Byfest 2019
Fredag d. 1. juni var der fiskekonkurrence i gadekæret.
Sådan blev det annonceret i Byfest-bladet
20 fiskestænger fangede 57 fisk.
nr. 1 fangede 11 fisk.
Fiskekonkurrence
Gennem Tyskland og Frankrig – 1946
Lærer Mahler var i sommeren 1946 på frivilligt genopbygningsarbejde i Frankrig efter 2. Verdenskrig sammen med andre fra en række lande. Vi har fra sønnen, Ejgil Mahler, fået tilladelse til at bringe faderens beretning om turen fra Danmark til Sydfrankrig gennem det krigshærgede Tyskland og Frankrig. Ud over at være en interessant og levende fortalt skildring af rejsen og dens indtryk, giver det lidt af en forståelse for de forhold, som fx de franske feriebørn i Nørre Søby har holdt ferie fra.
Læs beskrivelsen her. (Åbner i ny fane / nyt vindue)
Franske feriebørn – billeder og beretninger
Her kommer to erindringer om de franske feriebørn i Nørre Søby. De er fra Ejgil Mahler og Birte Kristoffersen.
Læs erindringerne her (Åbner i ny fane/nyt vindue)
Arkivet har også en række billeder, som bringes nedenfor (Husk at du kan zoome ind på billederne med et klik på dem). De fleste af de franske feriebørn er omtalt i erindringerne.
Franske feriebørn i Nørre Søby. 1946
Arkivet bringer snart en mere udførlig beretning om de franske feriebørn i Nørre Søby efter 2. verdenskrig. Her kommer foreløbig et par billeder og lille del af historien.
Franske børn på ferie i Nørre Søby – 1946. Fotograferet hos barber Pedersen sammen med børn fra byen
De franske feriebørn i Nørre Søby sommeren 1946
Det begyndte i november 2002 med et lille foto fra Poul Larsen, som fortalte, at det var franske feriebørn på besøg hos Maren og Svend Aage Pedersen (barber) – Pouls tante og onkel.
Teksten på bagsiden fortæller, at det er ”Yvettes fødselsdag – 27. juli 1946”. Yvette boede hos barberens.
På Julemessen 2002 havde jeg billedet med i håb om at finde ud af mere. Og der var ”Banko” – Tove Michelsen, Asta Ellegaard og Gerda Sig huskede alle noget fra de franske børns ophold i Nørre Søby – ja, deres hjem havde enten været værter eller hyppigt haft besøg.
Jeg fik kontakt til flere. Steffen Gottschalck bidrog med billeder af Louise – med Aksel Rasmussen som også huskede Marie Louise, ”som familien næsten ikke kunne kende, da hun kom hjem”. Den gode fynske mad havde sat sine spor.
Fra Sonja Sørensen i Allested og Birte Kristoffersen, Randers (begge nær familie til Esther og Harald Christensen, hvor Maudez boede) kom der billeder og erindringer. Der var kontakt med Maudez til omkring 1978.
Forespørgsel hos Anelise og Jørgen Skarris Nielsen bragte opklaringen videre. Deres Jean Marie havde holdt kontakten med årlige feriebesøg – først alene, så med sin kone – så med børn og barnepige. Det fortsatte til omkring 1980.
Der var også en feriedreng hos lærer Mahler, Jaques. – Hos familien Ingrid og Agner Jørgensen boede Marcel. Hans Nielsen, Monique – Fr. Ellegaard, Robert – Jens Chr. Jensen (?) – pastor Jørgensen, Søbysøgård (?) – Børge Harmon (?) – smed Herluf (?)
Jeg vil senere bringe mere om emnet; skulle nogen ligge inde med oplysninger eller billeder fra besøget, vil det blive modtaget med taknemmelighed.
Aase Reffstrup, maj 2019
Franske feriebørn hos Esther og Harald Christensen – 1946
Søbysøgård efter 1933 – en opdatering
På denne side kan du læse en kort sammenfatning af Søbysøgårds funktion som ungdomsfængsel og senere som stats- og ungdomsfængsel samt dets betydning for Nørre Søby.
Søbysøgård efter 1933 (Åbner i nyt vindue/nyfane)
Offentlig service i første halvdel af 1900-tallet
April måneds fortælledag omhandler de to “store” emner i – med et fint ord – infrastrukturen, nemlig jernbanen og telefonen. Begge gennemgik rivende udvikling i første halvdel af 1900-tallet – det er den historie, der berettes en del af her – med fokus på Nørre Søby.
Jernbanen kan du læse om her. Billedet af Nørre Søby station er fra omkring 1912.
Telefoncentralen (efter den kom til Odensevej 12) kan du læse om her. Billedet af centralen er fra 1914.
Søbysøgårds Hvordan og Hvorfor
Overskriften er taget fra et lille skrift, som de indsatte fik udleveret eller kunne låne ved ankomsten til Søbysøgård. Som der står nederst på første side:
Heftet tilhører Dem kun under Deres ophold her og må sammen med andre effekter afleveres ved Deres afrejse.
Heftet, der er ganske omfangsrigt – 24 sider -, rummer en blanding af praktiske regler, oplysninger og en god del “gode råd” fra den opdragende og moraliserende kategori. Der er ganske meget læsestof, og det virker uklart, om man virkelig har kunnet få modtagerne til at gennemlæse og forstå materialet.
Der vises ganske meget omsorg for at få rettet beboerne op, men det er klart, at opholdet ikke skulle være luksus – se fx:
Varmt bad gives til særlige tider holdvis. Ud over dette kan vagtmesteren tillade varmt bad. f. eks. når en mand har haft særligt tilsmudsende arbejde el. 1. Koldt bad kan tages daglig ved arbejdstids ophør, samt efter sport og gymnastik.
Heftet har ingen datering – men det er der forhåbentlig nogen, der kan hjælpe med.
Læs heftet her (Åbner i ny fane/ny side)
Du kan som sædvanlig se heftet hos os i arkivet – kig bare ud.
Landsbyen og Ungdomsfængslet
Ud over naboskab, sport, møder hos købmand, brugsforening, slagter m.m. har der også på foreningsniveau været relationer mellem landsbyens “almindelige” beboere og Søbysøgårds funktionærer. Se fx her fra gymnastikforeningens forhandlingsprotokol for 1955:
hvor man sammen med funktionærforeningen beslutter at opføre et dilettantstykke: “Himlen har ingen tagrender”.
Forhandlingsprotokollen og de originale billeder fra forestillingen kan ses i lokalarkivet – så kig ud til os.
Fortælledag – Søbysøgård efter 1933
Fortælledagens tema i marts er Søbysøgård som Ungdomsfængsel, en funktion det har haft siden statens overtagelse i 1933.
Se billederne her Du kan her se alle billederne – den ledsagende fortælling, forklaringer og svar på spørgsmål får du ved fortælledagen, d. 4. marts kl. 14.30 på Arkivet.
(De fleste billeder er fra Facebook-siden: Museet på Søbysøgård (Åbner i nyt vindue/Ny fane)).
Søbysøgård efter 1933
Månedens billede er fra en spændende side på krak.dk. Her kan man se de samme områder i luftfoto fra 1954 OG 2018. Vi har zoomet ind på området omkring Søbysøgård, da den jo er månedens tema. Billedet er opdelt lodret med en skillelinje, der med musen kan trækkes frem og tilbage – 1954 til venstre og 2018 til højre. Du kan som sædvanlig zoome ud og ind – ja flytte kortvisningen til helt andre områder.
Her er linket til siden hos krak.dk (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Fortælledagens tema (4. marts) var “Søbysøgård som ungdomsfængsel”. Bladet “Vi Unge” bragte en artikel om Søbysøgård. Du kan se billeder af artiklen på Facebook-siden “Museet på Søbysøgård” – eller læse den som PDF-fil her. (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Ole Praud, hvis far, Holger August Petersen, var fængselsbetjent på Søbysøgård, har i erindringsbogen “Vi var funktionærbørn. Erindringer fra en svunden tid 1952 – 1974” bl.a. skrevet om forholdene på ungdomsfængslet. Fra kap. 3 citeres her dagsplanen fra samlingen af ordensregler.
- 06.00 – påmønstring
- 06.00 – 06.30 rengøring, morgentoilette m.m.
- 06.30 – 0700 morgenmad
- 07.00 – 11.30 arbejde
- 11.30 – 12.00 toilette
- 12.00 – 13.00 middagsmad og pause
- 13.00 – 17.30 arbejde
- 17.30 – 18.00 toilette
- 18.00 – 18.45 aftensmad og pause
- 18.45 – 19.35 skoletime, – evt. sport
- 19.35 – 20.45 fritid i fællesskab
- 20.45 – 21.45 fritid på stuerne
- 21.45 – sengetid
De indsatte blev i daglig tale kaldt “gutterne”. Som et lille kuriosum nævnes:
“Blandt “Gutterne” som ikke alle var guds bedste børn, var blandt andet den fire dobbelte politimorder Palle Sørensen, brdr. Jørgen og Gustav Winkler samt storsmugleren Bent Ricardo, blot for at nævne nogen af de senere “berømtheder”.”