billetpriser er formentlig fra 1962.

Og sådan så billetterne ud (tavlen har formentlig hængt ved siden af billetholder-reolen (se nedenfor).

Sådan kunne man holde styr på reserverede billetter:

Mere om købmand Anton Pedersen

Anton Pedersen drev købmandsforretning fra adressen Odensevej 41 i Nørre Søby. Du kan se opslaget om Anton Pedersen med alle detaljerne her Købmænd Odensevej 41 .

Arkivet har også andet materiale om Anton Pedersen, bl.a. nogle reklame-postkort og en håndskrevet regning.

Som altid kan du se en forstørret udgave af billedet ved at klikke på det.

Stilfulde og stemningsfyldte reklamepostkort, der reklamerer for hovedforretningen i Nørregade, Odense:

Lidt kontant information krydret med anprisninger fra bagsiden (og her nævnes filialen i Nørre Søby):

Og endelig en håndskrevet nota:

Handlen omfatter:
1 Fl. Eddike        18 Øre
½ Do.               09 Øre
½ Kandis            14 Øre
Peber               15 Øre
1/10 Smalskra(a)    17 Øre
.              Kr.  73 Øre
(Leveret i naturalier)
1 1/4 Æg (30 ?)     63 Øre
(At betale)
.              Kr.  10 Øre

Det er usikkert, hvad mængdeangivelserne henviser til – oplysninger modtages gerne.

Juleslagtning

Christen Hjære Hansen, der er slagtersøn fra Allested, bosatte sig i 1903 i Lumby, Nr. Lyndelse. På billedet her, har han slagtet sin største gris på Lumbygaard, omkr. 1925. Grisen er vurderet, af gamle nulevende slagtere, til at veje ca. 140 kg, hvilket var ret almindeligt dengang.

Når grisen blev stukket, tappede man blod i en spand, der skulle røres i, til sejerne var løbet sammen og taget fra. Så var det klar til at lave blodpølse, blodbudding eller blodpandekager af, hvilket var herligt med sirup på. Det blev sammen med indmaden, lever, hjerte og nyrer, båret ind til husmoderen. Så kunne der laves finker. Fedtflommerne blev slået ud til siderne så grisen kunne køle hurtigt af. Så rensede slagteren tarmene, hvilket er et større arbejde, og så blev de saltet til næste dag. Så blev der lavet medister. Næste morgen skar man grisen ud. Grisehoved, skanker, rygben , grisetæerne m.m., blev kogt til suppe og sylte. Det foregik som regel i den store hedegryde i bryggerset, hvor man i forvejen havde kogt vand til at skolde grisen i. Suppen kom man op i store trækar. Det skulle man bruge til at lægge de pæne stykker kød i. Det blev en form for henkogning. Fedtflommer og alt det bløde lyskefedt m.m. blev smeltet af, og inden det stivnede, blev det hældt på suppen med kød i. Så kunne der ikke komme luft til, og på den måde kunne det holde sig i lang tid. Så havde man herefter en masse fedtegrever, der blev drysset med salt. Det smagte himmelsk på æblemos. Når medisteren var lavet, blev den kogt og ligeledes lagt i suppen i trækar, med smeltet fedt over. Alt spækket og som regel et stykke skinke blev saltet godt. Når det blev røget, trak saltet ud, og lagde sig som en beskyttende hinde udenpå. Så blev det hængt op i kulden på loftet, hvor det kunne holde sig i lang tid.

En dygtig husmoder sørgede for, at der ikke gik noget til spilde. Hvis der var rester til næste dag, som blev sat i fadeburet, kunne man sagtens blive mæt, for så fik man grød først.


På de 4 billeder nedenfor, er det Povl Slagter der er i gang med at slagte julegrisen, omkr. 1970.

Slagter og kreaturhandler Povl Rasmussen er slagtersøn fra Nr. Søby, og bor i Nr. Søby.

Det første billede viser Povl i gang med at skolde grisen. Husmand Poul Nikolajsen, Nr. Søby, og hans søn, holder ved grisen, og hjælper med at vende og dreje den, mens Povl skraber hårene af med et lille kegleformet jern med en krog på. I slagtersprog kaldet: trompeten. Med krogen er det nemt at hænge den på kanten af skoldekarret.

Her kan du se Povl Rasmussens trompet:

og liggende:

På det andet billede har grisen fået den anden ende ned i vandet og bliver skrabet.

På det tredje billede er grisen lagt op på stigen og her svides den, så de sidste hår kommer af, og så der ikke bliver “børster” på flæskestegen.

Til sidst bliver der “skrabet sort”. Det svedne overhud bliver skrabet af med kniv, under meget hyppig skylning med koldt vand.

Herefter bliver stigen, med grisen hængt på, rejst op ad væggen, og indvoldene taget ud. Denne 90-100 kg tunge gris, hænger nu til næste dag, hvor den skæres ud. I disse år har de fleste fået fryseboks, så det er nemt at pakke kødet ned.

Tekst: Birgit Waarsøe Rasmussen

Roetid – Sukkerroedyrkning

Sukkerroedyrkningen tager fart i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. (Læs om sukkerroen her.)
Det sker samtidig med en udbygning af mulighederne for fabriksmæssig udvinding af sukkeret. De Danske Sukkerfabrikker grundlægges i perioden (se mere her), og roedyrkningen intensiveres. Der foregår sideløbende en kraftig indsats med forædling af roen, og den meget arbejdskrævende afgrøde nyder godt af stadig større mekanisering.

Fra 1874 begyndte sukkerroedyrkerne en større, systematisk beskæftigelse af fortrinsvis kvindelige sæsonarbejdere fra Sverige i sommerhalvåret. I perioden 1886-1896 drejede det sig formodentlig om mellem 1.400 og 2.500 personer der årligt arbejdede i det danske landbrug som roe- eller malkepiger og mejersker.
(Mejerske er en stillingsbetegnelse fra herregårdenes mejerier, hvor det ofte var kvinder, der stod for produktionen af mælk og ost. Andelsbevægelsen førte til oprettelse af de mange andelsmejerier, der nu brugte primært mandlig arbejdskraft. Mejersken var blevet til mejerist)

Fra 1893 begyndte man til erstatning af den vigende svenske arbejdskraft at hente sæsonarbejdere (især kvinder, men også mænd) fra Polen. Antallet steg hurtigt fra ca. 400 i 1893 til 2.600 i 1901, 10.000 i 1910 og 14.000 i 1914 og de var ikke længere kun beskæftiget på Lolland-Falster, men også på de øvrige øer og i mindre omfang i Jylland. I 1911 var 3,8% af landarbejdere i hele landet polakker, men på Lolland-Falster var andelen 27,8%. I 1908 blev den såkaldte polaklov vedtaget for at hindre det værste misbrug (løn, boligforhold, arbejdstider m.m.).

Roepiger på mark ved Søbysøgård

Polske roepiger med korte hakker fotograferet på Søby Søgårds marker på Fyn. Mens kvinderne arbejder, kan aufseheren se til fotografen.
Fra: Det danske landbrugs historie 1810-1914, Red. Claus Bjørn, Landbohistorisk Selskab, 1988

I Lokalarkivet har vi dette billede fra 1921 – 1922 af omlæsning af de optagede roer fra hestevogn til tog – parat til at blive kørt til sukkerfabrikken i Odense (Sukkerkogeriet):
Fra venstre: Jens Jensen, Rasmus Danielsens svigersøn, som på dette tidspunkt havde Asger Bæks gård i Nørre Søby. Anton Danielsen på cykel. En mand (ukendt). Bagerst med hestevogn, Johannes fra Fangel Vestermark.

Omlæsning af roer på Nørre Søby Station. 1921 – 1922

Slagtere i Nørre Søby

Fra denne side er der links til omtale af de forskellige slagtere, der kendes i Nørre Søby tilbage fra 1800-tallet. Siderne rummer persondata og ejerforhold for de respektive slagtere, krydret med relevante billeder.
I arkivet findes det materiale, der er grundlag for siderne – og der er meget mere der, så kig ud til en snak, hvis du er interesseret.
Klik på linkene herunder eller klik på på kortet.

Albanivej 136

Odensevej 38

Radbyvej 10

Kirkesøvej 2



Købmænd i Nørre Søby

Fra denne side er der links til omtale af de forskellige købmænd, der kendes i Nørre Søby tilbage fra 1800-tallet. Siderne rummer persondata og ejerforhold for de respektive købmænd, krydret med relevante billeder.
I arkivet findes det materiale, der er grundlag for siderne – og der er meget mere der, så kig ud til en snak, hvis du er interesseret.
Klik på linkene herunder eller klik på på kortet.

Kirkesøvej 8

Kirkesøvej 13

Odensevej 40

Odensevej 41