Odensevej 31

Rutebilholdeplads - Venteværelse - Posthus - Bibliotek - Kommunekontor - Sparekasse - Ejendomskontor- Boliger - ja Odensevej 31 har haft mange funktioner.

DSB forpagtede jernbaneruten Odense-Fåborg i 5 år fra 1949 og frem. Da forpagtningsperioden udløb, blev det besluttet at nedlægge banen. Det var i 1954. Kommunen købte stationsbygningen (Radbyvej 21) for 25.000 kr. og videresolgte den til Søby Søgaard for 30.000 kr. Byen manglede nu et posthus, og kommunen fik ved Landbrugsministeriets tilladelse d. 27. dec. 1954 lov til at købe en grund på 825 m2 af gårdmand Karl Larsen på Gammelgaard. På denne grund havde oprindelig ligget en gammel fæstegård, men den var revet ned - måske omkring udskiftningen midt i 1800-tallet. Jorden var så lagt til Gammelgaard. Man fandt mange murbrokker, da man gravede ud til byens hus, ”posthuset”, i 1954.

På luftfotoet fra 1956 herunder ser vi Odensevej 31 omkring billedets midte (klik på billedet for at forstørre det) lige over Gammelgaard, der endnu er en firlænget gård. Ude til venstre i billedet har vi den gamle Nørre Søby mølle

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 år senere - i 1959 - har vi to luftfoto af bygningen, hhv. bagsiden og forsiden. På forsidebilledet kan vi se skiltet med rutebilholdepladsens navn, Nr. Søby, og under det skiltet for posthuset. I den lave del af bygningen til venstre var der bibliotek og ventesal. Fra ventesalen var der indgang til biblioteket og til kommunekontor og posthus, der begge lå i stueetagen i den høje del af bygningen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Det var uden tvivl Nørre Søby Kommune, der bekostede opførelsen af huset, hvor man investerede overskuddet fra salget af stationsbygningen. Post, rutebil og bibliotek har så lejet lokaler hos kommunen. I 1959 godkendte kommunen, at Landbosparekassen kunne leje sig ind i kommunekontorets lokaler i 2 x 2 timer om ugen for 800 kr. om året.

I 1966 kommer kommunesammenlægningen, og der er ikke længere brug for et kommunekontor i Nørre Søby. Sparekassen overtager nu det gamle kommunekontor indtil 1972, hvor den flytter hen på det nuværende Odensevej 27. På luftfotoet fra 1989 ses Odensevej 31 ved den røde pil, bankbygningen under den gule pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Biblioteket overtager lokalet efter banken, der som nævnt har lokalet til 1972, hvor den flytter til Odensevej 27. Biblioteket bliver nu i lokalerne til 1996, hvor det lukker. Vente"salen" er flyttet udenfor og her fandtes Nørre Søbys telefonboks.

Se et lille slide show med billeder fra biblioteket

Og her er et lille slide show med billeder fra en udstilling, Lokalarkivet havde på biblioteket i 1989.

Posthuset fungerer videre indtil 1991, hvor det nedlægges, og postekspeditionen flyttes til Nørre Søby Brugsforening, hvor den er, til Brugsforeningen lukker i 2010.

Da posthuset lukker i 1991, overtager Nr. Søby Ejendomskontor lokalerne. Det fungerer frem til 1995.

Fra 1996 og frem er der 3 lejemål på boliger i bygningen (billedet i toppen).

Nørre Søby Brugsforening – 5

Billedet øverst på siden er fra omkring 1961.
Brugsens medlemmer havde en kontrabog, hvor medlemmernes køb af varer blev skrevet op. Den var medlemmets bevis for varekøb og for kontrol, når dividenden (medlemsbonus) skulle udbetales. Arkivet har nogle kontrabøger. Her er gårdmand Rasmus Madsens (gårdmand på Lindely) kontrabog fra 1940.

I telefonbogen fra 1935 for Nørre Søby er der 150 abonnenter - og ganske rigtigt: Brugsen har telefonnummer 26.
Se listen her (åbner i nyt vindue/nyt faneblad)

Og hvad købte man så? Her er kontrabogens første side (Rasmus Madsens kontrabog fra 1926).

Priserne er anført i øre - det var andre tider.

1 Kontrabog
Papir
1 Æ Zebra
2 kg Farin
2 kg Soda
Hjortsal
Natron
Sukat
2 kg Melis
(*) 1 kg Marz??
1/4 kg Kaffe
1 Slikpind
2 kg Soda
1 Almanak
(**) 30 ??????
1/4 kg Uldgarn
6 Penne
1/4 kg Sagogr.
1 pk. Rosiner
Bolsjer
50
35
40
96
12
05
10
50
104
166
128
10
24
32
60
250
18
13
65
05

Det stemmer fint med, hvad vi tidligere har berettet om Rasmus Madsen som en meget skrivende person, at der købt både papir og penne (altså stålpenne til et penneskaft). Læs mere om Rasmus Madsen - søg på navnet i søgefeltet øverst til højre.
1 Æ Zebra er en æske Zebra ovnsværte. Se billedet herunder af en reklame fra Samvirke 1938. Kakkelovne og komfur skulle jo være pæne.

"Hjortsal" er nok hjortetaksalt til bagning. Det er også købt sammen med natron.
(*): Svært at læse- Marz??
Her er stedet i forstørret udgave:

(**): 30 ????? - ja hvad?

Her kommer første side fra Rasmus Madsens kontrabog 1940

1 Kontrabog
2 kg Melis
1 kg 33 (*)
1 kg Melis
100 g isvafler
½ kg Kaffe
1 Varmdunk
1 kg Sæbe
1 kg Soda
1 Nap
1 Persil
Blaaelse
4 l petroleum
1 p Tændstikker
1 kg Melis
1 kg 33
Gær
Bolsjer
1 Ata
60
92
126
46
18
210
290
90
17
85
95
12
92
22
46
126
05
10
25

En ny kontrabog har altid anskaffelsen af selve bogen som det første - 60 øre kostede den.

Der er en vare med en (*). Den kender jeg ikke.
Ellers er mange af varerne de samme som vi bruger i dag.
(*):  "1 kg 33" ved jeg dog ikke hvad er. Er der nogen, der kan hjælpe? Skriv gerne i kommentarfeltet nederst på siden. Det er købt en gang mere på samme side - også denne gang sammen med 1 kg melis.
Her er teksten i forstørret udgave:

Der er købt en række rengøringsmidler. Sæbe, soda, persil, blåelse - og Nap.
"1 Nap" er ikke et nap i kinden eller bagi. Nap er Brugsens mærke af sæbespåner. - vist i en reklame fra Brugsforeningsbladet (Samvirke fra 1945) nedenfor.
Blåelse (eller blånelse) blev brugt til hvid (koge)vask. Det fjernede det gullige anstrøg, som vasketøjet kunne få, og gav det et mere hvidt, lysende udseende.

Der har også været plads til lidt lækkert: isvafler og bolsjer

Den sidste post, Ata, er et skurepulver.

Uddeleren førte en Andelsbog, hvor medlemmernes årlige køb blev noteret, og deres dividende udregnet. Her har vi siden for skomager Hans Jørgen Pedersen - en person, vi tidligere har omtalt her

Hans Jørgen Pedersen havde en andel på 10 kr, der gav et fast beløb på 50 øre til dividenden.

Årets indkøb ("Beløb for Varer") varierer selvfølgelig, men der bliver også brugt forskellige procentsatser til udregning af "% af varer". Procentsatsen bestemtes af generalforsamlingen, når årets resultat var kendt. Men den står altså ikke særskilt anført her. Udbytte-procenterne har i perioden 1905 - 1925 varieret mellem 7% og 13%.

Kontrabogen var ikke kun til regnskab. Bogens sider var adskilt med lyserøde ark med reklamer. Her har du en oversigt over reklamerne for FDB's produkter i 1940 fra Rasmus Madsens kontrabog. Der er overaskende mange reklamer for tobaksprodukter (set med nutidens øjne).

BilledShow

Klik på x'et øverst til højre på det første billede, der vises efter klik på et af de små billeder. Vælg de to skrå pile for store billeder ELLER vælg de 4 skrå pile for fuldskærmsvisning. Step igennem billederne med ">" eller "<" til venstre eller højre på skærmen - eller vælg et billede fra striben øverst i skærmen

Kirkesøvej 22

Lærerembedet i Nørre Søby har i hvert fald fra 1798 og frem til 1882, da skolen flytter til Røjlevej, haft til huse på Kirkesøvej 22. Med lærerembedet fulgte også ansættelse som degn og kirkesanger. Den samme slægt har i over hundrede år beklædt lærerembedet. Først på Kirkesøvej 22 og siden på Røjlevej.

 

Matrikelkort 1809

Ser vi på det gamle matrikelkort fra 1809, så er kirken, præstegården og "Præste Gaardens Hauge" markeret, og ved siden af disse ser vi så "Degne Boeliger" aftegnet, hvor der kan ses to huse. Størrelsesforholdet og såmænd også den relative placering går igen i "Præstegårdens Lod" og "Degnens Lod" på det lidt større udsnit af matrikelkortet - de to jordstykker, der var med til at udgøre eksistensgrundlaget for indehaverne af de to embeder. Præsten havde så yderligere jordstykket på venstre hånd, når man fortsætter ad Kirkesøvej ned til søen. De øvrige to er placeret i vinklen mellem Skolegyden og Odensevej nordpå. Degnens Lod er stykket til venstre langs Skolegyden, når man kommer fra Odensevej.

Matrikelkort 1809

Ejendommen har navnet "Sølund". Om ejerforholdene har vi dette:

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1798Hans Hendrik PedersenDen først kendte lærer fra Degneprotokollen
1834Henrich Christian Algreen PedersenSøn af Hans Hendrik Pedersen
1876Johan Frederich PrüszHenrich Christian Algreen Pedersens svigersøn
J.F. Prüsz var sekretær og regnskabsfører i sognerådet. Han stiftede og ledte en sangforening. Var med ved oprettelsen af en brugsforening og med i dens bestyrelse
1882Skoleembedet ophører og kommunen overtager ejendommen. Bygningerne erklæres for uegnede til beboelse.
Prüsz fortsætter som lærer på den nyopførte skole på Røjlevej
1883Købmand Carl Fr. HeideHavde forretning på Kirkesøvej 13 da han køber.
Servitut ved købet: "Køberen skal uden Vederlag besørge den sædvanlige Klokkeringning ved Kirken"
Servitut aflyst i 1954.
Se Købmænd i Nørre Søby
1903Hans Christian Danielsen
1910Rasmus Christian GodskeSognefoged i 1906. Lægdsmand*. Formand for sygekassen. Rasmus Christian Godske omtales her
1944Carl Alfred LarsenKøbte Radbyvej 11 i 1933 og mageskifter med Rasmus Christian Godske i 1944.
1963Erna Gertrud Ødegaard LarsenCarl Alfred Larsen dør i 1963. Hans enke, Erna Gertrud Ødegaard Larsen, overtager ejendommen.
1968Ove Johan LarsenSøn af Carl Alfred Larsen og Erna Gertrud Ødegaard Larsen
2017Nuværende ejer

*: En lægdsmand fører listerne over værnepligtige i sognet. Ofte lig med sognerådsformanden eller sognefogeden.


Luftfoto 1954. Kirkesøvej 22 lige under Søbysøgård

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra ??


Lodret luftfoto 1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 foto fra 1998

Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup

Foto fra 2000

Foto: Knud Reffstrup

Nørre Søby ovenfra (før Google)

Det Kongelige Bibliotek har gjort en række luftfoto af Danmark (Danmark set fra luften) tilgængelige online. Du kan se Det Kongelige Biblioteks side med luftfoto  her.

Vi har plukket nogle billeder fra billedsamlingen, og her kan du se dem i et slideshow.

Du kan også se billedtitler med link til originalerne her. På originalerne kan du zoome yderligere ind.
Hvis det giver anledning til spørgsmål, så kig ud til os i arkivet. Vi kan fortælle meget mere om billedernes motiver.