Dit Lokalarkiv på nettet
Vi har en række billeder fra butikkens indre og udstillingsvinduer fra først i 1960'erne. De følger her.
Interiør og vareudbud ændrede sig.
Ud over at være en forretning, så spillede Brugsen også en rolle i det lokale liv - fx når der blev holdt marked
I 1989 var Knud Reffstrup forbi og tog en række billeder af brugsen.
Vi slutter fortællingen om Nørre Søby Brugsforening med en række billeder fra Brugsens 100-års jubilæum i 1992.
Vi har tegningen til en om- og tilbygning dateret 1956, men det lader til at byggeriet først kom i gang i 1960.
Det eksisterende lager bliver ombygget, og der kommer et nyt butikslokale til i retning af Odensevej.
Her er et billede af byggeriet af det nye butikslokale fra 1960.
På luftfotoet her fra ??? ses udvidelsen med det nye butikslokale og lager.
I 1977 har behovet for mere plads igen meldt sig, og der laves planer for endnu en udvidelse. Her er tegningen. Der er tale om en udvidelse bagud af butikslokalet og til yderligere lager.
Denne udvidelse kan ses på luftfoto fra 1989.
Og endelig har vi et af de sidste billeder af en fungerende Brugs fra 2010 taget fra Røjlevej.
I opslaget om foreningens stiftelse var et billede af den første uddeler, Anna Marie Nielsen, 1892 - 1896, foran den nyopførte bygning. Se opslaget.
Anna Maries søster, Johanne Nielsen, tager over fra 1896 til 1898. Her er hun foran bygningen.
1908 - 1909 ser brugsen næsten uændret ud. Der er kommet et vindfang på indgangsdøren.
I 1914 er der kommet en lagerbygning mod vest (i retning af Odensevej).
Her har vi samme parti fra et postkort omkring 1928.
Fra 1934 har vi tegningerne til en udbygning. Her kan vi se, både hvad der var, og hvad der bliver bygget til.
De nye vægge er markeret med kraftig sort farve, så lagerbygningen blev forlænget mod Odensevej og bagud fra Røjlevej
Denne udvidelse ses på et luftfoto fra 1939. Der er endnu ingen bebyggelse på den anden side af Røjlevej.
Et postkort fra 1942.
Et billede fra 1950.
Luftfoto fra 1955. Nørre Søby bageri er kommet til (i højre side af billedet)
Lidt tydeligere her på luftfotoet fra 1956 fra den anden side.
Et overbliksbillede fra 1956.
D. 2.marts 1892 blev der blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri afholdt et møde om oprettelse af en forbrugsforening. Mødet var godt besøgt, og der var en positiv stemning for oprettelsen af en forbrugsforening.
Da anlægget skulle være så billigt som muligt, blev det foreslået, at udleveringen skulle ske fra en tilbygning til mejeriet (nuværende Odensevej 47) ud mod landevejen - og at uddeler blev mejeristen. En ulempe herved var jo, at mejeristen først og fremmest skulle passe mejeriet. Men med et forslag om at placere udleveringstiden fra 1 til 9 eftermiddag (13 - 21) mente man at have løst problemet.
Der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen og til at udarbejde vedtægter.
D. 8. marts 1892 blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor næsten alle mejeriets interessenter samt en del af sognets øvrige beboere var til stede. Efter en lang og skarp debat, hvor der især var modstand mod lokaler i en tilbygning til mejeriet og mod den ”skæve” åbningstid, blev følgende vedtaget:
48 medlemmer tegnede aktier i foreningen for i alt 770 kr.
Her kan du se en komprimeret beskrivelse af tilblivelsesforløbet. De enkelte punkter uddybes længere nede i opslaget.
Udgaven her er fra 1930, men indeholder den oprindelige tekst som vedtaget i 1892 med en enkelt tilføjelse fra 1930 om behandlingen af uoverensstemmelser mellem et medlem og bestyrelsen, hvis man ikke kan nå frem til en mindelig ordning. Behandlingen kan ikke ske ved en domstol, men alene ved den af brugsforeningerne oprettede voldgift, hvor afgørelsen er endelig.
Der er en bestemmelse om at medlemmer, der ikke fyldt 25 år, ikke har stemmeret på generalforsamlingerne. Bestemmelsen opretholdes altså i 1930, selv om myndighedsalderen fra 1922 er 21 år.
Myndighedsalder i Danmark
Fra 1834 25 år
Fra 1922 21 år
Fra 1969 20 år
Fra 1976 18 år
En lille praktisk bestemmelse: Uddeling skal helst ske mod kontant; der kan dog ydes medlemmer kredit på op til 2/3 af deres indskud, men ikke over en måned.
Der blev valgt en bestyrelse, der bestod af udvalgets medlemmer:
D. 30. marts 1892 afholdes der så en ny generalforsamling. Man vedtog at fortsætte med foreningen, og beslutningen om at bygge til mejeriet ophæves. Bestyrelsen udvides med to medlemmer:
Bestyrelsen får til opgave at købe jord og bygge de til foreningen nødvendige lokaler - og på foreningens vegne at skaffe de nødvendige penge hertil.
Efter en del forespørgsler ender det med, at Henrik Hansen afstår et areal på 12.000 kvadratalen (ca. 4725 m2) til en pris af 400 kr beliggende på Røjlevej (dengang Røjlegyden) skråt over for møllen.
Foreningen får aftaler med murer Johan Rasmussen, Allested Mark, om udarbejdelse af tegning og overslag. Der træffes aftaler om grus, kalk og mursten til murerarbejdet.
Foreningen ansætter sin første uddeler/udleverer, Anna Marie Nielsen, der her ses foran den nye brugsforening på Røjlevej.
På bestyrelsesmødet d. 23. april 1892 vedtages at acceptere et forslag til samlet entreprise fra tømrer Rasmus Pedersen, Nørre Søby, til 1.580 kr. - billigste tilbud.
En anden vigtig beslutning på mødet var uddelerens løn. Man enedes om 225 kr pr. år. Som nævnt ovenfor 50 kr. til brændsel og fri belysning. Der tilstås endvidere 1% i svind.
På bestyrelsesmødet d. 24. maj 1892 bringes det økonomiske på plads:
De 3.000 kr skønnes at være tilstrækkeligt til at gennemføre byggeriet. Pengene modtages til den kommende juni termin og forrentes med 4% p.a. fra den dag, de modtages.
På et bestyrelsesmøde d. 18. juni er byggebudgettet igen på dagsordenen. De 3.000 kr er ikke helt nok, og fra bestyrelsen bidrager Gårdejerne Henrik Hansen og Niels Mathiasen hver med et lån på 500 kr.
Der afholdes ny generalforsamling d. 28. juni 1892. Her blev fragtkørslen tilstået boelsmand Lars Rasmussen, Nørre Søby Mark, for 37 øre pr. 100 pund. Foreningen får valgt to revisorer.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde vedtoges, hvilke handlende, der skulle levere kolonial, vin, tobak, isenkram, reb, manufaktur, brændevin, glas og porcelæn.
Den 12. juli 1892 begyndes udsalget fra foreningens butik.
På bestyrelsesmødet d. 2. august 1892 tages bygningen i øjesyn. Den godkendes, og formanden bemyndiges til at udbetale håndværkerne deres tilgodehavender.
Nørre Søby Brugsforening er en realitet og fungerer nu fra 1892 til den endeligt må lukke 30. november 2010.
Med driften følger også pligten til skatteafregning. Vi har Brugsens første skattekvitteringsbog.
Den første post er fra april 1893.
I de 118 år Brugsen eksisterede i Nørre Søby, nåede den at have 15 uddelere:
Billedet øverst på siden er fra omkring 1961.
Brugsens medlemmer havde en kontrabog, hvor medlemmernes køb af varer blev skrevet op. Den var medlemmets bevis for varekøb og for kontrol, når dividenden (medlemsbonus) skulle udbetales. Arkivet har nogle kontrabøger. Her er gårdmand Rasmus Madsens (gårdmand på Lindely) kontrabog fra 1940.
I telefonbogen fra 1935 for Nørre Søby er der 150 abonnenter - og ganske rigtigt: Brugsen har telefonnummer 26.
Se listen her (åbner i nyt vindue/nyt faneblad)
Og hvad købte man så? Her er kontrabogens første side (Rasmus Madsens kontrabog fra 1926).
Priserne er anført i øre - det var andre tider.
 | 1 Kontrabog Papir 1 Æ Zebra 2 kg Farin 2 kg Soda Hjortsal Natron Sukat 2 kg Melis (*) 1 kg Marz?? 1/4 kg Kaffe 1 Slikpind 2 kg Soda 1 Almanak (**) 30 ?????? 1/4 kg Uldgarn 6 Penne 1/4 kg Sagogr. 1 pk. Rosiner Bolsjer | 50 35 40 96 12 05 10 50 104 166 128 10 24 32 60 250 18 13 65 05 |
Det stemmer fint med, hvad vi tidligere har berettet om Rasmus Madsen som en meget skrivende person, at der købt både papir og penne (altså stålpenne til et penneskaft). Læs mere om Rasmus Madsen - søg på navnet i søgefeltet øverst til højre.
1 Æ Zebra er en æske Zebra ovnsværte. Se billedet herunder af en reklame fra Samvirke 1938. Kakkelovne og komfur skulle jo være pæne.
"Hjortsal" er nok hjortetaksalt til bagning. Det er også købt sammen med natron.
(*): Svært at læse- Marz??
Her er stedet i forstørret udgave:
(**): 30 ????? - ja hvad?
Her kommer første side fra Rasmus Madsens kontrabog 1940
 | 1 Kontrabog 2 kg Melis 1 kg 33 (*) 1 kg Melis 100 g isvafler ½ kg Kaffe 1 Varmdunk 1 kg Sæbe 1 kg Soda 1 Nap 1 Persil Blaaelse 4 l petroleum 1 p Tændstikker 1 kg Melis 1 kg 33 Gær Bolsjer 1 Ata | 60 92 126 46 18 210 290 90 17 85 95 12 92 22 46 126 05 10 25 |
En ny kontrabog har altid anskaffelsen af selve bogen som det første - 60 øre kostede den.
Der er en vare med en (*). Den kender jeg ikke.
Ellers er mange af varerne de samme som vi bruger i dag.
(*): "1 kg 33" ved jeg dog ikke hvad er. Er der nogen, der kan hjælpe? Skriv gerne i kommentarfeltet nederst på siden. Det er købt en gang mere på samme side - også denne gang sammen med 1 kg melis.
Her er teksten i forstørret udgave:
Der er købt en række rengøringsmidler. Sæbe, soda, persil, blåelse - og Nap.
"1 Nap" er ikke et nap i kinden eller bagi. Nap er Brugsens mærke af sæbespåner. - vist i en reklame fra Brugsforeningsbladet (Samvirke fra 1945) nedenfor.
Blåelse (eller blånelse) blev brugt til hvid (koge)vask. Det fjernede det gullige anstrøg, som vasketøjet kunne få, og gav det et mere hvidt, lysende udseende.
Der har også været plads til lidt lækkert: isvafler og bolsjer
Den sidste post, Ata, er et skurepulver.
Uddeleren førte en Andelsbog, hvor medlemmernes årlige køb blev noteret, og deres dividende udregnet. Her har vi siden for skomager Hans Jørgen Pedersen - en person, vi tidligere har omtalt her
Hans Jørgen Pedersen havde en andel på 10 kr, der gav et fast beløb på 50 øre til dividenden.
Årets indkøb ("Beløb for Varer") varierer selvfølgelig, men der bliver også brugt forskellige procentsatser til udregning af "% af varer". Procentsatsen bestemtes af generalforsamlingen, når årets resultat var kendt. Men den står altså ikke særskilt anført her. Udbytte-procenterne har i perioden 1905 - 1925 varieret mellem 7% og 13%.
Kontrabogen var ikke kun til regnskab. Bogens sider var adskilt med lyserøde ark med reklamer. Her har du en oversigt over reklamerne for FDB's produkter i 1940 fra Rasmus Madsens kontrabog. Der er overaskende mange reklamer for tobaksprodukter (set med nutidens øjne).
Vi har tidligere bragt en omtale af Odensevej 40 i et opslag om købmænd i Nørre Søby. Du kan se det her.
Vi har gravet lidt i gemmerne og kan nu supplere med lidt flere billeder - både egne og fra nettet.
Niels Christian Hansen bygger ejendommen i 1906 og åbner samme år en købmandsforretning her. Den driver han indtil 1923, hvor han sælger til Henrik Emil Sørensen.
Billedet herunder er fra ca. 1923.
Vi har et billede af forretningen fra ca. 1924.
Og et postkort med motiv fra Nørre Søby fra 1927
Forretningen i 1930
Et oliemaleri fra 1930'erne - malet af Ancher Høtoft.
Hvis det virker forvirrende med bevoksningen foran, så skyldes det, at indtil omkring 1950 endte Røjlevej i en trekant, hvor den går ud i Odensevej. Det er trekantens bevoksning, der ses på maleriet. Du kan se bevoksningen og træerne i venstre side af postkortet fra 1927. Se vores artikel om trekanter i Nørre Søby.
Forretningen i 1940.
I 1951 sælger Henrik Emil Sørensen til Hans Helge Jensen, der driver forretningen frem til 1955. Her sælger han til Johannes Grønnegaard Christensen, hvis kone, Betty Christensen driver forretningen, indtil den lukker i i 1984.
Tre luftfoto fra Sylvest Jensen, Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling. Det første fra 1954, de to næste fra 1959.
Foto fra 1975. Forretningen har fået to store vinduer ud til Odensevej.
Endelig to billeder efter at forretningen er lukket - fra 1997 og 2012.
Dette er den første i en serie omkring virksomheder i Nr. Søby; Vi starter med Nr. Søby Bageri, som lå på adressen; Røjlevej 3.
Knud Reffstrup var fotograf på dette som blev taget i feb. 1989. (Der vil være personer på billeder i serien, som ikke vil blive navngivet, men navnene forefindes på Arkivet.(GDPR)).
Et par billeder fra butikken.
Billeder fra selve bageriet.
Skulle dette have vakt din interesse, kan du altid komme på arkivet og få mere viden omkring bageriet på Røjlevej 3.
Hvis vi i stedet for Odensevej 14 siger Klubben eller ishuset, er der nok mange flere, der kan genkalde sig noget fra denne adresse.
Her følger, hvad arkivet ved om ejerne på stedet - og lidt om bygningens historie.
| Årstal | Ejer | Begivenhed/Kommentar |
|---|---|---|
| 1901 | Peder Hansen | Uvist, om det er ham, der har bygget huset |
| 1906 | Søren Henrik Christensen | Søren Henrik Christensen er præstegårdsforpagter |
| 1918 | Ane Marie Mortensen | Ane Marie Mortensen er Søren Henrik Christensens enke, og overtager, da han dør i 1918 |
| 1943 | Elna Olivia Christensen | Elna Olivia Christensen er datter af Søren Henrik Christensen og Ane Marie Mortensen |
| 1931 | Elna Olivia Christensen | Elna Olivia Christensen får datteren Ruth i sit første ægteskab. Ruth får senere efternavnet Knudsen fra Elna Olivia Christensens 2. ægteskab |
| 1956 | Elna Olivia Christensen | Ishuset åbner |
| 1958 | Elna Olivia Christensen dør | |
| 1959 | Christian Jespersen | Gift med Ingeborg Johansen. |
| 1974 | Christian Jespersen dør | Ingeborg fortsætter med ishuset og klubben |
| 1989 | Klubben og ishuset lukker. | |
| 1992 | Søren Lund Larsen og Hanne Madsen | |
| 2015 | Nuværende ejere | |
Billede fra omkring 1912. Det er muligvis Elna O. Knudsen (f. Christensen), der står ved huset. Huset er siden forlænget med et fag vinduer, og der er ændret på skorstenene, men vi er ret sikre på, at det er det samme hus.
Luftfoto 1954
To luftfoto fra 1956
Billede fra 1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset.
Luftfoto fra 1959
Foto fra sidste halvdel af 1980'erne
Ingeborg Jespersen i ishuset. 1989
Foto fra 2012
Historien om Radbyvej 1 begynder i 1927, da det bygges af Jens Peder Sørensen.
Ejerforholdene op gennem tiden kan du se i oversigten nedenfor. Til sidst kommer en række billeder af ejendommen.
| Årstal | Ejer | Kommentar |
|---|---|---|
| 1927 | Jens Peder Sørensen | Bygger huset |
| 1927 | Valdemar Olsen | |
| 1935 | Kendy Karl Jørgensen | |
| ca. 1948 | Edith Marie Andersen f. Pedersen | Efter sin mands død i 1948 begynder Edith Marie Andersen at drive en tricotageforretning |
| ca. 1957 | Olav og Elly Toft Johansen | Viderefører forretningen som Tofts Tricotage. Den lukker i 1970 |
| 1993 | Lisbeth Johansen | |
| 1995 | Lone Christina Funch | |
| 2021 | Nuværende ejer | |
Luftfoto fra 1951. Radbyvej 1 under den gule pil.
Luftfoto 1954.
To luftfoto fra 1956
To luftfoto fra 1959
På billedet herunder ses "Tofts Tricotage" over dør og vindue ud mod Radbyvej.
To billeder fra "jorden". Det første fra - ja hvornår?
Og så det her fra 2016.
Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Her kommer noget af det vigtigste inventar for en biograf: projektoren.
Den fra Nørre Søby findes stadig:
Datidens projektorer virkede ved hjælp af lys fra en kulbuelampe. Den udviklede meget spildvarme og røg – derfor udsugningen på toppen af “kassen”. Her er et kig ind i lampehuset:
Projektoren står i dag på museet på Søbysøgaard, der overtog apparatet, da Nørre Søby Kino lukkede. Den kan ses på Søbysøgaard-museet sammen med alt det andet, de har, efter aftale med Kurt Rosenfeldt. Besøg eventuelt museets facebook-gruppe: Museet på Søbysøgaard.