Odensevej 14

Hvis vi i stedet for Odensevej 14 siger Klubben eller ishuset, er der nok mange flere, der kan genkalde sig noget fra denne adresse.

Her følger, hvad arkivet ved om ejerne på stedet - og lidt om bygningens historie.

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1901Peder HansenUvist, om det er ham, der har bygget huset
1906Søren Henrik ChristensenSøren Henrik Christensen er præstegårdsforpagter
1918Ane Marie MortensenAne Marie Mortensen er Søren Henrik Christensens enke, og overtager, da han dør i 1918
1943Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen er datter af Søren Henrik Christensen og Ane Marie Mortensen
1931Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen får datteren Ruth i sit første ægteskab. Ruth får senere efternavnet Knudsen fra Elna Olivia Christensens 2. ægteskab
1956Elna Olivia ChristensenIshuset åbner
1958Elna Olivia Christensen dør
1959Christian JespersenGift med Ingeborg Johansen.
1974Christian Jespersen dørIngeborg fortsætter med ishuset og klubben
1989Klubben og ishuset lukker.
1992Søren Lund Larsen og Hanne Madsen
2015Nuværende ejere

 


Billede fra omkring 1912. Det er muligvis Elna O. Knudsen (f. Christensen), der står ved huset. Huset er siden forlænget med et fag vinduer, og der er ændret på skorstenene, men vi er ret sikre på, at det er det samme hus.


Luftfoto 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede fra 1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset.

1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra sidste halvdel af 1980'erne


Ingeborg Jespersen i ishuset. 1989

Ingeborg Jespersen i ishuset

Foto fra 2012

Foto 2012

Røjlevej 2 – Sadelmagerhuset

Røjlevej 2, Sadelmagerhuset, ligger på den grund, hvor fæstegård nr. 10 har ligget. Det nuværende Røjlevej 4 er fæstegård nr. 9. Nr. 9 bliver på et tidspunkt sammenlagt med fæstegård nr. 10, der nedrives, og Sadelmagerhuset bygges. Navnet stammer fra Knud Larsen, der var sadelmager og som boede i huset fra 1898 til 1946.
Vi ved dette om ejerrækken:

ÅrstalEjerKommentar
Begivenhed
før 1884Hans HansenDer var flere med navn Hans Hansen - uvist hvem af dem, der boede her
1884O. J. KnipschildO. J. Knipschild, forpagter på Søby Søgård, boede her ikke selv
1896Hans Christian Danielsen
1898Knud LarsenKnud Larsen var sadelmager. Han dør i 1946
1946Alma Hedvig SørensenAlma Hedvig Sørensen er datter af Knud Larsen
1946Svend Olsen
1954Rasmus Andersen
1954Hans Kristian Pedersen
1978Kaj Hansen
1980Bodil Elisabeth HansenBodil Elisabeth Hansen boede her til 1985
1986 - 1998Bodil Elisabeth Hansen1986 - 1987: Huset står tomt
1988 - 1998: Udlejet
1998Ricky Dræby Vett og Mette Vett-Larsen
2003Nuværende ejer


Luftfoto fra 1939. Røjlevej 2 i øverste venstre hjørne

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1951

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954. De grønne notater er information til tegnerne, de håndkolorerede billederne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra nord mod syd.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra sydøst mod nordvest.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 2007

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra 2017. Fotograf: Birgit W. Rasmussen

Kirkesøvej 22

Lærerembedet i Nørre Søby har i hvert fald fra 1798 og frem til 1882, da skolen flytter til Røjlevej, haft til huse på Kirkesøvej 22. Med lærerembedet fulgte også ansættelse som degn og kirkesanger. Den samme slægt har i over hundrede år beklædt lærerembedet. Først på Kirkesøvej 22 og siden på Røjlevej.

 

Matrikelkort 1809

Ser vi på det gamle matrikelkort fra 1809, så er kirken, præstegården og "Præste Gaardens Hauge" markeret, og ved siden af disse ser vi så "Degne Boeliger" aftegnet, hvor der kan ses to huse. Størrelsesforholdet og såmænd også den relative placering går igen i "Præstegårdens Lod" og "Degnens Lod" på det lidt større udsnit af matrikelkortet - de to jordstykker, der var med til at udgøre eksistensgrundlaget for indehaverne af de to embeder. Præsten havde så yderligere jordstykket på venstre hånd, når man fortsætter ad Kirkesøvej ned til søen. De øvrige to er placeret i vinklen mellem Skolegyden og Odensevej nordpå. Degnens Lod er stykket til venstre langs Skolegyden, når man kommer fra Odensevej.

Matrikelkort 1809

Ejendommen har navnet "Sølund". Om ejerforholdene har vi dette:

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1798Hans Hendrik PedersenDen først kendte lærer fra Degneprotokollen
1834Henrich Christian Algreen PedersenSøn af Hans Hendrik Pedersen
1876Johan Frederich PrüszHenrich Christian Algreen Pedersens svigersøn
J.F. Prüsz var sekretær og regnskabsfører i sognerådet. Han stiftede og ledte en sangforening. Var med ved oprettelsen af en brugsforening og med i dens bestyrelse
1882Skoleembedet ophører og kommunen overtager ejendommen. Bygningerne erklæres for uegnede til beboelse.
Prüsz fortsætter som lærer på den nyopførte skole på Røjlevej
1883Købmand Carl Fr. HeideHavde forretning på Kirkesøvej 13 da han køber.
Servitut ved købet: "Køberen skal uden Vederlag besørge den sædvanlige Klokkeringning ved Kirken"
Servitut aflyst i 1954.
Se Købmænd i Nørre Søby
1903Hans Christian Danielsen
1910Rasmus Christian GodskeSognefoged i 1906. Lægdsmand*. Formand for sygekassen. Rasmus Christian Godske omtales her
1944Carl Alfred LarsenKøbte Radbyvej 11 i 1933 og mageskifter med Rasmus Christian Godske i 1944.
1963Erna Gertrud Ødegaard LarsenCarl Alfred Larsen dør i 1963. Hans enke, Erna Gertrud Ødegaard Larsen, overtager ejendommen.
1968Ove Johan LarsenSøn af Carl Alfred Larsen og Erna Gertrud Ødegaard Larsen
2017Nuværende ejer

*: En lægdsmand fører listerne over værnepligtige i sognet. Ofte lig med sognerådsformanden eller sognefogeden.


Luftfoto 1954. Kirkesøvej 22 lige under Søbysøgård

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra ??


Lodret luftfoto 1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 foto fra 1998

Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup
Foto: Knud Reffstrup

Foto fra 2000

Foto: Knud Reffstrup

Lindely, Odensevej 19

Lindely, Odensevej 19, er ikke en af de oprindelige fæstegårde, men gården og dens beboere har spillet en stor rolle i Nørre Søby. Især skal nævnes Rasmus Madsen Lindely, der var aktiv med læseforening (før der var et biblioteksvæsen), dilettant, forsamlingshus og kirke - og meget andet.
Rasmus Madsen Lindely malede og skrev meget. Vi har bragt noget af hans produktion:

Se fx hans prolog til en dilettantforestilling i Heden i 189??

eller hans tale på vers til afsked med "Carl Post" i 1931, der var udsat for et væbnet røveri i Røjle Skov.

Om ejerforholdene af Lindely ved vi følgende:

ÅrstalEjerBegivenhed / Kommentar
?Hans RasmussenHans Rasmussen er født i Nørre Søby i 1811, viet i Nørre Søby kirke i 1846 og død i 1881
1877Ane Kirstine RasmussenIkke i familie med Hans Rasmussen trods fælles efternavn. Ane Kirstine Rasmussen er enke efter Mads Hansen, der tidligere havde tjent på Lindely.
1895Hans Madsen og Rasmus MadsenSønner af Ane Kirstine Rasmussen og Hans Madsen. De får en halvpart hver.
1903Rasmus MadsenRasmus Madsen overtager broderens halvpart og er nu eneejer.
1914Navnebevis for Rasmus Madsen til at føre navnet Lindely: Rasmus Madsen Lindely
1955Kirsten Madsen LindelyEnke efter Rasmus Madsen Lindely
1956Carl Werner Pedersen
1965Henrik PedersenHenrik Pedersen fra Tørvegyden 2 i Røjle boede aldrig selv på Lindely, men lejede den ud
1976Ole Lundgren
1984Karsten S. B. Andersen
1985Lene Thrane Andersen og Jan Ulrich Pedersen
1998Anette Grønbæk Rasmussen og Sune S. Rasmussen
2020Nuværende ejere


Her følger en blanding af billeder af Lindely.

Først et luftfoto fra 1939.
Det er Odensevej, der slynger sig rundt om Lindely tværs gennem billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To billeder fra 1954.

Først et luftfoto taget i den modsatte retning af billedet fra 1939.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et andet luftfoto fra 1954.
I forgrunden Trekanten med det gamle forsamlingshus til venstre , og øverst til venstre har vi Lindely.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Tre billeder fra 1956.
Først et højt luftfoto. Lindely er ude til venstre i billedet. Det gamle forsamlingshus på Trekanten midt i billedet, og Nørre Søby Mølle øverst, midt i billedet. Lige under Møllen har vi Gammelgård med alle længerne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To andre luffoto fra 1956 - tættere på og fra forskellige sider.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1956 herunder. Lindely i forgrunden med Kirkesøvej og Søbysøgård Sø i baggrunden.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Næsten alle luftfoto er fra Det Kongelige Biblioteks samling af foto fra firmaet Sylvest Jensen. De fløj rundt over Danmark, og skaffede sig betalt ved at tilbyde forstørrelser af billederne til ejerne af de fotograferede ejendomme. Disse forstørrelser blev farvelagt af dygtige medarbejdere, så de kom til at ligne rigtige "naturalistiske" malerier/farvefoto. Denne teknik blev anvendt længe efter farvefotoets indtog, idet de sort-hvide billeder kunne laves skarpere.

Her ses præcis det samme motiv fra 1959 på det billede arkivet har fået fra Lindely. Se fx køerne på marken over gården - de står præcist på samme måde. Og så kan vi kun beundre de dygtige farvelæggere, der kan få et sort-hvidt billede til at se så naturligt ud.


Her er et foto fra 1990 - 1995. Det er taget fra taget over den gamle centralbygning på Odensevej 12 med det karakteristiske jerngitter.


Arkivet har tre billeder med ukendt dato.
På det første herunder ser vi mod Trekanten. Det gamle forsamlingshus er nedrevet (skete i 1959) og slagterforretningen på hjørnet af Kirkesøvej og Odensevej er ikke bygget endnu (skete i 1976).
På billedet står: Gården "Lindely", Nr. Søby, Foto: COPYRIGHT - Ashton Film Service
Men altså ikke noget årstal.

Det næste billede herunder er fra et postkort - uden årstal, men med teksten: Gl. idyl, Nr. Søby.   Foto fra:  Dansk Villa Foto – Odense

Det sidste af de tre er også et postkort med skrive- og adressefelt på bagsiden. Der er heller ingen årstal på det, men vejen i forgrunden (Odensevej) ser ud til ikke at være asfalteret, så måske er vi tilbage til 1920 - 1930?


Endelig er der to billeder fra 2016

Radbyvej 1

Historien om Radbyvej 1 begynder i 1927, da det bygges af Jens Peder Sørensen.

Ejerforholdene op gennem tiden kan du se i oversigten nedenfor. Til sidst kommer en række billeder af ejendommen.

ÅrstalEjerKommentar
1927Jens Peder SørensenBygger huset
1927Valdemar Olsen
1935Kendy Karl Jørgensen
ca. 1948Edith Marie Andersen f. PedersenEfter sin mands død i 1948 begynder Edith Marie Andersen at drive en tricotageforretning
ca. 1957Olav og Elly Toft JohansenViderefører forretningen som Tofts Tricotage. Den lukker i 1970
1993Lisbeth Johansen
1995Lone Christina Funch
2021Nuværende ejer


Luftfoto fra 1951. Radbyvej 1 under den gule pil.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1954.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

På billedet herunder ses "Tofts Tricotage" over dør og vindue ud mod Radbyvej.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To billeder fra "jorden".  Det første fra - ja hvornår?

Og så det her fra 2016.

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Odensevej 43 – Fæstegård nr. 13

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Rækken af fæstere (dem, vi har oplysninger om), ser således ud:

ÅrstalFæsterBegivenhed/ Kommentar
Thomas HiortAfstår gården for armod og fattigdom
1715Jens Nielsen
1735Niels JensenNiels Jensen er Jens Nielsens søn.
Betaler i indfæste 40 sletdaler.
Afstår gården grundet svaghed og alderdom
1766Christopher LarsenChristopher Larsen dør 1777
1777Lars AndersenKommer fra Vejlegård Gods med fripas.
1812Niels LarsenNiels Larsen er Lars Andersens svigersøn.
Gården er udskiftet fra fællesskabet.
1821Hans MathiasenHans Mathiasen kom fra Aarslev. Overtager efter Niels Larsens død.
1848Lars LarsenLars Larsen kom fra Sdr. Broby - og det er ham, der frikøber gården.
Hans Mathiasens enke, Kirsten Hansdatter bor på aftægt.

For fæstegård nr. 13 har vi fra Søbysøgårds fæsteprotokol følgende købekontrakt, hvor altså fæstet ophører og ejendommen overgår til bondens ejendom. Det sker i 1848.

Imellem underskrevne kommandant, Enevold de Falsen fra hovedgården Søby Søgaard,
commandør af Dannebrogen, som sælger, og ungkarl Lars Larsen af Ølsted, Sdr. Broby
Sogn som køber, er indgået følgende:  Købekontrakt
Når gårdmand Hans Mathiasen i Søby i Aasum hrd., Odense Amt, inden herredsretten
frasiger sig fæsteretten til sin iboende gård, som efter den nye matr.nr. 15 står for ufrit
agre og enge, samt afleverer sit fæstebrev til cassation, så sælger jeg hermed til køber,
ungkarl Lars Larsen fra Ølsted, bemeldte min fæstegård og alt hartkornet tilliggende i
by og mark, samtlige bygninger, tillige med gårdens andel i sognets fælles tørvemål,
stående for agre og enge hartkorn efter den ny matrikel under no. 41.
Underskrevet med overværelse af vitterlighedsvidner, 4. marts 1848.

Her er listen med ejere efter frikøbet fra fæstet:

ÅrstalEjerBegivenhed/
Kommentar
1848Lars LarsenLars Larsen frikøber gården
1868Rasmus LarsenLars Larsen mageskifter med Rasmus Larsen fra Biildgård - Odensevej 46
1876Kristen JensenKristen Jensen var officer og folketingsmand
1886 - 1905Kristen Jensen udlejer gården
1905Hans Marius JensenHans Marius Jensen er søn af Kristen Jensen
1935Aage Møller ChristiansenAage Møller Christiansen er brorsøn til Hans Marius Jensens hustru Karen Dorthea
1977Olav Møller ChristiansenOlav Møller Christiansen er Aage Møller Christiansens søn
1995Nuværende ejere

Luftfoto 1939. Det er Odensevej nede i venstre hjørne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra nord mod sydvest. Nørre Søby Mølle ses yderst til venstre. Gadekæret nær billedets midte, og Houlung Mose i baggrunden.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1972-73

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1991

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Hestegange

Hestegange, el-værker og trekanter

Lidt opsamling på nogle løse ender fra nylige opslag.

Gård nr. 19 havde jo som nævnt en hestegang. En hestegang fandtes tidligere på de fleste større landbrug. Her fik man omsat hestenes kræfter til at drive en eller flere typer af stationære maskiner, fx kværn eller tærskeværk. Jørgen Sørensen fortæller om gård nr. 19’s hestegang: ”Gården havde både kværn, tærskeværk og hakkelsesmaskine. På den sidste lagde de halm i, der så blev hakket ud i en skærekiste. Dette hakkelse blev brugt til at fodre hestene med. Han sagde, at Nr. Lyndelse/Nr. Søby Elektricitetsværk blev taget i brug i 1914.” Nr. Lyndelse og Nr. Søby blev derved elektrificeret, og så blev hestegangen overflødig - men har altså givet navn til den vej, der nu næsten går hen over, hvor den lå.

Se opslaget om hestegangens endeligt på Odensevej 28

Fyens Stiftstidende bringer nogle billeder af hestegange. Det er karakteristiske runde bygninger, seks- eller ottekantede for at tilpasse bindingsværk-siderne til den runde form. Det første er fra 1955, taget under ombygningen af Knudsens gård til Motel Odense (der så senere kom til at hedde Knudsens Gård). Det sidste fra 1958 i en artikel om en gammel gård på Hjortø.

Egnssamlingen i Saltum har dette billede af mekanismen i en hestegang. Hesten spændes fast til bommen til venstre i billedet, og så går den ellers rundt og rundt. Via nogle tandhjul inde i det røde hus, overføres hestens kraft til det ønskede redskab. En sådan mekanisme har der altså været centralt inde i de viste hestegange - også den på Odensevej 28.

Og så kan man også finde denne lidt mere spøjse udgave af en (sø)hestegang. Fyens Stiftstidende 1958:

Som Jørgen Sørensen beskriver det, så ophørte brugen af hestegange i takt med den tiltagende elektrificering af Danmark. Nørre Søby blev først forsynet fra Nr. Lyndelse Elektricitetsværk, bygget og sat i drift i 1914 på Langagergyden mellem Nørre Søby og Nr. Lyndelse.

Tidligere arkivleder, Aase Reffstrup, skrev i ”Skulderbladet” i december 2002 og januar 2003 et par indlæg om elektrificeringen af Nørre Søby.

Lys over Nørre Søby

Det har der ikke altid været. I før­ste halvdel af 1900-tallet var det et ukendt begreb. Det hørte Odense og andre større byer til. Fra solen gik ned til den stod op (fraregnet henholdsvis skumring og dæmring) var der i vinterhalvåret MØRKT på vejene. Der var ikke så mange hu­se, og ofte var der kun lys i et par enkelte vinduer, som så kunne fun­gere som pejlemærker, så det var godt at have lommelygte med.

Elektrisk lys var et gode, som kom til Nørre Søby i 1917. Det kostede penge, så der blev ikke ruttet med brugen. ’’Husk at slukke lyset, når du forlader et værelse”, var fast børnelærdom - og det hænger sta­dig ved, når endetallet på ens per­sonnummer er at finde i den første del af 1900-tallet.

I slutningen af 40’eme var der kræfter i gang i Nørre Søby for at få gadebelysning. I Lokalarkivet har vi tegningslister, forhandlings­protokol, kassebog m.m., der for­tæller om ”Nr. Søby Gadebelys­ning”. Ifølge tegningslisterne be­talte 93 personer et indskud på 10 kr. hver. Kommunen og Søbysøgård bidrog med større beløb. I kommunens var inkluderet det pro­venu, som fremkom ved jordsalg i forbindelse med nedlæggelse af det gamle anlæg "Trekanten”, - der hvor nu Røjlevej går af fra Odensevej. Det er omtalt i SKULDER­BLADET nr. 9 (”Strejftog ..”).

Den 3. januar 1951 var der stiftende generalforsamling. Nr. Søby Gade­belysning var altså en forening, oprettet på privat initiativ. Hvornår gadelyset tændtes første gang, fremgår ikke umiddelbart ved en hurtig gennemlæsning af papirerne. Men alle bilag er bevaret, og det ser ud til, at det var i efteråret 1951. - Er der måske nogen af læserne, der ved det? - Nu gik arbejdet i gang. Der blev truffet aftale med Nr. Lyndelse og Omegns El-værk om leve­ring af gratis strøm i aftentimerne efter skema. Udover de deri fast­satte tider, kunne der bruges strøm til betaling efter måler. Kontroluret blev opsat hos købmand Johs. Chri­stensen. Og Fr. Ellegaard passede levering og udskiftning af pærer.

Medlemmerne betalte 4 kr. - om året - frem til 1961: da blev kontin­gentet hævet til 5 kr. om året. I 1960 gik man fra jævnstrøm til vekselstrøm: i den forbindelse blev der opsat lysstofrør nogle steder, således at gadebelysningen i febru­ar 1961 rådede over 51 almindelige lamper + 5 lysstofrør. Kontroluret blev - efter 10 år hos købmand Christensen - flyttet til transformatortårnet.

I forbindelse med kommunesam­menlægningen i april 1966 sendte bestyrelsen en anmodning til Års­lev kommune om at overtage drift og vedligeholdelse af Nr. Søby Ga­debelysning. Nørre Søby var da den eneste by under den nye kom­mune, som havde privat gadebelys­ning.

Der var da 125 medlemmer, som for første og sidste gang betalte 10 kr. i medlemsbidrag.

Sidste indføring i forhandlingspro­tokollen:

"Bestyrelsesmøde afholdt i Cafe "Clubben” den 31.8.1967.

Dette møde er det sidste, der bliver holdt i Nr. Søby Gadebelysning, da kommunen har overtaget gadebe­lysningen fra 1. april 1967. - Kas­sebeholdningen udgjorde pr. 1.8.1967 kr. 177,42; men i den for­løbne måned er der indkommet reg­ninger, som kommunen har lovet at udrede.

Underskrevet af

Ejgil Frost - Peter Ringsing - Fre­derik Hougaard - Michael Jensen - Harry Vognstoft Rasmussen”

Et stykke Nørre Søby-historie var afsluttet.

Aase Reffstrup

 

Lys over Nørre Søby

HOVSA ! - Lyset over Nørre Søby blinkede kraftigt - rettelse til omtale i december­nummeret!

Jeg beklager, at jeg først lod elektriciteten komme til Nørre Søby i 1917. Det er helt forkert; den kom i 1914. Det var et me­get avanceret samfund, min mor kom til, da hun i 1914 overtog Nørre Søby Central. Der var net­op etableret elektricitet, noget de ikke havde i alle Odense-hjem dengang.

Nr. Lyndelse og Omegns Elek­tricitetsværk blev bygget på nu­værende Langagergyden, hvor Jobcenteret har til huse.

I kassebogen for Nørre Søby Forsamlingshus for 1914 læser jeg:

2.11.    Målerleje                                              kr. 0.40

4.11     Elforbrug                                              ”   1.60

26.11    Den elektriske installation                 ” 150.45

1.12     El + målerleje                                       ”   3.60

31.12    ”        ”                                                 ”   6.40

Helt gået bort fra petroleums­lamper var man nok ikke, for den 20.11.1914 er der noteret en udgift til Lampeglas på kr. 1,30.

I det lyshav, vi lever i i dag, er det tankevækkende at forsøge at forestille sig f.eks. fester i For­samlingshuset i petroleumslam­pernes skær. På et billede af Nørre Søby-dilettanterne fra 1905 ses to lamper ved scene­kanten. Hvordan mon lamperne var placeret i salen og i Huset i øvrigt? Er der nogen, der har et bud på det?

Se, det var held i uheld, at jeg gav fejlagtig oplysning i decem­ber-nummeret.

Nu blev der anledning til et lille kik på livet før elektricitetens indmarch.

Aase Reffstrup


Kommentarer:

Se vores artikel om den gamle trekant og på kortet her kan du se, hvordan den lå og hvordan den blev sløjfet. Det er sket omkring 1950. Billedet neden under er taget fra Odensevej skråt op ad Røjlevej. Det er Røjlevej 2 (huset) i baggrunden og bag det det Røjlevej 4 (gården). Det har jo været et net lille anlæg.

Det omtalte billede af dilettanterne med de to petroleumslamper forrest på scenekanten (med glødenet - et keramisk net der mangedobler lysudsendelsen):

Aase og Knud Reffstrup startede et champignongartneri på nuværende Kirkesøvej 9 i 1958-59. Den strøm, vi kunne få dengang, var jævnstrøm, og det var nødvendigt med en omformer for at tilslutte en el-motor (vekselstrømsmotor) i bedriften til el-nettet. I 1960 gik elforsyningen her som i resten af Danmark over til vekselstrøm, der er langt lettere at transportere over større afstande.

For alle, der ikke sådan lige har persongalleriet i Nørre Søby i midten af 1900-tallet præsent, er her en lille guide:
Købmand Johs. Christensen havde forretning i nuværende Odensevej 40, Fr. Ellegaard havde cykel- og smedeforretning på Odensevej 39 og café Clubben havde ishus og bagvedliggende café på Odensevej 14.

Gård nr. 19

I serien om Nørre Søbys fæstegårde præsenterer vi nu gård nr. 19. Tidligere Odensevej 28 - så Hestegangen 1 - og nu helt nedrevet.

Du kan se oversigten over fæstegårdene her.

Her er et link til noget om hestegange.

Her er det, vi ret sikkert ved om gård nr. 19. Du skal holde tungen lige i munden for det vrimler med Rasmus'er, Pedere og Rasmussener og Pedersener i alle mulige kombinationer og med flere gengangere - nu er du advaret 🙂

ÅrFæsterBegivenhed
1664Mads PedersenMads Pedersen registreret som fæster - ikke nødvendigvis ny
1688Peder HansenMads Pedersen dør i 1688
??Peder Pedersen
1717Peder RasmussenPeder Rasmussen er Peder Pedersens søn
1719Rasmus PedersenRasmus Pedersen er Peder Rasmussens søn - og han får den halve gård i fæste
1744Rasmus NielsenRasmus Pedersen frakendes gården efter to domme for "usømmelig omgang"
??Rasmus Rasmussen HjulmandChristopher Nielsen har et hus
1775Christopher NielsenRasmus Rasmussen flytter ind i Christopher Nielsens hus
1785Rasmus Madsen Biild
1820Rasmus Rasmussen BiildRasmus Madsen Biilds søn
1849Enken Ane HansdatterRasmus Rasmussen Biild dør

 

Om Rasmus Pedersens fradømmelse af fæstet står der i Søbysøgårds fæsteprotokol (hvor der bruges gotisk håndskrift, men her transskriberet):

Jeg Friderich von Holsten Hoff Mareschal
Herre til Søebye Søegaard kiender og Her med Vit-
terligt giøer at Have Stæed og fæst som ieg og Her
med Stæder og Fæster til Rasmus Nielsen fra Fang-
gel en af mine Søebyegaarder som Rasmus Peder-
sen Sidst beboede og formedelst Hans usøm-
melig omgang effter tvende over Hannem Ergang-
ne Domme er bleven frakiendt.

Rasmus Rasmussen Biild dør 13. februar 1849. Som dødsårsag angives "Hængt sig selv i vildelse." Men ved en amtslig resolution gives tilladelse til begravelse i indviet jord på Nørre Søby Kirkegård, hvad der ellers ikke var sædvane for afdøde ved selvmord.

Efter selvejets indførelse.

ÅrEjerBegivenhed
1862Rasmus RasmussenSkøde fra moderen og enke Ane Hansdatter
1886Peder NielsenGift med Rasmus Rasmussens enke, Nielsine Margrethe Mathiasen
1914Nielsine Margrethe Nielsen, f. MathiasenPeder Nielsen dør 1912
1924Peder Hansen
1970Rasmus Asger BækRasmus Asger Bæk er søn af Peder Hansen, og de får begge navneændring til Bæk


Luftfoto fra 1939. Smuk 4-længet gård. Odensevej er oppe i billedets højre hjørne. Parallelt med billedets underkant ser vi Gartnervænget.
Bemærk den runde bygning ud mod Gartnervænget. Det er hestegangen, som vi vender tilbage til.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954. Søbysøgård og kirken i baggrunden. Gårdens 4 længer og hestegangen midt i billedets højre del.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956 med kig ud over Nørre Søby mod sydvest. Odensevej 28 ses omtrent midt i billedet. Forrest til højre på trekanten ses det gamle forsamlingshus.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959. Odensevej 28 har endnu alle 4 længer. Hestegangen ses tydeligt. På Odensevej 30 havde Svend Aage Pedersen endnu barberforretning til venstre og kiosk/bladudsalg til højre - og så var der ishus på hjørnet af Gartnervænget. Bemærk bistaderne i baghaven. Min mormor, Dora Mikkelsen, på Nørre Søby Central købte honning hos Svend Aage Pedersen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1963. Både Odensevej 28 og Gammelgård på den anden side af Odensevej har endnu 4 længer. Hestegangen kan ses over Gartnervænget.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1980. Af Odensevej 28 er nu kun stuehuset tilbage. Der er opført to rækkehuse vinkelret på Odensevej, og Hestegangen er kommet til som sidevej til Gartnervænget. Selve hestegangsbygningen er revet ned.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

På et af de historiske kort er den nyere vejføring tegnet ind oven i de gamle bygninger. Her kan vi se, hvordan den nye vej, Hestegangen, ligger i forhold til de tidligere bygninger: Stuehuset og de tre længer ved den blå pil og hestegangsbygningen ved den grønne pil.


Vejen Hestegangen er sandsynligvis oprettet omkring 1974, og det gamle stuehus får adressen Hestegangen 1.
Ejendommen sættes til salg i 1994 - Asger Bæk er ejer. Her er billede fra salgsannoncen:

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Radbyvej 2

Gård nr. 15 - siden "Væverhuset"

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Radbyvej 2 begynder som en af de 22 fæstegårde i Nørre Søby - gård nr. 15. Som de fleste af de øvrige gårde på vestsiden af den nuværende Odensevej, blev gården ved udskiftningen flyttet ud på jorden og fik matr. no. 13a. Det er "Fredenslund", Odensevej 62.

Ejendommen inde i byen fik matr. no. 13b.

Oversigt over fæstere på gård nr. 15, medens den lå i byen.

ca. 1650 Jens Hansen
? Erik Andersen dennes søn
? Anders Eriksen overtager fæstet, men fradømmes det
1704 Jørgen Ibsen, dennes søn
1728 Jeppe Jørgensen, dennes søn
1769 Jørgen Ibsen
1795 Mads Larsen gifter sig med Anne Jørgensdatter (et af Jørgen Ibsens børn). Mads Larsen dør i 1823
1823 Anne Jørgensdatter overtager fæstet, og hendes søn Rasmus Madsen overtager
1844 Rasmus Madsen

Rasmus Madsen er nok den sidste fæster af gården på matr. no. 13 inde i byen. Den udskiftede gård på matr. no. 13a (nu "Fredenslund", Odensevej 62) er opført 1850, og bliver fra Søbysøgård tilskødet Rasmus Madsen i 1855.

På ejendommen i byen, nu matr. no. 13b, har i 1845 boet en husmand og hjulmand Niels Jørgensen. Folketællingen 1845 viser, at der hos Niels Jørgensen boede en hjulmandskarl Hans Jacob Larsen. Hans Jacob Larsen overtager huset, men vi ved ikke hvornår.
Det er efter ejeren fra 1869, væver Christen Larsen, at huset har fået navnet "Væverhuset".

? Hans Jacob Larsen
1869 Væver Christen Larsen, gift med Gjertrud Larsen, født Nielsen.
? Gjertrud Larsen sidder i uskiftet bo efter Christen Larsens død
1914 Johan Friederich Christopher Lüth, gift med Gjertrud og Christen Larsens datter Johanne Dorthes Christensen Lüth - og dermed svigersøn til Gjertrud og Christen Larsen
1952 Johanne Dorthes Christensen Lüth får adkomst til matr. no. 13b
1956 Johannes Pedersen
1998 Skøde til nuværende ejer

Det første billede er fra år ??? Huset ser ikke nyopført ud, men der er meget åbent omkring det. Man aner Søbysøgård i baggrunden til højre.


De to næste billeder har vi heller ikke årstal for


Luftfoto 1951. Væverhuset gemt bag træer.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1956 - Radbyvej 2 (delvist) nederst til højre i billedet

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Gårde i Nørre Søby

I denne serie tager vi fat på nogen af de oprindelige 22 fæstegårde i Nørre Søby - og så må vi se, hvor langt vi når.

Ser vi lidt på gårdene i Nørre Søby, så er her et kort fra 1816. Kortmaterialet er hentet fra ”Historiske kort på nettet” på adressen https://hkpn.gst.dk/. Det vil være nogenlunde de samme kort, der bliver brugt til de kommende gårde - blot vil ”pilen”, der viser den aktuelle gård selvfølgelig pege anderledes.

Vi ser, at gårdene - de røde firkanter - er placeret i en stribe på begge sider af landevejen med smalle jordstykker ned mod Søbysøgård Sø og ud mod øst.
Man genkender Søbysøgård Sø med Søbysøgård øverst til venstre, Landevejen gennem byen i en næsten nord-syd-retning og kirken i byens nordvestlige hjørne ned mod søen.

Ser vi oppefra og ned, så møder vi først Rødeledvej som sidevej til landevejen, derefter derefter Skolegyden efterfulgt af trekanten og Kirkesøvej, Røjlevej og nederst Radbyvej ved gadekæret. Al jorden vest for eller til venstre for den lyserøde markering var Søbysøgårds jord.