Billeder

Odensevej 27 – Bank i Nørre Søby

Af

Odensevej 27 er udstykket fra Odensevej 25 i 1965. Landbo-Sparekassen er køber. Udstykningen omfatter bl.a. det areal, der på billedet nedenfor er markeret som "Urtehave"

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Her følger en oversigt over bankvirksomheden i Nørre Søby.

ÅrstalTekst
?? - midt 1950'erneFyns Landmandsbank har en ugentlig bankbus på pladsen ved posthuset
Oktober 1959 - April 1966Landbo-Sparekassen havde lokale på Nørre Søby Kommunekontor på posthuset. 2 x 2 timer om ugen - senere 3 x 2 timer
April 1966 - Februar 1972Sparekassen Fyn alene på adressen (Odensevej 31) efter kommunesammenlægningen
16. februar 1972Sparekassen Fyn åbner filial på Odensevej 27
1973Sparekassen Fyn fusionerer med Bikuben under dette navn
1996Bikuben fusionerer med Girobank under navnet BG Bank
1. maj 1998BG Banks Nørre Søbyafdeling lukker - og der var ikke længere bank i Nørre Søby

Her følger nogle billeder fra 1989 af bygningen udefra og et par indefra.

Fra 1991 har vi dette lodrette luftfoto af grunden. (Du kan forstørre billedet ved at klikke på det.)

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Fra år 2000 har ejendommen været udlejet til beboelse med flere forskellige ejere i perioden til nu.

Her kommer to billeder uden datering. Det første nok omkring 1990 og det næste måske omkring 2017.

Vi slutter med et billede fra Google Street view fra 2023.

Google Street View

Odensevej 33

Af

Ejendommens ejere:

1942, Karlo Otto Mikkelsen

Odensevej 33 hører ikke til blandt de ældste ejendomme i Nørre Søby, og det afspejles i det ret beskedne antal ejere.
Ejendommens nuværende areal har dog nogle interessante historiske omstændigheder. Odensevej 31 og 33 bygges på arealer, hvor der lå en nu nedrevet fæstegård. Den blev overtaget af Gammelgaard, hvorfra nr. 31 og 33 blev udstykket. Ved udgravningen til nr. 31 (posthus m.m.) stødte man på mange murbrokker efter den nedrevne gård.
Det første hus på nr. 33 bygges på den daværende - og mindre - matrikel i 1942 af skræddermester Karlo Otto Mikkelsen. Ejendommen forbliver i hans eje til hans død i 1978, hvorefter enken, Ella Mikkelsen, er ejer indtil sin død i 2001.

Fra Niels Meyen, "Fyn, Nordvestfyn", 1951:

Skræddermester Mikkelsen etablerede sig som selvstændig mester i Nørre Søby i 1938, og han opretter i 1942 et moderne skrædderi på Odensevej 33 i den nyopførte ejendom. Der var en tilhørende forretning, og på værkstedet beskæftigedes gennemgående 7 svende.

Efter Karlo Mikkelsens død blev butikken udlejet til trikotage, "Butik Ida". Den var i gang 1979 - 1984.

2001, Lorenz Christensen, Mona A. Christensen

2004, Nuværende ejere.

Arealet på hjørnet af Odensevej og Røjlevej har haft en del forskellige funktioner gennem tiden, indtil det nu hører til Odensevej 33. På følgende kort, der dækker perioden 1930 - 1940 er det nuværende Odensevej 33 indtegnet med grønt. Kortet viser, at der tidligere har været et andet udløb af Røjlevej i Odensevej. Det har vi tidligere beskrevet i et opslag om "Trekanterne i Nørre Søby"

 

På et kortbilag fra 1939, der blev udarbejdet i forbindelse med fastlæggelse af en 10 m byggelinje langs Odensevej, kan vi se følgende for det aktuelle stykke af Odensevej:

Trekanten er markeret med grønt og den nye byggelinje med rød streg. På trekanten er markeret et sprøjtehus. Det er indtil videre det eneste, vi ved om dette sprøjtehus i Nørre Søby. Odensevej 31 og 33 er endnu ikke udskilt som selvstændige matrikler.

Fra Det Kongelige Biblioteks samling af luftfoto har vi følgende.

3 billeder fra 1956. Trekanten er blevet sløjfet, og vi kan se den gamle møllebygning (uden vinger).

Odensevej 31 og 33 er opført.

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling
Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling
Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Luftfoto fra 1959.
Her ses tydeligt, at hjørnet Odensevej - Røjlevej endnu hører til Nørre Søby Mølle.

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Fra 1980 har vi dette lodrette luftfoto.

Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling

Endelig har vi disse to luftfoto fra omkring 2010, hvor det nuværende grundareal tilhørende nr. 33 er indtegnet, Det viser om- og tilbygningen af ejendommen i 2010. Nr. 33 har nu arealet helt ud til Røjlevej.

Afsluttende har vi to billeder fra gadeniveau taget efter om- og tilbygningen.

Foto: Birgit Waarsøe Rasmussen
Foto: Birgit Waarsøe Rasmussen

Odensevej 39

Af

I 1911 køber Niels Henrik Poulsen  matriklerne 15g og 16n, hvorved Odensevej 39's afgrænsning ti Odensevej fastlægges. Vi ved ikke, om det er Niels Henrik Poulsen, der bygger huset på grunden.

I 1913 sælger han til smed og cykelsmed Marius Pedersen Kildeborg. Vi har to billeder af ejendommen fra 1915-1920, hvor Marius Pedersen Kildeborg havde den.

Fra omkring 1925 har vi "Parti fra Nørre Søby" - et postkort med kig fra Radbyvej hen over gadekæret mod Odensevej 39. Ser man nøje efter, er der kommet benzinstander foran bygningen.

I 1923 sælger Marius Pedersen Kildeborg til cykelhandler Marius Hansen, der allerede to år senere (1925) sælger til cykelhandler Frederik Ellegaard. På de to billeder herunder, har vi igen - og meget tydeligt - benzinstander foran ejendommen. Det er Frederik Ellegaard ved bilen på billede nr. 1.

Fra 1956 og 1959 har vi to luftfoto fra Det Kongelige Bibliioteks samling.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

I 1964 sælger Frederik Ellegaard til Carl Jørgen Jervelund og Aage Handberg.

De sælger i 1969 videre til Henning Holmegaard Pedersen.

I 1971 sælges ejendommen til Lau Lauersen, der havde autoværksted i sidebygningen, medens hans hustru, Annelise, havde damefrisørsalon ud mod Odensevej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup

Til sidst har vi to billeder fra 2017 efter at der ikke længere blev drevet virksomheder på ejendommen.

Foto: Birgit Waarsøe Rasmussen
Birgit Waarsøe Rasmussen

Lufttur over byen i 2008

Af

September 2008 skulle Odense Katedralskole have idrætsdag, der blev holdt på boldbanerne og området ved Dalumgårds Alle. Jens Thodberg Bertelsen var rektor på skolen, og han ankom til dagens åbning med helikopter. Han fik piloten til at lave en cirkel over Nørre Søby, hvor han tog nogle billeder. Dem har arkivet fået lov til at bringe her.

Så tag med på en lille flyvetur over byen som den så ud for omtrent 15 år siden. Husk, at billederne kan ses i forstørret udgave med et klik på dem.

Nørre Søby fra helikopter 2008 - 1
Nørre Søby fra helikopter 2008 - 3
Nørre Søby fra helikopter 2008 - 4
Nørre Søby fra helikopter 2008 - 5
Nørre Søby fra helikopter 2008 - 6
Nørre Søby fra helikopter 2008 - 9
Nørre Søby fra helikopter 2008 - 2
Nørre Søby fra helikopter 2008 - 7
Nørre Søby fra helikopter 2008 - 8

Odensevej 31

Af

Rutebilholdeplads - Venteværelse - Posthus - Bibliotek - Kommunekontor - Sparekasse - Ejendomskontor- Boliger - ja Odensevej 31 har haft mange funktioner.

DSB forpagtede jernbaneruten Odense-Fåborg i 5 år fra 1949 og frem. Da forpagtningsperioden udløb, blev det besluttet at nedlægge banen. Det var i 1954. Kommunen købte stationsbygningen (Radbyvej 21) for 25.000 kr. og videresolgte den til Søby Søgaard for 30.000 kr. Byen manglede nu et posthus, og kommunen fik ved Landbrugsministeriets tilladelse d. 27. dec. 1954 lov til at købe en grund på 825 m2 af gårdmand Karl Larsen på Gammelgaard. På denne grund havde oprindelig ligget en gammel fæstegård, men den var revet ned - måske omkring udskiftningen midt i 1800-tallet. Jorden var så lagt til Gammelgaard. Man fandt mange murbrokker, da man gravede ud til byens hus, ”posthuset”, i 1954.

På luftfotoet fra 1956 herunder ser vi Odensevej 31 omkring billedets midte (klik på billedet for at forstørre det) lige over Gammelgaard, der endnu er en firlænget gård. Ude til venstre i billedet har vi den gamle Nørre Søby mølle

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 år senere - i 1959 - har vi to luftfoto af bygningen, hhv. bagsiden og forsiden. På forsidebilledet kan vi se skiltet med rutebilholdepladsens navn, Nr. Søby, og under det skiltet for posthuset. I den lave del af bygningen til venstre var der bibliotek og ventesal. Fra ventesalen var der indgang til biblioteket og til kommunekontor og posthus, der begge lå i stueetagen i den høje del af bygningen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Det var uden tvivl Nørre Søby Kommune, der bekostede opførelsen af huset, hvor man investerede overskuddet fra salget af stationsbygningen. Post, rutebil og bibliotek har så lejet lokaler hos kommunen. I 1959 godkendte kommunen, at Landbosparekassen kunne leje sig ind i kommunekontorets lokaler i 2 x 2 timer om ugen for 800 kr. om året.

I 1966 kommer kommunesammenlægningen, og der er ikke længere brug for et kommunekontor i Nørre Søby. Sparekassen overtager nu det gamle kommunekontor indtil 1972, hvor den flytter hen på det nuværende Odensevej 27. På luftfotoet fra 1989 ses Odensevej 31 ved den røde pil, bankbygningen under den gule pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Biblioteket overtager lokalet efter banken, der som nævnt har lokalet til 1972, hvor den flytter til Odensevej 27. Biblioteket bliver nu i lokalerne til 1996, hvor det lukker. Vente"salen" er flyttet udenfor og her fandtes Nørre Søbys telefonboks.

Se et lille slide show med billeder fra biblioteket

Og her er et lille slide show med billeder fra en udstilling, Lokalarkivet havde på biblioteket i 1989.

Posthuset fungerer videre indtil 1991, hvor det nedlægges, og postekspeditionen flyttes til Nørre Søby Brugsforening, hvor den er, til Brugsforeningen lukker i 2010.

Da posthuset lukker i 1991, overtager Nr. Søby Ejendomskontor lokalerne. Det fungerer frem til 1995.

Fra 1996 og frem er der 3 lejemål på boliger i bygningen (billedet i toppen).

Nørre Søby Brugsforening – 4

Af

Forretningen - varer og butik

Vi har en række billeder fra butikkens indre og udstillingsvinduer fra først i 1960'erne. De følger her.

Interiør og vareudbud ændrede sig.

Ud over at være en forretning, så spillede Brugsen også en rolle i det lokale liv - fx når der blev holdt marked

I 1989 var Knud Reffstrup forbi og tog en række billeder af brugsen.

Vi slutter fortællingen om Nørre Søby Brugsforening med en række billeder fra Brugsens 100-års jubilæum i 1992.

Nørre Søby Brugsforening – 3

Af

Bygningen - efter 1956

Vi har tegningen til en om- og tilbygning dateret 1956, men det lader til at byggeriet først kom i gang i 1960.

Det eksisterende lager bliver ombygget, og der kommer et nyt butikslokale til i retning af Odensevej.

Her er et billede af byggeriet af det nye butikslokale fra 1960.

På luftfotoet her fra ??? ses udvidelsen med det nye butikslokale og lager.

I 1977 har behovet for mere plads igen meldt sig, og der laves planer for endnu en udvidelse. Her er tegningen. Der er tale om en udvidelse bagud af butikslokalet og til yderligere lager.

Denne udvidelse kan ses på luftfoto fra 1989.

Og endelig har vi et af de sidste billeder af en fungerende Brugs fra 2010 taget fra Røjlevej.

Nørre Søby Brugsforening – 2

Af

2. Bygningen

I opslaget om foreningens stiftelse var et billede af den første uddeler, Anna Marie Nielsen, 1892 - 1896, foran den nyopførte bygning. Se opslaget.

Anna Maries søster, Johanne Nielsen, tager over fra 1896 til 1898. Her er hun foran bygningen.

1908 - 1909 ser brugsen næsten uændret ud. Der er kommet et vindfang på indgangsdøren.

I 1914 er der kommet en lagerbygning mod vest (i retning af Odensevej).

Her har vi samme parti fra et postkort omkring 1928.

Fra 1934 har vi tegningerne til en udbygning. Her kan vi se, både hvad der var, og hvad der bliver bygget til.

De nye vægge er markeret med kraftig sort farve, så lagerbygningen blev forlænget mod Odensevej og bagud fra Røjlevej

Denne udvidelse ses på et luftfoto fra 1939. Der er endnu ingen bebyggelse på den anden side af Røjlevej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et postkort fra 1942.

Et billede fra 1950.

Luftfoto fra 1955. Nørre Søby bageri er kommet til (i højre side af billedet)

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lidt tydeligere her på luftfotoet fra 1956 fra den anden side.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et overbliksbillede fra 1956.

Nørre Søby Brugsforening

Af

1. Begyndelsen

D. 2.marts 1892 blev der blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri afholdt et møde om oprettelse af en forbrugsforening. Mødet var godt besøgt, og der var en positiv stemning for oprettelsen af en forbrugsforening.
Da anlægget skulle være så billigt som muligt, blev det foreslået, at udleveringen skulle ske fra en tilbygning til mejeriet (nuværende Odensevej 47) ud mod landevejen - og at uddeler blev mejeristen. En ulempe herved var jo, at mejeristen først og fremmest skulle passe mejeriet. Men med et forslag om at placere udleveringstiden fra 1 til 9 eftermiddag (13 - 21) mente man at have løst problemet.

Der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen og til at udarbejde vedtægter.

D. 8. marts 1892 blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor næsten alle mejeriets interessenter samt en del af sognets øvrige beboere var til stede. Efter en lang og skarp debat, hvor der især var modstand mod lokaler i en tilbygning til mejeriet og mod den ”skæve” åbningstid, blev følgende vedtaget:

  • Udvalgets forslag til vedtægter
  • At bygge 6 alen til mejeriet ud mod landevejen. Udbygningen indrettes til udsalgs- og varelokaler

48 medlemmer tegnede aktier i foreningen for i alt 770 kr.

Her kan du se en komprimeret beskrivelse af tilblivelsesforløbet. De enkelte punkter uddybes længere nede i opslaget.

Brugsforeningen

Møde om oprettelse af en forbrugsforening blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri
Der afholdes stiftende generalforsamling. Vedtægterne vedtages, og det vedtages, at bygge udsalgs- og varelokaler som en tilbygning til mejeriet. Bestyrelsen bliver udvalgets 5 medlemmer.
Der afholdes en ny generalforsamling. Man vil fortsætte med foreningen, men ophæver beslutningen om at bygge til mejeriet. Bestyrelsen udvides med to medlemmer.
Der er skaffet jord på Røjlevej, skråt over for møllen. Bestyrelsen accepterer forslag til samlet entreprise på 1.580 kr. Der ansættes en udleverer/uddeler, Anna Marie Nielsen, til 225 kr om året
Det økonomiske bringes i orden med aftale om lån af 3.000 kr
Et bestyrelsesmøde skaffer yderligere lån på 1.000 kr
Fragtkørslen til og fra foreningen besluttes. Det besluttes, hvilke handlende, der skal levere til foreningen
Udsalget fra foreningens butik begyndes
Bestyrelsen gennemgår og godkender bygningen. Håndværkerne kan få deres tilgodehavender.

Vedtægter 1930

Udgaven her er fra 1930, men indeholder den oprindelige tekst som vedtaget i 1892 med en enkelt tilføjelse fra 1930 om behandlingen af uoverensstemmelser mellem et medlem og bestyrelsen, hvis man ikke kan nå frem til en mindelig ordning. Behandlingen kan ikke ske ved en domstol, men alene ved den af brugsforeningerne oprettede voldgift, hvor afgørelsen er endelig.

Der er en bestemmelse om at medlemmer, der ikke fyldt 25 år, ikke har stemmeret på generalforsamlingerne. Bestemmelsen opretholdes altså i 1930, selv om myndighedsalderen fra 1922 er 21 år.

Myndighedsalder i Danmark
Fra 1834            25 år
Fra 1922            21 år
Fra 1969            20 år
Fra 1976            18 år

En lille praktisk bestemmelse: Uddeling skal helst ske mod kontant; der kan dog ydes medlemmer kredit på op til 2/3 af deres indskud, men ikke over en måned.

Der blev valgt en bestyrelse, der bestod af udvalgets medlemmer:

  • Lærer J. Prüsz (næstformand)
  • Gårdejer R. Rasmussen
  • Gårdejer Henrik Hansen
  • Husmand J. Fr. Larsen
  • Gårdejer J. Hansen (formand)

D. 30. marts 1892 afholdes der så en ny generalforsamling. Man vedtog at fortsætte med foreningen, og beslutningen om at bygge til mejeriet ophæves. Bestyrelsen udvides med to medlemmer:

  • Gårdejer Niels Mathiasen
  • Gårdejer Hans J. Hansen

Bestyrelsen får til opgave at købe jord og bygge de til foreningen nødvendige lokaler - og på foreningens vegne at skaffe de nødvendige penge hertil.

Efter en del forespørgsler ender det med, at Henrik Hansen afstår et areal på 12.000 kvadratalen (ca. 4725 m2) til en pris af 400 kr beliggende på Røjlevej (dengang Røjlegyden) skråt over for møllen.
Foreningen får aftaler med murer Johan Rasmussen, Allested Mark, om udarbejdelse af tegning og overslag. Der træffes aftaler om grus, kalk og mursten til murerarbejdet.

Foreningen ansætter sin første uddeler/udleverer, Anna Marie Nielsen, der her ses foran den nye brugsforening på Røjlevej.

Anna Marie Nielsen foran den nyopførte brugsforening
  • Hun antages for et år ad gangen med ¼ års opsigelse fra begge sider
  • Butikken skal holdes åben i de tidsrum, bestyrelsen beslutter
  • Lokalerne skal holdes vel rengjorte, og lys og ild skal omgås med forsigtighed
  • Foreningens varer skal behandles med den største renlighed og orden
  • Uddeleren skal holde sig selv med det til husholdningen vedrørende
  • Der skal stilles en kaution på 1500 kr som sikkerhed for varer og kontanter
  • Der tilstås 50 kr til ildebrændsel. Det er uddelerens pligt at holde udsalgslokalet opvarmet efter bestyrelsens bestemmelser
  • Uddeleren fører det daglige regnskab, der skal føres nøjagtigt og med let læselige tal
  • Foreningen leverer den nødvendige belysning
  • Bestyrelsen forbeholder sig ret til at benytte et værelse til sine møder

På bestyrelsesmødet d. 23. april 1892 vedtages at acceptere et forslag til samlet entreprise fra tømrer Rasmus Pedersen, Nørre Søby, til 1.580 kr.  - billigste tilbud.
En anden vigtig beslutning på mødet var uddelerens løn. Man enedes om 225 kr pr. år. Som nævnt ovenfor 50 kr. til brændsel og fri belysning. Der tilstås endvidere 1% i svind.

På bestyrelsesmødet d. 24. maj 1892 bringes det økonomiske på plads:

  • Tømrer Rasmus Nielsen (fra sognet) låner foreningen 2.000 kr.
  • Gårdejer Niels Mathiasen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.
  • Gårdejer Rasmus Rasmussen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.

De 3.000 kr skønnes at være tilstrækkeligt til at gennemføre byggeriet. Pengene modtages til den kommende juni termin og forrentes med 4% p.a. fra den dag, de modtages.

På et bestyrelsesmøde d. 18. juni er byggebudgettet igen på dagsordenen. De 3.000 kr er ikke helt nok, og fra bestyrelsen bidrager Gårdejerne Henrik Hansen og Niels Mathiasen hver med et lån på 500 kr.

Der afholdes ny generalforsamling d. 28. juni 1892. Her blev fragtkørslen tilstået boelsmand Lars Rasmussen, Nørre Søby Mark, for 37 øre pr. 100 pund. Foreningen får valgt to revisorer.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde vedtoges, hvilke handlende, der skulle levere kolonial, vin, tobak, isenkram, reb, manufaktur, brændevin, glas og porcelæn.

Den 12. juli 1892 begyndes udsalget fra foreningens butik.

På bestyrelsesmødet d. 2. august 1892 tages bygningen i øjesyn. Den godkendes, og formanden bemyndiges til at udbetale håndværkerne deres tilgodehavender.

Nørre Søby Brugsforening er en realitet og fungerer nu fra 1892 til den endeligt må lukke 30. november 2010.

Med driften følger også pligten til skatteafregning. Vi har Brugsens første skattekvitteringsbog.

Den første post er fra april 1893.

I de 118 år Brugsen eksisterede i Nørre Søby, nåede den at have 15 uddelere:

Uddelere Brugsen

1. uddeler. Maj/juni 1892 - 1896
1.1.1896 - 1.5.1898
1.5.1898 - 1.5.1900
1.5.1900 - 1.1.1901
1.1.1901 - 1.5.1907
1.5.1907 - 1.5.1942
1.5.1942 - til sin død 16.2.1948
Overtager efter mandens død 16.2.1948 - 1.10.1948
1.10.1948 - 1.4.1984
1.4.1984 - 1.7.1996
1.7.1996 - 14.12.1998
14.12.1998 - 2001
2001 - 2007
2007 - 2009
Sidste uddeler. 2009 - 30.11.2010

Nørre Søby Brugsforening – 5

Af

Billedet øverst på siden er fra omkring 1961.
Brugsens medlemmer havde en kontrabog, hvor medlemmernes køb af varer blev skrevet op. Den var medlemmets bevis for varekøb og for kontrol, når dividenden (medlemsbonus) skulle udbetales. Arkivet har nogle kontrabøger. Her er gårdmand Rasmus Madsens (gårdmand på Lindely) kontrabog fra 1940.

I telefonbogen fra 1935 for Nørre Søby er der 150 abonnenter - og ganske rigtigt: Brugsen har telefonnummer 26.
Se listen her (åbner i nyt vindue/nyt faneblad)

Og hvad købte man så? Her er kontrabogens første side (Rasmus Madsens kontrabog fra 1926).

Priserne er anført i øre - det var andre tider.

1 Kontrabog
Papir
1 Æ Zebra
2 kg Farin
2 kg Soda
Hjortsal
Natron
Sukat
2 kg Melis
(*) 1 kg Marz??
1/4 kg Kaffe
1 Slikpind
2 kg Soda
1 Almanak
(**) 30 ??????
1/4 kg Uldgarn
6 Penne
1/4 kg Sagogr.
1 pk. Rosiner
Bolsjer		50
35
40
96
12
05
10
50
104
166
128
10
24
32
60
250
18
13
65
05

Det stemmer fint med, hvad vi tidligere har berettet om Rasmus Madsen som en meget skrivende person, at der købt både papir og penne (altså stålpenne til et penneskaft). Læs mere om Rasmus Madsen - søg på navnet i søgefeltet øverst til højre.
1 Æ Zebra er en æske Zebra ovnsværte. Se billedet herunder af en reklame fra Samvirke 1938. Kakkelovne og komfur skulle jo være pæne.

"Hjortsal" er nok hjortetaksalt til bagning. Det er også købt sammen med natron.
(*): Svært at læse- Marz??
Her er stedet i forstørret udgave:

(**): 30 ????? - ja hvad?

Her kommer første side fra Rasmus Madsens kontrabog 1940

1 Kontrabog
2 kg Melis
1 kg 33 (*)
1 kg Melis
100 g isvafler
½ kg Kaffe
1 Varmdunk
1 kg Sæbe
1 kg Soda
1 Nap
1 Persil
Blaaelse
4 l petroleum
1 p Tændstikker
1 kg Melis
1 kg 33
Gær
Bolsjer
1 Ata
60
92
126
46
18
210
290
90
17
85
95
12
92
22
46
126
05
10
25

En ny kontrabog har altid anskaffelsen af selve bogen som det første - 60 øre kostede den.

Der er en vare med en (*). Den kender jeg ikke.
Ellers er mange af varerne de samme som vi bruger i dag.
(*):  "1 kg 33" ved jeg dog ikke hvad er. Er der nogen, der kan hjælpe? Skriv gerne i kommentarfeltet nederst på siden. Det er købt en gang mere på samme side - også denne gang sammen med 1 kg melis.
Her er teksten i forstørret udgave:

Der er købt en række rengøringsmidler. Sæbe, soda, persil, blåelse - og Nap.
"1 Nap" er ikke et nap i kinden eller bagi. Nap er Brugsens mærke af sæbespåner. - vist i en reklame fra Brugsforeningsbladet (Samvirke fra 1945) nedenfor.
Blåelse (eller blånelse) blev brugt til hvid (koge)vask. Det fjernede det gullige anstrøg, som vasketøjet kunne få, og gav det et mere hvidt, lysende udseende.

Der har også været plads til lidt lækkert: isvafler og bolsjer

Den sidste post, Ata, er et skurepulver.

Uddeleren førte en Andelsbog, hvor medlemmernes årlige køb blev noteret, og deres dividende udregnet. Her har vi siden for skomager Hans Jørgen Pedersen - en person, vi tidligere har omtalt her

Hans Jørgen Pedersen havde en andel på 10 kr, der gav et fast beløb på 50 øre til dividenden.

Årets indkøb ("Beløb for Varer") varierer selvfølgelig, men der bliver også brugt forskellige procentsatser til udregning af "% af varer". Procentsatsen bestemtes af generalforsamlingen, når årets resultat var kendt. Men den står altså ikke særskilt anført her. Udbytte-procenterne har i perioden 1905 - 1925 varieret mellem 7% og 13%.

Kontrabogen var ikke kun til regnskab. Bogens sider var adskilt med lyserøde ark med reklamer. Her har du en oversigt over reklamerne for FDB's produkter i 1940 fra Rasmus Madsens kontrabog. Der er overaskende mange reklamer for tobaksprodukter (set med nutidens øjne).

BilledShow

Klik på x'et øverst til højre på det første billede, der vises efter klik på et af de små billeder. Vælg de to skrå pile for store billeder ELLER vælg de 4 skrå pile for fuldskærmsvisning. Step igennem billederne med ">" eller "<" til venstre eller højre på skærmen - eller vælg et billede fra striben øverst i skærmen