Nørre Søby Brugsforening – 4

Forretningen - varer og butik

Vi har en række billeder fra butikkens indre og udstillingsvinduer fra først i 1960'erne. De følger her.

Interiør og vareudbud ændrede sig.

Ud over at være en forretning, så spillede Brugsen også en rolle i det lokale liv - fx når der blev holdt marked

I 1989 var Knud Reffstrup forbi og tog en række billeder af brugsen.

Vi slutter fortællingen om Nørre Søby Brugsforening med en række billeder fra Brugsens 100-års jubilæum i 1992.

Nørre Søby Brugsforening – 3

Bygningen - efter 1956

Vi har tegningen til en om- og tilbygning dateret 1956, men det lader til at byggeriet først kom i gang i 1960.

Det eksisterende lager bliver ombygget, og der kommer et nyt butikslokale til i retning af Odensevej.

Her er et billede af byggeriet af det nye butikslokale fra 1960.

På luftfotoet her fra ??? ses udvidelsen med det nye butikslokale og lager.

I 1977 har behovet for mere plads igen meldt sig, og der laves planer for endnu en udvidelse. Her er tegningen. Der er tale om en udvidelse bagud af butikslokalet og til yderligere lager.

Denne udvidelse kan ses på luftfoto fra 1989.

Og endelig har vi et af de sidste billeder af en fungerende Brugs fra 2010 taget fra Røjlevej.

Nørre Søby Brugsforening – 2

2. Bygningen

I opslaget om foreningens stiftelse var et billede af den første uddeler, Anna Marie Nielsen, 1892 - 1896, foran den nyopførte bygning. Se opslaget.

Anna Maries søster, Johanne Nielsen, tager over fra 1896 til 1898. Her er hun foran bygningen.

1908 - 1909 ser brugsen næsten uændret ud. Der er kommet et vindfang på indgangsdøren.

I 1914 er der kommet en lagerbygning mod vest (i retning af Odensevej).

Her har vi samme parti fra et postkort omkring 1928.

Fra 1934 har vi tegningerne til en udbygning. Her kan vi se, både hvad der var, og hvad der bliver bygget til.

De nye vægge er markeret med kraftig sort farve, så lagerbygningen blev forlænget mod Odensevej og bagud fra Røjlevej

Denne udvidelse ses på et luftfoto fra 1939. Der er endnu ingen bebyggelse på den anden side af Røjlevej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et postkort fra 1942.

Et billede fra 1950.

Luftfoto fra 1955. Nørre Søby bageri er kommet til (i højre side af billedet)

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lidt tydeligere her på luftfotoet fra 1956 fra den anden side.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et overbliksbillede fra 1956.

Nørre Søby Brugsforening

1. Begyndelsen

D. 2.marts 1892 blev der blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri afholdt et møde om oprettelse af en forbrugsforening. Mødet var godt besøgt, og der var en positiv stemning for oprettelsen af en forbrugsforening.
Da anlægget skulle være så billigt som muligt, blev det foreslået, at udleveringen skulle ske fra en tilbygning til mejeriet (nuværende Odensevej 47) ud mod landevejen - og at uddeler blev mejeristen. En ulempe herved var jo, at mejeristen først og fremmest skulle passe mejeriet. Men med et forslag om at placere udleveringstiden fra 1 til 9 eftermiddag (13 - 21) mente man at have løst problemet.

Der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen og til at udarbejde vedtægter.

D. 8. marts 1892 blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor næsten alle mejeriets interessenter samt en del af sognets øvrige beboere var til stede. Efter en lang og skarp debat, hvor der især var modstand mod lokaler i en tilbygning til mejeriet og mod den ”skæve” åbningstid, blev følgende vedtaget:

  • Udvalgets forslag til vedtægter
  • At bygge 6 alen til mejeriet ud mod landevejen. Udbygningen indrettes til udsalgs- og varelokaler

48 medlemmer tegnede aktier i foreningen for i alt 770 kr.

Her kan du se en komprimeret beskrivelse af tilblivelsesforløbet. De enkelte punkter uddybes længere nede i opslaget.

Brugsforeningen

Møde om oprettelse af en forbrugsforening blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri
Der afholdes stiftende generalforsamling. Vedtægterne vedtages, og det vedtages, at bygge udsalgs- og varelokaler som en tilbygning til mejeriet. Bestyrelsen bliver udvalgets 5 medlemmer.
Der afholdes en ny generalforsamling. Man vil fortsætte med foreningen, men ophæver beslutningen om at bygge til mejeriet. Bestyrelsen udvides med to medlemmer.
Der er skaffet jord på Røjlevej, skråt over for møllen. Bestyrelsen accepterer forslag til samlet entreprise på 1.580 kr. Der ansættes en udleverer/uddeler, Anna Marie Nielsen, til 225 kr om året
Det økonomiske bringes i orden med aftale om lån af 3.000 kr
Et bestyrelsesmøde skaffer yderligere lån på 1.000 kr
Fragtkørslen til og fra foreningen besluttes. Det besluttes, hvilke handlende, der skal levere til foreningen
Udsalget fra foreningens butik begyndes
Bestyrelsen gennemgår og godkender bygningen. Håndværkerne kan få deres tilgodehavender.

Vedtægter 1930

Udgaven her er fra 1930, men indeholder den oprindelige tekst som vedtaget i 1892 med en enkelt tilføjelse fra 1930 om behandlingen af uoverensstemmelser mellem et medlem og bestyrelsen, hvis man ikke kan nå frem til en mindelig ordning. Behandlingen kan ikke ske ved en domstol, men alene ved den af brugsforeningerne oprettede voldgift, hvor afgørelsen er endelig.

Der er en bestemmelse om at medlemmer, der ikke fyldt 25 år, ikke har stemmeret på generalforsamlingerne. Bestemmelsen opretholdes altså i 1930, selv om myndighedsalderen fra 1922 er 21 år.

Myndighedsalder i Danmark
Fra 1834            25 år
Fra 1922            21 år
Fra 1969            20 år
Fra 1976            18 år

En lille praktisk bestemmelse: Uddeling skal helst ske mod kontant; der kan dog ydes medlemmer kredit på op til 2/3 af deres indskud, men ikke over en måned.

Der blev valgt en bestyrelse, der bestod af udvalgets medlemmer:

  • Lærer J. Prüsz (næstformand)
  • Gårdejer R. Rasmussen
  • Gårdejer Henrik Hansen
  • Husmand J. Fr. Larsen
  • Gårdejer J. Hansen (formand)

D. 30. marts 1892 afholdes der så en ny generalforsamling. Man vedtog at fortsætte med foreningen, og beslutningen om at bygge til mejeriet ophæves. Bestyrelsen udvides med to medlemmer:

  • Gårdejer Niels Mathiasen
  • Gårdejer Hans J. Hansen

Bestyrelsen får til opgave at købe jord og bygge de til foreningen nødvendige lokaler - og på foreningens vegne at skaffe de nødvendige penge hertil.

Efter en del forespørgsler ender det med, at Henrik Hansen afstår et areal på 12.000 kvadratalen (ca. 4725 m2) til en pris af 400 kr beliggende på Røjlevej (dengang Røjlegyden) skråt over for møllen.
Foreningen får aftaler med murer Johan Rasmussen, Allested Mark, om udarbejdelse af tegning og overslag. Der træffes aftaler om grus, kalk og mursten til murerarbejdet.

Foreningen ansætter sin første uddeler/udleverer, Anna Marie Nielsen, der her ses foran den nye brugsforening på Røjlevej.

Anna Marie Nielsen foran den nyopførte brugsforening
  • Hun antages for et år ad gangen med ¼ års opsigelse fra begge sider
  • Butikken skal holdes åben i de tidsrum, bestyrelsen beslutter
  • Lokalerne skal holdes vel rengjorte, og lys og ild skal omgås med forsigtighed
  • Foreningens varer skal behandles med den største renlighed og orden
  • Uddeleren skal holde sig selv med det til husholdningen vedrørende
  • Der skal stilles en kaution på 1500 kr som sikkerhed for varer og kontanter
  • Der tilstås 50 kr til ildebrændsel. Det er uddelerens pligt at holde udsalgslokalet opvarmet efter bestyrelsens bestemmelser
  • Uddeleren fører det daglige regnskab, der skal føres nøjagtigt og med let læselige tal
  • Foreningen leverer den nødvendige belysning
  • Bestyrelsen forbeholder sig ret til at benytte et værelse til sine møder

På bestyrelsesmødet d. 23. april 1892 vedtages at acceptere et forslag til samlet entreprise fra tømrer Rasmus Pedersen, Nørre Søby, til 1.580 kr.  - billigste tilbud.
En anden vigtig beslutning på mødet var uddelerens løn. Man enedes om 225 kr pr. år. Som nævnt ovenfor 50 kr. til brændsel og fri belysning. Der tilstås endvidere 1% i svind.

På bestyrelsesmødet d. 24. maj 1892 bringes det økonomiske på plads:

  • Tømrer Rasmus Nielsen (fra sognet) låner foreningen 2.000 kr.
  • Gårdejer Niels Mathiasen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.
  • Gårdejer Rasmus Rasmussen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.

De 3.000 kr skønnes at være tilstrækkeligt til at gennemføre byggeriet. Pengene modtages til den kommende juni termin og forrentes med 4% p.a. fra den dag, de modtages.

På et bestyrelsesmøde d. 18. juni er byggebudgettet igen på dagsordenen. De 3.000 kr er ikke helt nok, og fra bestyrelsen bidrager Gårdejerne Henrik Hansen og Niels Mathiasen hver med et lån på 500 kr.

Der afholdes ny generalforsamling d. 28. juni 1892. Her blev fragtkørslen tilstået boelsmand Lars Rasmussen, Nørre Søby Mark, for 37 øre pr. 100 pund. Foreningen får valgt to revisorer.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde vedtoges, hvilke handlende, der skulle levere kolonial, vin, tobak, isenkram, reb, manufaktur, brændevin, glas og porcelæn.

Den 12. juli 1892 begyndes udsalget fra foreningens butik.

På bestyrelsesmødet d. 2. august 1892 tages bygningen i øjesyn. Den godkendes, og formanden bemyndiges til at udbetale håndværkerne deres tilgodehavender.

Nørre Søby Brugsforening er en realitet og fungerer nu fra 1892 til den endeligt må lukke 30. november 2010.

Med driften følger også pligten til skatteafregning. Vi har Brugsens første skattekvitteringsbog.

Den første post er fra april 1893.

I de 118 år Brugsen eksisterede i Nørre Søby, nåede den at have 15 uddelere:

Uddelere Brugsen

1. uddeler. Maj/juni 1892 - 1896
1.1.1896 - 1.5.1898
1.5.1898 - 1.5.1900
1.5.1900 - 1.1.1901
1.1.1901 - 1.5.1907
1.5.1907 - 1.5.1942
1.5.1942 - til sin død 16.2.1948
Overtager efter mandens død 16.2.1948 - 1.10.1948
1.10.1948 - 1.4.1984
1.4.1984 - 1.7.1996
1.7.1996 - 14.12.1998
2007 - 2009
Sidste uddeler. 2009 - 30.11.2010

Odensevej 14

Hvis vi i stedet for Odensevej 14 siger Klubben eller ishuset, er der nok mange flere, der kan genkalde sig noget fra denne adresse.

Her følger, hvad arkivet ved om ejerne på stedet - og lidt om bygningens historie.

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1901Peder HansenUvist, om det er ham, der har bygget huset
1906Søren Henrik ChristensenSøren Henrik Christensen er præstegårdsforpagter
1918Ane Marie MortensenAne Marie Mortensen er Søren Henrik Christensens enke, og overtager, da han dør i 1918
1943Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen er datter af Søren Henrik Christensen og Ane Marie Mortensen
1931Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen får datteren Ruth i sit første ægteskab. Ruth får senere efternavnet Knudsen fra Elna Olivia Christensens 2. ægteskab
1956Elna Olivia ChristensenIshuset åbner
1958Elna Olivia Christensen dør
1959Christian JespersenGift med Ingeborg Johansen.
1974Christian Jespersen dørIngeborg fortsætter med ishuset og klubben
1989Klubben og ishuset lukker.
1992Søren Lund Larsen og Hanne Madsen
2015Nuværende ejere

 


Billede fra omkring 1912. Det er muligvis Elna O. Knudsen (f. Christensen), der står ved huset. Huset er siden forlænget med et fag vinduer, og der er ændret på skorstenene, men vi er ret sikre på, at det er det samme hus.


Luftfoto 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede fra 1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset.

1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra sidste halvdel af 1980'erne


Ingeborg Jespersen i ishuset. 1989

Ingeborg Jespersen i ishuset

Foto fra 2012

Foto 2012

Røjlevej 2 – Sadelmagerhuset

Røjlevej 2, Sadelmagerhuset, ligger på den grund, hvor fæstegård nr. 10 har ligget. Det nuværende Røjlevej 4 er fæstegård nr. 9. Nr. 9 bliver på et tidspunkt sammenlagt med fæstegård nr. 10, der nedrives, og Sadelmagerhuset bygges. Navnet stammer fra Knud Larsen, der var sadelmager og som boede i huset fra 1898 til 1946.
Vi ved dette om ejerrækken:

ÅrstalEjerKommentar
Begivenhed
før 1884Hans HansenDer var flere med navn Hans Hansen - uvist hvem af dem, der boede her
1884O. J. KnipschildO. J. Knipschild, forpagter på Søby Søgård, boede her ikke selv
1896Hans Christian Danielsen
1898Knud LarsenKnud Larsen var sadelmager. Han dør i 1946
1946Alma Hedvig SørensenAlma Hedvig Sørensen er datter af Knud Larsen
1946Svend Olsen
1954Rasmus Andersen
1954Hans Kristian Pedersen
1978Kaj Hansen
1980Bodil Elisabeth HansenBodil Elisabeth Hansen boede her til 1985
1986 - 1998Bodil Elisabeth Hansen1986 - 1987: Huset står tomt
1988 - 1998: Udlejet
1998Ricky Dræby Vett og Mette Vett-Larsen
2003Nuværende ejer


Luftfoto fra 1939. Røjlevej 2 i øverste venstre hjørne

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1951

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954. De grønne notater er information til tegnerne, de håndkolorerede billederne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra nord mod syd.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra sydøst mod nordvest.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 2007

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra 2017. Fotograf: Birgit W. Rasmussen

Kirkesøvej 22

Lærerembedet i Nørre Søby har i hvert fald fra 1798 og frem til 1882, da skolen flytter til Røjlevej, haft til huse på Kirkesøvej 22. Med lærerembedet fulgte også ansættelse som degn og kirkesanger. Den samme slægt har i over hundrede år beklædt lærerembedet. Først på Kirkesøvej 22 og siden på Røjlevej.

 

Matrikelkort 1809

Ser vi på det gamle matrikelkort fra 1809, så er kirken, præstegården og "Præste Gaardens Hauge" markeret, og ved siden af disse ser vi så "Degne Boeliger" aftegnet, hvor der kan ses to huse. Størrelsesforholdet og såmænd også den relative placering går igen i "Præstegårdens Lod" og "Degnens Lod" på det lidt større udsnit af matrikelkortet - de to jordstykker, der var med til at udgøre eksistensgrundlaget for indehaverne af de to embeder. Præsten havde så yderligere jordstykket på venstre hånd, når man fortsætter ad Kirkesøvej ned til søen. De øvrige to er placeret i vinklen mellem Skolegyden og Odensevej nordpå. Degnens Lod er stykket til venstre langs Skolegyden, når man kommer fra Odensevej.

Matrikelkort 1809

Ejendommen har navnet "Sølund". Om ejerforholdene har vi dette:

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1798Hans Hendrik PedersenDen først kendte lærer fra Degneprotokollen
1834Henrich Christian Algreen PedersenSøn af Hans Hendrik Pedersen
1876Johan Frederich PrüszHenrich Christian Algreen Pedersens svigersøn
J.F. Prüsz var sekretær og regnskabsfører i sognerådet. Han stiftede og ledte en sangforening. Var med ved oprettelsen af en brugsforening og med i dens bestyrelse
1882Skoleembedet ophører og kommunen overtager ejendommen. Bygningerne erklæres for uegnede til beboelse.
Prüsz fortsætter som lærer på den nyopførte skole på Røjlevej
1883Købmand Carl Fr. HeideHavde forretning på Kirkesøvej 13 da han køber.
Servitut ved købet: "Køberen skal uden Vederlag besørge den sædvanlige Klokkeringning ved Kirken"
Servitut aflyst i 1954.
Se Købmænd i Nørre Søby
1903Hans Christian Danielsen
1910Rasmus Christian GodskeSognefoged i 1906. Lægdsmand*. Formand for sygekassen. Rasmus Christian Godske omtales her
1944Carl Alfred LarsenKøbte Radbyvej 11 i 1933 og mageskifter med Rasmus Christian Godske i 1944.
1963Erna Gertrud Ødegaard LarsenCarl Alfred Larsen dør i 1963. Hans enke, Erna Gertrud Ødegaard Larsen, overtager ejendommen.
1968Ove Johan LarsenSøn af Carl Alfred Larsen og Erna Gertrud Ødegaard Larsen
2017Nuværende ejer

*: En lægdsmand fører listerne over værnepligtige i sognet. Ofte lig med sognerådsformanden eller sognefogeden.


Luftfoto 1954. Kirkesøvej 22 lige under Søbysøgård

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra ??


Lodret luftfoto 1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 foto fra 1998

Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup

Foto fra 2000

Foto: Knud Reffstrup

Lindely, Odensevej 19

Lindely, Odensevej 19, er ikke en af de oprindelige fæstegårde, men gården og dens beboere har spillet en stor rolle i Nørre Søby. Især skal nævnes Rasmus Madsen Lindely, der var aktiv med læseforening (før der var et biblioteksvæsen), dilettant, forsamlingshus og kirke - og meget andet.
Rasmus Madsen Lindely malede og skrev meget. Vi har bragt noget af hans produktion:

Se fx hans prolog til en dilettantforestilling i Heden i 189??

eller hans tale på vers til afsked med "Carl Post" i 1931, der var udsat for et væbnet røveri i Røjle Skov.

Om ejerforholdene af Lindely ved vi følgende:

ÅrstalEjerBegivenhed / Kommentar
?Hans RasmussenHans Rasmussen er født i Nørre Søby i 1811, viet i Nørre Søby kirke i 1846 og død i 1881
1877Ane Kirstine RasmussenIkke i familie med Hans Rasmussen trods fælles efternavn. Ane Kirstine Rasmussen er enke efter Mads Hansen, der tidligere havde tjent på Lindely.
1895Hans Madsen og Rasmus MadsenSønner af Ane Kirstine Rasmussen og Hans Madsen. De får en halvpart hver.
1903Rasmus MadsenRasmus Madsen overtager broderens halvpart og er nu eneejer.
1914Navnebevis for Rasmus Madsen til at føre navnet Lindely: Rasmus Madsen Lindely
1955Kirsten Madsen LindelyEnke efter Rasmus Madsen Lindely
1956Carl Werner Pedersen
1965Henrik PedersenHenrik Pedersen fra Tørvegyden 2 i Røjle boede aldrig selv på Lindely, men lejede den ud
1976Ole Lundgren
1984Karsten S. B. Andersen
1985Lene Thrane Andersen og Jan Ulrich Pedersen
1998Anette Grønbæk Rasmussen og Sune S. Rasmussen
2020Nuværende ejere


Her følger en blanding af billeder af Lindely.

Først et luftfoto fra 1939.
Det er Odensevej, der slynger sig rundt om Lindely tværs gennem billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To billeder fra 1954.

Først et luftfoto taget i den modsatte retning af billedet fra 1939.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et andet luftfoto fra 1954.
I forgrunden Trekanten med det gamle forsamlingshus til venstre , og øverst til venstre har vi Lindely.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Tre billeder fra 1956.
Først et højt luftfoto. Lindely er ude til venstre i billedet. Det gamle forsamlingshus på Trekanten midt i billedet, og Nørre Søby Mølle øverst, midt i billedet. Lige under Møllen har vi Gammelgård med alle længerne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To andre luffoto fra 1956 - tættere på og fra forskellige sider.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1956 herunder. Lindely i forgrunden med Kirkesøvej og Søbysøgård Sø i baggrunden.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Næsten alle luftfoto er fra Det Kongelige Biblioteks samling af foto fra firmaet Sylvest Jensen. De fløj rundt over Danmark, og skaffede sig betalt ved at tilbyde forstørrelser af billederne til ejerne af de fotograferede ejendomme. Disse forstørrelser blev farvelagt af dygtige medarbejdere, så de kom til at ligne rigtige "naturalistiske" malerier/farvefoto. Denne teknik blev anvendt længe efter farvefotoets indtog, idet de sort-hvide billeder kunne laves skarpere.

Her ses præcis det samme motiv fra 1959 på det billede arkivet har fået fra Lindely. Se fx køerne på marken over gården - de står præcist på samme måde. Og så kan vi kun beundre de dygtige farvelæggere, der kan få et sort-hvidt billede til at se så naturligt ud.


Her er et foto fra 1990 - 1995. Det er taget fra taget over den gamle centralbygning på Odensevej 12 med det karakteristiske jerngitter.


Arkivet har tre billeder med ukendt dato.
På det første herunder ser vi mod Trekanten. Det gamle forsamlingshus er nedrevet (skete i 1959) og slagterforretningen på hjørnet af Kirkesøvej og Odensevej er ikke bygget endnu (skete i 1976).
På billedet står: Gården "Lindely", Nr. Søby, Foto: COPYRIGHT - Ashton Film Service
Men altså ikke noget årstal.

Det næste billede herunder er fra et postkort - uden årstal, men med teksten: Gl. idyl, Nr. Søby.   Foto fra:  Dansk Villa Foto – Odense

Det sidste af de tre er også et postkort med skrive- og adressefelt på bagsiden. Der er heller ingen årstal på det, men vejen i forgrunden (Odensevej) ser ud til ikke at være asfalteret, så måske er vi tilbage til 1920 - 1930?


Endelig er der to billeder fra 2016

Radbyvej 1

Historien om Radbyvej 1 begynder i 1927, da det bygges af Jens Peder Sørensen.

Ejerforholdene op gennem tiden kan du se i oversigten nedenfor. Til sidst kommer en række billeder af ejendommen.

ÅrstalEjerKommentar
1927Jens Peder SørensenBygger huset
1927Valdemar Olsen
1935Kendy Karl Jørgensen
ca. 1948Edith Marie Andersen f. PedersenEfter sin mands død i 1948 begynder Edith Marie Andersen at drive en tricotageforretning
ca. 1957Olav og Elly Toft JohansenViderefører forretningen som Tofts Tricotage. Den lukker i 1970
1993Lisbeth Johansen
1995Lone Christina Funch
2021Nuværende ejer


Luftfoto fra 1951. Radbyvej 1 under den gule pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1954.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

På billedet herunder ses "Tofts Tricotage" over dør og vindue ud mod Radbyvej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To billeder fra "jorden".  Det første fra - ja hvornår?

Og så det her fra 2016.

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Odensevej 43 – Fæstegård nr. 13

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Rækken af fæstere (dem, vi har oplysninger om), ser således ud:

ÅrstalFæsterBegivenhed/ Kommentar
Thomas HiortAfstår gården for armod og fattigdom
1715Jens Nielsen
1735Niels JensenNiels Jensen er Jens Nielsens søn.
Betaler i indfæste 40 sletdaler.
Afstår gården grundet svaghed og alderdom
1766Christopher LarsenChristopher Larsen dør 1777
1777Lars AndersenKommer fra Vejlegård Gods med fripas.
1812Niels LarsenNiels Larsen er Lars Andersens svigersøn.
Gården er udskiftet fra fællesskabet.
1821Hans MathiasenHans Mathiasen kom fra Aarslev. Overtager efter Niels Larsens død.
1848Lars LarsenLars Larsen kom fra Sdr. Broby - og det er ham, der frikøber gården.
Hans Mathiasens enke, Kirsten Hansdatter bor på aftægt.

For fæstegård nr. 13 har vi fra Søbysøgårds fæsteprotokol følgende købekontrakt, hvor altså fæstet ophører og ejendommen overgår til bondens ejendom. Det sker i 1848.

Imellem underskrevne kommandant, Enevold de Falsen fra hovedgården Søby Søgaard,
commandør af Dannebrogen, som sælger, og ungkarl Lars Larsen af Ølsted, Sdr. Broby
Sogn som køber, er indgået følgende:  Købekontrakt
Når gårdmand Hans Mathiasen i Søby i Aasum hrd., Odense Amt, inden herredsretten
frasiger sig fæsteretten til sin iboende gård, som efter den nye matr.nr. 15 står for ufrit
agre og enge, samt afleverer sit fæstebrev til cassation, så sælger jeg hermed til køber,
ungkarl Lars Larsen fra Ølsted, bemeldte min fæstegård og alt hartkornet tilliggende i
by og mark, samtlige bygninger, tillige med gårdens andel i sognets fælles tørvemål,
stående for agre og enge hartkorn efter den ny matrikel under no. 41.
Underskrevet med overværelse af vitterlighedsvidner, 4. marts 1848.

Her er listen med ejere efter frikøbet fra fæstet:

ÅrstalEjerBegivenhed/
Kommentar
1848Lars LarsenLars Larsen frikøber gården
1868Rasmus LarsenLars Larsen mageskifter med Rasmus Larsen fra Biildgård - Odensevej 46
1876Kristen JensenKristen Jensen var officer og folketingsmand
1886 - 1905Kristen Jensen udlejer gården
1905Hans Marius JensenHans Marius Jensen er søn af Kristen Jensen
1935Aage Møller ChristiansenAage Møller Christiansen er brorsøn til Hans Marius Jensens hustru Karen Dorthea
1977Olav Møller ChristiansenOlav Møller Christiansen er Aage Møller Christiansens søn
1995Nuværende ejere

Luftfoto 1939. Det er Odensevej nede i venstre hjørne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra nord mod sydvest. Nørre Søby Mølle ses yderst til venstre. Gadekæret nær billedets midte, og Houlung Mose i baggrunden.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1972-73

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1991

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.