Nørre Søby Brugsforening – 2

2. Bygningen

I opslaget om foreningens stiftelse var et billede af den første uddeler, Anna Marie Nielsen, 1892 - 1896, foran den nyopførte bygning. Se opslaget.

Anna Maries søster, Johanne Nielsen, tager over fra 1896 til 1898. Her er hun foran bygningen.

1908 - 1909 ser brugsen næsten uændret ud. Der er kommet et vindfang på indgangsdøren.

I 1914 er der kommet en lagerbygning mod vest (i retning af Odensevej).

Her har vi samme parti fra et postkort omkring 1928.

Fra 1934 har vi tegningerne til en udbygning. Her kan vi se, både hvad der var, og hvad der bliver bygget til.

De nye vægge er markeret med kraftig sort farve, så lagerbygningen blev forlænget mod Odensevej og bagud fra Røjlevej

Denne udvidelse ses på et luftfoto fra 1939. Der er endnu ingen bebyggelse på den anden side af Røjlevej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et postkort fra 1942.

Et billede fra 1950.

Luftfoto fra 1955. Nørre Søby bageri er kommet til (i højre side af billedet)

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lidt tydeligere her på luftfotoet fra 1956 fra den anden side.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et overbliksbillede fra 1956.

Kirkesøvej 10

Om Kirkesøvej 10s historie har vi:

ÅrstalEjerBegivenhed/kommentar
1858Skræddermester P. Weile, Odense, som befuldmægtiget for R. RasmussenSalg af ejendommen
1858Iver LarsenIver Larsen køber ejendommen
1885Lars Christian IversenLars Christian Iversen er søn af Iver Larsen
1920Johanne Margrethe Iversen, f. Jacobsen EngmoseJohanne Margrethe Iversen er Lars Christian Iversens enke
1928Hans Christoffer Hedelund MadsenHans Christoffer Hedelund Madsen er gartner
1986Leif Ellegaard Jensen
1992BRF-Kredit A/S
1992Nuværende ejer

Ejendommen blev efter Hedelund Madsens overtagelse drevet som gartneri. Den omfattede da også Kirkesøvej 10a og Kirkesøvej 12 samt arealet ned mod kirken, hvor den nye del af kirkegården er anlagt.
På billedet her fra 1939 kan man se det ganske store jordtilliggende og det store drivhusareal. Det er Kirkesøvej i billedets bund og stien rundt om kirkegården øverst til venstre i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1951. Husene på Rosenvej er bygget, og man kan se sportspladsen øverst i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

4 luftfoto fra 1956.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Og endelig et luftfoto fra 1959. Det er sikkert Hedelund Madsen, der ligger på knæ i sin afgrøde og fru Johanne, der kigger op på fotoflyet. Øverst til højre i billedet - husk, at du kan forstørre billedet ved at klikke på det.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Ejendommen er endnu stråtækt, og det er den også på dette billede fra ????

To billeder fra 1999. Ejendommen har fået hårdt tag.

Til sidst et billede fra 2020.

Odensevej 40

Vi har tidligere bragt en omtale af Odensevej 40 i et opslag om købmænd i Nørre Søby. Du kan se det her.

Vi har gravet lidt i gemmerne og kan nu supplere med lidt flere billeder - både egne og fra nettet.

Niels Christian Hansen bygger ejendommen i 1906 og åbner samme år en købmandsforretning her. Den driver han indtil 1923, hvor han sælger til Henrik Emil Sørensen.

Billedet herunder er fra ca. 1923.

Henrik Emil Sørensen med kone og børn foran Odensevej 40

Vi har et billede af forretningen fra ca. 1924.

Og et postkort med motiv fra Nørre Søby fra 1927

Forretningen i 1930

Et oliemaleri fra 1930'erne - malet af Ancher Høtoft.
Hvis det virker forvirrende med bevoksningen foran, så skyldes det, at indtil omkring 1950 endte Røjlevej i en trekant, hvor den går ud i Odensevej. Det er trekantens bevoksning, der ses på maleriet. Du kan se bevoksningen og træerne i venstre side af postkortet fra 1927. Se vores artikel om trekanter i Nørre Søby.

Forretningen i 1940.

I 1951 sælger Henrik Emil Sørensen til Hans Helge Jensen, der driver forretningen frem til 1955. Her sælger han til Johannes Grønnegaard Christensen, hvis kone, Betty Christensen driver forretningen, indtil den lukker i i 1984.

Tre luftfoto fra Sylvest Jensen, Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling. Det første fra 1954, de to næste fra 1959.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra 1975. Forretningen har fået to store vinduer ud til Odensevej.

Endelig to billeder efter at forretningen er lukket - fra 1997 og 2012.

Odensevej 45

Odensevej 45 vil af ældre søbynitter måske være kendt som "Abehuset". Forklaringen herpå er, at en af beboerne på et tidspunkt i sidste halvdel af 1940'erne havde en abe som husdyr.

Om ejerforholdene ved vi følgende:

ÅrstalEjerBemærkninger
Lars Jensen
1856Niels PedersenNiels Pedersen var snedker
1897Jens Peder Christian PedersenJens Peder Christian Pedersen er Niels Pedersens søn
1907Hans Christian RasmussenHans Christian Rasmussen var landpost
1915Christen JensenChristen Jensen var tækkemand
1918Mette Kirstine JensenMette Kirstine Jensen er enke efter Christen Jensen, der dør i 1917
1918Hans Christian Jacobsen
1927Peder Nielsen
1942Jacob Seltz Johansen
1946Martinus Christian Schou NielsenMartinus Christian Schou Nielsen er plejesøn af Jacob Seltz Johansen.
Det er Martinus Christian Schou Nielsen der havde aben.
1952Christian P. Hansen
1992Sanne Radoor og Jan Jæger
1996Jørgen Skjerning Hansen og Mary Louise McGrath
2019Nuværende ejer

 


Luftfoto 1939

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959 - 3 stk.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1961

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1972-1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989 - 2 stk.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto ca. 2017

Foto: Birgit W. Rasmussen

Odensevej 14

Hvis vi i stedet for Odensevej 14 siger Klubben eller ishuset, er der nok mange flere, der kan genkalde sig noget fra denne adresse.

Her følger, hvad arkivet ved om ejerne på stedet - og lidt om bygningens historie.

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1901Peder HansenUvist, om det er ham, der har bygget huset
1906Søren Henrik ChristensenSøren Henrik Christensen er præstegårdsforpagter
1918Ane Marie MortensenAne Marie Mortensen er Søren Henrik Christensens enke, og overtager, da han dør i 1918
1943Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen er datter af Søren Henrik Christensen og Ane Marie Mortensen
1931Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen får datteren Ruth i sit første ægteskab. Ruth får senere efternavnet Knudsen fra Elna Olivia Christensens 2. ægteskab
1956Elna Olivia ChristensenIshuset åbner
1958Elna Olivia Christensen dør
1959Christian JespersenGift med Ingeborg Johansen.
1974Christian Jespersen dørIngeborg fortsætter med ishuset og klubben
1989Klubben og ishuset lukker.
1992Søren Lund Larsen og Hanne Madsen
2015Nuværende ejere

 


Billede fra omkring 1912. Det er muligvis Elna O. Knudsen (f. Christensen), der står ved huset. Huset er siden forlænget med et fag vinduer, og der er ændret på skorstenene, men vi er ret sikre på, at det er det samme hus.


Luftfoto 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede fra 1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset.

1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra sidste halvdel af 1980'erne


Ingeborg Jespersen i ishuset. 1989

Ingeborg Jespersen i ishuset

Foto fra 2012

Foto 2012

Champignondyrkning – 3

Del 3 af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Virksomhedens vilkår, vækst og afvikling.

Billedet i toppen viser den gamle, kulfyrede dampgenerator på vej væk.


Champignonerne blev plukket i kartonbakker, som først skulle foldes, så fyldes og siden skulle alle kontrolvejes. Vi plukkede i bakker med 500 g i hver. Champignon kan være små og faste eller større og løsere, så det var ikke altid let at ramme vægten præcist ved plukningen. Den sidste del af plukningen, afvejning og pakning var morgenarbejde; høsten skulle være klar til at blive kørt ud ved 7-tiden om morgenen. De blev afsat gennem forskellige kanaler. Den store portion blev solgt på GASA (Gartnernes Salgsauktion) i Odense, hvor virksomheder og grønthandlere købte varer. En del blev afsat direkte til grønthandlere i Odense, og endelig brugte Knud Reffstrup en del tid på at køre rundt i Odenses forstæder og sælge ved villadørene. Det var på den tid, at Conrad og Axel var TV-kokke, og det blev OK at bruge friske champignon og RIGELIGT med smør.

Conrad og Axel

Virksomheden udviklede sig over tid. Det startede med 2 væksthuse og fermenteringen. Dampgeneratoren var brænde- eller kulfyret. Hurtigt kom der endnu et væksthus, der blev lavet en overdækket komposteringslade og anskaffet en blandemaskine til gødningen. Dampgeneratoren blev oliefyret, og der blev bygget et pænt stort kølerum i en eksisterende tilbygning til stuehusets vestende, så afgrøden kunne gemmes et par dage - også i varme sommerdage. De to sønner voksede til og deltog stadig oftere i produktionen, men altid først efter, at der var lavet lektier!

3 væksthuse - omkring 1959
Den oliefyrede dampgenerator
Gødningsladen under opførelse
Den nye bil - en Borgward Isabella foran gødningsladen

Det blev efterhånden sværere og sværere vilkår for denne type produktion - familiebruget. Andre champignongartnere valgte at udvide til stordrift og mekanisere produktionen for at forblive konkurrencedygtige - også i forhold til champignon fra fx Polen, men det var der ikke mulighed for eller lyst til i Nørre Søby, selv om der faktisk var lavet tegninger til en fordobling af væksthusarealet, så omkring 1970 blev produktionen indstillet, og Knud og Aase Reffstrup kunne bruge deres kontor- og sproguddannelser i job i administrationen på det nye Odense Universitet - nu SDU, Syddansk Universitet. Her blev de resten af deres aktive arbejdsliv.


Det var sidste del af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Beretningen findes som dokument på lokalarkivet, hvor den kan læses. Dokumentet indeholder nogle billeder, der ikke er medtaget her.

Champignondyrkning – 2

Her følger del 2 om champignongartneriet på Kirkesøvej 9.

Billedet i toppen er fra omkring 1965 og viser kompostering af hestegødningen. Fra venstre: Jørgen Sørensen, Aase Reffstrup, Knud Reffstrup.


Fra 1958 vendte Aase og Knud Reffstrup tilbage til Danmark og begyndte selvstændig champignonproduktion i Nørre Søby, som de fortsatte frem til omkring 1970, hvor de overgik til anden beskæftigelse.

Nogle af de kommende billeder giver nok først mening, hvis jeg ridser produktionsgangen op. Det var en ganske intensiv produktionsgang m.h.t. arbejdskraft, så en familie på 4: far, mor (der også skulle passe hus og familie) og to drenge på 10 og 8 år (i 1958) krævede arbejdskraft udefra. Her fik Aase og Knud uvurderlig hjælp - og et langvarigt venskab - med Jørgen og Birgit Sørensen fra Kirkeløkken i Nørre Søby. Jørgen var fast arbejdskraft til den grove del, og Birgit hjalp især, når der for alvor skulle plukkes champignon.

Oktober 1958. Rejsegilde

Oktober 1958, rejsegilde på de første to væksthuse og fermenteringen. På stilladset håndværkerne og de to drenge, Torsten og Knud Ole. Stående foran fra venstre: Aase Reffstrup, Mary Reffstrup (Knud Reffstrups mor), Dora Mikkelsen (Aase Reffstrups mor) og Agnes Hasselmann (Doras søster)

De to første væksthuse og fermenteringen

Dyrkningsprocessen

Hele processen begyndte med, at der kom en lastbil med høje sider fyldt med hestegødning. Det blev læsset af på cementen foran væksthusene. Så blev gødningen sat op i en pæn stak, og i denne proces blev den vandet og tilført en lille mængde ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) og gips. Det var ikke det mest behagelige arbejde, for det var jo animalsk gødning, der lugtede og svinede, som sådan noget nu engang gør. Stakken tog hurtigt varme, den blev sat om - med håndkraft! - et par gange, så den blev mere homogen, og fugtigheden blev reguleret. Når den rette komposteringsgrad var nået, blev komposten pakket i flade trækasser, ca. 90 x 60 cm og ca. 25 cm høje. Der var en lille stolpe i hvert hjørne.

Gødningsstak og dyrkningskasser på cementen foran væksthusene
Dyrkningskasser

Kasserne blev stablet op som vist med lidt luft imellem i det lille rum, der kaldtes fermenteringen. Her blev der sat godt med varme på (væggene var næsten dækkede af tykke varmerør) og tilført damp fra en dampgenerator, så temperaturen i komposten kom op på 65-70 °C. Det sikrede en så godt som steril kompost til at starte champignonerne i. Når temperaturen efter det ønskede maksimum var faldet til godt håndvarm, blev kasserne podet med champignonmycelium. Det ankom i nogle tykvæggede rør af hvedekerner og/eller hakket halm, hvor myceliet havde vokset under sterile og kontrollerede forhold. Rørene blev brækket i passende stumper og med håndkraft arbejdet ind i kasserne med vores kompost. På dette tidspunkt var ethvert spor af gødningslugt væk. Komposten havde en fin og behagelig duft og en meget god og sprød konsistens. Podningen skete i fermenteringsrummet, der var uden vinduer, med meget lidt plads og i en temperatur omkring 30 °C, hvor kasserne tilmed var stablet i omkring 2 meters højde - vi havde IKKE brug for varmt tøj til det arbejde.

Marts 1959. Den brænde- og kulfyrede dampgenerator foran fermenteringen
Dyrkningskasser i væksthus

Myceliet fik nu fred til at gro ud i komposten, og når der var fyldt med fine hvide mycelietråde på overfladen, skulle kasserne ind i væksthusene. Her blev de stablet op som vist ovenfor og dækket med en tilpas fugtig blanding af grus og spagnum. Stablemåden på nogle cementblokke og stativer (stiger) for enderne sikrede god plads til at plukke på kasserne, men krævede jo også mere plads, så bl.a. derfor er væksthusene omtrent dobbelt så store som fermenteringshuset, men også energiforbruget bliver mindre jo mindre rum, der skal opvarmes. Spagnummen kom i store, hårdt pressede baller, der skulle findeles, vandes op og blandes med grus. I væksthusene var der også mørke, og temperaturen blev holdt omkring 17 °C - det kunne godt knibe i perioder om sommeren, for med den højere temperatur voksede champignonerne rasende hurtigt og blev af dårligere kvalitet. Væksten skete i bølger - vi brugte udtrykket ”bræk”. Første og andet bræk var de bedste, både hvad angik mængde og kvalitet. Myceliet holdt en lille pause inden 2. bræk. Det gentog sig i 3. bræk, men derpå blev husene tømt og grundigt rengjort. I det hele taget var der stor fokus på renligheden, så der ikke kom sygdom i kulturen. Af den grund blev den brugte kompost også kørt væk, selv om den var fremragende til jordforbedring i haven. Men vi kunne ikke tillade ”vildtvoksende” svampe som mulig smittekilde så tæt på kulturen. Mens der blev plukket, blev en ny gang kompost sat i gang, så der var kontinuerlig drift.

Juli 1959. Knud Reffstrup i gang med en af de utallige spulinger og fejninger af cementen foran væksthusene. Torsten Reffstrup er med.
Juli 1959. Vand og højsommer. Torsten og Knud Ole nyder det.

 

Det var del 2 af beretningen. I næste del får vi beskrevet dyrkningsprocessen færdig og følger virksomheden frem til omkring 1970, hvor den ophører.

Røjlevej 2 – Sadelmagerhuset

Røjlevej 2, Sadelmagerhuset, ligger på den grund, hvor fæstegård nr. 10 har ligget. Det nuværende Røjlevej 4 er fæstegård nr. 9. Nr. 9 bliver på et tidspunkt sammenlagt med fæstegård nr. 10, der nedrives, og Sadelmagerhuset bygges. Navnet stammer fra Knud Larsen, der var sadelmager og som boede i huset fra 1898 til 1946.
Vi ved dette om ejerrækken:

ÅrstalEjerKommentar
Begivenhed
før 1884Hans HansenDer var flere med navn Hans Hansen - uvist hvem af dem, der boede her
1884O. J. KnipschildO. J. Knipschild, forpagter på Søby Søgård, boede her ikke selv
1896Hans Christian Danielsen
1898Knud LarsenKnud Larsen var sadelmager. Han dør i 1946
1946Alma Hedvig SørensenAlma Hedvig Sørensen er datter af Knud Larsen
1946Svend Olsen
1954Rasmus Andersen
1954Hans Kristian Pedersen
1978Kaj Hansen
1980Bodil Elisabeth HansenBodil Elisabeth Hansen boede her til 1985
1986 - 1998Bodil Elisabeth Hansen1986 - 1987: Huset står tomt
1988 - 1998: Udlejet
1998Ricky Dræby Vett og Mette Vett-Larsen
2003Nuværende ejer


Luftfoto fra 1939. Røjlevej 2 i øverste venstre hjørne

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1951

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954. De grønne notater er information til tegnerne, de håndkolorerede billederne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra nord mod syd.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra sydøst mod nordvest.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 2007

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra 2017. Fotograf: Birgit W. Rasmussen

Kirkesøvej 22

Lærerembedet i Nørre Søby har i hvert fald fra 1798 og frem til 1882, da skolen flytter til Røjlevej, haft til huse på Kirkesøvej 22. Med lærerembedet fulgte også ansættelse som degn og kirkesanger. Den samme slægt har i over hundrede år beklædt lærerembedet. Først på Kirkesøvej 22 og siden på Røjlevej.

 

Matrikelkort 1809

Ser vi på det gamle matrikelkort fra 1809, så er kirken, præstegården og "Præste Gaardens Hauge" markeret, og ved siden af disse ser vi så "Degne Boeliger" aftegnet, hvor der kan ses to huse. Størrelsesforholdet og såmænd også den relative placering går igen i "Præstegårdens Lod" og "Degnens Lod" på det lidt større udsnit af matrikelkortet - de to jordstykker, der var med til at udgøre eksistensgrundlaget for indehaverne af de to embeder. Præsten havde så yderligere jordstykket på venstre hånd, når man fortsætter ad Kirkesøvej ned til søen. De øvrige to er placeret i vinklen mellem Skolegyden og Odensevej nordpå. Degnens Lod er stykket til venstre langs Skolegyden, når man kommer fra Odensevej.

Matrikelkort 1809

Ejendommen har navnet "Sølund". Om ejerforholdene har vi dette:

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1798Hans Hendrik PedersenDen først kendte lærer fra Degneprotokollen
1834Henrich Christian Algreen PedersenSøn af Hans Hendrik Pedersen
1876Johan Frederich PrüszHenrich Christian Algreen Pedersens svigersøn
J.F. Prüsz var sekretær og regnskabsfører i sognerådet. Han stiftede og ledte en sangforening. Var med ved oprettelsen af en brugsforening og med i dens bestyrelse
1882Skoleembedet ophører og kommunen overtager ejendommen. Bygningerne erklæres for uegnede til beboelse.
Prüsz fortsætter som lærer på den nyopførte skole på Røjlevej
1883Købmand Carl Fr. HeideHavde forretning på Kirkesøvej 13 da han køber.
Servitut ved købet: "Køberen skal uden Vederlag besørge den sædvanlige Klokkeringning ved Kirken"
Servitut aflyst i 1954.
Se Købmænd i Nørre Søby
1903Hans Christian Danielsen
1910Rasmus Christian GodskeSognefoged i 1906. Lægdsmand*. Formand for sygekassen. Rasmus Christian Godske omtales her
1944Carl Alfred LarsenKøbte Radbyvej 11 i 1933 og mageskifter med Rasmus Christian Godske i 1944.
1963Erna Gertrud Ødegaard LarsenCarl Alfred Larsen dør i 1963. Hans enke, Erna Gertrud Ødegaard Larsen, overtager ejendommen.
1968Ove Johan LarsenSøn af Carl Alfred Larsen og Erna Gertrud Ødegaard Larsen
2017Nuværende ejer

*: En lægdsmand fører listerne over værnepligtige i sognet. Ofte lig med sognerådsformanden eller sognefogeden.


Luftfoto 1954. Kirkesøvej 22 lige under Søbysøgård

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra ??


Lodret luftfoto 1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 foto fra 1998

Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup

Foto fra 2000

Foto: Knud Reffstrup

Odensevej 12

Odensevej 12 er knyttet til telefonens historie i Nørre Søby. Det har vi tidligere behandlet i en del opslag. Se fx:

Om ejendommens historie ved vi følgende:

ÅrEjerKommentar
1856Peder SvendsenKøber grund af Niels Hansen. Usikkert, om det er Peder Svendsen, der bygger det første hus
1902Hans Jørgen PedersenSøn af Peder Svendsen.
På hans og hustruen Sørines gravsten er efternavnet Petersen.
Artikel om Hans Jørgen Petersen:
Hans Jørgen Petersen
1903Det stråtækte hus på Odensevej 12 brænder.
Hans Jørgen Petersen bygger rødstenshuset
1914Dora Camilla FrederiksenMangeårig centralbestyrer på stedet.
Se artikler i linkene øverst på siden
1915Dora Camilla Frederiksen bliver gift med Valdemar Mikkelsen
1966Den nye, fuldautomatiske central opføres på areal solgt fra Odensevej 12
1987Dora Camilla Mikkelsen dør og ejendommen udlejes
1989Knud Ole ReffstrupKnud Ole Reffstrup er Dora Camilla Mikkelsens barnebarn
1996Nuværende ejere

 


To billeder af det gamle stråtækte hus fra før 1903. Det første er taget fra Odensevej mod syd. Til venstre ses et hjørne af Lindely og i baggrunden til venstre har vi det gamle forsamlingshus på Trekanten. I baggrunden midt i Odensevej 14.

På det næste billede ses Sørine (stående) og Hans Jørgen Petersen (siddende) til højre foran huset.


Ledningsarbejde foran centralen i 1913-14. Det er Sørine i døren (med barn på armen) og Hans Jørgen Petersen midt for vinduet.


Foto fra 1939. på det hvide skilt på hjørnet til venstre stod "Offentlig Samtalestation" (= Telefonboks)


Billede fra 31. maj 1947 - Aase og Knud Reffstrups bryllup. Parret foran bryllupsoptoget fra Odensevej 12 til (det gamle) forsamlingshus.
Til venstre for Aase (med brudebuket) i mørk kjole er Dora Camilla Mikkelsen.


Billede fra omkring 1950


Luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto og foto fra Odensevej 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra en gang efter 1966 (Den automatiske telefoncentral er bygget)


Lodret luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1982

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra omkring 2017