Nørre Søby Central – 2

(Den første artikel om centralen kan læses her)

Fyens Stiftstidende, 3. september 1961

Brudgommens skjorte blev
fundet i sidste øjeblik

Centralbestyrer fru Dora Mikkelsen, Nørre Søby, der fylder 70 aar, har været ved telefonen i 53 aar. – Spejder efter abonnent nr. 300

Det kan nu ikke nægtes, at hyggen er ved at forsvinde fra de smaa landcentraler, saadan som den allerede har forladt de automatiserede storcentraler. Der er ikke megen tid til snak med … Læs videre her

Nørre Søby Kino – 3

Her kommer noget af det vigtigste inventar for en biograf: projektoren.
Den fra Nørre Søby findes stadig:

Projektoren fra Nørre Søby Kino

Datidens projektorer virkede ved hjælp af lys fra en kulbuelampe. Den udviklede meget spildvarme og røg – derfor udsugningen på toppen af “kassen”. Her er et kig ind i lampehuset:

Projektorens kulbuelampe

Projektoren står i dag på museet på Søbysøgaard, der overtog apparatet, da Nørre Søby Kino lukkede. Den kan ses på Søbysøgaard-museet sammen med alt det andet, de har, efter aftale med Kurt Rosenfeldt. Besøg eventuelt museets facebook-gruppe: Museet på Søbysøgaard. Læs videre “Nørre Søby Kino – 3”

Mere om købmand Anton Pedersen

Anton Pedersen drev købmandsforretning fra adressen Odensevej 41 i Nørre Søby. Du kan se opslaget om Anton Pedersen med alle detaljerne her Købmænd Odensevej 41 .

Arkivet har også andet materiale om Anton Pedersen, bl.a. nogle reklame-postkort og en håndskrevet regning.

Som altid kan du se en forstørret udgave af billedet ved at klikke på det.

Stilfulde og stemningsfyldte reklamepostkort, der reklamerer for hovedforretningen i Nørregade, Odense:

Lidt kontant information krydret med anprisninger fra bagsiden (og her nævnes filialen i Nørre Søby):

Og endelig en håndskrevet nota:

Handlen omfatter:
1 Fl. Eddike        18 Øre
½ Do.               09 Øre
½ Kandis            14 Øre
Peber               15 Øre
1/10 Smalskra(a)    17 Øre
.              Kr.  73 Øre
(Leveret i naturalier)
1 1/4 Æg (30 ?)     63 Øre
(At betale)
.              Kr.  10 Øre

Det er usikkert, hvad mængdeangivelserne henviser til – oplysninger modtages gerne.

Juleslagtning

Christen Hjære Hansen, der er slagtersøn fra Allested, bosatte sig i 1903 i Lumby, Nr. Lyndelse. På billedet her, har han slagtet sin største gris på Lumbygaard, omkr. 1925. Grisen er vurderet, af gamle nulevende slagtere, til at veje ca. 140 kg, hvilket var ret almindeligt dengang.

Når grisen blev stukket, tappede man blod i en spand, der skulle røres i, til sejerne var løbet sammen og taget fra. Så var det klar til at lave blodpølse, blodbudding eller blodpandekager af, hvilket var herligt med sirup på. Det blev sammen med indmaden, lever, hjerte og nyrer, båret ind til husmoderen. Så kunne der laves finker. Fedtflommerne blev slået ud til siderne så grisen kunne køle hurtigt af. Så rensede slagteren tarmene, hvilket er et større arbejde, og så blev de saltet til næste dag. Så blev der lavet medister. Næste morgen skar man grisen ud. Grisehoved, skanker, rygben , grisetæerne m.m., blev kogt til suppe og sylte. Det foregik som regel i den store hedegryde i bryggerset, hvor man i forvejen havde kogt vand til at skolde grisen i. Suppen kom man op i store trækar. Det skulle man bruge til at lægge de pæne stykker kød i. Det blev en form for henkogning. Fedtflommer og alt det bløde lyskefedt m.m. blev smeltet af, og inden det stivnede, blev det hældt på suppen med kød i. Så kunne der ikke komme luft til, og på den måde kunne det holde sig i lang tid. Så havde man herefter en masse fedtegrever, der blev drysset med salt. Det smagte himmelsk på æblemos. Når medisteren var lavet, blev den kogt og ligeledes lagt i suppen i trækar, med smeltet fedt over. Alt spækket og som regel et stykke skinke blev saltet godt. Når det blev røget, trak saltet ud, og lagde sig som en beskyttende hinde udenpå. Så blev det hængt op i kulden på loftet, hvor det kunne holde sig i lang tid.

En dygtig husmoder sørgede for, at der ikke gik noget til spilde. Hvis der var rester til næste dag, som blev sat i fadeburet, kunne man sagtens blive mæt, for så fik man grød først.


På de 4 billeder nedenfor, er det Povl Slagter der er i gang med at slagte julegrisen, omkr. 1970.

Slagter og kreaturhandler Povl Rasmussen er slagtersøn fra Nr. Søby, og bor i Nr. Søby.

Det første billede viser Povl i gang med at skolde grisen. Husmand Poul Nikolajsen, Nr. Søby, og hans søn, holder ved grisen, og hjælper med at vende og dreje den, mens Povl skraber hårene af med et lille kegleformet jern med en krog på. I slagtersprog kaldet: trompeten. Med krogen er det nemt at hænge den på kanten af skoldekarret.

Her kan du se Povl Rasmussens trompet:

og liggende:

På det andet billede har grisen fået den anden ende ned i vandet og bliver skrabet.

På det tredje billede er grisen lagt op på stigen og her svides den, så de sidste hår kommer af, og så der ikke bliver “børster” på flæskestegen.

Til sidst bliver der “skrabet sort”. Det svedne overhud bliver skrabet af med kniv, under meget hyppig skylning med koldt vand.

Herefter bliver stigen, med grisen hængt på, rejst op ad væggen, og indvoldene taget ud. Denne 90-100 kg tunge gris, hænger nu til næste dag, hvor den skæres ud. I disse år har de fleste fået fryseboks, så det er nemt at pakke kødet ned.

Tekst: Birgit Waarsøe Rasmussen

Roetid – Sukkerroedyrkning

Sukkerroedyrkningen tager fart i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. (Læs om sukkerroen her.)
Det sker samtidig med en udbygning af mulighederne for fabriksmæssig udvinding af sukkeret. De Danske Sukkerfabrikker grundlægges i perioden (se mere her), og roedyrkningen intensiveres. Der foregår sideløbende en kraftig indsats med forædling af roen, og den meget arbejdskrævende afgrøde nyder godt af stadig større mekanisering.

Fra 1874 begyndte sukkerroedyrkerne en større, systematisk beskæftigelse af fortrinsvis kvindelige sæsonarbejdere fra Sverige i sommerhalvåret. I perioden 1886-1896 drejede det sig formodentlig om mellem 1.400 og 2.500 personer der årligt arbejdede i det danske landbrug som roe- eller malkepiger og mejersker.
(Mejerske er en stillingsbetegnelse fra herregårdenes mejerier, hvor det ofte var kvinder, der stod for produktionen af mælk og ost. Andelsbevægelsen førte til oprettelse af de mange andelsmejerier, der nu brugte primært mandlig arbejdskraft. Mejersken var blevet til mejerist)

Fra 1893 begyndte man til erstatning af den vigende svenske arbejdskraft at hente sæsonarbejdere (især kvinder, men også mænd) fra Polen. Antallet steg hurtigt fra ca. 400 i 1893 til 2.600 i 1901, 10.000 i 1910 og 14.000 i 1914 og de var ikke længere kun beskæftiget på Lolland-Falster, men også på de øvrige øer og i mindre omfang i Jylland. I 1911 var 3,8% af landarbejdere i hele landet polakker, men på Lolland-Falster var andelen 27,8%. I 1908 blev den såkaldte polaklov vedtaget for at hindre det værste misbrug (løn, boligforhold, arbejdstider m.m.).

Roepiger på mark ved Søbysøgård

Polske roepiger med korte hakker fotograferet på Søby Søgårds marker på Fyn. Mens kvinderne arbejder, kan aufseheren se til fotografen.
Fra: Det danske landbrugs historie 1810-1914, Red. Claus Bjørn, Landbohistorisk Selskab, 1988

I Lokalarkivet har vi dette billede fra 1921 – 1922 af omlæsning af de optagede roer fra hestevogn til tog – parat til at blive kørt til sukkerfabrikken i Odense (Sukkerkogeriet):
Fra venstre: Jens Jensen, Rasmus Danielsens svigersøn, som på dette tidspunkt havde Asger Bæks gård i Nørre Søby. Anton Danielsen på cykel. En mand (ukendt). Bagerst med hestevogn, Johannes fra Fangel Vestermark.

Omlæsning af roer på Nørre Søby Station. 1921 – 1922

Slagtere i Nørre Søby

Fra denne side er der links til omtale af de forskellige slagtere, der kendes i Nørre Søby tilbage fra 1800-tallet. Siderne rummer persondata og ejerforhold for de respektive slagtere, krydret med relevante billeder.
I arkivet findes det materiale, der er grundlag for siderne – og der er meget mere der, så kig ud til en snak, hvis du er interesseret.
Klik på linkene herunder eller klik på på kortet.

Albanivej 136

Odensevej 38

Radbyvej 10

Kirkesøvej 2



Købmænd i Nørre Søby

Fra denne side er der links til omtale af de forskellige købmænd, der kendes i Nørre Søby tilbage fra 1800-tallet. Siderne rummer persondata og ejerforhold for de respektive købmænd, krydret med relevante billeder.
I arkivet findes det materiale, der er grundlag for siderne – og der er meget mere der, så kig ud til en snak, hvis du er interesseret.
Klik på linkene herunder eller klik på på kortet.

Kirkesøvej 8

Kirkesøvej 13

Odensevej 40

Odensevej 41



Nørre Søby Kino

Smedemester Alfred Herluf åbnede i 1948 ”Nørre Søby Kino”.

Citat fra publikationen om Alfred Herluf og biografen:

”Familie og venner samt pressen var inviteret til åbningen. I alt 152 personer deltog.  Dagens festligheder begyndte om eftermiddagen, hvor byens og omegnens børn var inviteret til forpremiere.   Om aftenen kl 20 startede så den egentlige fest. Næsten alle havde efterkommet invitationen, så alle sæder var besat. Premierefilmen var den anmelderroste film ”Livet på Hegnsgård” fra 1938, efter Jeppe Aakjærs skuespil af samme navn. Efter bifaldet blev man inviteret til en sammenkomst i forsamlingshuset, hvor der blev budt på smørrebrød, og hvad dertil hører – samt kaffe.” … Læs videre “Nørre Søby Kino”

Smede i Nørre Søby

Fra denne side er der links til omtale af de forskellige smede og smedevirksomheder, der kendes i Nørre Søby tilbage fra 1800-tallet. Siderne rummer persondata og ejerforhold for de respektive smedevirksomheder, krydret med relevante billeder.
I arkivet findes det materiale, der er grundlag for siderne – og der er meget mere der, så kig ud til en snak, hvis du er interesseret.
Klik på linkene herunder eller klik på på kortet.

Smede på Albanivej 83

Smede på Odensevej 56

Smede på Odensevej 47

Smede på Odensevej 44