Skolen

Vi har ikke nogen separate billeder af Ole Holtoug, men du kan se ham her i et opslag om Nørre Søby Koret

Vi har ingen billeder af Kjell Dollerup

Arkivet har tidligere bragt to indlæg om Poul Mahler:

Poul Mahlers bog: Tysk fange. Læs den her
Poul Mahler var aktiv i modstandsbevægelsen, blev taget af tyskerne og sendt i koncentrationslejr. Bogen er hans skildring af dette illustreret med egne tegninger.

Poul Mahlers beretning om sin rejse gennem det krigshærgede Tyskland og Frankrig i 1946. Læs den her

Dora Mikkelsen, der bestyrede Nørre Søby telefoncentral fra 1914 til automatiseringen i 1966, og som levede på Odensevej 12 fra 1914 til sin død i 1987, har i sine erindringer følgende med relation til Nørre Søby skole. Dora Mikkelsen blev gift med Valdemar i Nørre Søby i 1915. De første erindringer om lærer Mogensen er fra Valdemars tid i skolen.

Om lærer Mogensen

I 1904, da Valdemar (Mikkelsen) gik i skole hos lærer Mogensen skete følgende: Der gik en jævnaldrende dreng, altså 12 år, som var ude at tjene på en gård og måtte op kl. 5 hver morgen for at gøre staldtjeneste, før han gik i skole. Drengen faldt ofte i søvn i timerne, og en dag sagde Mogensen: "Hvis det sker mere, får du af dette her" og så tog han spanskrøret frem og viste ham det. Drengen var rar og omgængelig på alle måder. Carl Hansen (Herluf), smedens søn (fra Odensevej 44 ved gadekæret), og Valdemar blev enige om at drengen, der var fra et fattigt hjem ikke skulle have klø. Så i et frikvarter brændte de spanskrøret. Så kom dagen, da drengen faldt i søvn igen og skulle straffes. Da Mogensen ikke kunne finde spanskrøret, spurgte han, hvem der havde taget det. Carl og Valdemar træder ud på gulvet og tilstår. De blev så sendt i Brugsen efter et nyt; men i stedet gik de hjem og fortalte det skete. Hans Jørgen Smed og Kresten Vittinge (fædrene til de to drenge) fulgte drengene tilbage til skolen og afleverede pengene, som drengene ikke havde købt for. De forklarede, at de syntes, drengene havde handlet rigtigt overfor kammeraten. Mogensen var chokeret [det må have været kort efter hans tiltræden i embedet]: klassen fik fri, og det varede længe, inden der blev købt spanskrør igen.

1905 - Valdemar skulle engang straffes, og da der ingen spanskrør var, skulle han stikke hovedet ind mellem Mogensens ben. Valdemar var stor og kraftig af sin alder, og inden Mogensen når sin hensigt, rejste Valdemar sig op med et ryk, og Mogensen gik i gulvet. Mogensen rejste sig, børstede sig af og gik ind i privaten. Et øjeblik efter kom fru Mogensen ind og gav hele klassen fri. Der blev aldrig noget efterspil.

1914 - 1917. Under 1. verdenskrig blev der skåret tørv på moserne omkring Søbysøgård. Valdemar passede regnskabet for entreprenøren, en husmand. De havde leveret tørv til Nørre Søby Skole, og Valdemar skulle ud med regning på de leverede tørv. Han fik pengene, men da han var nået ud på legepladsen, kaldte lærer Mogensen ham tilbage. Da han kom ind, sagde Mogensen: ”Må jeg lige se dem igen”. Han fik dem og stod så og strøg hver pengeseddel kærligt med hånden, hvorefter han afleverede dem. Det drejede sig om 4-500 kr.

Om lærer Mahler

11. januar 1945. Poul Tysker (stikker) kom sammen med 3 tyske soldater (Gestapo) ind i Nørre Søby skole, da lærer Mahler sad og spiste til middag. Mahler var ellers meget lydhør overfor biler, men ikke denne. Han blev beordret til at tage mere tøj på og fik lov at tage noget ekstra med. Derefter blev han kørt til Husmandsskolen i Odense og kom i forhør. Senere til Frøslev, Dachau, Neuengamme og Møgelkær. I bogen ”Tysk fange” fortæller han om oplevelserne dernede.

Poul Tysker blev henrettet kort efter krigens ophør; han havde forvoldt mange menneskers død og ulykke.

I april 1945 begyndte hjemtransporten af fanger i svenske Røde Kors-biler. Mahler kom til København med en af dem den 4. maj om aftenen. Da bilen passerede Middelfart, var der mange mennesker ude ved vejen for at kigge på - bland andre Bent Kørris. Mahler fik øje på ham, kaldte og kastede en pakke med tegninger og notater ud til ham. De blev så afleveret til familien.

Bent Kørris var søn af Betty og Harald Kørris, som havde boet i Nr. Søby; men som nu havde en købmandsforretning i Middelfart.

Bent havde gået i skole hos Mahler i Nr. Søby. - Da Røde Kors-bilerne nåede København, blev alle fangerne løst fra deres løfte om ikke at flygte. De blev tilbudt at køre med til Sverige eller "gå under jorden" i København. Mahler valgte det sidste; men kunne ikke huske sin families adresse i København. Han fandt omsider frem til dem og brød så sammen.

Den 5. maj fik vi at vide, at Mahler ville komme til Nr. Søby søndag den 6. maj. Vi fik hurtigt dannet en komite, der skulle arrangere modtagelsen.

Vi ville gerne markere dagen på synlig måde og fik Arne Skov, søn af Karoline og Laurits Skov (ved siden af Friskolen) til at cykle til Odense søndag formiddag og fremskaffe kongemærket i guld som minde. Skolen blev pyntet med blomster og flag, og da jeg ikke kunne være med til det på grund af vagt på Centralen, fik jeg tildelt det ærefulde hverv at modtage fange Nr. 79404 ved sognegrænsen (Carl Nielsens Barndomshjem). 2 unge, Ove Christensen (Ove Vognmand) og Aase (Reffstrup f. Mikkelsen) var posteret ved hver side af vejen med Dannebrogsflag, som de vinkede med, da bilen, der var pyntet med blomster, kom til syne. Da bilen holdt, og Mahler kom ud, overrakte jeg en buket røde og hvide tulipaner, samtidig med at jeg bød ham velkommen hjem. - Derefter fortsatte de til skolen, og Valdemar fortalte mig, at modtagelsen var meget gribende. Sognerådsformand Thomas Nielsen holdt velkomsttalen. Derefter talte fru Mahler.

Kilder.

Aase Reffstrup, Skulderbladet, 17. årgang, nr. 7, 2007

Aase Reffstrup, Skulderbladet, 24. årgang, nr. 7, 2014

Dora Mikkelsen, Erindringer (Hos lokalarkivet)