Vandværksvej 4 – Østergaard

Vandværksvej 4, Østergaard, er udflyttergården fra fæstegård 21 i landsbyen. Se opslag om den nu nedrevne fæstegård 21. Tilsyneladende har udflytterne bevaret ejerforholdet til byjorden - matr. nr. 7. I hvert fald er det således, at den sidste ejer af Østergaard i familierækken, Peder Rasmussen (Hans Peder Frederik Rasmussen) i 1952 sælger Østergaard og bygger sig et aftægtshus i Nørre Søby på byjorden, hvor han bor til sin død i 1962. Det er det, der i dag er Søvænget 2.

Østergaards ejerforhold ser således ud:

ÅrEjerBemærkning/Begivenhed
1854Rasmus HansenØstergaard udflyttes
1855Rasmus Hansen dør.
Se bemærkning under skemaet.
Hans enke, Ane Rasmusdatter, overtager ejendommen
1875Rasmus RasmussenRasmus Rasmussen er søn af Rasmus Hansen og Ane Rasmusdatter
1923Peder Rasmussen
(Hans Peder Frederik Rasmussen)
Peder Rasmussen er søn af Rasmus Rasmussen og Karen Dorthea Pedersen
1952Hans Mose HansenPeder Rasmussen flytter til Søvænget 2
1971Susan Mose Hansen
Jørgen Elkjær

 

Om Rasmus Hansen kan bemærkes

  • at han i 1844  søger "Det Højkongelige Rentekammer" om reglerne for hoveri, og han søger samtidig om nedsættelse af hoveriydelse til Søby Søgaard for sig og de andre fæstere.
  • at han i 1855 begår selvmord ved at hænge sig. Ved Stiftsamtets resolution af 1855 gives der, trods selvmordet, tilladelse til almindelig begravelse, og han begraves på Nørre Søby Kirkegård

 


Lodret luftfoto 1973. Østergaard ved den grønne pil til højre i billedet. Der er god gang i udstykningen af ejendomme på Gammelgårdsvej.


Lodret luftfoto 1982


Billeder taget af Birgit Worsøe Rasmussen ca. 2017

Fortælledag – Søbysøgård efter 1933

Fortælledagens tema i marts er Søbysøgård som Ungdomsfængsel, en funktion det har haft siden statens overtagelse i 1933.

Se billederne her  Du kan her se alle billederne – den ledsagende fortælling, forklaringer og svar på spørgsmål får du ved fortælledagen, d. 4. marts kl. 14.30 på Arkivet.
(De fleste billeder er fra Facebook-siden: Museet på Søbysøgård (Åbner i nyt vindue/Ny fane)).

Arkivet og persondataforordningen

Der er kommet nye og skrappere regler for visning af persondata på nettet. Det betyder fx, at arkivet gerne må vise situationsbilleder fra “det offentlige rum” med genkendelige personer, men at det kræver hver enkelt persons skriftlige accept at forsyne billedet med en undertekst med navn(e). Beskyttelsen gælder i 10 år efter personens død – i praksis, og afhængigt af personens alder på billedet, vil man regne med 75 – 85 år som en fornuftig grænse.
For vores sider betyder det, at mange billeder vil blive forsynet med en standard-undertekst:
Se originalbilledet på arkivet, hvor vi også har oplysninger om personerne på billedet.