Nørre Søby Brugsforening

1. Begyndelsen

D. 2.marts 1892 blev der blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri afholdt et møde om oprettelse af en forbrugsforening. Mødet var godt besøgt, og der var en positiv stemning for oprettelsen af en forbrugsforening.
Da anlægget skulle være så billigt som muligt, blev det foreslået, at udleveringen skulle ske fra en tilbygning til mejeriet (nuværende Odensevej 47) ud mod landevejen - og at uddeler blev mejeristen. En ulempe herved var jo, at mejeristen først og fremmest skulle passe mejeriet. Men med et forslag om at placere udleveringstiden fra 1 til 9 eftermiddag (13 - 21) mente man at have løst problemet.

Der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen og til at udarbejde vedtægter.

D. 8. marts 1892 blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor næsten alle mejeriets interessenter samt en del af sognets øvrige beboere var til stede. Efter en lang og skarp debat, hvor der især var modstand mod lokaler i en tilbygning til mejeriet og mod den ”skæve” åbningstid, blev følgende vedtaget:

  • Udvalgets forslag til vedtægter
  • At bygge 6 alen til mejeriet ud mod landevejen. Udbygningen indrettes til udsalgs- og varelokaler

48 medlemmer tegnede aktier i foreningen for i alt 770 kr.

Her kan du se en komprimeret beskrivelse af tilblivelsesforløbet. De enkelte punkter uddybes længere nede i opslaget.

Brugsforeningen

Møde om oprettelse af en forbrugsforening blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri
Der afholdes stiftende generalforsamling. Vedtægterne vedtages, og det vedtages, at bygge udsalgs- og varelokaler som en tilbygning til mejeriet. Bestyrelsen bliver udvalgets 5 medlemmer.
Der afholdes en ny generalforsamling. Man vil fortsætte med foreningen, men ophæver beslutningen om at bygge til mejeriet. Bestyrelsen udvides med to medlemmer.
Der er skaffet jord på Røjlevej, skråt over for møllen. Bestyrelsen accepterer forslag til samlet entreprise på 1.580 kr. Der ansættes en udleverer/uddeler, Anna Marie Nielsen, til 225 kr om året
Det økonomiske bringes i orden med aftale om lån af 3.000 kr
Et bestyrelsesmøde skaffer yderligere lån på 1.000 kr
Fragtkørslen til og fra foreningen besluttes. Det besluttes, hvilke handlende, der skal levere til foreningen
Udsalget fra foreningens butik begyndes
Bestyrelsen gennemgår og godkender bygningen. Håndværkerne kan få deres tilgodehavender.

Vedtægter 1930

Udgaven her er fra 1930, men indeholder den oprindelige tekst som vedtaget i 1892 med en enkelt tilføjelse fra 1930 om behandlingen af uoverensstemmelser mellem et medlem og bestyrelsen, hvis man ikke kan nå frem til en mindelig ordning. Behandlingen kan ikke ske ved en domstol, men alene ved den af brugsforeningerne oprettede voldgift, hvor afgørelsen er endelig.

Der er en bestemmelse om at medlemmer, der ikke fyldt 25 år, ikke har stemmeret på generalforsamlingerne. Bestemmelsen opretholdes altså i 1930, selv om myndighedsalderen fra 1922 er 21 år.

Myndighedsalder i Danmark
Fra 1834            25 år
Fra 1922            21 år
Fra 1969            20 år
Fra 1976            18 år

En lille praktisk bestemmelse: Uddeling skal helst ske mod kontant; der kan dog ydes medlemmer kredit på op til 2/3 af deres indskud, men ikke over en måned.

Der blev valgt en bestyrelse, der bestod af udvalgets medlemmer:

  • Lærer J. Prüsz (næstformand)
  • Gårdejer R. Rasmussen
  • Gårdejer Henrik Hansen
  • Husmand J. Fr. Larsen
  • Gårdejer J. Hansen (formand)

D. 30. marts 1892 afholdes der så en ny generalforsamling. Man vedtog at fortsætte med foreningen, og beslutningen om at bygge til mejeriet ophæves. Bestyrelsen udvides med to medlemmer:

  • Gårdejer Niels Mathiasen
  • Gårdejer Hans J. Hansen

Bestyrelsen får til opgave at købe jord og bygge de til foreningen nødvendige lokaler - og på foreningens vegne at skaffe de nødvendige penge hertil.

Efter en del forespørgsler ender det med, at Henrik Hansen afstår et areal på 12.000 kvadratalen (ca. 4725 m2) til en pris af 400 kr beliggende på Røjlevej (dengang Røjlegyden) skråt over for møllen.
Foreningen får aftaler med murer Johan Rasmussen, Allested Mark, om udarbejdelse af tegning og overslag. Der træffes aftaler om grus, kalk og mursten til murerarbejdet.

Foreningen ansætter sin første uddeler/udleverer, Anna Marie Nielsen, der her ses foran den nye brugsforening på Røjlevej.

Anna Marie Nielsen foran den nyopførte brugsforening
  • Hun antages for et år ad gangen med ¼ års opsigelse fra begge sider
  • Butikken skal holdes åben i de tidsrum, bestyrelsen beslutter
  • Lokalerne skal holdes vel rengjorte, og lys og ild skal omgås med forsigtighed
  • Foreningens varer skal behandles med den største renlighed og orden
  • Uddeleren skal holde sig selv med det til husholdningen vedrørende
  • Der skal stilles en kaution på 1500 kr som sikkerhed for varer og kontanter
  • Der tilstås 50 kr til ildebrændsel. Det er uddelerens pligt at holde udsalgslokalet opvarmet efter bestyrelsens bestemmelser
  • Uddeleren fører det daglige regnskab, der skal føres nøjagtigt og med let læselige tal
  • Foreningen leverer den nødvendige belysning
  • Bestyrelsen forbeholder sig ret til at benytte et værelse til sine møder

På bestyrelsesmødet d. 23. april 1892 vedtages at acceptere et forslag til samlet entreprise fra tømrer Rasmus Pedersen, Nørre Søby, til 1.580 kr.  - billigste tilbud.
En anden vigtig beslutning på mødet var uddelerens løn. Man enedes om 225 kr pr. år. Som nævnt ovenfor 50 kr. til brændsel og fri belysning. Der tilstås endvidere 1% i svind.

På bestyrelsesmødet d. 24. maj 1892 bringes det økonomiske på plads:

  • Tømrer Rasmus Nielsen (fra sognet) låner foreningen 2.000 kr.
  • Gårdejer Niels Mathiasen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.
  • Gårdejer Rasmus Rasmussen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.

De 3.000 kr skønnes at være tilstrækkeligt til at gennemføre byggeriet. Pengene modtages til den kommende juni termin og forrentes med 4% p.a. fra den dag, de modtages.

På et bestyrelsesmøde d. 18. juni er byggebudgettet igen på dagsordenen. De 3.000 kr er ikke helt nok, og fra bestyrelsen bidrager Gårdejerne Henrik Hansen og Niels Mathiasen hver med et lån på 500 kr.

Der afholdes ny generalforsamling d. 28. juni 1892. Her blev fragtkørslen tilstået boelsmand Lars Rasmussen, Nørre Søby Mark, for 37 øre pr. 100 pund. Foreningen får valgt to revisorer.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde vedtoges, hvilke handlende, der skulle levere kolonial, vin, tobak, isenkram, reb, manufaktur, brændevin, glas og porcelæn.

Den 12. juli 1892 begyndes udsalget fra foreningens butik.

På bestyrelsesmødet d. 2. august 1892 tages bygningen i øjesyn. Den godkendes, og formanden bemyndiges til at udbetale håndværkerne deres tilgodehavender.

Nørre Søby Brugsforening er en realitet og fungerer nu fra 1892 til den endeligt må lukke 30. november 2010.

Med driften følger også pligten til skatteafregning. Vi har Brugsens første skattekvitteringsbog.

Den første post er fra april 1893.

I de 118 år Brugsen eksisterede i Nørre Søby, nåede den at have 15 uddelere:

Uddelere Brugsen

1. uddeler. Maj/juni 1892 - 1896
1.1.1896 - 1.5.1898
1.5.1898 - 1.5.1900
1.5.1900 - 1.1.1901
1.1.1901 - 1.5.1907
1.5.1907 - 1.5.1942
1.5.1942 - til sin død 16.2.1948
Overtager efter mandens død 16.2.1948 - 1.10.1948
1.10.1948 - 1.4.1984
1.4.1984 - 1.7.1996
1.7.1996 - 14.12.1998
2007 - 2009
Sidste uddeler. 2009 - 30.11.2010

Nr. Søby Bageri

Dette er den første i en serie omkring virksomheder i Nr. Søby; Vi starter med Nr. Søby Bageri, som lå på adressen; Røjlevej 3.

Knud Reffstrup var fotograf på dette som blev taget i feb. 1989. (Der vil være personer på billeder i serien, som ikke vil blive navngivet, men navnene forefindes på Arkivet.(GDPR)).

 

Et par billeder fra butikken.

Billeder fra selve bageriet.

Skulle dette have vakt din interesse, kan du altid komme på arkivet og få mere viden omkring bageriet på Røjlevej 3.

Champignondyrkning – 3

Del 3 af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Virksomhedens vilkår, vækst og afvikling.

Billedet i toppen viser den gamle, kulfyrede dampgenerator på vej væk.


Champignonerne blev plukket i kartonbakker, som først skulle foldes, så fyldes og siden skulle alle kontrolvejes. Vi plukkede i bakker med 500 g i hver. Champignon kan være små og faste eller større og løsere, så det var ikke altid let at ramme vægten præcist ved plukningen. Den sidste del af plukningen, afvejning og pakning var morgenarbejde; høsten skulle være klar til at blive kørt ud ved 7-tiden om morgenen. De blev afsat gennem forskellige kanaler. Den store portion blev solgt på GASA (Gartnernes Salgsauktion) i Odense, hvor virksomheder og grønthandlere købte varer. En del blev afsat direkte til grønthandlere i Odense, og endelig brugte Knud Reffstrup en del tid på at køre rundt i Odenses forstæder og sælge ved villadørene. Det var på den tid, at Conrad og Axel var TV-kokke, og det blev OK at bruge friske champignon og RIGELIGT med smør.

Conrad og Axel

Virksomheden udviklede sig over tid. Det startede med 2 væksthuse og fermenteringen. Dampgeneratoren var brænde- eller kulfyret. Hurtigt kom der endnu et væksthus, der blev lavet en overdækket komposteringslade og anskaffet en blandemaskine til gødningen. Dampgeneratoren blev oliefyret, og der blev bygget et pænt stort kølerum i en eksisterende tilbygning til stuehusets vestende, så afgrøden kunne gemmes et par dage - også i varme sommerdage. De to sønner voksede til og deltog stadig oftere i produktionen, men altid først efter, at der var lavet lektier!

3 væksthuse - omkring 1959
Den oliefyrede dampgenerator
Gødningsladen under opførelse
Den nye bil - en Borgward Isabella foran gødningsladen

Det blev efterhånden sværere og sværere vilkår for denne type produktion - familiebruget. Andre champignongartnere valgte at udvide til stordrift og mekanisere produktionen for at forblive konkurrencedygtige - også i forhold til champignon fra fx Polen, men det var der ikke mulighed for eller lyst til i Nørre Søby, selv om der faktisk var lavet tegninger til en fordobling af væksthusarealet, så omkring 1970 blev produktionen indstillet, og Knud og Aase Reffstrup kunne bruge deres kontor- og sproguddannelser i job i administrationen på det nye Odense Universitet - nu SDU, Syddansk Universitet. Her blev de resten af deres aktive arbejdsliv.


Det var sidste del af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Beretningen findes som dokument på lokalarkivet, hvor den kan læses. Dokumentet indeholder nogle billeder, der ikke er medtaget her.

Champignondyrkning – 2

Her følger del 2 om champignongartneriet på Kirkesøvej 9.

Billedet i toppen er fra omkring 1965 og viser kompostering af hestegødningen. Fra venstre: Jørgen Sørensen, Aase Reffstrup, Knud Reffstrup.


Fra 1958 vendte Aase og Knud Reffstrup tilbage til Danmark og begyndte selvstændig champignonproduktion i Nørre Søby, som de fortsatte frem til omkring 1970, hvor de overgik til anden beskæftigelse.

Nogle af de kommende billeder giver nok først mening, hvis jeg ridser produktionsgangen op. Det var en ganske intensiv produktionsgang m.h.t. arbejdskraft, så en familie på 4: far, mor (der også skulle passe hus og familie) og to drenge på 10 og 8 år (i 1958) krævede arbejdskraft udefra. Her fik Aase og Knud uvurderlig hjælp - og et langvarigt venskab - med Jørgen og Birgit Sørensen fra Kirkeløkken i Nørre Søby. Jørgen var fast arbejdskraft til den grove del, og Birgit hjalp især, når der for alvor skulle plukkes champignon.

Oktober 1958. Rejsegilde

Oktober 1958, rejsegilde på de første to væksthuse og fermenteringen. På stilladset håndværkerne og de to drenge, Torsten og Knud Ole. Stående foran fra venstre: Aase Reffstrup, Mary Reffstrup (Knud Reffstrups mor), Dora Mikkelsen (Aase Reffstrups mor) og Agnes Hasselmann (Doras søster)

De to første væksthuse og fermenteringen

Dyrkningsprocessen

Hele processen begyndte med, at der kom en lastbil med høje sider fyldt med hestegødning. Det blev læsset af på cementen foran væksthusene. Så blev gødningen sat op i en pæn stak, og i denne proces blev den vandet og tilført en lille mængde ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) og gips. Det var ikke det mest behagelige arbejde, for det var jo animalsk gødning, der lugtede og svinede, som sådan noget nu engang gør. Stakken tog hurtigt varme, den blev sat om - med håndkraft! - et par gange, så den blev mere homogen, og fugtigheden blev reguleret. Når den rette komposteringsgrad var nået, blev komposten pakket i flade trækasser, ca. 90 x 60 cm og ca. 25 cm høje. Der var en lille stolpe i hvert hjørne.

Gødningsstak og dyrkningskasser på cementen foran væksthusene
Dyrkningskasser

Kasserne blev stablet op som vist med lidt luft imellem i det lille rum, der kaldtes fermenteringen. Her blev der sat godt med varme på (væggene var næsten dækkede af tykke varmerør) og tilført damp fra en dampgenerator, så temperaturen i komposten kom op på 65-70 °C. Det sikrede en så godt som steril kompost til at starte champignonerne i. Når temperaturen efter det ønskede maksimum var faldet til godt håndvarm, blev kasserne podet med champignonmycelium. Det ankom i nogle tykvæggede rør af hvedekerner og/eller hakket halm, hvor myceliet havde vokset under sterile og kontrollerede forhold. Rørene blev brækket i passende stumper og med håndkraft arbejdet ind i kasserne med vores kompost. På dette tidspunkt var ethvert spor af gødningslugt væk. Komposten havde en fin og behagelig duft og en meget god og sprød konsistens. Podningen skete i fermenteringsrummet, der var uden vinduer, med meget lidt plads og i en temperatur omkring 30 °C, hvor kasserne tilmed var stablet i omkring 2 meters højde - vi havde IKKE brug for varmt tøj til det arbejde.

Marts 1959. Den brænde- og kulfyrede dampgenerator foran fermenteringen
Dyrkningskasser i væksthus

Myceliet fik nu fred til at gro ud i komposten, og når der var fyldt med fine hvide mycelietråde på overfladen, skulle kasserne ind i væksthusene. Her blev de stablet op som vist ovenfor og dækket med en tilpas fugtig blanding af grus og spagnum. Stablemåden på nogle cementblokke og stativer (stiger) for enderne sikrede god plads til at plukke på kasserne, men krævede jo også mere plads, så bl.a. derfor er væksthusene omtrent dobbelt så store som fermenteringshuset, men også energiforbruget bliver mindre jo mindre rum, der skal opvarmes. Spagnummen kom i store, hårdt pressede baller, der skulle findeles, vandes op og blandes med grus. I væksthusene var der også mørke, og temperaturen blev holdt omkring 17 °C - det kunne godt knibe i perioder om sommeren, for med den højere temperatur voksede champignonerne rasende hurtigt og blev af dårligere kvalitet. Væksten skete i bølger - vi brugte udtrykket ”bræk”. Første og andet bræk var de bedste, både hvad angik mængde og kvalitet. Myceliet holdt en lille pause inden 2. bræk. Det gentog sig i 3. bræk, men derpå blev husene tømt og grundigt rengjort. I det hele taget var der stor fokus på renligheden, så der ikke kom sygdom i kulturen. Af den grund blev den brugte kompost også kørt væk, selv om den var fremragende til jordforbedring i haven. Men vi kunne ikke tillade ”vildtvoksende” svampe som mulig smittekilde så tæt på kulturen. Mens der blev plukket, blev en ny gang kompost sat i gang, så der var kontinuerlig drift.

Juli 1959. Knud Reffstrup i gang med en af de utallige spulinger og fejninger af cementen foran væksthusene. Torsten Reffstrup er med.
Juli 1959. Vand og højsommer. Torsten og Knud Ole nyder det.

 

Det var del 2 af beretningen. I næste del får vi beskrevet dyrkningsprocessen færdig og følger virksomheden frem til omkring 1970, hvor den ophører.

Champignondyrkning

Som det første - måske af flere - kommer her en lille beretning om en familievirksomhed, der har været i Nørre Søby.
På Kirkesøvej 9 drev Aase og Knud Reffstrup fra 1958 til omkring 1970 et mindre champignongartneri. Det er beretningen om dette, der følger her, fortalt af sønnen Knud Ole Reffstrup, 2022.


Forhistorien

Champignondyrkning har fyldt meget i Knud og Aase Reffstrups liv, men det begyndte for Knud Reffstrup allerede, inden han mødte Aase. Siden bragte det familien ad to omgange til Oslo (1951-1953 og igen 1955-1958). I 1958 vendte familien hjem til Aases fødeby, Nørre Søby. Her drev de på ejendommen Kirkesøvej 9 et selvstændigt champignongartneri frem til omkring 1970, hvor virksomheden stoppede, og de overgik til andet arbejde.
Beskrivelsen er udarbejdet primo 2022 og er redigeret med tilføjelser og rettelser fra Torsten Reffstrup og Jørgen Sørensen.

Knud Reffstrups forældre, Mary og (Johannes) Knud Reffstrup, flyttede til Villestofte i 1942, hvor de købte ejendommen på hjørnet af Rugårdsvej og Tyrsbjergvej (Rugårdsvej 328). Johannes sættes i parentes, da han ikke selv brugte det, men det er med for at holde Johannes Knud, Knud og Knud Ole Reffstrup ude fra hinanden. (Johannes) Knud Reffstrup havde allerede på det tidspunkt i nogen tid interesseret sig for dyrkning af champignon. De første forsøg foregik i en grusgrav i nogle halmhuse, hvor halmen lå på granrafter. Sammen med sønnen, Knud Reffstrup, fik far og søn med hjælp fra Landbohøjskolen, stablet en produktionsgang på benene, så det blev lønsomt. Dyrkningen skete enten i de nævnte halmhuse eller i forskellige gårdes tomme sommerstalde. Der var jo endnu mange heste i landbruget, og hestegødning var en nødvendig del af produktionen. Gårdejerne lagde gødning og arbejdskraft til - og jord eller stald, og så overtog Reffstrup og Reffstrup det videre forløb sammen med en aftale om fordeling af udgifter og indtægter. Produktionen blev solgt til Fyens Konservesfabrik. Friske champignon var dengang ikke en almindelig del af madlavningen. Skulle man bruge champignon, så kom de henkogte på glas.

Halmhuse til champignondyrkning

I Villestofte blev der bl.a. dyrket champignon på et lejet areal bag boligen på Rugårdsvej/Tyrsbjergvej (en del af det nuværende Agerbakken), og det var her man havde halmhusene til kulturen, men selv med denne afskærmning var man meget afhængig af vejr og vind. Billedet af halmhusene bag boligen på Rugårdsvej/Tyrsbjergvej er fra 1947 - fotograf: Knud Reffstrup. Fotografen står omtrent på nuværende Agerbakken og tager billedet mod Tyrsbjergvej. Rugårdsvej til venstre.

I 1946/47 blev der udvidet og bygget til på Rugårdsvej/Tyrsbjergvej - udgravet til garage, ovenover plads til havestue, værelse og badeværelse. Aase og Knud Reffstrup boede nogle måneder i tilbygningen efter deres bryllup i 1947, inden de købte bungalowen ved banen i Villestofte, nu Vesterløkken 25. Omkring 1950 blev brugen af halmhusene i ”marken” afviklet, og man forsøgte med en helårskultur, bl.a. i den nye garage til Rugårdsvej/Tyrsbjergvej, med varme i vintertiden, men det lakkede mod enden med champignonforretningen i denne form.

Reffstrup og Reffstrup var dog ikke færdige med champignon. De havde kontakt med folk i Oslo, der var interesseret i en norsk champignonproduktion, Det blev sat i gang af (Johannes) Knud Reffstrup og de norske partnere. Man dannede Norsk Champignon, som havde til huse på Vollebekk, en større gård i den nordlige udkant af Oslo. Hertil kom Aase og Knud Reffstrup i 1951, da helbredet tvang (Johannes) Knud Reffstrup til at stoppe. Knud Reffstrup var driftsleder på Vollebekk frem til 1953 og igen fra 1955 til 1958. De 2½ års pause dækker over et ophold i Canada og USA, hvor levevejen vist skulle have været champignon - men blev noget helt andet.

Billede af Vollebekk omkring 1952

Gården Vollebekk i Oslos nordlige udkant

Gødningshåndtering på Vollebekk. Vinter 1956 - 57. Det er Knud Reffstrup på bilens lad. I baggrunden står et par sulkyer, da meget af hestegødningen - også senere i Danmark - kom fra travbaner med store stalde. På Vollebekk havde man sit eget lille autoklaveringsanlæg til konserves.

Læsning af hestegødning fra travbanen Bjerkebanen ved Oslo

Vi er nu nået frem til 1958 og har været gennem Reffstrup-familiens forbindelse til champignondykning i årene forud. I 1958 bliver det tid til at sige farvel til Oslo og flytte til Nørre Søby.

Beretningen om champignondyrkningen i Nørre Søby kommer i næste afsnit.