Gårdens navn, "Frederiksfeldt" stammer sandsynligvis fra en af de sidste fæstere, der havde gården i Nørre Søby By (Fæstegård nr. 2). Det var Frederik Johansen
1810
Gårdmand Frederik Johansen dør. Han har med hustruen Ane Pedersdatter Slott sønnen Peder Frederiksen, der overtager fæstet i 1810
1843
Peder Fredriksen gifter sig med sin 2. hustru, Johanne Larsdatter
1851
Peder Frederiksen dør
1852
Johanne Larsdatter gifter sig med Niels Knudsen
1854
Niels Knudsen frikøber sig fra fæstet og flytter til Røjle.
Får skøde på matr. 4a og andel i matr. 41
Niels Knudsen dør i 1890
1864
"Frederiksfeldt", Røjlevej 33, bygges
1893
Knud Rasmussen køber ejendommen af Niels Knudsens arvinger.
Knud Rasmussen er i 1892 viet til Karen Marie Hansen Herritsbjerg. De får sønnen Rasmus Harald Rasmussen
1940
Harald Rasmussen overtager matr. 4a, 19i og andel i matr. 41.
Harald Rasmussen og hustru Bertha Elisabeth Riber får datter Anne Marie Riber Rasmussen
2002
Anne Marie Riber Rasmussen sælger til nuværende ejer
Der findes en række luftfoto fra Det Kongelige Bibliotek, "Danmark set fra luften":
Fra 1939. Røjlevej er i billedets bund:
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Fra 1951. Igen er Røjlevej nederst i billedet
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Stadig fra 1951 - nu i modsat retning. Det er Røjlevej øverst i billedet.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Et lodret kig ned fra 1973
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Fra 1989 kig mod nordvest
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
December 1994 har Knud Reffstrup taget nogle billeder fra Frederiksfeldt. Vi viser nogle billeder taget udefra. Arkivet har en hel billedserie fra gårdens interiør 1994 - besøg os i arkivet for at se den.
Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Nørre Søby var Søbysøgårds landsby helt op til landbrugsreformerne og udskiftningen i sidste halvdel af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Bønderne var fæstebønder under Søbysøgård, og først i forbindelse med reformerne og udskiftningen begyndte bønderne at frikøbe sig fra fæstet. Landsbyens jordlodder lå i en fin halv-stjerne centreret i byen, og bøndernes jorder lå alle i mere eller mindre tynde lodder mod øst eller syd. Mod nord og vest var jorden Søbysøgårds. Sådan så Nørre Søby By og Sogns matrikelkort ud 1809-1852:
Øverst har vi Søbysøgård Sø og landsbyen. Det ses tydeligt, at Søbysøgård "begrænser" byen mod vest og nord.
Nederst til højre er et område markeret med grønt. Det vender vi tilbage til lige om lidt.
Fra Søbysøgårds fæsteprotokol ved vi, at der før 1688 var 19 fæstegårde i byen. Efter 1688 var der 22 fæstegårde i byen. Ser vi på kortet over gårdene i byen (vist nedenfor), mangler matrikel nr. 4a. Den blev tidligt ved udskiftningen flyttet ud tæt ved Røjle Skov - det er området markeret med grønt på figuren ovenfor. Der er derimod markeret en gård (vist med lys-lilla), som passer ind i nummereringen som nummer 2. Den er ikke med på det næste kort fra perioden 1852-1871. Hvorfor matriklen på begge kort hedder 27, og hvorfor "udjordsmatriklen" også på begge kort har nummer 4, har vi ingen forklaring på.
Zoomer vi ind på byen får vi:
De gule felter markerer de 21 gårde, der i perioden 1809-1852 lå i byen. De røde numre er gårdnumrene fra fæsteprotokollen.
Forholdene omkring gård nr. 2 (matr. 4a) er forsøgt forklaret ovenfor - det er den først udflyttede gård vist med grønt på det første kort.
På skemaform har vi denne oversigt, lavet af Aase Reffstrup i 2003:
* under Bemærkninger betyder: udflyttet fra byen til marken i sidste halvdel af 1800-tallet
I kolonnen "Læs mere" er link til en side med oplysninger om den pågældende ejendom. Siden åbner i et nyt vindue (nyt faneblad). Du kan bare lukke det, når du er færdig. Der er endnu kun få ejendomme med detaljerede oplysninger.
Gård-nr.
Matr.nr.
Postadresse(2003)
Bemærkninger
Læs mere
1
5a
Kirkesøvej 10
* "Birthesminde", Vandværksvej 12
2
4a
Røjlevej 33 (Frederiksfeldt)
Udflyttet ved udskiftningen. Nedrevet omkring 1854
Gården blev bygget i 1775, og fra gårdens første fæstebonde gik ejerskabet i lige linje i 7 generationer, indtil Poul Henning Larsen, af gamle søbynitter kun kendt som ”Skipper”, solgte gården i 1991. Inden da havde hans far, Karl Larsen, kaldet ”Store Karl”, solgt jorden fra til udstykning, der hvor Gammelgårdsvej ligger i dag.
En kort ejeroversigt med de 7 generationer:
Fra 1775
Hans Nielsen og Karen Rasmusdatter
Fra 1790
Deres datter Maren Hansdatter gift med Hans Jørgensen
Fra 1831
Deres søn Jørgen Hansen gift med Johanne Andersdatter
Fra 1873
Deres søn Hans Jørgen Hansen gift med Karen Kirstine Rasmusdatter
Fra 1929
Deres datter Johanne Rasmine Hansen gift med Jørgen Marius Jørgensen
Fra 1938
Deres datter Valborg Kirstine Jørgensen gift med Niels Arne Karl Harry Larsen
Fra 1973 - 1991
Deres søn Poul Henning Larsen - kaldet ”Skipper”
Herover: Kort fra 1816. Gammelgaard ved den grønne pil.
Et kort med lidt mere detalje, der er gældende fra 1809 - 1852
Vi ser gadekæret nederst til venstre og trekanten øverst til højre - det var tidligere også gadekær. Gammelgaard ligger igen ved den grønne pil. Det ser ud til at Gammelgaard har erhvervet matr. nr. 20, der er blevet sammatrikuleret med 21.
Det næste kort dækker perioden 1852 - 1871 - ikke de store ændringer.
Der begynder på det næste kort at blive bebygget ud langs Røjlevej og Skolegyden. Der sker ikke så meget omkring Gammelgaard og de centralt beliggende gårde i byen. Kortet er med interval 1905 - 1972.
Og sådan er matrikelfordelingen i dag:
Af billeder af Gammelgaard kan vi vise følgende - de fleste fra det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling.
Først har vi den flotte firlængede gård fra 1939.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Til venstre i billedet har vi Odensevej. Bemærk lige vejtræerne og masten med de mange telefonledninger på vej hen til centralen (Odensevej 12).
Arkivet har dette billede fra gårdspladsen på Gammelgård - formentlig fra perioden 1940 - 1950.
Næste billede er Gammelgaard 1951, luftfoto. Nørre Søby Mølle i baggrunden, Odensevej er lige uden for billedets højre side. Beskæringsmarkeringerne og påskrifterne er fra luftfotofirmaet.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Luftfoto blev også taget lodret - formentlig fra større højde. Her finder vi fra 1980 et luftfoto, hvor vi har taget området omkring Gammelgaard. Gården er nu reduceret til tre længer, men nu er jorden også solgt fra til udstykning. I billedets højre side har vi Gammelgårdsvej og nogle af de nyere huse.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
11 år senere, 1991, har vi som det næste dette billede. Ikke de store ændringer, men Gammelgaard har fået længen ud mod Odensevej nedrevet.
Sukkerroedyrkningen tager fart i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. (Læs om sukkerroen her.)
Det sker samtidig med en udbygning af mulighederne for fabriksmæssig udvinding af sukkeret. De Danske Sukkerfabrikker grundlægges i perioden (se mere her), og roedyrkningen intensiveres. Der foregår sideløbende en kraftig indsats med forædling af roen, og den meget arbejdskrævende afgrøde nyder godt af stadig større mekanisering.
Fra 1874 begyndte sukkerroedyrkerne en større, systematisk beskæftigelse af fortrinsvis kvindelige sæsonarbejdere fra Sverige i sommerhalvåret. I perioden 1886-1896 drejede det sig formodentlig om mellem 1.400 og 2.500 personer der årligt arbejdede i det danske landbrug som roe- eller malkepiger og mejersker.
(Mejerske er en stillingsbetegnelse fra herregårdenes mejerier, hvor det ofte var kvinder, der stod for produktionen af mælk og ost. Andelsbevægelsen førte til oprettelse af de mange andelsmejerier, der nu brugte primært mandlig arbejdskraft. Mejersken var blevet til mejerist)
Fra 1893 begyndte man til erstatning af den vigende svenske arbejdskraft at hente sæsonarbejdere (især kvinder, men også mænd) fra Polen. Antallet steg hurtigt fra ca. 400 i 1893 til 2.600 i 1901, 10.000 i 1910 og 14.000 i 1914 og de var ikke længere kun beskæftiget på Lolland-Falster, men også på de øvrige øer og i mindre omfang i Jylland. I 1911 var 3,8% af landarbejdere i hele landet polakker, men på Lolland-Falster var andelen 27,8%. I 1908 blev den såkaldte polaklov vedtaget for at hindre det værste misbrug (løn, boligforhold, arbejdstider m.m.).
Roepiger på mark ved Søbysøgård
Polske roepiger med korte hakker fotograferet på Søby Søgårds marker på Fyn. Mens kvinderne arbejder, kan aufseheren se til fotografen.
Fra: Det danske landbrugs historie 1810-1914, Red. Claus Bjørn, Landbohistorisk Selskab, 1988
I Lokalarkivet har vi dette billede fra 1921 – 1922 af omlæsning af de optagede roer fra hestevogn til tog – parat til at blive kørt til sukkerfabrikken i Odense (Sukkerkogeriet):
Fra venstre: Jens Jensen, Rasmus Danielsens svigersøn, som på dette tidspunkt havde Asger Bæks gård i Nørre Søby. Anton Danielsen på cykel. En mand (ukendt). Bagerst med hestevogn, Johannes fra Fangel Vestermark.
Omlæsning af roer på Nørre Søby Station. 1921 – 1922
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok
