Julen 2023 er overstået, og julepynten skal gemmes væk. I det, som vi kalder "Aases julekuffert" (Julepynt fra Aase Reffstrup og hendes mor, Dora Mikkelsen (bestyrer af telefoncentralen i Nørre Søby)), ligger denne lille fine hjerteformede æske:
Inde i låget er der en lille tekst:
De nævnte "mini-hjerter" er rigtig nok mindre end Malvinas normale hjerter. Dem i æsken er ca. 7 cm, og altså afpasset til at kunne bruges på et sygehus med ringere pladsforhold end hjemme i stuen. De 11 af de 12 små hjerter er forsynet med en tekst indeni - det 12. er sikkert også et af Malvinas hjerter, men har en anden historie. Det er dateret 1988.
"MC 1953. Til Dora M i Aarhus". MC er Malvina Christoffersen. Vi har tidligere bragt en artikel om Malvinas julehjerter. Du kan se den her. Her berettes i større detalje om Malvina og hendes julehjerter. Et kort citat fra artiklen:
Hun var født 31. oktober 1878 – datter af musiker Mads Pedersen og Marie Sofie, som boede på nuværende Radbyvej 3. Malvina blev gift med mejeribestyrer på Nørre Søby Andelsmejeri – Niels Christoffersen.
Den yngste datter Gudrun, som i mange år boede i Dalum, fortalte mig (Aase Reffstrup), at hendes mor – så langt tilbage, som hun kunne huske – flettede hjertekurve. Malvina lærte kunsten af sin bedstemor, Sidsel, som var kammerjomfru på Søbysøgård hos baronessen.
Her er "mini-hjerterne" fra æsken:
Det er det grønne og gule hjerte yderst til venstre på billedet herunder, der ikke er et af hjerterne til Dora Mikkelsen (men som ligger i æsken).
Man bemærker også, at disse hjerter ikke er med den ellers så karakteristiske røde snor, men har grøn eller lys-lilla snor.