På denne side kan du læse en kort sammenfatning af Søbysøgårds funktion som ungdomsfængsel og senere som stats- og ungdomsfængsel samt dets betydning for Nørre Søby.
Søbysøgård efter 1933 (Åbner i nyt vindue/nyfane)
Offentlig service i første halvdel af 1900-tallet
April måneds fortælledag omhandler de to “store” emner i – med et fint ord – infrastrukturen, nemlig jernbanen og telefonen. Begge gennemgik rivende udvikling i første halvdel af 1900-tallet – det er den historie, der berettes en del af her – med fokus på Nørre Søby.
Jernbanen kan du læse om her. Billedet af Nørre Søby station er fra omkring 1912.
Telefoncentralen (efter den kom til Odensevej 12) kan du læse om her. Billedet af centralen er fra 1914.
Søbysøgårds Hvordan og Hvorfor
Overskriften er taget fra et lille skrift, som de indsatte fik udleveret eller kunne låne ved ankomsten til Søbysøgård. Som der står nederst på første side:
Heftet tilhører Dem kun under Deres ophold her og må sammen med andre effekter afleveres ved Deres afrejse.
Heftet, der er ganske omfangsrigt – 24 sider -, rummer en blanding af praktiske regler, oplysninger og en god del “gode råd” fra den opdragende og moraliserende kategori. Der er ganske meget læsestof, og det virker uklart, om man virkelig har kunnet få modtagerne til at gennemlæse og forstå materialet.
Der vises ganske meget omsorg for at få rettet beboerne op, men det er klart, at opholdet ikke skulle være luksus – se fx:
Varmt bad gives til særlige tider holdvis. Ud over dette kan vagtmesteren tillade varmt bad. f. eks. når en mand har haft særligt tilsmudsende arbejde el. 1. Koldt bad kan tages daglig ved arbejdstids ophør, samt efter sport og gymnastik.
Heftet har ingen datering – men det er der forhåbentlig nogen, der kan hjælpe med.
Læs heftet her (Åbner i ny fane/ny side)
Du kan som sædvanlig se heftet hos os i arkivet – kig bare ud.
Landsbyen og Ungdomsfængslet
Ud over naboskab, sport, møder hos købmand, brugsforening, slagter m.m. har der også på foreningsniveau været relationer mellem landsbyens “almindelige” beboere og Søbysøgårds funktionærer. Se fx her fra gymnastikforeningens forhandlingsprotokol for 1955:
hvor man sammen med funktionærforeningen beslutter at opføre et dilettantstykke: “Himlen har ingen tagrender”.
Forhandlingsprotokollen og de originale billeder fra forestillingen kan ses i lokalarkivet – så kig ud til os.
Fortælledag – Søbysøgård efter 1933
Fortælledagens tema i marts er Søbysøgård som Ungdomsfængsel, en funktion det har haft siden statens overtagelse i 1933.
Se billederne her Du kan her se alle billederne – den ledsagende fortælling, forklaringer og svar på spørgsmål får du ved fortælledagen, d. 4. marts kl. 14.30 på Arkivet.
(De fleste billeder er fra Facebook-siden: Museet på Søbysøgård (Åbner i nyt vindue/Ny fane)).
Søbysøgård efter 1933
Månedens billede er fra en spændende side på krak.dk. Her kan man se de samme områder i luftfoto fra 1954 OG 2018. Vi har zoomet ind på området omkring Søbysøgård, da den jo er månedens tema. Billedet er opdelt lodret med en skillelinje, der med musen kan trækkes frem og tilbage – 1954 til venstre og 2018 til højre. Du kan som sædvanlig zoome ud og ind – ja flytte kortvisningen til helt andre områder.
Her er linket til siden hos krak.dk (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Fortælledagens tema (4. marts) var “Søbysøgård som ungdomsfængsel”. Bladet “Vi Unge” bragte en artikel om Søbysøgård. Du kan se billeder af artiklen på Facebook-siden “Museet på Søbysøgård” – eller læse den som PDF-fil her. (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Ole Praud, hvis far, Holger August Petersen, var fængselsbetjent på Søbysøgård, har i erindringsbogen “Vi var funktionærbørn. Erindringer fra en svunden tid 1952 – 1974” bl.a. skrevet om forholdene på ungdomsfængslet. Fra kap. 3 citeres her dagsplanen fra samlingen af ordensregler.
- 06.00 – påmønstring
- 06.00 – 06.30 rengøring, morgentoilette m.m.
- 06.30 – 0700 morgenmad
- 07.00 – 11.30 arbejde
- 11.30 – 12.00 toilette
- 12.00 – 13.00 middagsmad og pause
- 13.00 – 17.30 arbejde
- 17.30 – 18.00 toilette
- 18.00 – 18.45 aftensmad og pause
- 18.45 – 19.35 skoletime, – evt. sport
- 19.35 – 20.45 fritid i fællesskab
- 20.45 – 21.45 fritid på stuerne
- 21.45 – sengetid
De indsatte blev i daglig tale kaldt “gutterne”. Som et lille kuriosum nævnes:
“Blandt “Gutterne” som ikke alle var guds bedste børn, var blandt andet den fire dobbelte politimorder Palle Sørensen, brdr. Jørgen og Gustav Winkler samt storsmugleren Bent Ricardo, blot for at nævne nogen af de senere “berømtheder”.”
Fortælledag om Søbysøgård
På denne side kan du se de billeder, der blev vist til fortælledagen d. 4. februar 2019 (Søbysøgård i herregårdstiden) – og lidt anden baggrund om Søbysøgård.
Søbysøgård før 1933
Månedens billede i februar 2019 viser Søbysøgård, som den har set ud omkring 1895. Søbysøgård er også emnet for månedens fortælledag. Her er et af de tidligste billeder af gården:
Det er fra “Prospecter af danske Herregaarde”, som Joachim Ferdinand Richardt udgav fra 1844 – 1868.
Khrusjtjov på Fyn i 1964
I 1964 besøgte Sovjetunionens ministerpræsident Nikita Khrusjtjov Danmark og var herunder på Fyn. På sin vej fra Odense til Sallinge (og daværende landbrugsminister Karl Skytte) kom kortegen gennem Nørre Søby. Det har arkivet et par billeder af. De er fotograferet af Olav Møller Christiansen. Begge billeder er med gadekæret og Radbyvej i baggrunden.
Besøget er bl.a. beskrevet her: Khrusjtjovs besøg i Odense (Åbner i ny fane/ny side)
Nørre Søby Andelsmejeri
Lokalarkivet udgiver i løbet af foråret 2019 historien om mejeriet. Den kommer også her.
