Lindely, Odensevej 19

Lindely, Odensevej 19, er ikke en af de oprindelige fæstegårde, men gården og dens beboere har spillet en stor rolle i Nørre Søby. Især skal nævnes Rasmus Madsen Lindely, der var aktiv med læseforening (før der var et biblioteksvæsen), dilettant, forsamlingshus og kirke - og meget andet.
Rasmus Madsen Lindely malede og skrev meget. Vi har bragt noget af hans produktion:

Se fx hans prolog til en dilettantforestilling i Heden i 189??

eller hans tale på vers til afsked med "Carl Post" i 1931, der var udsat for et væbnet røveri i Røjle Skov.

Om ejerforholdene af Lindely ved vi følgende:

ÅrstalEjerBegivenhed / Kommentar
?Hans RasmussenHans Rasmussen er født i Nørre Søby i 1811, viet i Nørre Søby kirke i 1846 og død i 1881
1877Ane Kirstine RasmussenIkke i familie med Hans Rasmussen trods fælles efternavn. Ane Kirstine Rasmussen er enke efter Mads Hansen, der tidligere havde tjent på Lindely.
1895Hans Madsen og Rasmus MadsenSønner af Ane Kirstine Rasmussen og Hans Madsen. De får en halvpart hver.
1903Rasmus MadsenRasmus Madsen overtager broderens halvpart og er nu eneejer.
1914Navnebevis for Rasmus Madsen til at føre navnet Lindely: Rasmus Madsen Lindely
1955Kirsten Madsen LindelyEnke efter Rasmus Madsen Lindely
1956Carl Werner Pedersen
1965Henrik PedersenHenrik Pedersen fra Tørvegyden 2 i Røjle boede aldrig selv på Lindely, men lejede den ud
1976Ole Lundgren
1984Karsten S. B. Andersen
1985Lene Thrane Andersen og Jan Ulrich Pedersen
1998Anette Grønbæk Rasmussen og Sune S. Rasmussen
2020Nuværende ejere


Her følger en blanding af billeder af Lindely.

Først et luftfoto fra 1939.
Det er Odensevej, der slynger sig rundt om Lindely tværs gennem billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To billeder fra 1954.

Først et luftfoto taget i den modsatte retning af billedet fra 1939.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et andet luftfoto fra 1954.
I forgrunden Trekanten med det gamle forsamlingshus til venstre , og øverst til venstre har vi Lindely.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Tre billeder fra 1956.
Først et højt luftfoto. Lindely er ude til venstre i billedet. Det gamle forsamlingshus på Trekanten midt i billedet, og Nørre Søby Mølle øverst, midt i billedet. Lige under Møllen har vi Gammelgård med alle længerne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To andre luffoto fra 1956 - tættere på og fra forskellige sider.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1956 herunder. Lindely i forgrunden med Kirkesøvej og Søbysøgård Sø i baggrunden.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Næsten alle luftfoto er fra Det Kongelige Biblioteks samling af foto fra firmaet Sylvest Jensen. De fløj rundt over Danmark, og skaffede sig betalt ved at tilbyde forstørrelser af billederne til ejerne af de fotograferede ejendomme. Disse forstørrelser blev farvelagt af dygtige medarbejdere, så de kom til at ligne rigtige "naturalistiske" malerier/farvefoto. Denne teknik blev anvendt længe efter farvefotoets indtog, idet de sort-hvide billeder kunne laves skarpere.

Her ses præcis det samme motiv fra 1959 på det billede arkivet har fået fra Lindely. Se fx køerne på marken over gården - de står præcist på samme måde. Og så kan vi kun beundre de dygtige farvelæggere, der kan få et sort-hvidt billede til at se så naturligt ud.


Her er et foto fra 1990 - 1995. Det er taget fra taget over den gamle centralbygning på Odensevej 12 med det karakteristiske jerngitter.


Arkivet har tre billeder med ukendt dato.
På det første herunder ser vi mod Trekanten. Det gamle forsamlingshus er nedrevet (skete i 1959) og slagterforretningen på hjørnet af Kirkesøvej og Odensevej er ikke bygget endnu (skete i 1976).
På billedet står: Gården "Lindely", Nr. Søby, Foto: COPYRIGHT - Ashton Film Service
Men altså ikke noget årstal.

Det næste billede herunder er fra et postkort - uden årstal, men med teksten: Gl. idyl, Nr. Søby.   Foto fra:  Dansk Villa Foto – Odense

Det sidste af de tre er også et postkort med skrive- og adressefelt på bagsiden. Der er heller ingen årstal på det, men vejen i forgrunden (Odensevej) ser ud til ikke at være asfalteret, så måske er vi tilbage til 1920 - 1930?


Endelig er der to billeder fra 2016

Vandværksvej 2 – Ærtekildegård

på Ærtekildegård - Vandværksvej 2 - er udflyttergård fra fæstegård nr. 21, Odensevej 26. Gården eksisterer ikke mere. Den blev omkring 1982-83 opkøbt af naboen på Vandværksvej 4, Østergaard. I 1985 - i forbindelse med omfartsvejens etablering, fik ejeren af Østergård afslag på ansøgning om at bygge et nyt hus på grunden til afløsning for det gamle, der var i dårlig stand. Det blev derfor revet ned og totalt fjernet. Jorden blev lagt til Østergaard.

Se oversigten over Nørre Søbys fæstegårde og udflyttergårdene

Ejerforholdene på Ærtekildegård:

ÅrstalEjerKommentar
1856Jens NielsenHar sandsynligvis ladet gården opføre i 1856
1878Jens Madsen
1899Ane Cathrine ChristensenAne Cathrine Christensen er Jens Madsens enke. Sidder i uskiftet bo.
1900Hans Jørgensen LeerbekHans Jørgensen Leerbek boede ikke selv på gården. Senere i 1900 flytter hans søn, Niels Peder Jørgensen Leerbek ind
1905Niels Peder Jørgensen Leerbek
1934Albertus Jervelund
1961Hans Kristian JervelundSøn af Albertus Jervelund
1985Jørgen Elkjær KnudsenNedriver og fjerner Ærtekildegård. Jorden lægges til Østergaard.

 


Luftfoto 1939. Vandværksvej til venstre uden for billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

2 stk. luftfoto fra 1951. Vandværksvej går gennem billedernes midte.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto 1973. Ærtekildegård ligger ca. "Kl. 4" for enden af alleen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1979

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto 1982. Ærtekildegård ligger til højre ved billedets kant, ca. "kl. 2"

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1989. Ærtekildegård er helt borte - man ser en lys plet på marken, hvor den har ligget. Der er også spor efter alleen, der gik ind til gården fra vandværksvej. Øverst i billedet - ca. "Kl. 1".

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Tværgyden 2 - "Lykkedal"

Tværgyden 2, der hørte til fæstegård 17s udjorder, blev skilt fra som selvstændig matrikel i 1892 af Søren Nielsen, der samme år havde overtaget fæstegård 17 (Odensevej 38).
I 1908 bygger Søren Nielsen Lykkedal og flytter dertil med sin familie.

Læs om fæstegård 17.

Se oversigt over fæstegårdene i Nørre Søby.

Ejerforhold for "Lykkedal":

ÅrstalEjerBegivenhed / bemærkning
1892Søren NielsenUdstykker "Lykkedal" fra fæstegård 17s udjorder
1908Søren NielsenBygger "Lykkedal"
1918Mourits Valdemar Lysemose
1925Ejnar Christian Nielsen
1935Niels Hansen Nielsen
1953Peder Christian Andersen og Tove Lerche AndersenTove Lerche Andersen er Niels Hansen Nielsens datter
1972Hans Mose HansenHans Mose Hansen ejer "Østergaard", Vandværksvej 4
1978Susan Mose Knudsen, Poul Mose Hansen, Anne Mose HansenJorden frasælges og lægges til "Østergaard", Vandværksvej 4
1993Nuværende ejere

 


Luftfoto 1939

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1951 - 2 stk.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1961

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989. Tværgyden er "afskåret" af omfartsvejen øverst i billedet.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto 2007

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

2 stk. foto 2016 af Birgit Worsøe Rasmussen

Fæstegård 21

Fæstegård 21 findes ikke mere - og vi ved ikke, hvornår den er nedrevet. Den lå på det gamle matr. nr. 7. Den er vist med gult på billedet i artiklens top. Adressen har på et tidspunkt været Odensevej 22, men den adresse findes ikke mere. Nu ligger Søvænget 2 og Søvænget 4 på den gamle matrikel 7. Ligeledes udstykket fra matr. nr. 7 er Odensevej 24. Nuværende Odensevej 20 har - måske - også hørt til denne fæstegård. Udstykningerne omtales nedenfor.
Fæstegård 21 udflyttes i 1854 til udjorden - Vandværksvej 4, Østergaard

Se oversigten over Nørre Søbys fæstegårde her.

Søvænget 2: Nuværende hus opført 1952 (matr. nr. 7q)

Søvænget 4: Nuværende hus opført 1985 (matr. nr. 7c)

Odensevej 24: Nuværende hus opført 1950 (matr. nr. 7o). Bygget af Gunnar Pedersen, solgt 1953 til mejeribestyrer Laurits Teodor Hansen, der drev mejeriudsalg fra kælderen. I stueetagen var der "Tatol" med forskellige dagligvarer. Solgt 1981 til nuværende ejer.

Odensevej 20: Det gamle hus nedbrændte i 1970. Se opslag om branden: Opslag-1 og Opslag-2. Grunden blev købt i 1979 af nuværende ejer, der byggede det Odensevej 20, der er der i dag. (Matr. nr. 30c)

Med disse informationer bliver det måske lidt tydeligere at se og forstå nedenstående video, der viser en overblænding fra det aktuelle matrikelkort (2021) til matrikelkortet fra 1805. Videoen er måske lidt lang i starten, - det første minuts tid, men sæt den på pause og træk "afspilningsmarkeringen" frem og tilbage eller til det sted, der passer dig bedst. Vis evt. videoen i fuldskærm.
Det interessante omkring fæstegård 21 foregår omkring midten af videoen.

Hvis denne rekonstruktion holder, så har fæstegård nr. 21 ligget i det sydvestlige hjørne af matr. 7q (Søvænget 2).

Fæstegård 21 på den vestlige side af landevejen er en af de gårde, der blev udflyttet til udjorden. Det skete i 1854 og  blev til Vandværksvej 4, Østergaard. Det er Rasmus Hansen, der frikøber sig af fæstet, bygger Østergaard, og Østergaard har beholdt ejerskabet af matr. nr. 7 i landsbyen. Det er en af Østergaards ejere, Hans Peder Frederik Rasmussen, der i 1952 sælger gaarden og flytter ind i det dengang nyopførte hus, nu Søvænget 2.
Vi har følgende om fæstegård 21s ejere, medens den lå i landsbyen.

ÅrFæsterBemærkninger/Begivenhed
1719Peter Madsen
1734Laus Pedersen Bødker
1755Anders Larsen Bødker
1781Peder Nielsen
1800Hans Rasmussen
1844Rasmus Hansen den YngreFrikøber sig fra fæstet og bygger i 1854 Østergaard

 

Luftfoto fra 1956. Odensevej 20 (fra før branden) ligger ved den gule pil, Søvænget 2 ved den røde pil og Odensevej 24 ved den grønne pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1963. Odensevej 20 (fra før branden) ligger ved den gule pil, Søvænget 2 ved den røde pil og Odensevej 24 ved den grønne pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Vandværksvej 6

Østerlund på adressen Vandværksvej 6 er en af de 22 oprindelige fæstegårde i Nørre Søby, der blev flyttet ud på "udjorden" ved selvejets indførelse omkring 1850. De fleste af fæstegårdene vest for landevejen (ned mod Søbysøgård Sø) kunne ikke få sammenhængende jord nok nær byen, så de blev helt udflyttet til udjorden.

Se oversigt over Nørre Søbys fæstegårde.

Østerlund er udflyttergård fra Kirkesøvej 9, fæstegård nr. 22. Det var Rasmus Jacobsen, fæster på Kirkesøvej 9, der i 1854 frikøbte sig af fæstet, byggede Østerlund, Vandværksvej 6, som han flyttede til i 1855.

Ejere af Østerlund:

ÅrEjerBegivenhed/Kommentar
1855Rasmus JacobsenØsterlund nybygget
1881Hans Mathiasen
1887Niels HansenNiels Hansen er Hans Mathiasens søn
1913Poul Kristian JørgensenOpfører nyt stuehus til Østerlund i 1919
1956Alfred JørgensenAlfred Jørgensen er søn af Poul Kristian Jørgensen
1974Jørgen Elkjær Knudsen
Susan Mose Knudsen
1992Kurt Johansen
Lisbeth Johansen
1993Jannie Bjørnholt
1997Nuværende ejere

 

Det har ikke været muligt at finde mange gamle foto af Østerlund, men her er "høsten" - dels fra arkivet, dels fra nettet.

Det vides ikke, hvornår længerne er revet ned eller kvisten er fjernet på stuehuset.


Østerlund omkring 1930

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Østerlund omkring 1935


Østerlund år ???


Østerlund 2016-2017. Foto Birgit Rasmussen

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Nedrivning af hestegangen

Hestegangen på Odensevej 28 blev nedrevet i november 1983. Jørgen Borg Jensen har givet arkivet nogle billeder herfra.

Hestegangen uden tagbeklædning.

Nedenfor ser vi en del af væggen indefra.

Nedenfor hestegangen set med Odensevej i ryggen. I baggrunden til højre ses stuehuset fra Odensevej 28.

Herunder: et kig i modsat retning af billedet ovenfor. Her taget inde fra hestegangen og ud gennem porten. I baggrunden på den anden side af Odensevej ses Gammelgaard.

Hestegange

Hestegange, el-værker og trekanter

Lidt opsamling på nogle løse ender fra nylige opslag.

Gård nr. 19 havde jo som nævnt en hestegang. En hestegang fandtes tidligere på de fleste større landbrug. Her fik man omsat hestenes kræfter til at drive en eller flere typer af stationære maskiner, fx kværn eller tærskeværk. Jørgen Sørensen fortæller om gård nr. 19’s hestegang: ”Gården havde både kværn, tærskeværk og hakkelsesmaskine. På den sidste lagde de halm i, der så blev hakket ud i en skærekiste. Dette hakkelse blev brugt til at fodre hestene med. Han sagde, at Nr. Lyndelse/Nr. Søby Elektricitetsværk blev taget i brug i 1914.” Nr. Lyndelse og Nr. Søby blev derved elektrificeret, og så blev hestegangen overflødig - men har altså givet navn til den vej, der nu næsten går hen over, hvor den lå.

Se opslaget om hestegangens endeligt på Odensevej 28

Fyens Stiftstidende bringer nogle billeder af hestegange. Det er karakteristiske runde bygninger, seks- eller ottekantede for at tilpasse bindingsværk-siderne til den runde form. Det første er fra 1955, taget under ombygningen af Knudsens gård til Motel Odense (der så senere kom til at hedde Knudsens Gård). Det sidste fra 1958 i en artikel om en gammel gård på Hjortø.

Egnssamlingen i Saltum har dette billede af mekanismen i en hestegang. Hesten spændes fast til bommen til venstre i billedet, og så går den ellers rundt og rundt. Via nogle tandhjul inde i det røde hus, overføres hestens kraft til det ønskede redskab. En sådan mekanisme har der altså været centralt inde i de viste hestegange - også den på Odensevej 28.

Og så kan man også finde denne lidt mere spøjse udgave af en (sø)hestegang. Fyens Stiftstidende 1958:

Som Jørgen Sørensen beskriver det, så ophørte brugen af hestegange i takt med den tiltagende elektrificering af Danmark. Nørre Søby blev først forsynet fra Nr. Lyndelse Elektricitetsværk, bygget og sat i drift i 1914 på Langagergyden mellem Nørre Søby og Nr. Lyndelse.

Tidligere arkivleder, Aase Reffstrup, skrev i ”Skulderbladet” i december 2002 og januar 2003 et par indlæg om elektrificeringen af Nørre Søby.

Lys over Nørre Søby

Det har der ikke altid været. I før­ste halvdel af 1900-tallet var det et ukendt begreb. Det hørte Odense og andre større byer til. Fra solen gik ned til den stod op (fraregnet henholdsvis skumring og dæmring) var der i vinterhalvåret MØRKT på vejene. Der var ikke så mange hu­se, og ofte var der kun lys i et par enkelte vinduer, som så kunne fun­gere som pejlemærker, så det var godt at have lommelygte med.

Elektrisk lys var et gode, som kom til Nørre Søby i 1917. Det kostede penge, så der blev ikke ruttet med brugen. ’’Husk at slukke lyset, når du forlader et værelse”, var fast børnelærdom - og det hænger sta­dig ved, når endetallet på ens per­sonnummer er at finde i den første del af 1900-tallet.

I slutningen af 40’eme var der kræfter i gang i Nørre Søby for at få gadebelysning. I Lokalarkivet har vi tegningslister, forhandlings­protokol, kassebog m.m., der for­tæller om ”Nr. Søby Gadebelys­ning”. Ifølge tegningslisterne be­talte 93 personer et indskud på 10 kr. hver. Kommunen og Søbysøgård bidrog med større beløb. I kommunens var inkluderet det pro­venu, som fremkom ved jordsalg i forbindelse med nedlæggelse af det gamle anlæg "Trekanten”, - der hvor nu Røjlevej går af fra Odensevej. Det er omtalt i SKULDER­BLADET nr. 9 (”Strejftog ..”).

Den 3. januar 1951 var der stiftende generalforsamling. Nr. Søby Gade­belysning var altså en forening, oprettet på privat initiativ. Hvornår gadelyset tændtes første gang, fremgår ikke umiddelbart ved en hurtig gennemlæsning af papirerne. Men alle bilag er bevaret, og det ser ud til, at det var i efteråret 1951. - Er der måske nogen af læserne, der ved det? - Nu gik arbejdet i gang. Der blev truffet aftale med Nr. Lyndelse og Omegns El-værk om leve­ring af gratis strøm i aftentimerne efter skema. Udover de deri fast­satte tider, kunne der bruges strøm til betaling efter måler. Kontroluret blev opsat hos købmand Johs. Chri­stensen. Og Fr. Ellegaard passede levering og udskiftning af pærer.

Medlemmerne betalte 4 kr. - om året - frem til 1961: da blev kontin­gentet hævet til 5 kr. om året. I 1960 gik man fra jævnstrøm til vekselstrøm: i den forbindelse blev der opsat lysstofrør nogle steder, således at gadebelysningen i febru­ar 1961 rådede over 51 almindelige lamper + 5 lysstofrør. Kontroluret blev - efter 10 år hos købmand Christensen - flyttet til transformatortårnet.

I forbindelse med kommunesam­menlægningen i april 1966 sendte bestyrelsen en anmodning til Års­lev kommune om at overtage drift og vedligeholdelse af Nr. Søby Ga­debelysning. Nørre Søby var da den eneste by under den nye kom­mune, som havde privat gadebelys­ning.

Der var da 125 medlemmer, som for første og sidste gang betalte 10 kr. i medlemsbidrag.

Sidste indføring i forhandlingspro­tokollen:

"Bestyrelsesmøde afholdt i Cafe "Clubben” den 31.8.1967.

Dette møde er det sidste, der bliver holdt i Nr. Søby Gadebelysning, da kommunen har overtaget gadebe­lysningen fra 1. april 1967. - Kas­sebeholdningen udgjorde pr. 1.8.1967 kr. 177,42; men i den for­løbne måned er der indkommet reg­ninger, som kommunen har lovet at udrede.

Underskrevet af

Ejgil Frost - Peter Ringsing - Fre­derik Hougaard - Michael Jensen - Harry Vognstoft Rasmussen”

Et stykke Nørre Søby-historie var afsluttet.

Aase Reffstrup

 

Lys over Nørre Søby

HOVSA ! - Lyset over Nørre Søby blinkede kraftigt - rettelse til omtale i december­nummeret!

Jeg beklager, at jeg først lod elektriciteten komme til Nørre Søby i 1917. Det er helt forkert; den kom i 1914. Det var et me­get avanceret samfund, min mor kom til, da hun i 1914 overtog Nørre Søby Central. Der var net­op etableret elektricitet, noget de ikke havde i alle Odense-hjem dengang.

Nr. Lyndelse og Omegns Elek­tricitetsværk blev bygget på nu­værende Langagergyden, hvor Jobcenteret har til huse.

I kassebogen for Nørre Søby Forsamlingshus for 1914 læser jeg:

2.11.    Målerleje                                              kr. 0.40

4.11     Elforbrug                                              ”   1.60

26.11    Den elektriske installation                 ” 150.45

1.12     El + målerleje                                       ”   3.60

31.12    ”        ”                                                 ”   6.40

Helt gået bort fra petroleums­lamper var man nok ikke, for den 20.11.1914 er der noteret en udgift til Lampeglas på kr. 1,30.

I det lyshav, vi lever i i dag, er det tankevækkende at forsøge at forestille sig f.eks. fester i For­samlingshuset i petroleumslam­pernes skær. På et billede af Nørre Søby-dilettanterne fra 1905 ses to lamper ved scene­kanten. Hvordan mon lamperne var placeret i salen og i Huset i øvrigt? Er der nogen, der har et bud på det?

Se, det var held i uheld, at jeg gav fejlagtig oplysning i decem­ber-nummeret.

Nu blev der anledning til et lille kik på livet før elektricitetens indmarch.

Aase Reffstrup


Kommentarer:

Se vores artikel om den gamle trekant og på kortet her kan du se, hvordan den lå og hvordan den blev sløjfet. Det er sket omkring 1950. Billedet neden under er taget fra Odensevej skråt op ad Røjlevej. Det er Røjlevej 2 (huset) i baggrunden og bag det det Røjlevej 4 (gården). Det har jo været et net lille anlæg.

Det omtalte billede af dilettanterne med de to petroleumslamper forrest på scenekanten (med glødenet - et keramisk net der mangedobler lysudsendelsen):

Aase og Knud Reffstrup startede et champignongartneri på nuværende Kirkesøvej 9 i 1958-59. Den strøm, vi kunne få dengang, var jævnstrøm, og det var nødvendigt med en omformer for at tilslutte en el-motor (vekselstrømsmotor) i bedriften til el-nettet. I 1960 gik elforsyningen her som i resten af Danmark over til vekselstrøm, der er langt lettere at transportere over større afstande.

For alle, der ikke sådan lige har persongalleriet i Nørre Søby i midten af 1900-tallet præsent, er her en lille guide:
Købmand Johs. Christensen havde forretning i nuværende Odensevej 40, Fr. Ellegaard havde cykel- og smedeforretning på Odensevej 39 og café Clubben havde ishus og bagvedliggende café på Odensevej 14.

Gård nr. 19

I serien om Nørre Søbys fæstegårde præsenterer vi nu gård nr. 19. Tidligere Odensevej 28 - så Hestegangen 1 - og nu helt nedrevet.

Du kan se oversigten over fæstegårdene her.

Her er et link til noget om hestegange.

Her er det, vi ret sikkert ved om gård nr. 19. Du skal holde tungen lige i munden for det vrimler med Rasmus'er, Pedere og Rasmussener og Pedersener i alle mulige kombinationer og med flere gengangere - nu er du advaret 🙂

ÅrFæsterBegivenhed
1664Mads PedersenMads Pedersen registreret som fæster - ikke nødvendigvis ny
1688Peder HansenMads Pedersen dør i 1688
??Peder Pedersen
1717Peder RasmussenPeder Rasmussen er Peder Pedersens søn
1719Rasmus PedersenRasmus Pedersen er Peder Rasmussens søn - og han får den halve gård i fæste
1744Rasmus NielsenRasmus Pedersen frakendes gården efter to domme for "usømmelig omgang"
??Rasmus Rasmussen HjulmandChristopher Nielsen har et hus
1775Christopher NielsenRasmus Rasmussen flytter ind i Christopher Nielsens hus
1785Rasmus Madsen Biild
1820Rasmus Rasmussen BiildRasmus Madsen Biilds søn
1849Enken Ane HansdatterRasmus Rasmussen Biild dør

 

Om Rasmus Pedersens fradømmelse af fæstet står der i Søbysøgårds fæsteprotokol (hvor der bruges gotisk håndskrift, men her transskriberet):

Jeg Friderich von Holsten Hoff Mareschal
Herre til Søebye Søegaard kiender og Her med Vit-
terligt giøer at Have Stæed og fæst som ieg og Her
med Stæder og Fæster til Rasmus Nielsen fra Fang-
gel en af mine Søebyegaarder som Rasmus Peder-
sen Sidst beboede og formedelst Hans usøm-
melig omgang effter tvende over Hannem Ergang-
ne Domme er bleven frakiendt.

Rasmus Rasmussen Biild dør 13. februar 1849. Som dødsårsag angives "Hængt sig selv i vildelse." Men ved en amtslig resolution gives tilladelse til begravelse i indviet jord på Nørre Søby Kirkegård, hvad der ellers ikke var sædvane for afdøde ved selvmord.

Efter selvejets indførelse.

ÅrEjerBegivenhed
1862Rasmus RasmussenSkøde fra moderen og enke Ane Hansdatter
1886Peder NielsenGift med Rasmus Rasmussens enke, Nielsine Margrethe Mathiasen
1914Nielsine Margrethe Nielsen, f. MathiasenPeder Nielsen dør 1912
1924Peder Hansen
1970Rasmus Asger BækRasmus Asger Bæk er søn af Peder Hansen, og de får begge navneændring til Bæk


Luftfoto fra 1939. Smuk 4-længet gård. Odensevej er oppe i billedets højre hjørne. Parallelt med billedets underkant ser vi Gartnervænget.
Bemærk den runde bygning ud mod Gartnervænget. Det er hestegangen, som vi vender tilbage til.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954. Søbysøgård og kirken i baggrunden. Gårdens 4 længer og hestegangen midt i billedets højre del.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956 med kig ud over Nørre Søby mod sydvest. Odensevej 28 ses omtrent midt i billedet. Forrest til højre på trekanten ses det gamle forsamlingshus.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959. Odensevej 28 har endnu alle 4 længer. Hestegangen ses tydeligt. På Odensevej 30 havde Svend Aage Pedersen endnu barberforretning til venstre og kiosk/bladudsalg til højre - og så var der ishus på hjørnet af Gartnervænget. Bemærk bistaderne i baghaven. Min mormor, Dora Mikkelsen, på Nørre Søby Central købte honning hos Svend Aage Pedersen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1963. Både Odensevej 28 og Gammelgård på den anden side af Odensevej har endnu 4 længer. Hestegangen kan ses over Gartnervænget.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1980. Af Odensevej 28 er nu kun stuehuset tilbage. Der er opført to rækkehuse vinkelret på Odensevej, og Hestegangen er kommet til som sidevej til Gartnervænget. Selve hestegangsbygningen er revet ned.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

På et af de historiske kort er den nyere vejføring tegnet ind oven i de gamle bygninger. Her kan vi se, hvordan den nye vej, Hestegangen, ligger i forhold til de tidligere bygninger: Stuehuset og de tre længer ved den blå pil og hestegangsbygningen ved den grønne pil.


Vejen Hestegangen er sandsynligvis oprettet omkring 1974, og det gamle stuehus får adressen Hestegangen 1.
Ejendommen sættes til salg i 1994 - Asger Bæk er ejer. Her er billede fra salgsannoncen:

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Odensevej 46

Odensevej 46

"Biild-gården" - gård no. 14 - matrikel no. 14a

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Nuværende Odensevej 46 hænger via forskellige familierelationer sammen med fæstegård nr. 5 og 6. Vi ser her igen, hvordan Mathias-slægten og Biild-slægten hænger sammen. Via folketællinger og Søbysøgårds fæsteprotokoller kan vi nogenlunde følge ejerforholdene.

 Gård nr. 14 
ÅrFæsterBegivenhed
1664Rasmus Pedersen Biild
1700Jørgen Pedersen
1713Laurits Nielsen BiildFæstebrev
1729Niels Rasmussen BiildFæstebrev
1778Hans Nielsen BiildFæstebrev
1834Niels RasmussenFæstebrev

Niels Rasmussen dør 1850 og enken, Ane Hansdatter Biild, gifter sig med Rasmus Larsen.
Rasmus Larsen bytter Biildgården med sin genbo Lars Larsen på den anden side af landevejen (Odensevej 43).
Biildgårdens bygninger var gamle, og Lars Larsens bygninger bedre - og Rasmus Larsen havde godt med penge, hvad Lars Larsen ikke havde .

Her slutter Biild-slægtens tilknytning til Biild-gården.

1868Lars LarsenMageskifte med matr. no. 15a (Odensevej 43)
1888Lars LarsenDenne Lars Larsen er søn af Lars Larsen fra mageskiftet 1868.
Det oprindelige stuehus rives ned, og et nyt gulstens hus bygges 1890
1905Niels Peter Jokumsen
1928Bonne Marius Jokumsen
1960Preben Boe Jokumsen
1991Niels Philip Olesen og Mette Kongstad
2002Anders Ditlev Pedersen

 


Luftfoto fra 1939. Odensevej nederst i billedet; Radbyvej ude til højre.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1951. Midt i billedet gadekæret, og over det i baggrunden Gammelgaard.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1951 - fra modsatte vinkel. I baggrunden det gamle mejeri.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956. Nørre Søby set højt fra nordøst. Biildgården ved den grønne pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

herunder: Luftfoto 1956. Stuehuset og en af længerne ses til venstre i billedet. I forgrunden har vi Radbyvej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959. Odensevej i forgrunden og lige en stump af Radbyvej helt til højre i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1961. Nu med mejeriet i forgrunden og Biildgården i baggrunden.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1989. Længerne har fået fast tag.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1991. Lodret luftfoto.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Arkivets billede af stuehuset fra år 2017

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Odensevej 25 – Søbygård

Odensevej 25

"Søbygård" - gård no. 5 og 6 - matriklerne 22a og 23a

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Nuværende Odensevej 25 kommer fra en af de ældste familie- og slægtsgårde i Nørre Søby. Det begynder med fæstegårdene no. 5 og 6 på matriklerne 22a og 23a; det er usikkert hvilket matrikelnummer, der hører til hvilken gård. Via folketællinger og Søbysøgårds fæsteprotokoller kan vi nogenlunde følge ejerforholdene.

Gård nr. 5Gård nr. 6
ÅrFæsterBegivenhedFæsterBegivenhed
1664Hans AndersenRasmus Nielsen
1680Per Hansen og Ole HansenRasmus Nielsen
1688Jens EriksenPeder Lauritzen
1694Rasmus Nielsen BiildFæstebrev
1710Hans HansenFæstebrev
1730Hans HansenRasmus Nielsen Biild
1758Mathias Rassmussen BiildFæstebrev
1798Mathias Rasmussen BiildHans Thagesen
1805Peder MathiasenHans Thagesen
1807Peder MathiasenHans Thagesen
1810Hans ThagesenPeder MathiasenDe to må åbenbart have byttet gård?
1812Hans ThagesenPeder Mathiasen
1821Hans ThagesenPeder Mathiasen
1823unge Hans Hansen (Thagesen)Peder Mathiasen
1834unge Hans HansenMathias PedersenFrikøber sig fra fæstet i ??
1838unge Hans HansenMathias Pedersen
1868Niels Mathiasen pedersen
1871Rasmus HansenSælger til ->Niels Mathiasen Pedersen

I 1871 får Niels Mathiasen Pedersen Kgl. bevilling til at købe nabogården matr. no. 22a af Rasmus Hansen. I 1875 bliver begge gårde revet ned og det nuværende stuehus bygget ca. midt på de to sammenlagte grunde.

1908Mathias Nielsen
1964Jens Aage Mathiasen Nielsen
1995Ann-Dorit Andersen og Steffen Nørregaard Larsen
2001Nuværende ejer

Ejer- og familieforholdene er komplicerede, og familierne på de to gårde gifter sig ind i hinanden - og med familier på andre gårde.
I 1872 får Hans Mathiasen forpagtningskontrakt på gården på Odensevej 21 (gård nr. 4). Hans Mathiasen er søn af Mathias Pedersen på gård nr. 6.
I1939 skilles nuværende Odensevej 23 fra Søbygård, og i 1973 skilles Odensevej 25a fra gården.


Den sammenlagte og nybyggede gård fra 1875 var med stråtag, der i 1926 udskiftes med fast tag. Vi har to billeder af gården med stråtag uden årstal.
Det første er med trekanten i forgrunden, medens der endnu var gadekær.


Et luftfoto fra Det Kgl Biblioteks luftfotosamling fra 1939.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Stuehuset med de tre skorstene har fået en ordentlig overhaling, og længerne er stadig stråtækte. I forgrunden har vi Odensevej og til venstre det ret nybyggede Odensevej 23.


I 1951 rammer katastrofen i form af en brand, der ud over Søbygård raserer Odensevej 21, hvor længerne også nedbrænder. Ilden er lige ved at få fat på Odensevej 19, Lindely, men brandvæsenet og hjælpere får nedkæmpet ilden. Fyens Stiftstidende beretter om branden d. 24. maj 1951:

Arkivet har nogle privatfoto af gården efter branden


Luftfoto 1956, hvor den nye avlsbygning med fast tag er kommet til. Ligeså på Odensevej 21.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto (lodret) 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Og endelig arkivets nyere billede af Odensevej 25:

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.