Nr. Søby Bageri

Dette er den første i en serie omkring virksomheder i Nr. Søby; Vi starter med Nr. Søby Bageri, som lå på adressen; Røjlevej 3.

Knud Reffstrup var fotograf på dette som blev taget i feb. 1989. (Der vil være personer på billeder i serien, som ikke vil blive navngivet, men navnene forefindes på Arkivet.(GDPR)).

 

Et par billeder fra butikken.

Billeder fra selve bageriet.

Skulle dette have vakt din interesse, kan du altid komme på arkivet og få mere viden omkring bageriet på Røjlevej 3.

Champignondyrkning – 3

Del 3 af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Virksomhedens vilkår, vækst og afvikling.

Billedet i toppen viser den gamle, kulfyrede dampgenerator på vej væk.


Champignonerne blev plukket i kartonbakker, som først skulle foldes, så fyldes og siden skulle alle kontrolvejes. Vi plukkede i bakker med 500 g i hver. Champignon kan være små og faste eller større og løsere, så det var ikke altid let at ramme vægten præcist ved plukningen. Den sidste del af plukningen, afvejning og pakning var morgenarbejde; høsten skulle være klar til at blive kørt ud ved 7-tiden om morgenen. De blev afsat gennem forskellige kanaler. Den store portion blev solgt på GASA (Gartnernes Salgsauktion) i Odense, hvor virksomheder og grønthandlere købte varer. En del blev afsat direkte til grønthandlere i Odense, og endelig brugte Knud Reffstrup en del tid på at køre rundt i Odenses forstæder og sælge ved villadørene. Det var på den tid, at Conrad og Axel var TV-kokke, og det blev OK at bruge friske champignon og RIGELIGT med smør.

Conrad og Axel

Virksomheden udviklede sig over tid. Det startede med 2 væksthuse og fermenteringen. Dampgeneratoren var brænde- eller kulfyret. Hurtigt kom der endnu et væksthus, der blev lavet en overdækket komposteringslade og anskaffet en blandemaskine til gødningen. Dampgeneratoren blev oliefyret, og der blev bygget et pænt stort kølerum i en eksisterende tilbygning til stuehusets vestende, så afgrøden kunne gemmes et par dage - også i varme sommerdage. De to sønner voksede til og deltog stadig oftere i produktionen, men altid først efter, at der var lavet lektier!

3 væksthuse - omkring 1959
Den oliefyrede dampgenerator
Gødningsladen under opførelse
Den nye bil - en Borgward Isabella foran gødningsladen

Det blev efterhånden sværere og sværere vilkår for denne type produktion - familiebruget. Andre champignongartnere valgte at udvide til stordrift og mekanisere produktionen for at forblive konkurrencedygtige - også i forhold til champignon fra fx Polen, men det var der ikke mulighed for eller lyst til i Nørre Søby, selv om der faktisk var lavet tegninger til en fordobling af væksthusarealet, så omkring 1970 blev produktionen indstillet, og Knud og Aase Reffstrup kunne bruge deres kontor- og sproguddannelser i job i administrationen på det nye Odense Universitet - nu SDU, Syddansk Universitet. Her blev de resten af deres aktive arbejdsliv.


Det var sidste del af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Beretningen findes som dokument på lokalarkivet, hvor den kan læses. Dokumentet indeholder nogle billeder, der ikke er medtaget her.

Champignondyrkning – 2

Her følger del 2 om champignongartneriet på Kirkesøvej 9.

Billedet i toppen er fra omkring 1965 og viser kompostering af hestegødningen. Fra venstre: Jørgen Sørensen, Aase Reffstrup, Knud Reffstrup.


Fra 1958 vendte Aase og Knud Reffstrup tilbage til Danmark og begyndte selvstændig champignonproduktion i Nørre Søby, som de fortsatte frem til omkring 1970, hvor de overgik til anden beskæftigelse.

Nogle af de kommende billeder giver nok først mening, hvis jeg ridser produktionsgangen op. Det var en ganske intensiv produktionsgang m.h.t. arbejdskraft, så en familie på 4: far, mor (der også skulle passe hus og familie) og to drenge på 10 og 8 år (i 1958) krævede arbejdskraft udefra. Her fik Aase og Knud uvurderlig hjælp - og et langvarigt venskab - med Jørgen og Birgit Sørensen fra Kirkeløkken i Nørre Søby. Jørgen var fast arbejdskraft til den grove del, og Birgit hjalp især, når der for alvor skulle plukkes champignon.

Oktober 1958. Rejsegilde

Oktober 1958, rejsegilde på de første to væksthuse og fermenteringen. På stilladset håndværkerne og de to drenge, Torsten og Knud Ole. Stående foran fra venstre: Aase Reffstrup, Mary Reffstrup (Knud Reffstrups mor), Dora Mikkelsen (Aase Reffstrups mor) og Agnes Hasselmann (Doras søster)

De to første væksthuse og fermenteringen

Dyrkningsprocessen

Hele processen begyndte med, at der kom en lastbil med høje sider fyldt med hestegødning. Det blev læsset af på cementen foran væksthusene. Så blev gødningen sat op i en pæn stak, og i denne proces blev den vandet og tilført en lille mængde ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) og gips. Det var ikke det mest behagelige arbejde, for det var jo animalsk gødning, der lugtede og svinede, som sådan noget nu engang gør. Stakken tog hurtigt varme, den blev sat om - med håndkraft! - et par gange, så den blev mere homogen, og fugtigheden blev reguleret. Når den rette komposteringsgrad var nået, blev komposten pakket i flade trækasser, ca. 90 x 60 cm og ca. 25 cm høje. Der var en lille stolpe i hvert hjørne.

Gødningsstak og dyrkningskasser på cementen foran væksthusene
Dyrkningskasser

Kasserne blev stablet op som vist med lidt luft imellem i det lille rum, der kaldtes fermenteringen. Her blev der sat godt med varme på (væggene var næsten dækkede af tykke varmerør) og tilført damp fra en dampgenerator, så temperaturen i komposten kom op på 65-70 °C. Det sikrede en så godt som steril kompost til at starte champignonerne i. Når temperaturen efter det ønskede maksimum var faldet til godt håndvarm, blev kasserne podet med champignonmycelium. Det ankom i nogle tykvæggede rør af hvedekerner og/eller hakket halm, hvor myceliet havde vokset under sterile og kontrollerede forhold. Rørene blev brækket i passende stumper og med håndkraft arbejdet ind i kasserne med vores kompost. På dette tidspunkt var ethvert spor af gødningslugt væk. Komposten havde en fin og behagelig duft og en meget god og sprød konsistens. Podningen skete i fermenteringsrummet, der var uden vinduer, med meget lidt plads og i en temperatur omkring 30 °C, hvor kasserne tilmed var stablet i omkring 2 meters højde - vi havde IKKE brug for varmt tøj til det arbejde.

Marts 1959. Den brænde- og kulfyrede dampgenerator foran fermenteringen
Dyrkningskasser i væksthus

Myceliet fik nu fred til at gro ud i komposten, og når der var fyldt med fine hvide mycelietråde på overfladen, skulle kasserne ind i væksthusene. Her blev de stablet op som vist ovenfor og dækket med en tilpas fugtig blanding af grus og spagnum. Stablemåden på nogle cementblokke og stativer (stiger) for enderne sikrede god plads til at plukke på kasserne, men krævede jo også mere plads, så bl.a. derfor er væksthusene omtrent dobbelt så store som fermenteringshuset, men også energiforbruget bliver mindre jo mindre rum, der skal opvarmes. Spagnummen kom i store, hårdt pressede baller, der skulle findeles, vandes op og blandes med grus. I væksthusene var der også mørke, og temperaturen blev holdt omkring 17 °C - det kunne godt knibe i perioder om sommeren, for med den højere temperatur voksede champignonerne rasende hurtigt og blev af dårligere kvalitet. Væksten skete i bølger - vi brugte udtrykket ”bræk”. Første og andet bræk var de bedste, både hvad angik mængde og kvalitet. Myceliet holdt en lille pause inden 2. bræk. Det gentog sig i 3. bræk, men derpå blev husene tømt og grundigt rengjort. I det hele taget var der stor fokus på renligheden, så der ikke kom sygdom i kulturen. Af den grund blev den brugte kompost også kørt væk, selv om den var fremragende til jordforbedring i haven. Men vi kunne ikke tillade ”vildtvoksende” svampe som mulig smittekilde så tæt på kulturen. Mens der blev plukket, blev en ny gang kompost sat i gang, så der var kontinuerlig drift.

Juli 1959. Knud Reffstrup i gang med en af de utallige spulinger og fejninger af cementen foran væksthusene. Torsten Reffstrup er med.
Juli 1959. Vand og højsommer. Torsten og Knud Ole nyder det.

 

Det var del 2 af beretningen. I næste del får vi beskrevet dyrkningsprocessen færdig og følger virksomheden frem til omkring 1970, hvor den ophører.

Champignondyrkning

Som det første - måske af flere - kommer her en lille beretning om en familievirksomhed, der har været i Nørre Søby.
På Kirkesøvej 9 drev Aase og Knud Reffstrup fra 1958 til omkring 1970 et mindre champignongartneri. Det er beretningen om dette, der følger her, fortalt af sønnen Knud Ole Reffstrup, 2022.


Forhistorien

Champignondyrkning har fyldt meget i Knud og Aase Reffstrups liv, men det begyndte for Knud Reffstrup allerede, inden han mødte Aase. Siden bragte det familien ad to omgange til Oslo (1951-1953 og igen 1955-1958). I 1958 vendte familien hjem til Aases fødeby, Nørre Søby. Her drev de på ejendommen Kirkesøvej 9 et selvstændigt champignongartneri frem til omkring 1970, hvor virksomheden stoppede, og de overgik til andet arbejde.
Beskrivelsen er udarbejdet primo 2022 og er redigeret med tilføjelser og rettelser fra Torsten Reffstrup og Jørgen Sørensen.

Knud Reffstrups forældre, Mary og (Johannes) Knud Reffstrup, flyttede til Villestofte i 1942, hvor de købte ejendommen på hjørnet af Rugårdsvej og Tyrsbjergvej (Rugårdsvej 328). Johannes sættes i parentes, da han ikke selv brugte det, men det er med for at holde Johannes Knud, Knud og Knud Ole Reffstrup ude fra hinanden. (Johannes) Knud Reffstrup havde allerede på det tidspunkt i nogen tid interesseret sig for dyrkning af champignon. De første forsøg foregik i en grusgrav i nogle halmhuse, hvor halmen lå på granrafter. Sammen med sønnen, Knud Reffstrup, fik far og søn med hjælp fra Landbohøjskolen, stablet en produktionsgang på benene, så det blev lønsomt. Dyrkningen skete enten i de nævnte halmhuse eller i forskellige gårdes tomme sommerstalde. Der var jo endnu mange heste i landbruget, og hestegødning var en nødvendig del af produktionen. Gårdejerne lagde gødning og arbejdskraft til - og jord eller stald, og så overtog Reffstrup og Reffstrup det videre forløb sammen med en aftale om fordeling af udgifter og indtægter. Produktionen blev solgt til Fyens Konservesfabrik. Friske champignon var dengang ikke en almindelig del af madlavningen. Skulle man bruge champignon, så kom de henkogte på glas.

Halmhuse til champignondyrkning

I Villestofte blev der bl.a. dyrket champignon på et lejet areal bag boligen på Rugårdsvej/Tyrsbjergvej (en del af det nuværende Agerbakken), og det var her man havde halmhusene til kulturen, men selv med denne afskærmning var man meget afhængig af vejr og vind. Billedet af halmhusene bag boligen på Rugårdsvej/Tyrsbjergvej er fra 1947 - fotograf: Knud Reffstrup. Fotografen står omtrent på nuværende Agerbakken og tager billedet mod Tyrsbjergvej. Rugårdsvej til venstre.

I 1946/47 blev der udvidet og bygget til på Rugårdsvej/Tyrsbjergvej - udgravet til garage, ovenover plads til havestue, værelse og badeværelse. Aase og Knud Reffstrup boede nogle måneder i tilbygningen efter deres bryllup i 1947, inden de købte bungalowen ved banen i Villestofte, nu Vesterløkken 25. Omkring 1950 blev brugen af halmhusene i ”marken” afviklet, og man forsøgte med en helårskultur, bl.a. i den nye garage til Rugårdsvej/Tyrsbjergvej, med varme i vintertiden, men det lakkede mod enden med champignonforretningen i denne form.

Reffstrup og Reffstrup var dog ikke færdige med champignon. De havde kontakt med folk i Oslo, der var interesseret i en norsk champignonproduktion, Det blev sat i gang af (Johannes) Knud Reffstrup og de norske partnere. Man dannede Norsk Champignon, som havde til huse på Vollebekk, en større gård i den nordlige udkant af Oslo. Hertil kom Aase og Knud Reffstrup i 1951, da helbredet tvang (Johannes) Knud Reffstrup til at stoppe. Knud Reffstrup var driftsleder på Vollebekk frem til 1953 og igen fra 1955 til 1958. De 2½ års pause dækker over et ophold i Canada og USA, hvor levevejen vist skulle have været champignon - men blev noget helt andet.

Billede af Vollebekk omkring 1952

Gården Vollebekk i Oslos nordlige udkant

Gødningshåndtering på Vollebekk. Vinter 1956 - 57. Det er Knud Reffstrup på bilens lad. I baggrunden står et par sulkyer, da meget af hestegødningen - også senere i Danmark - kom fra travbaner med store stalde. På Vollebekk havde man sit eget lille autoklaveringsanlæg til konserves.

Læsning af hestegødning fra travbanen Bjerkebanen ved Oslo

Vi er nu nået frem til 1958 og har været gennem Reffstrup-familiens forbindelse til champignondykning i årene forud. I 1958 bliver det tid til at sige farvel til Oslo og flytte til Nørre Søby.

Beretningen om champignondyrkningen i Nørre Søby kommer i næste afsnit.