Offentlig service i første halvdel af 1900-tallet

April måneds fortælledag omhandler de to “store” emner i – med et fint ord – infrastrukturen, nemlig jernbanen og telefonen. Begge gennemgik rivende udvikling i første halvdel af 1900-tallet – det er den historie, der berettes en del af her – med fokus på Nørre Søby.

Jernbanen kan du læse om her. Billedet af Nørre Søby station er fra omkring 1912.

Telefoncentralen (efter den kom til Odensevej 12) kan du læse om her. Billedet af centralen er fra 1914.

Søbysøgårds Hvordan og Hvorfor

Overskriften  er taget fra et lille skrift, som de indsatte fik udleveret eller kunne låne ved ankomsten til Søbysøgård. Som der står nederst på første side:

Heftet tilhører Dem kun under Deres ophold her og må sammen med andre effekter afleveres ved Deres afrejse.

Heftet, der er ganske omfangsrigt – 24 sider -, rummer en blanding af praktiske regler, oplysninger og en god del “gode råd” fra den opdragende og moraliserende kategori. Der er ganske meget læsestof, og det virker uklart, om man virkelig har kunnet få modtagerne til at gennemlæse og forstå materialet.
Der vises ganske meget omsorg for at få rettet beboerne op, men det er klart, at opholdet ikke skulle være luksus – se fx:

Varmt bad gives til særlige tider holdvis. Ud over dette kan vagtmesteren tillade varmt bad. f. eks. når en mand har haft særligt tilsmudsende arbejde el. 1. Koldt bad kan tages daglig ved arbejdstids ophør, samt efter sport og gymnastik.

Heftet har ingen datering – men det er der forhåbentlig nogen, der kan hjælpe med.

Læs heftet her (Åbner i ny fane/ny side)

Du kan som sædvanlig se heftet hos os i arkivet – kig bare ud.

Søbysøgård efter 1933

Månedens billede er fra en spændende side på krak.dk. Her kan man se de samme områder i luftfoto fra 1954 OG 2018. Vi har zoomet ind på området omkring Søbysøgård, da den jo er månedens tema. Billedet er opdelt lodret med en skillelinje, der med musen kan trækkes frem og tilbage – 1954 til venstre og 2018 til højre. Du kan som sædvanlig zoome ud og ind – ja flytte kortvisningen til helt andre områder.

Her er linket til siden hos krak.dk (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Fortælledagens tema (4. marts) var “Søbysøgård som ungdomsfængsel”. Bladet “Vi Unge” bragte en artikel om Søbysøgård. Du kan se billeder af artiklen på Facebook-siden “Museet på Søbysøgård” – eller læse den som PDF-fil her. (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Ole Praud, hvis far, Holger August Petersen, var fængselsbetjent på Søbysøgård, har i erindringsbogen “Vi var funktionærbørn. Erindringer fra en svunden tid 1952 – 1974” bl.a. skrevet om forholdene på ungdomsfængslet. Fra kap. 3 citeres her dagsplanen fra samlingen af ordensregler.

  • 06.00 – påmønstring
  • 06.00 – 06.30 rengøring, morgentoilette m.m.
  • 06.30 – 0700 morgenmad
  • 07.00 – 11.30 arbejde
  • 11.30 – 12.00 toilette
  • 12.00 – 13.00 middagsmad og pause
  • 13.00 – 17.30 arbejde
  • 17.30 – 18.00 toilette
  • 18.00 – 18.45 aftensmad og pause
  • 18.45 – 19.35 skoletime, – evt. sport
  • 19.35 – 20.45 fritid i fællesskab
  • 20.45 – 21.45 fritid på stuerne
  • 21.45 – sengetid

De indsatte blev i daglig tale kaldt “gutterne”. Som et lille kuriosum nævnes:
“Blandt “Gutterne” som ikke alle var guds bedste børn, var blandt andet den fire dobbelte politimorder Palle Sørensen, brdr. Jørgen og Gustav Winkler samt storsmugleren Bent Ricardo, blot for at nævne nogen af de senere “berømtheder”.”

 

Søbysøgård før 1933

Månedens billede i februar 2019 viser Søbysøgård, som den har set ud omkring 1895. Søbysøgård er også emnet for månedens fortælledag. Her er et af de tidligste billeder af gården:

Det er fra “Prospecter af danske Herregaarde”, som Joachim Ferdinand Richardt udgav fra 1844 – 1868.

Læs mere her

Carl Nielsens barndomshjem

Den 18. september 2018 kunne man i Fyens Stiftstidende læse
(Klik her for Link til artikel i Fyens Stiftstidende – abonnenter kan læse hele artiklen):

Med udgangspunkt i komponisten Carl Nielsens værdier, skal den kommende masterplan sikre, at Nr. Lyndelse og Nr. Søby bliver bedre forbundet af grønne oaser og stisystem.

Masterplanen opererer med opgraderinger af bymidterne i Nørre Lyndelse og i Nørre Søby, med sammenbinding af området med grønne forbindelser og oaser – og endelig det vigtigste i denne sammenhæng: En synliggørelse af kulturarven, hvor Carl Nielsens barndomshjem spiller en central rolle.

Om barndomshjemmet hedder det i avisens omtale af planen:

Udvidelse af faciliteterne, så der er plads til flere.
Omlægning af museets ankomstområde, så det bliver lettere at finde.
Ankomstområdet skal forskønnes.
Området bagved skal åbnes op.
Der skal opføres en pavillon, som kan skabe plads til undervisning, arrangementer mm.

Lokalarkivet har et stort materiale om Carl Nielsen og barndomshjemmet. I arkivets årsskrift for 2006 omtales barndomshjemmet i anledning af 50-året for museets indvielse og 10-året for vennekredsens oprettelse.

Du kan læse årsskriftet her (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Billedet fra årsskriftets forside
Billedet fra årsskriftets bagside


I årsskriftet findes en henvisning til en artikel i Fyens Stiftstidende fra d. 30. marts 1987. Den kan du se her (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Bringes med tilladelse fra Fyens Stiftstidende

Nørre Søby Kirke – 2

Hvis du virkelig vil til bunds i alle detaljer omkring kirken, så har Nationalmuseet en grundig gennemgang af den restaurerede kirke.
Linket nedenfor henviser til Nationalmuseets Danmarks Kirker (Åbner i nyt vindue/ny fane), hvor de fleste af Danmarks kirker efterhånden præsenteres.
Der er en lang række meget flotte billeder af Nørre Søby kirkes inventar og bygningsdele taget i 2016.
En række ord (fagtermer)  kan slås op i ordbogen. (Åbner i nyet vindue/ny fane)
Læs gennemgangen her (Åbner i nyet vindue/ny fane)

Se også den tidligere bragte:  Claus Oldenburgs gennemgang af kirken

Trekanterne

Gamle søbynitter husker den første: Et trekantet anlæg der lå, hvor Røjlevej nu går af fra Odensevej. Billederne beskriver bedre end ord, hvordan det så ud. Hvornår det er anlagt, ved jeg ikke; men på det øverste billede ser det meget nyt ud.

Billedet har arkivet fået af Ella Mikkelsen (f. Sørensen), som fortalte, at den gamle smed Hans J. Hansen passede det. Han døde i 1927. Købmand Sørensen med familie kom hertil i 1923, så mit gæt er: omkring 1920, bedømt efter planternes størrelse.
De to følgende billeder er fra postkort – formentlig fra sidst i 1920’erne.

Læs videre “Trekanterne”

Fastelavn og karneval

I snart mange år har forsamlingshuset inviteret børnene (gerne med ledsager) til at slå katten af tønden.  I år er det søndag den 11. februar, og der er 3 tønder – gode muligheder for at blive Kattekonge og –dronning!

Fastelavnsfest i Nørre Søby Forsamlingshus 5. februar 1989

I 1994 ønskede vores daværende præst, Folmer Johansen de udklædte børn velkommen i kirken, inden de gik i forsamlingshuset. Læs videre “Fastelavn og karneval”