Erindringer

Nørre Søby skole – Lærerne

Af

Den første lærer vi har oplysninger om indtil nu er:

Heinrich Christian Algreen-Petersen (1834-1876). Han var også kirkesanger.

Først i 1857 fik lærerinder, som kvindelige lærere dengang kaldtes, adgang til ansættelse i offentlige skoler, men til dårligere løn – 2/3 af en lærerløn.

Her er en oversigt over ledere og lærere:

ÅrSkoleleder/SkoleinspektørÅrLærer
1876 - 1904Johan Frederik Prütz1883 - 1893frk. Margrethe (Maren?) Jensen
1904 - 1937Christian Mogensen1893 - 1923frk. Cathrine Hoffmann
1937 - 1970Poul Mahler1939 - 1970fru Bodil Mahler
1933Ane Cathrine Jensen
1953Hanne Engraf
1970 - 198?Ole Holtoug1970 - 198?fru Tove Holtoug
198? - 2007Kjell Dollerup1965Bodil Køhler
1970Marie Paulsen
1968Ove Frank
Margit Konradsen
1973Helle Pedersen
1975Jytte Andersen

På de følgende skolebilleder er lærerne markeret med en rød stjerne ved siden af hovedet.

Johan Frederik Prütz og Cathrine Hoffmann

Ca. 1895 (Mange næsebor ser sorte ud. Det er IKKE bussemænd, men spor fra fotografens retouchering, der kommer tydeligt frem ved kopieringen)

Ca. 1896. Til højre for Cathrine Hoffmann står en ukendt kvindelig lærer.

1898

1903 - kun Cathrine Hoffmann

Christian Mogensen og Cathrine Hoffmann

1907

1914

1924  Cathrine Hoffmann er gået af. Ukendt lærer på billedet.

Cathrine Hoffmann ca. 1900

Christian Mogensen

Foran skolen - 1911. Yderst til højre. Datter og hustru til venstre for ham.

Familien Mogensen - år 19??

Overlærer Hans Christian Charles Mogensen - år 19??

Poul Mahler - år 19??

Bodil Mahler - år 19??

Bodil Mahler i klassen

Vi har ikke nogen separate billeder af Ole Holtoug, men du kan se ham her i et opslag om Nørre Søby Koret

Vi har ingen billeder af Kjell Dollerup

Arkivet har tidligere bragt to indlæg om Poul Mahler:

Poul Mahlers bog: Tysk fange. Læs den her
Poul Mahler var aktiv i modstandsbevægelsen, blev taget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr. Bogen er hans skildring af dette illustreret med egne tegninger.

Poul Mahlers beretning om sin rejse gennem det krigshærgede Tyskland og Frankrig i 1946. Læs den her

Dora Mikkelsen, der bestyrede Nørre Søby telefoncentral fra 1914 til automatiseringen i 1966, og som levede på Odensevej 12 fra 1914 til sin død i 1987, har i sine erindringer følgende med relation til Nørre Søby skole. Dora Mikkelsen blev gift med Valdemar i Nørre Søby i 1915. De første erindringer om lærer Mogensen er fra Valdemars tid i skolen.

Om lærer Mogensen

I 1904, da Valdemar (Mikkelsen) gik i skole hos lærer Mogensen skete følgende: Der gik en jævnaldrende dreng, altså 12 år, som var ude at tjene på en gård og måtte op kl. 5 hver morgen for at gøre staldtjeneste, før han gik i skole. Drengen faldt ofte i søvn i timerne, og en dag sagde Mogensen: "Hvis det sker mere, får du af dette her" og så tog han spanskrøret frem og viste ham det. Drengen var rar og omgængelig på alle måder. Carl Hansen (Herluf), smedens søn (fra Odensevej 44 ved gadekæret), og Valdemar blev enige om at drengen, der var fra et fattigt hjem ikke skulle have klø. Så i et frikvarter brændte de spanskrøret. Så kom dagen, da drengen faldt i søvn igen og skulle straffes. Da Mogensen ikke kunne finde spanskrøret, spurgte han, hvem der havde taget det. Carl og Valdemar træder ud på gulvet og tilstår. De blev så sendt i Brugsen efter et nyt; men i stedet gik de hjem og fortalte det skete. Hans Jørgen Smed og Kresten Vittinge (fædrene til de to drenge) fulgte drengene tilbage til skolen og afleverede pengene, som drengene ikke havde købt for. De forklarede, at de syntes, drengene havde handlet rigtigt overfor kammeraten. Mogensen var chokeret [det må have været kort efter hans tiltræden i embedet]: klassen fik fri, og det varede længe, inden der blev købt spanskrør igen.

1905 - Valdemar skulle engang straffes, og da der ingen spanskrør var, skulle han stikke hovedet ind mellem Mogensens ben. Valdemar var stor og kraftig af sin alder, og inden Mogensen når sin hensigt, rejste Valdemar sig op med et ryk, og Mogensen gik i gulvet. Mogensen rejste sig, børstede sig af og gik ind i privaten. Et øjeblik efter kom fru Mogensen ind og gav hele klassen fri. Der blev aldrig noget efterspil.

1914 - 1917. Under 1. verdenskrig blev der skåret tørv på moserne omkring Søbysøgård. Valdemar passede regnskabet for entreprenøren, en husmand. De havde leveret tørv til Nørre Søby Skole, og Valdemar skulle ud med regning på de leverede tørv. Han fik pengene, men da han var nået ud på legepladsen, kaldte lærer Mogensen ham tilbage. Da han kom ind, sagde Mogensen: ”Må jeg lige se dem igen”. Han fik dem og stod så og strøg hver pengeseddel kærligt med hånden, hvorefter han afleverede dem. Det drejede sig om 4-500 kr.

Om lærer Mahler

  1. januar 1945. Poul Tysker (stikker) kom sammen med 3 tyske soldater (Gestapo) ind i Nørre Søby skole, da lærer Mahler sad og spiste til middag. Mahler var ellers meget lydhør overfor biler, men ikke denne. Han blev beordret til at tage mere tøj på og fik lov at tage noget ekstra med. Derefter blev han kørt til Husmandsskolen i Odense og kom i forhør. Senere til Frøslev, Dachau, Neuengamme og Møgelkær. I bogen ”Tysk fange” fortæller han om oplevelserne dernede.

Poul Tysker blev henrettet kort efter krigens ophør; han havde forvoldt mange menneskers død og ulykke.

I april 1945 begyndte hjemtransporten af fanger i svenske Røde Kors-biler. Mahler kom til København med en af dem den 4. maj om aftenen. Da bilen passerede Middelfart, var der mange mennesker ude ved vejen for at kigge på - bland andre Bent Kørris. Mahler fik øje på ham, kaldte og kastede en pakke med tegninger og notater ud til ham. De blev så afleveret til familien.

Bent Kørris var søn af Betty og Harald Kørris, som havde boet i Nr. Søby; men som nu havde en købmandsforretning i Middelfart.

Bent havde gået i skole hos Mahler i Nr. Søby. - Da Røde Kors-bilerne nåede København, blev alle fangerne løst fra deres løfte om ikke at flygte. De blev tilbudt at køre med til Sverige eller "gå under jorden" i København. Mahler valgte det sidste; men kunne ikke huske sin families adresse i København. Han fandt omsider frem til dem og brød så sammen.

Den 5. maj fik vi at vide, at Mahler ville komme til Nr. Søby søndag den 6. maj. Vi fik hurtigt dannet en komite, der skulle arrangere modtagelsen.

Vi ville gerne markere dagen på synlig måde og fik Arne Skov, søn af Karoline og Laurits Skov (ved siden af Friskolen) til at cykle til Odense søndag formiddag og fremskaffe kongemærket i guld som minde. Skolen blev pyntet med blomster og flag, og da jeg ikke kunne være med til det på grund af vagt på Centralen, fik jeg tildelt det ærefulde hverv at modtage fange Nr. 79404 ved sognegrænsen (Carl Nielsens Barndomshjem). 2 unge, Ove Christensen (Ove Vognmand) og Aase (Reffstrup f. Mikkelsen) var posteret ved hver side af vejen med Dannebrogsflag, som de vinkede med, da bilen, der var pyntet med blomster, kom til syne. Da bilen holdt, og Mahler kom ud, overrakte jeg en buket røde og hvide tulipaner, samtidig med at jeg bød ham velkommen hjem. - Derefter fortsatte de til skolen, og Valdemar fortalte mig, at modtagelsen var meget gribende. Sognerådsformand Thomas Nielsen holdt velkomsttalen. Derefter talte fru Mahler.

 

 

Kilder.

Aase Reffstrup, Skulderbladet, 17. årgang, nr. 7, 2007

Aase Reffstrup, Skulderbladet, 24. årgang, nr. 7, 2014

Dora Mikkelsen, Erindringer (Hos lokalarkivet)

En anderledes jul – og dog

Af

December måneds billede og opslag tager - selvfølgelig - udgangspunkt i julen. Selv om julen 2020 på mange måder er endda meget forskellig fra den "normale" jul, så er der alligevel meget, der følger traditionerne.

Men netop det anderledes har vi taget som afsæt og brugt til at bringe historien "En anden slags juleaften." Den handler om julen på Søbysøgård, da det var under opbygning eller relativt nyt som ungdomsfængsel, og hvor de indsatte og personalet fejrede juleaften sammen - fortalt af datteren til en af fængselsfunktionærerne.

I beretningen henvises til en af de helt faste juletraditioner: "Peters Jul". Det er forsiden fra Johan Krohns oprindelige udgave fra 1866, der bruges som månedens billede. En noget anderledes nisse, end den vi kender i dag, men det er også først fra omkring denne tid, at "vores" nisse begynder at få sin nuværende form. Du kan se hele bogen elektronisk på Det Kongelige Biblioteks side - se her

 

En anden slags juleaften.

 

Uden at det skal være et ego-foredrag, har jeg lyst at for­tælle om min barndoms juleaftener på Fyn, hvortil jeg kom som 9-årig. Juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres.

Min far var med til at opbygge noget helt nyt indenfor
Fængselsvæsenet, nemlig et Ungdomsfængsel. Staten købte i 1934 en gammel herregård, Søbysøgård, som ligger 15 km syd for Odense. 2 nye bygninger, afdelingerne A og B, blev bygget til at huse de unge indsatte, "gutterne", som de dengang blev kaldt. Hoved­ bygningen, kaldet "slottet", blev indrettet til forskellige formål - stueetagen til administrationskontorer, gæsterum og det gamle køkken bygget om til gymnastiksal, og et nyt moderne køkken blev indrettet i en af fløjene. Riddersalen på l. sal blev brugt til foredrag, koncerter eller som ramme om festlige lejligheder og højtider, således også juleaften.

Julen begyndte l uge før den 24. med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på udover stjernen, som tændtes hver aften.

Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet.
Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ.

Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl.12, kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede i Riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. - Slotsnissen blev heller ikke glemt; der blev sat risengrød i tårnet til ham, og når gutterne gik fra afdelingerne over slotsgården til julemiddagen, rungede nissefars dybe stemme fra tårnet med et:
Glædelig jul allesammen!

Kl. 17 fik gutterne på afdelingerne uddelt breve og pakker
fra deres pårørende, og kl.18 samledes alle de indsatte, og det var i 30erne ca. 60 mand, og alle vagthavende funktionærer samt overordnede med familier, vel ialt ca. 120 mennesker, til jule­middagen i gymnastiksalen, som var meget festligt pyntet med granguirlander, morsomme karikaturtegninger af inspektør, lærere og fagledere m.fl., i nissetøj naturligvis; der var altid talenter mellem gutterne, der kunne tegne, og grundideen med at forsøge unge rettet op ved anbringelse på et ungdomsfængsel uden faste straframmer, var netop at aktivere dem på alle fronter såvel i arbejde som i fritid.

På bordene stod store 5-armede granlysestager og smukke dekorationer med julestjerner. Middagen var traditionel dansk med risengrød og flæskesteg, og aldrig har jeg set så store portioner risengrød sat til livs; - men mandlen skulle jo findes.

Kl. 1930 blev dørene til Riddersalen slået op til et vidunderligt syn - det næsten 5 m høje træ strålende af levende lys og pyntet akkurat som i "Peters Jul" - ja, den historie fik alle vi mange børn læst op i ventetiden, medens køkkenholdet ryddede op. Så fulgte kære kendte julesalmer, juleevangeliet og dans om træet. En julehistorie blev læst op, og julefantasier spillet smukt af min mor. Vi sluttede altid af med at synge "Kongernes Konge", og det lød meget, meget smukt med alle de kraftige, unge mandsstemmer i det store rum, man følte sig højtidsstemt, og ingen børn tænkte vist på julegaver. Vi lærte på denne måde lidt om at glemme os selv og i stedet være med til at være noget for andre.

Aftenen fortsatte iøvrigt på afdelingerne, hvor vi spillede bankospil med gutterne og fik juleknas og frugt, indtil vi sluttede ved 2230-2300-tiden.

Så gik vi hjem til vore egne julestuer, og da begyndte vor private jul. Juletræet blev tændt, Mor spillede, og vi sang lidt, og endelig kom julegaverne frem. Det blev sent, inden vi trætte lå i vore senge.

Der er nok ligeså mange forskellige juleskikke, som der er hjem, og jeg vil slutte med at fortælle, at vor egen bedste jule­ skik, som Ingvar har bragt med fra sit hjem, er at lade lysene brænde helt ud på træet; - da tegner forunderlige skygger sig på loftet, og vi bliver alle stille og lader tankerne gå på langfart til børn og familie, som er andre steder, og til ens kære, der ikke er mere.

Når den sidste glød slukkes, er det blevet jul.

Jeg glæder mig til julen!

 

De fleste af os kender nok Peters Jul i denne udgave med Herluf Jensenius' tegninger, udgivet første gang i 1947 og siden genoptrykt i mange udgaver.

På DR's side,  Danmarkshistorien, er der en kort gennemgang af julemandstraditionen. Se den her (åbner i nyt vindue/ny fane).
Som den 8. af julemandsskikkelserne er Den Gamle Jul, der netop er taget fra Peters Jul.

Vi lukker med bagsiden af den oprindelige Peters Jul med (jule)nissen på vej med et juletræ.

Danseskole omkr. 1959

Af

Sidst i 1950'erne - og måske også tidligere - var der danseundervisning i Nørre Søby. Omrejsende lærere tilbød undervisning. Det foregik i forsamlingshuset, og det blev selvfølgelig afsluttet med et afdansningsbal.

Denne lille serie er fra omkring 1959. Afdansningsballet var i det dengang helt nye forsamlingshus (fra 1958). Underviserne var Bærholms Danseinstitut eller Danseskole.

"Dansemutter" fører holdet op.

Indmarch

Der vises, hvordan det skal se ud, når det er rigtigt.

Ungersvenden midt i billedet med dame i mørk kjole, med den mørke butterfly og i profil er såmænd mig (Knud Ole Reffstrup). Min søde dansepartner hed vistnok Jytte, og jeg tror, hun boede i en af funktionærboligerne ved Søbysøgård.

Den unge mand til højre i forgrunden er en af mine skolekammerater. Arkivet kender navnet.

Gennem Tyskland og Frankrig – 1946

Af

Lærer Mahler var i sommeren 1946 på frivilligt genopbygningsarbejde i Frankrig efter 2. Verdenskrig sammen med andre fra en række lande. Vi har fra sønnen, Ejgil Mahler, fået tilladelse til at bringe faderens beretning om turen fra Danmark til Sydfrankrig gennem det krigshærgede Tyskland og Frankrig. Ud over at være en interessant og levende fortalt skildring af rejsen og dens indtryk, giver det lidt af en forståelse for de forhold, som fx de franske feriebørn i Nørre Søby har holdt ferie fra.

Læs beskrivelsen her. (Åbner i ny fane / nyt vindue)

Franske feriebørn – billeder og beretninger

Af

Her kommer to erindringer om de franske feriebørn i Nørre Søby. De er fra Ejgil Mahler og Birte Kristoffersen.
Læs erindringerne her (Åbner i ny fane/nyt vindue)
Arkivet har også en række billeder, som bringes nedenfor (Husk at du kan zoome ind på billederne med et klik på dem). De fleste af de franske feriebørn er omtalt i erindringerne.

Monique -Annelise Gottschalck med Annette – Louise – Yvette

Aage Gottschalck med Annette og Louise

Monique og Louise. 1946

Monique i konfirmationstøj

Maudez

Maudez og Marcel. 1946

Maudez og Marcel. 1946

Maudez

Maudez 1949

Esther Christensen, Maudez og Birthe v. Odense Banegård

Maudez, søsteren Vivien, Gudrun, Malvina (hos Gudrun 1965)

Franske feriebørn i Nørre Søby. 1946

Af

Arkivet bringer snart en mere udførlig beretning om de franske feriebørn i Nørre Søby efter 2. verdenskrig. Her kommer foreløbig et par billeder og lille del af historien.

Franske børn på ferie i Nørre Søby – 1946. Fotograferet hos barber Pedersen sammen med børn fra byen

De franske feriebørn i Nørre Søby sommeren 1946

Det begyndte i november 2002 med et lille foto fra Poul Larsen, som fortalte, at det var franske feriebørn på besøg hos Maren og Svend Aage Pedersen (barber) – Pouls tante og onkel.
Teksten på bagsiden fortæller, at det er ”Yvettes fødselsdag – 27. juli 1946”. Yvette boede hos barberens.

På Julemessen 2002 havde jeg billedet med i håb om at finde ud af mere. Og der var ”Banko” – Tove Michelsen, Asta  Ellegaard og Gerda Sig huskede alle noget fra de franske børns ophold i Nørre Søby – ja, deres hjem havde enten været værter eller hyppigt haft besøg.

Jeg fik kontakt til flere.  Steffen Gottschalck bidrog med billeder af Louise – med Aksel Rasmussen som også huskede Marie Louise, ”som familien næsten ikke kunne kende, da hun kom hjem”. Den gode fynske mad havde sat sine spor.

Fra Sonja Sørensen i Allested og Birte Kristoffersen, Randers (begge nær familie til Esther og Harald Christensen, hvor Maudez boede)  kom der billeder og erindringer. Der var kontakt med Maudez til omkring 1978.

Forespørgsel hos Anelise og Jørgen Skarris Nielsen bragte opklaringen videre. Deres Jean Marie havde holdt kontakten med årlige feriebesøg – først alene, så med sin kone – så med børn og barnepige. Det fortsatte til omkring 1980.

Der var også en feriedreng hos lærer Mahler, Jaques.  –  Hos familien Ingrid og Agner Jørgensen boede Marcel. Hans Nielsen, Monique – Fr. Ellegaard, Robert – Jens Chr. Jensen (?) – pastor Jørgensen, Søbysøgård (?)  – Børge Harmon (?)  –  smed Herluf  (?)

Jeg vil senere bringe mere om emnet; skulle nogen ligge inde med oplysninger eller billeder fra besøget, vil det blive modtaget med taknemmelighed.

Aase Reffstrup, maj 2019

Franske feriebørn hos Esther og Harald Christensen – 1946

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 4

Af

Gudde (født 1925) fortæller om “En anden slags juleaften”. “Som 9-årig kom jeg til Fyn og oplevede juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres. Min far var med til at opbygge Ungdomsfængslet på Søbysøgård. Julen begyndte en uge før den 24. december med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på ud over stjernen, som tændtes hver aften.
Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet. Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ. Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl. 12 – kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. –

Læs mere

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 3

Af

Karl (født 1909) fortæller:  ”Det var en gammel skik, at karlene fra gårdene hentede gran Lillejuleaftensdag med hestevogn – en gammel kassevogn, som der blev sat en agestol på. Vi kørte altid til Fangel Plantage og hentede granen. Det var et stort arbejde at finde to graner, der lige kunne passe op til kirken – de skulle helst være ens.  Der skulle også hugges gran til guirlander. Der blev gerne gjort holdt ved Guldfeldt Brugsforening for at få en gang at drikke. Som voksen var jeg med til at pynte kirken, og det har jeg været med til i godt og vel 40 år. Vi havde det altid så hyggeligt; når vi havde pyntet kirken, kom pastor Harder og takkede os for arbejdet. Og det samme gjorde pastor Gottschalck.

Læs mere

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 2

Af

Svend (født 1909) fortæller om julen:  ”Juletiden i mit barndomshjem var skønne dage, når mor og far sørgede for alting til os børn. Den sidste lørdag før jul tog far altid på Odense torv med gæs og ænder. Han rejste med første morgentog i buldrende mørke. Trods tidens sparsomme belysning var julen næsten skønnere dengang end nu om stunder. Vi havde næsten altid frost og sne til jul. Far tog kanen ned fra loftet, og så skulle vi ud at køre. Juleaften fik vi flæskesteg og æblekage; derefter gik vi om juletræet, og så fik vi vores lille julegave, som bestod af en appelsin og lidt julegodter til hver.

Læs mere

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 1

Af

Arkivet har tidligere opfordret beboere i og omkring Nørre Søby til at dele fortællinger eller beretninger, de husker fra deres jul.

Denne opfordring vil vi gerne gentage – så dyk ned i skuffer eller i hukommelsen og find eller skriv, hvad du husker fra din jul – og husk så lige at aflevere det til arkivet!

Niels (født 1866) tjente fra sit 10. år hos degnen. Han fortæller: ”Fra min tjeneste hos degnen erindrer jeg en stor oplevelse. Jeg så for første gang et pyntet juletræ; det kendte vi ikke til i mit hjem. Jeg husker tydeligt, hvilket trylleri det tændte træ med spraglede papirblomster, kurve og smågaver udøvede på mig, da jeg sammen med lærerfamilien blev lukket ind til træet. Og kulminationen af min fryd nåedes, da jeg senere fik foræret nogle af de dejlige papirkurve tillige med et ternet halstørklæde.”

Læs mere