Nørre Søby Forsamlingshus

Som institution har Nørre Søby Forsamlingshus en lang historie.  Det første blev bygget i 1893 på hjørnet af Odensevej og Kirkesøvej, og der lå det til 1959, hvor et nyt – det vi kender i dag – blev bygget på Rosenvej 22. Så ”Huset”, som det ofte blev kaldt, fejrede 100-års jubilæum i 1993 – og ”det nye” 50-års jubilæum i 2009.

Læs om forsamlingshuset her (forfattet i anledning af husets 100-års dag)

Nørre Søby Forsamlingshus 1958-1959. På Trekanten, hjørnet af Odensevej og Kirkesøvej

Nørre Søby Forsamlingshus, Rosenvej 22, ca. 1989

Lokalarkivet udgav et særtryk i 2009 – det kan ses på arkivet sammen med billedreportager fra nogle af de mange fester og arrangementer i ”Huset”.

Udstykningen af Søbysøgård

I 2017 er det 90 år siden dele af Søbysøgårds jorder blev udstykket til statshusmandsbrug. Læs, se og hør mere om det her: Udstykningen af Søbysøgård

Hovgyden 30 (Øverst: 1951 Nederst: 2017)

1951: (Fra Det Kongelige Biblioteks luftfoto)

Hovgyden 30 er også udstykket fra Søbysøgård, men ikke sammen med de andre omtalte ejendomme.

Rødeledvej 4. 1928 og 1951
1951: (Fra Det Kongelige Biblioteks luftfoto)

Bomhuse

Bomhusenes historie i Danmark er knyttet til de store vejreformer i slutningen af 1700-tallet.
I 1760’erne besluttede Frederik V at anlægge helt nye hovedveje i Danmark for at fremme agerbrugets og handelens vilkår, og for at lette de rejsendes genvordigheder på de dårlige danske veje. Som et led i vejreformerne blev det i forordningen af 15. februar 1786 bestemt, at det nye vejnet delvis skulle finansieres af brugerne. For hver mil (dansk mil = ca. 7,5 km) skulle der opstilles en bom med tilhørende bomhus, hvor bompengene blev opkrævet efter et fastlagt takstsystem.
Læs mere her om bomhus(e) i Nørre Søby

Her er en fyldig redegørelse for bomhuse (åbner i ny side/ny fane)

En barsk historie fra 1930

Som det fremgår af Lokalarkivets skrift ved årsskiftet 2000-2001 , var det 70 år, siden Nørre Søby rystedes af skud i Røjle Skov. Årsagen til at trække denne triste hændelse frem skal ikke søges i det lidt runde antal år, men i en oplevelse Lokalarkivet har haft  … Læs hele historien her: En barsk historie fra 1930

Byfester og Sportspladsen

Læs Aase Reffstrups skrift om fester, byfester og tilknytning til Sportspladsen. Læs det her

Ringridning 1922 på det, der senere blev Sportspladsen
Ringridning 1922 på det, der blev Sportspladsen

Ringridningen, der på det tidspunkt var en tilbagevendende begivenhed, blev omtalt i Fyns Venstreblad d. 29. juli 1924

Udklip fra Fyns Venstreblad, d. 29. juli 1924