Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 4

Gudde (født 1925) fortæller om “En anden slags juleaften”. “Som 9-årig kom jeg til Fyn og oplevede juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres. Min far var med til at opbygge Ungdomsfængslet på Søbysøgård. Julen begyndte en uge før den 24. december med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på ud over stjernen, som tændtes hver aften.
Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet. Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ. Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl. 12 – kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. – Læs videre “Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 4”

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 3

Karl (født 1909) fortæller:  ”Det var en gammel skik, at karlene fra gårdene hentede gran Lillejuleaftensdag med hestevogn – en gammel kassevogn, som der blev sat en agestol på. Vi kørte altid til Fangel Plantage og hentede granen. Det var et stort arbejde at finde to graner, der lige kunne passe op til kirken – de skulle helst være ens.  Der skulle også hugges gran til guirlander. Der blev gerne gjort holdt ved Guldfeldt Brugsforening for at få en gang at drikke. Som voksen var jeg med til at pynte kirken, og det har jeg været med til i godt og vel 40 år. Vi havde det altid så hyggeligt; når vi havde pyntet kirken, kom pastor Harder og takkede os for arbejdet. Og det samme gjorde pastor Gottschalck. Læs videre “Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 3”

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 2

Svend (født 1909) fortæller om julen:  ”Juletiden i mit barndomshjem var skønne dage, når mor og far sørgede for alting til os børn. Den sidste lørdag før jul tog far altid på Odense torv med gæs og ænder. Han rejste med første morgentog i buldrende mørke. Trods tidens sparsomme belysning var julen næsten skønnere dengang end nu om stunder. Vi havde næsten altid frost og sne til jul. Far tog kanen ned fra loftet, og så skulle vi ud at køre. Juleaften fik vi flæskesteg og æblekage; derefter gik vi om juletræet, og så fik vi vores lille julegave, som bestod af en appelsin og lidt julegodter til hver. Læs videre “Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 2”

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 1

Arkivet har tidligere opfordret beboere i og omkring Nørre Søby til at dele fortællinger eller beretninger, de husker fra deres jul.

Denne opfordring vil vi gerne gentage – så dyk ned i skuffer eller i hukommelsen og find eller skriv, hvad du husker fra din jul – og husk så lige at aflevere det til arkivet!


Niels (født 1866) tjente fra sit 10. år hos degnen. Han fortæller: ”Fra min tjeneste hos degnen erindrer jeg en stor oplevelse. Jeg så for første gang et pyntet juletræ; det kendte vi ikke til i mit hjem. Jeg husker tydeligt, hvilket trylleri det tændte træ med spraglede papirblomster, kurve og smågaver udøvede på mig, da jeg sammen med lærerfamilien blev lukket ind til træet. Og kulminationen af min fryd nåedes, da jeg senere fik foræret nogle af de dejlige papirkurve tillige med et ternet halstørklæde.” Læs videre “Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 1”

Malvinas julehjerter

Om  ”Malvinas Julehjerter”

 Der vil endnu være mange i Nørre Søby, som kender til eller har hørt om ”Malvinas Julehjerter”. Hvem var Malvina? Lad mig lige friske op på hukommelsen: Hun var født 31. oktober 1878 – datter af musiker Mads Pedersen og Marie Sofie,  som boede på nuværende Radbyvej 3. Malvina blev gift med mejeribestyrer på Nørre Søby Andelsmejeri – Niels Christoffersen.

Den yngste datter Gudrun, som i mange år boede i Dalum, fortalte mig, at hendes mor – så langt tilbage, som hun kunne huske – flettede hjertekurve. Malvina lærte kunsten af sin bedstemor, Sidsel, som var kammerjomfru på Søbysøgård hos baronessen.

Beretningen om Malvinas julehjerter fortsætter her – med billeder

Juleslagtning

Christen Hjære Hansen, der er slagtersøn fra Allested, bosatte sig i 1903 i Lumby, Nr. Lyndelse. På billedet her, har han slagtet sin største gris på Lumbygaard, omkr. 1925. Grisen er vurderet, af gamle nulevende slagtere, til at veje ca. 140 kg, hvilket var ret almindeligt dengang.

Når grisen blev stukket, tappede man blod i en spand, der skulle røres i, til sejerne var løbet sammen og taget fra. Så var det klar til at lave blodpølse, blodbudding eller blodpandekager af, hvilket var herligt med sirup på. Det blev sammen med indmaden, lever, hjerte og nyrer, båret ind til husmoderen. Så kunne der laves finker. Fedtflommerne blev slået ud til siderne så grisen kunne køle hurtigt af. Så rensede slagteren tarmene, hvilket er et større arbejde, og så blev de saltet til næste dag. Så blev der lavet medister. Næste morgen skar man grisen ud. Grisehoved, skanker, rygben , grisetæerne m.m., blev kogt til suppe og sylte. Det foregik som regel i den store hedegryde i bryggerset, hvor man i forvejen havde kogt vand til at skolde grisen i. Suppen kom man op i store trækar. Det skulle man bruge til at lægge de pæne stykker kød i. Det blev en form for henkogning. Fedtflommer og alt det bløde lyskefedt m.m. blev smeltet af, og inden det stivnede, blev det hældt på suppen med kød i. Så kunne der ikke komme luft til, og på den måde kunne det holde sig i lang tid. Så havde man herefter en masse fedtegrever, der blev drysset med salt. Det smagte himmelsk på æblemos. Når medisteren var lavet, blev den kogt og ligeledes lagt i suppen i trækar, med smeltet fedt over. Alt spækket og som regel et stykke skinke blev saltet godt. Når det blev røget, trak saltet ud, og lagde sig som en beskyttende hinde udenpå. Så blev det hængt op i kulden på loftet, hvor det kunne holde sig i lang tid.

En dygtig husmoder sørgede for, at der ikke gik noget til spilde. Hvis der var rester til næste dag, som blev sat i fadeburet, kunne man sagtens blive mæt, for så fik man grød først.


På de 4 billeder nedenfor, er det Povl Slagter der er i gang med at slagte julegrisen, omkr. 1970.

Slagter og kreaturhandler Povl Rasmussen er slagtersøn fra Nr. Søby, og bor i Nr. Søby.

Det første billede viser Povl i gang med at skolde grisen. Husmand Poul Nikolajsen, Nr. Søby, og hans søn, holder ved grisen, og hjælper med at vende og dreje den, mens Povl skraber hårene af med et lille kegleformet jern med en krog på. I slagtersprog kaldet: trompeten. Med krogen er det nemt at hænge den på kanten af skoldekarret.

Her kan du se Povl Rasmussens trompet:

og liggende:

På det andet billede har grisen fået den anden ende ned i vandet og bliver skrabet.

På det tredje billede er grisen lagt op på stigen og her svides den, så de sidste hår kommer af, og så der ikke bliver “børster” på flæskestegen.

Til sidst bliver der “skrabet sort”. Det svedne overhud bliver skrabet af med kniv, under meget hyppig skylning med koldt vand.

Herefter bliver stigen, med grisen hængt på, rejst op ad væggen, og indvoldene taget ud. Denne 90-100 kg tunge gris, hænger nu til næste dag, hvor den skæres ud. I disse år har de fleste fået fryseboks, så det er nemt at pakke kødet ned.

Tekst: Birgit Waarsøe Rasmussen