Odensevej 31

Rutebilholdeplads - Venteværelse - Posthus - Bibliotek - Kommunekontor - Sparekasse - Ejendomskontor- Boliger - ja Odensevej 31 har haft mange funktioner.

DSB forpagtede jernbaneruten Odense-Fåborg i 5 år fra 1949 og frem. Da forpagtningsperioden udløb, blev det besluttet at nedlægge banen. Det var i 1954. Kommunen købte stationsbygningen (Radbyvej 21) for 25.000 kr. og videresolgte den til Søby Søgaard for 30.000 kr. Byen manglede nu et posthus, og kommunen fik ved Landbrugsministeriets tilladelse d. 27. dec. 1954 lov til at købe en grund på 825 m2 af gårdmand Karl Larsen på Gammelgaard. På denne grund havde oprindelig ligget en gammel fæstegård, men den var revet ned - måske omkring udskiftningen midt i 1800-tallet. Jorden var så lagt til Gammelgaard. Man fandt mange murbrokker, da man gravede ud til byens hus, ”posthuset”, i 1954.

På luftfotoet fra 1956 herunder ser vi Odensevej 31 omkring billedets midte (klik på billedet for at forstørre det) lige over Gammelgaard, der endnu er en firlænget gård. Ude til venstre i billedet har vi den gamle Nørre Søby mølle

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 år senere - i 1959 - har vi to luftfoto af bygningen, hhv. bagsiden og forsiden. På forsidebilledet kan vi se skiltet med rutebilholdepladsens navn, Nr. Søby, og under det skiltet for posthuset. I den lave del af bygningen til venstre var der bibliotek og ventesal. Fra ventesalen var der indgang til biblioteket og til kommunekontor og posthus, der begge lå i stueetagen i den høje del af bygningen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Det var uden tvivl Nørre Søby Kommune, der bekostede opførelsen af huset, hvor man investerede overskuddet fra salget af stationsbygningen. Post, rutebil og bibliotek har så lejet lokaler hos kommunen. I 1959 godkendte kommunen, at Landbosparekassen kunne leje sig ind i kommunekontorets lokaler i 2 x 2 timer om ugen for 800 kr. om året.

I 1966 kommer kommunesammenlægningen, og der er ikke længere brug for et kommunekontor i Nørre Søby. Sparekassen overtager nu det gamle kommunekontor indtil 1972, hvor den flytter hen på det nuværende Odensevej 27. På luftfotoet fra 1989 ses Odensevej 31 ved den røde pil, bankbygningen under den gule pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Biblioteket overtager lokalet efter banken, der som nævnt har lokalet til 1972, hvor den flytter til Odensevej 27. Biblioteket bliver nu i lokalerne til 1996, hvor det lukker. Vente"salen" er flyttet udenfor og her fandtes Nørre Søbys telefonboks.

Se et lille slide show med billeder fra biblioteket

Og her er et lille slide show med billeder fra en udstilling, Lokalarkivet havde på biblioteket i 1989.

Posthuset fungerer videre indtil 1991, hvor det nedlægges, og postekspeditionen flyttes til Nørre Søby Brugsforening, hvor den er, til Brugsforeningen lukker i 2010.

Da posthuset lukker i 1991, overtager Nr. Søby Ejendomskontor lokalerne. Det fungerer frem til 1995.

Fra 1996 og frem er der 3 lejemål på boliger i bygningen (billedet i toppen).

Kirkesøvej 22

Lærerembedet i Nørre Søby har i hvert fald fra 1798 og frem til 1882, da skolen flytter til Røjlevej, haft til huse på Kirkesøvej 22. Med lærerembedet fulgte også ansættelse som degn og kirkesanger. Den samme slægt har i over hundrede år beklædt lærerembedet. Først på Kirkesøvej 22 og siden på Røjlevej.

 

Matrikelkort 1809

Ser vi på det gamle matrikelkort fra 1809, så er kirken, præstegården og "Præste Gaardens Hauge" markeret, og ved siden af disse ser vi så "Degne Boeliger" aftegnet, hvor der kan ses to huse. Størrelsesforholdet og såmænd også den relative placering går igen i "Præstegårdens Lod" og "Degnens Lod" på det lidt større udsnit af matrikelkortet - de to jordstykker, der var med til at udgøre eksistensgrundlaget for indehaverne af de to embeder. Præsten havde så yderligere jordstykket på venstre hånd, når man fortsætter ad Kirkesøvej ned til søen. De øvrige to er placeret i vinklen mellem Skolegyden og Odensevej nordpå. Degnens Lod er stykket til venstre langs Skolegyden, når man kommer fra Odensevej.

Matrikelkort 1809

Ejendommen har navnet "Sølund". Om ejerforholdene har vi dette:

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1798Hans Hendrik PedersenDen først kendte lærer fra Degneprotokollen
1834Henrich Christian Algreen PedersenSøn af Hans Hendrik Pedersen
1876Johan Frederich PrüszHenrich Christian Algreen Pedersens svigersøn
J.F. Prüsz var sekretær og regnskabsfører i sognerådet. Han stiftede og ledte en sangforening. Var med ved oprettelsen af en brugsforening og med i dens bestyrelse
1882Skoleembedet ophører og kommunen overtager ejendommen. Bygningerne erklæres for uegnede til beboelse.
Prüsz fortsætter som lærer på den nyopførte skole på Røjlevej
1883Købmand Carl Fr. HeideHavde forretning på Kirkesøvej 13 da han køber.
Servitut ved købet: "Køberen skal uden Vederlag besørge den sædvanlige Klokkeringning ved Kirken"
Servitut aflyst i 1954.
Se Købmænd i Nørre Søby
1903Hans Christian Danielsen
1910Rasmus Christian GodskeSognefoged i 1906. Lægdsmand*. Formand for sygekassen. Rasmus Christian Godske omtales her
1944Carl Alfred LarsenKøbte Radbyvej 11 i 1933 og mageskifter med Rasmus Christian Godske i 1944.
1963Erna Gertrud Ødegaard LarsenCarl Alfred Larsen dør i 1963. Hans enke, Erna Gertrud Ødegaard Larsen, overtager ejendommen.
1968Ove Johan LarsenSøn af Carl Alfred Larsen og Erna Gertrud Ødegaard Larsen
2017Nuværende ejer

*: En lægdsmand fører listerne over værnepligtige i sognet. Ofte lig med sognerådsformanden eller sognefogeden.


Luftfoto 1954. Kirkesøvej 22 lige under Søbysøgård

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra ??


Lodret luftfoto 1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 foto fra 1998

Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup

Foto fra 2000

Foto: Knud Reffstrup

Virksomheder i Nørre Søby 1989

I 1989 blev virksomheder drevet med forretningsadresse i Nørre Søby fotograferet.
Ved at følge linket her kommer du til en oversigt over de 26 registrerede virksomheder på dette tidspunkt.
Du kan se et enkelt eller to billeder af virksomheden udefra, men vil du se mere, så har arkivet en stor samling billeder af virksomhedernes indre og de personer, der arbejdede her – kig ud til os og se i vore billedalbum og i det øvrige materiale.

Nørre Søby ovenfra (før Google)

Det Kongelige Bibliotek har gjort en række luftfoto af Danmark (Danmark set fra luften) tilgængelige online. Du kan se Det Kongelige Biblioteks side med luftfoto  her.

Vi har plukket nogle billeder fra billedsamlingen, og her kan du se dem i et slideshow.

Du kan også se billedtitler med link til originalerne her. På originalerne kan du zoome yderligere ind.
Hvis det giver anledning til spørgsmål, så kig ud til os i arkivet. Vi kan fortælle meget mere om billedernes motiver.