Telefonboksen

I forbindelse med denne artikel vil vi gerne indsamle erindringer om telefonen i Nørre Søby - især telefonboksen. Små eller store fortællinger, datoer eller måske billeder. Skriv dem gerne som kommentar til dette opslag eller på facebook i gruppen "Os fra Nr. Søby!", hvor dette opslag omtales. Så kom til tasterne - ALT har interesse.

Telefonboksen – Fra livline til kulturminde

En lille fortælling om telefonboksens rolle - også i Nørre Søby

Indledning
Telefonboksen har gennem det 20. århundrede været et ikonisk indslag i det danske gadebillede, også i små bysamfund som Nørre Søby på Fyn. Dens opståen, storhedstid og gradvise forsvinden spejler samfundsudviklingen og fortæller om teknologiens indflydelse på hverdagslivet.

Fremkomsten af telefonboksen
I starten af 1900-tallet begyndte telefonen så småt at vinde indpas i de danske hjem, men det var langt fra alle, der havde råd eller mulighed for at få eget apparat. Enkelte steder var der flere abonnenter på samme nummer. Det gik, hvis naboforholdene var gode, men kunne også give anledning til kiv og ballade, hvis de andre på nummeret lyttede med. Her kom telefonboksen ind i billedet som en offentlig service, hvor man mod mønter kunne ringe privat til familie, forretninger eller myndigheder. Se artikel på ENIGMA (Museum for post, tele og kommunikation) om telefonboksen her (Klik her - åbner i nyt vindue). I Nørre Søby var den første offentlige telefon i entreen til centralen (Odensevej 12) .

Selve centralen var i rummet bag vinduet længst til venstre på billedet. Du kom ind i en veranda gennem døren i hjørnet midt i billedet, og derfra ind i entreen. Fra entreen kunne man gå til venstre ind i centralen eller til højre ind i privaten. Så man stod altså i Mikkelsens private entre med spejl og garderobe og talte i telefon.
Den offentlige tjeneste blev på et tidspunkt (senest ved centralens automatisering i 1966) flyttet til telefonboksen foran posthuset/biblioteket/rutebilstoppestedet (Hvornår skete det?)

Den fuldautomatiske central ved Odensevej 12

Telefonboks og læskur foran Odensevej 31. År ???

Nu faldt 10-øren
Oprindelsen til denne talemåde, der beskriver at noget lykkes, at der er noget, der går op for en, som måske ikke siger yngre mennesker så meget, kan ses her i en artikel på ENIGMA (Klik her - åbner i nyt vindue ). Den viser lidt om den indflydelse teknologien har på vores sprog. Sådanne indflydelser kan godt blive hængende længe efter, fx siger vi - måske kun vi ældre? - , at ”man lægger på”, når man slutter en telefonsamtale, selv om der med mobilen jo ikke er noget at lægge nogen steder.

Telefonboksens storhedstid
Fra 1950’erne og frem blev telefonboksen en uundværlig del af bylivet. Herfra blev der ringet beskeder hjem, bestilt taxa eller kontaktet dyrlægen, når koen skulle kælve. Telefonboksen var ikke alene et praktisk redskab, men også et socialt mødested – stedet hvor børn ringede til bedsteforældre, og unge aftalte at mødes. Mange husker fornemmelsen af at stå i den kolde boks om vinteren, mens ånden dannede dug på ruden - og mange husker sikkert også, at komme til en boks, hvor røret var flået ud, så telefonen var ubrugelig, for ikke at tale om boksens rolle i sagen om ”Telefonbombemanden fra Gladsaxe”. (Klik her - åbner i nyt vindue)

Afviklingen og telefonboksens forsvinden
Med mobiltelefonens indtog i 1990’erne begyndte behovet for de offentlige telefonbokse at forsvinde. I takt med at næsten alle fik adgang til egen telefon, blev boksen overflødig og forsvandt stille og roligt fra bybilledet.
(Hvornår blev boksen i Nørre Søby fjernet?)

Telefonboksen som kulturminde
I dag er telefonboksen blevet et nostalgisk symbol på en tid, hvor en del af kommunikationen foregik i det offentlige rum, og hvor byens borgere delte ressourcer på en anden måde end i dag. Samtalen i det offentlige rum foregår dog også i dag - blot på en anden måde, hvor mange foretager deres samtaler på mobilen i fuld offentlighed, så vi andre ikke kan undgå at følge med i (halvdelen af) samtalen.
Flere steder på Fyn og i resten af Danmark har man bevaret eller restaureret de gamle bokse som små kulturminder. Telefonboksen rummer således historien om den teknologiske udvikling, de sociale forandringer og det lokale fællesskab.

Lokalarkivets tidligere opslag om telefonens historie i Nørre Søby:

  1. Telefonen og Nørre Søby
  2. Nørre Søby Central
  3. Nørre Søby Central - 2
  4. Odensevej 12

Nørre Søby Brugsforening – 4

Forretningen - varer og butik

Vi har en række billeder fra butikkens indre og udstillingsvinduer fra først i 1960'erne. De følger her.

Interiør og vareudbud ændrede sig.

Ud over at være en forretning, så spillede Brugsen også en rolle i det lokale liv - fx når der blev holdt marked

I 1989 var Knud Reffstrup forbi og tog en række billeder af brugsen.

Vi slutter fortællingen om Nørre Søby Brugsforening med en række billeder fra Brugsens 100-års jubilæum i 1992.

Vandværksvej 4 – Østergaard

Vandværksvej 4, Østergaard, er udflyttergården fra fæstegård 21 i landsbyen. Se opslag om den nu nedrevne fæstegård 21. Tilsyneladende har udflytterne bevaret ejerforholdet til byjorden - matr. nr. 7. I hvert fald er det således, at den sidste ejer af Østergaard i familierækken, Peder Rasmussen (Hans Peder Frederik Rasmussen) i 1952 sælger Østergaard og bygger sig et aftægtshus i Nørre Søby på byjorden, hvor han bor til sin død i 1962. Det er det, der i dag er Søvænget 2.

Østergaards ejerforhold ser således ud:

ÅrEjerBemærkning/Begivenhed
1854Rasmus HansenØstergaard udflyttes
1855Rasmus Hansen dør.
Se bemærkning under skemaet.
Hans enke, Ane Rasmusdatter, overtager ejendommen
1875Rasmus RasmussenRasmus Rasmussen er søn af Rasmus Hansen og Ane Rasmusdatter
1923Peder Rasmussen
(Hans Peder Frederik Rasmussen)
Peder Rasmussen er søn af Rasmus Rasmussen og Karen Dorthea Pedersen
1952Hans Mose HansenPeder Rasmussen flytter til Søvænget 2
1971Susan Mose Hansen
Jørgen Elkjær

 

Om Rasmus Hansen kan bemærkes

  • at han i 1844  søger "Det Højkongelige Rentekammer" om reglerne for hoveri, og han søger samtidig om nedsættelse af hoveriydelse til Søby Søgaard for sig og de andre fæstere.
  • at han i 1855 begår selvmord ved at hænge sig. Ved Stiftsamtets resolution af 1855 gives der, trods selvmordet, tilladelse til almindelig begravelse, og han begraves på Nørre Søby Kirkegård

 


Lodret luftfoto 1973. Østergaard ved den grønne pil til højre i billedet. Der er god gang i udstykningen af ejendomme på Gammelgårdsvej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1982

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billeder taget af Birgit Worsøe Rasmussen ca. 2017

Fortælledag – Søbysøgård efter 1933

Fortælledagens tema i marts er Søbysøgård som Ungdomsfængsel, en funktion det har haft siden statens overtagelse i 1933.

Se billederne her  Du kan her se alle billederne – den ledsagende fortælling, forklaringer og svar på spørgsmål får du ved fortælledagen, d. 4. marts kl. 14.30 på Arkivet.
(De fleste billeder er fra Facebook-siden: Museet på Søbysøgård (Åbner i nyt vindue/Ny fane)).

Arkivet og persondataforordningen

Der er kommet nye og skrappere regler for visning af persondata på nettet. Det betyder fx, at arkivet gerne må vise situationsbilleder fra “det offentlige rum” med genkendelige personer, men at det kræver hver enkelt persons skriftlige accept at forsyne billedet med en undertekst med navn(e). Beskyttelsen gælder i 10 år efter personens død – i praksis, og afhængigt af personens alder på billedet, vil man regne med 75 – 85 år som en fornuftig grænse.
For vores sider betyder det, at mange billeder vil blive forsynet med en standard-undertekst:
Se originalbilledet på arkivet, hvor vi også har oplysninger om personerne på billedet.