Søbysøgårds Hvordan og Hvorfor

Overskriften  er taget fra et lille skrift, som de indsatte fik udleveret eller kunne låne ved ankomsten til Søbysøgård. Som der står nederst på første side:

Heftet tilhører Dem kun under Deres ophold her og må sammen med andre effekter afleveres ved Deres afrejse.

Heftet, der er ganske omfangsrigt – 24 sider -, rummer en blanding af praktiske regler, oplysninger og en god del “gode råd” fra den opdragende og moraliserende kategori. Der er ganske meget læsestof, og det virker uklart, om man virkelig har kunnet få modtagerne til at gennemlæse og forstå materialet.
Der vises ganske meget omsorg for at få rettet beboerne op, men det er klart, at opholdet ikke skulle være luksus – se fx:

Varmt bad gives til særlige tider holdvis. Ud over dette kan vagtmesteren tillade varmt bad. f. eks. når en mand har haft særligt tilsmudsende arbejde el. 1. Koldt bad kan tages daglig ved arbejdstids ophør, samt efter sport og gymnastik.

Heftet har ingen datering – men det er der forhåbentlig nogen, der kan hjælpe med.

Læs heftet her (Åbner i ny fane/ny side)

Du kan som sædvanlig se heftet hos os i arkivet – kig bare ud.

Landsbyen og Ungdomsfængslet

Ud over naboskab, sport, møder hos købmand, brugsforening, slagter m.m. har der også på foreningsniveau været relationer mellem landsbyens “almindelige” beboere og Søbysøgårds funktionærer. Se fx her fra gymnastikforeningens forhandlingsprotokol for 1955:

hvor man sammen med funktionærforeningen beslutter at opføre et dilettantstykke: “Himlen har ingen tagrender”.

Forhandlingsprotokollen og de originale billeder fra forestillingen kan ses i lokalarkivet – så kig ud til os.

Du kan få et kig på materialet om forestillingen her

Søbysøgård efter 1933

Månedens billede er fra en spændende side på krak.dk. Her kan man se de samme områder i luftfoto fra 1954 OG 2018. Vi har zoomet ind på området omkring Søbysøgård, da den jo er månedens tema. Billedet er opdelt lodret med en skillelinje, der med musen kan trækkes frem og tilbage – 1954 til venstre og 2018 til højre. Du kan som sædvanlig zoome ud og ind – ja flytte kortvisningen til helt andre områder.

Her er linket til siden hos krak.dk (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Fortælledagens tema (4. marts) var “Søbysøgård som ungdomsfængsel”. Bladet “Vi Unge” bragte en artikel om Søbysøgård. Du kan se billeder af artiklen på Facebook-siden “Museet på Søbysøgård” – eller læse den som PDF-fil her. (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Ole Praud, hvis far, Holger August Petersen, var fængselsbetjent på Søbysøgård, har i erindringsbogen “Vi var funktionærbørn. Erindringer fra en svunden tid 1952 – 1974” bl.a. skrevet om forholdene på ungdomsfængslet. Fra kap. 3 citeres her dagsplanen fra samlingen af ordensregler.

  • 06.00 – påmønstring
  • 06.00 – 06.30 rengøring, morgentoilette m.m.
  • 06.30 – 0700 morgenmad
  • 07.00 – 11.30 arbejde
  • 11.30 – 12.00 toilette
  • 12.00 – 13.00 middagsmad og pause
  • 13.00 – 17.30 arbejde
  • 17.30 – 18.00 toilette
  • 18.00 – 18.45 aftensmad og pause
  • 18.45 – 19.35 skoletime, – evt. sport
  • 19.35 – 20.45 fritid i fællesskab
  • 20.45 – 21.45 fritid på stuerne
  • 21.45 – sengetid

De indsatte blev i daglig tale kaldt “gutterne”. Som et lille kuriosum nævnes:
“Blandt “Gutterne” som ikke alle var guds bedste børn, var blandt andet den fire dobbelte politimorder Palle Sørensen, brdr. Jørgen og Gustav Winkler samt storsmugleren Bent Ricardo, blot for at nævne nogen af de senere “berømtheder”.”

 

Søbysøgård før 1933

Månedens billede i februar 2019 viser Søbysøgård, som den har set ud omkring 1895. Søbysøgård er også emnet for månedens fortælledag. Her er et af de tidligste billeder af gården:

Det er fra “Prospecter af danske Herregaarde”, som Joachim Ferdinand Richardt udgav fra 1844 – 1868.

Læs mere her

Nørre Søby Kino – 3

Her kommer noget af det vigtigste inventar for en biograf: projektoren.
Den fra Nørre Søby findes stadig:

Projektoren fra Nørre Søby Kino

Datidens projektorer virkede ved hjælp af lys fra en kulbuelampe. Den udviklede meget spildvarme og røg – derfor udsugningen på toppen af “kassen”. Her er et kig ind i lampehuset:

Projektorens kulbuelampe

Projektoren står i dag på museet på Søbysøgaard, der overtog apparatet, da Nørre Søby Kino lukkede. Den kan ses på Søbysøgaard-museet sammen med alt det andet, de har, efter aftale med Kurt Rosenfeldt. Besøg eventuelt museets facebook-gruppe: Museet på Søbysøgaard. Læs videre “Nørre Søby Kino – 3”

Tilblivelsen af Søbysøgård Sø (Folkeminde)

I Fynske Folkeminder, 1945; samlede af Niels Rasmussen, Søkilde i Fleninge kan man læse:

Søen ved Nørre Søby. Der hvor denne skjønne Sø nu er, laa tilforn en stor Gaard, der var beboet af en rig Frue. Høiere oppe paa Bakken laa et lille Huus, hvor der boede en fattig Enke. Engang kom der en gammel Kone til Fruen og bad om Husly om Natten, men den stolte Frue drev hende bort, med de Ord: “Der henne i Hytten kan du faa Husly; Jeg har ikke Plads for saadanne Landløbere”. Den Fremmede fik Plads hos den fattige Enke, der ovenikjøbet lod hende ligge i sin egen Seng, og tog selv med sine Døttre Plads paa Loftet.
Om Morgenen da hun vilde gaae derfra bød den fremmede gamle Kone Farvel, med de Ord: “Ja Vorherre lønne Eder for Eders Godhed imod mig, jeg har Intet at betale med, men hvad du foretager dig idag skal lykkes.” Enken lagde ingen Vægt paa Konens Ønske, hvorfor hun vilde maale et lille Stykke Lærred, hvoraf hun agtede at sy en Særk til en af sine Døttre. men Enken blev ved at maale, saa hele Stuen blev fuld, hun gik udenfor, og maalte fremdeles, saa Huset blev ganske skjult af Lærred og naaede først Enden da Solen gik ned. Herved kom den fattige Enke i en saadan Velstand at hun kunde kjøbe sig en Herregaard.
Men da den rige Frue saa dette fortrød hun at hun havde jaget den Fremmede bort, hun sendte Bud efter hende og bad hende komme tilbage, som hun ogsaa gjorde. Hun fik en prægtig Seng at ligge i og et meget fiint Værelse.
Om Morgenen gav hun ligeledes Fruen det Ønske, at det første hun foretog sig skulde lykkes. Fruen vidste intet bedre, end at tælle sine Penge, men i det samme paakom der hende en naturlig Trang, hvorfor hun satte sig paa Trappen, for hurtig at komme ind til Pengene, men hun blev ved med hvad hun engang havde begyndt, og snart flød hele Gaarden af den store Masse Vand der kom fra Fruen, og inden Aften var der ikke mere Spor af Gaarden men en dyb Sø paa Stedet.

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 4

Gudde (født 1925) fortæller om “En anden slags juleaften”. “Som 9-årig kom jeg til Fyn og oplevede juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres. Min far var med til at opbygge Ungdomsfængslet på Søbysøgård. Julen begyndte en uge før den 24. december med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på ud over stjernen, som tændtes hver aften.
Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet. Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ. Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl. 12 – kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. – Læs videre “Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 4”

Søbysøgård – 3 supplerende indlæg

Yderligere et par brikker til mosaikken omkring Søbysøgård. Materialet stammer fra Lokalarkivet, hvor det kan beses.

  1. De fynske hovedgårde blev registreret og beskrevet af det daværende Fyns Amt. I Rapporten, der kan ses på Lokalarkivet, står dette om Søbysøgård.
  2. Landarbejderliv på Søbysøgård først i 1900-tallet. Beskrevet i en fristil, der findes på arkivet.
  3. Søbysøgårds ejere skrevet kronologisk på listeform