En anderledes jul – og dog

December måneds billede og opslag tager - selvfølgelig - udgangspunkt i julen. Selv om julen 2020 på mange måder er endda meget forskellig fra den "normale" jul, så er der alligevel meget, der følger traditionerne.

Men netop det anderledes har vi taget som afsæt og brugt til at bringe historien "En anden slags juleaften." Den handler om julen på Søbysøgård, da det var under opbygning eller relativt nyt som ungdomsfængsel, og hvor de indsatte og personalet fejrede juleaften sammen - fortalt af datteren til en af fængselsfunktionærerne.

I beretningen henvises til en af de helt faste juletraditioner: "Peters Jul". Det er forsiden fra Johan Krohns oprindelige udgave fra 1866, der bruges som månedens billede. En noget anderledes nisse, end den vi kender i dag, men det er også først fra omkring denne tid, at "vores" nisse begynder at få sin nuværende form. Du kan se hele bogen elektronisk på Det Kongelige Biblioteks side - se her

 

En anden slags juleaften.

 

Uden at det skal være et ego-foredrag, har jeg lyst at for­tælle om min barndoms juleaftener på Fyn, hvortil jeg kom som 9-årig. Juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres.

Min far var med til at opbygge noget helt nyt indenfor
Fængselsvæsenet, nemlig et Ungdomsfængsel. Staten købte i 1934 en gammel herregård, Søbysøgård, som ligger 15 km syd for Odense. 2 nye bygninger, afdelingerne A og B, blev bygget til at huse de unge indsatte, "gutterne", som de dengang blev kaldt. Hoved­ bygningen, kaldet "slottet", blev indrettet til forskellige formål - stueetagen til administrationskontorer, gæsterum og det gamle køkken bygget om til gymnastiksal, og et nyt moderne køkken blev indrettet i en af fløjene. Riddersalen på l. sal blev brugt til foredrag, koncerter eller som ramme om festlige lejligheder og højtider, således også juleaften.

Julen begyndte l uge før den 24. med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på udover stjernen, som tændtes hver aften.

Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet.
Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ.

Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl.12, kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede i Riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. - Slotsnissen blev heller ikke glemt; der blev sat risengrød i tårnet til ham, og når gutterne gik fra afdelingerne over slotsgården til julemiddagen, rungede nissefars dybe stemme fra tårnet med et:
Glædelig jul allesammen!

Kl. 17 fik gutterne på afdelingerne uddelt breve og pakker
fra deres pårørende, og kl.18 samledes alle de indsatte, og det var i 30erne ca. 60 mand, og alle vagthavende funktionærer samt overordnede med familier, vel ialt ca. 120 mennesker, til jule­middagen i gymnastiksalen, som var meget festligt pyntet med granguirlander, morsomme karikaturtegninger af inspektør, lærere og fagledere m.fl., i nissetøj naturligvis; der var altid talenter mellem gutterne, der kunne tegne, og grundideen med at forsøge unge rettet op ved anbringelse på et ungdomsfængsel uden faste straframmer, var netop at aktivere dem på alle fronter såvel i arbejde som i fritid.

På bordene stod store 5-armede granlysestager og smukke dekorationer med julestjerner. Middagen var traditionel dansk med risengrød og flæskesteg, og aldrig har jeg set så store portioner risengrød sat til livs; - men mandlen skulle jo findes.

Kl. 1930 blev dørene til Riddersalen slået op til et vidunderligt syn - det næsten 5 m høje træ strålende af levende lys og pyntet akkurat som i "Peters Jul" - ja, den historie fik alle vi mange børn læst op i ventetiden, medens køkkenholdet ryddede op. Så fulgte kære kendte julesalmer, juleevangeliet og dans om træet. En julehistorie blev læst op, og julefantasier spillet smukt af min mor. Vi sluttede altid af med at synge "Kongernes Konge", og det lød meget, meget smukt med alle de kraftige, unge mandsstemmer i det store rum, man følte sig højtidsstemt, og ingen børn tænkte vist på julegaver. Vi lærte på denne måde lidt om at glemme os selv og i stedet være med til at være noget for andre.

Aftenen fortsatte iøvrigt på afdelingerne, hvor vi spillede bankospil med gutterne og fik juleknas og frugt, indtil vi sluttede ved 2230-2300-tiden.

Så gik vi hjem til vore egne julestuer, og da begyndte vor private jul. Juletræet blev tændt, Mor spillede, og vi sang lidt, og endelig kom julegaverne frem. Det blev sent, inden vi trætte lå i vore senge.

Der er nok ligeså mange forskellige juleskikke, som der er hjem, og jeg vil slutte med at fortælle, at vor egen bedste jule­ skik, som Ingvar har bragt med fra sit hjem, er at lade lysene brænde helt ud på træet; - da tegner forunderlige skygger sig på loftet, og vi bliver alle stille og lader tankerne gå på langfart til børn og familie, som er andre steder, og til ens kære, der ikke er mere.

Når den sidste glød slukkes, er det blevet jul.

Jeg glæder mig til julen!


 

De fleste af os kender nok Peters Jul i denne udgave med Herluf Jensenius' tegninger, udgivet første gang i 1947 og siden genoptrykt i mange udgaver.

På DR's side,  Danmarkshistorien, er der en kort gennemgang af julemandstraditionen. Se den her (åbner i nyt vindue/ny fane).
Som den 8. af julemandsskikkelserne er Den Gamle Jul, der netop er taget fra Peters Jul.

Vi lukker med bagsiden af den oprindelige Peters Jul med (jule)nissen på vej med et juletræ.

Juletræsfest

Opslag om juletræsfest 1989

Nørre Søby Forsamlingshus blev indviet 6. december 1893.  Dengang lå det på ”Trekanten”, på hjørnet af Kirkesøvej og Odensevej.  I 1959 blev et nyt bygget på Rosenvej; der ligger det endnu. Forsamlingshusets historie kan læses i Lokalarkivets særtryk fra 2009.

Det har været flittigt brugt, f.eks. til Juletræsfest.Forhandlingsprotokollen fortæller, at den første fandt sted den 27. december1898, hvor Ungdomsforeningen arrangerede og betalte 10 kr. i leje af huset.  Det gentog sig i 1899, (1900,ikke omtalt), 1901, 1902.

Læs mere …

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 4

Gudde (født 1925) fortæller om “En anden slags juleaften”. “Som 9-årig kom jeg til Fyn og oplevede juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres. Min far var med til at opbygge Ungdomsfængslet på Søbysøgård. Julen begyndte en uge før den 24. december med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på ud over stjernen, som tændtes hver aften.
Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet. Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ. Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl. 12 – kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. –

Læs mere

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 3

Karl (født 1909) fortæller:  ”Det var en gammel skik, at karlene fra gårdene hentede gran Lillejuleaftensdag med hestevogn – en gammel kassevogn, som der blev sat en agestol på. Vi kørte altid til Fangel Plantage og hentede granen. Det var et stort arbejde at finde to graner, der lige kunne passe op til kirken – de skulle helst være ens.  Der skulle også hugges gran til guirlander. Der blev gerne gjort holdt ved Guldfeldt Brugsforening for at få en gang at drikke. Som voksen var jeg med til at pynte kirken, og det har jeg været med til i godt og vel 40 år. Vi havde det altid så hyggeligt; når vi havde pyntet kirken, kom pastor Harder og takkede os for arbejdet. Og det samme gjorde pastor Gottschalck.

Læs mere

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 2

Svend (født 1909) fortæller om julen:  ”Juletiden i mit barndomshjem var skønne dage, når mor og far sørgede for alting til os børn. Den sidste lørdag før jul tog far altid på Odense torv med gæs og ænder. Han rejste med første morgentog i buldrende mørke. Trods tidens sparsomme belysning var julen næsten skønnere dengang end nu om stunder. Vi havde næsten altid frost og sne til jul. Far tog kanen ned fra loftet, og så skulle vi ud at køre. Juleaften fik vi flæskesteg og æblekage; derefter gik vi om juletræet, og så fik vi vores lille julegave, som bestod af en appelsin og lidt julegodter til hver.

Læs mere

Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 1

Arkivet har tidligere opfordret beboere i og omkring Nørre Søby til at dele fortællinger eller beretninger, de husker fra deres jul.

Denne opfordring vil vi gerne gentage – så dyk ned i skuffer eller i hukommelsen og find eller skriv, hvad du husker fra din jul – og husk så lige at aflevere det til arkivet!


Niels (født 1866) tjente fra sit 10. år hos degnen. Han fortæller: ”Fra min tjeneste hos degnen erindrer jeg en stor oplevelse. Jeg så for første gang et pyntet juletræ; det kendte vi ikke til i mit hjem. Jeg husker tydeligt, hvilket trylleri det tændte træ med spraglede papirblomster, kurve og smågaver udøvede på mig, da jeg sammen med lærerfamilien blev lukket ind til træet. Og kulminationen af min fryd nåedes, da jeg senere fik foræret nogle af de dejlige papirkurve tillige med et ternet halstørklæde.”

Læs mere

Malvinas julehjerter

Om  ”Malvinas Julehjerter”

 Der vil endnu være mange i Nørre Søby, som kender til eller har hørt om ”Malvinas Julehjerter”. Hvem var Malvina? Lad mig lige friske op på hukommelsen: Hun var født 31. oktober 1878 – datter af musiker Mads Pedersen og Marie Sofie,  som boede på nuværende Radbyvej 3. Malvina blev gift med mejeribestyrer på Nørre Søby Andelsmejeri – Niels Christoffersen.

Den yngste datter Gudrun, som i mange år boede i Dalum, fortalte mig, at hendes mor – så langt tilbage, som hun kunne huske – flettede hjertekurve. Malvina lærte kunsten af sin bedstemor, Sidsel, som var kammerjomfru på Søbysøgård hos baronessen.

Beretningen om Malvinas julehjerter fortsætter her – med billeder

Juleslagtning

Christen Hjære Hansen, der er slagtersøn fra Allested, bosatte sig i 1903 i Lumby, Nr. Lyndelse. På billedet her, har han slagtet sin største gris på Lumbygaard, omkr. 1925. Grisen er vurderet, af gamle nulevende slagtere, til at veje ca. 140 kg, hvilket var ret almindeligt dengang.

Når grisen blev stukket, tappede man blod i en spand, der skulle røres i, til sejerne var løbet sammen og taget fra. Så var det klar til at lave blodpølse, blodbudding eller blodpandekager af, hvilket var herligt med sirup på. Det blev sammen med indmaden, lever, hjerte og nyrer, båret ind til husmoderen. Så kunne der laves finker. Fedtflommerne blev slået ud til siderne så grisen kunne køle hurtigt af. Så rensede slagteren tarmene, hvilket er et større arbejde, og så blev de saltet til næste dag. Så blev der lavet medister. Næste morgen skar man grisen ud. Grisehoved, skanker, rygben , grisetæerne m.m., blev kogt til suppe og sylte. Det foregik som regel i den store hedegryde i bryggerset, hvor man i forvejen havde kogt vand til at skolde grisen i. Suppen kom man op i store trækar. Det skulle man bruge til at lægge de pæne stykker kød i. Det blev en form for henkogning. Fedtflommer og alt det bløde lyskefedt m.m. blev smeltet af, og inden det stivnede, blev det hældt på suppen med kød i. Så kunne der ikke komme luft til, og på den måde kunne det holde sig i lang tid. Så havde man herefter en masse fedtegrever, der blev drysset med salt. Det smagte himmelsk på æblemos. Når medisteren var lavet, blev den kogt og ligeledes lagt i suppen i trækar, med smeltet fedt over. Alt spækket og som regel et stykke skinke blev saltet godt. Når det blev røget, trak saltet ud, og lagde sig som en beskyttende hinde udenpå. Så blev det hængt op i kulden på loftet, hvor det kunne holde sig i lang tid.

En dygtig husmoder sørgede for, at der ikke gik noget til spilde. Hvis der var rester til næste dag, som blev sat i fadeburet, kunne man sagtens blive mæt, for så fik man grød først.


På de 4 billeder nedenfor, er det Povl Slagter der er i gang med at slagte julegrisen, omkr. 1970.

Slagter og kreaturhandler Povl Rasmussen er slagtersøn fra Nr. Søby, og bor i Nr. Søby.

Det første billede viser Povl i gang med at skolde grisen. Husmand Poul Nikolajsen, Nr. Søby, og hans søn, holder ved grisen, og hjælper med at vende og dreje den, mens Povl skraber hårene af med et lille kegleformet jern med en krog på. I slagtersprog kaldet: trompeten. Med krogen er det nemt at hænge den på kanten af skoldekarret.

Her kan du se Povl Rasmussens trompet:

og liggende:

På det andet billede har grisen fået den anden ende ned i vandet og bliver skrabet.

På det tredje billede er grisen lagt op på stigen og her svides den, så de sidste hår kommer af, og så der ikke bliver “børster” på flæskestegen.

Til sidst bliver der “skrabet sort”. Det svedne overhud bliver skrabet af med kniv, under meget hyppig skylning med koldt vand.

Herefter bliver stigen, med grisen hængt på, rejst op ad væggen, og indvoldene taget ud. Denne 90-100 kg tunge gris, hænger nu til næste dag, hvor den skæres ud. I disse år har de fleste fået fryseboks, så det er nemt at pakke kødet ned.

Tekst: Birgit Waarsøe Rasmussen