Odensevej 45

Odensevej 45 vil af ældre søbynitter måske være kendt som "Abehuset". Forklaringen herpå er, at en af beboerne på et tidspunkt i sidste halvdel af 1940'erne havde en abe som husdyr.

Om ejerforholdene ved vi følgende:

ÅrstalEjerBemærkninger
Lars Jensen
1856Niels PedersenNiels Pedersen var snedker
1897Jens Peder Christian PedersenJens Peder Christian Pedersen er Niels Pedersens søn
1907Hans Christian RasmussenHans Christian Rasmussen var landpost
1915Christen JensenChristen Jensen var tækkemand
1918Mette Kirstine JensenMette Kirstine Jensen er enke efter Christen Jensen, der dør i 1917
1918Hans Christian Jacobsen
1927Peder Nielsen
1942Jacob Seltz Johansen
1946Martinus Christian Schou NielsenMartinus Christian Schou Nielsen er plejesøn af Jacob Seltz Johansen.
Det er Martinus Christian Schou Nielsen der havde aben.
1952Christian P. Hansen
1992Sanne Radoor og Jan Jæger
1996Jørgen Skjerning Hansen og Mary Louise McGrath
2019Nuværende ejer

 


Luftfoto 1939

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959 - 3 stk.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1961

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1972-1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989 - 2 stk.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto ca. 2017

Foto: Birgit W. Rasmussen

Odensevej 14

Hvis vi i stedet for Odensevej 14 siger Klubben eller ishuset, er der nok mange flere, der kan genkalde sig noget fra denne adresse.

Her følger, hvad arkivet ved om ejerne på stedet - og lidt om bygningens historie.

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1901Peder HansenUvist, om det er ham, der har bygget huset
1906Søren Henrik ChristensenSøren Henrik Christensen er præstegårdsforpagter
1918Ane Marie MortensenAne Marie Mortensen er Søren Henrik Christensens enke, og overtager, da han dør i 1918
1943Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen er datter af Søren Henrik Christensen og Ane Marie Mortensen
1931Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen får datteren Ruth i sit første ægteskab. Ruth får senere efternavnet Knudsen fra Elna Olivia Christensens 2. ægteskab
1956Elna Olivia ChristensenIshuset åbner
1958Elna Olivia Christensen dør
1959Christian JespersenGift med Ingeborg Johansen.
1974Christian Jespersen dørIngeborg fortsætter med ishuset og klubben
1989Klubben og ishuset lukker.
1992Søren Lund Larsen og Hanne Madsen
2015Nuværende ejere

 


Billede fra omkring 1912. Det er muligvis Elna O. Knudsen (f. Christensen), der står ved huset. Huset er siden forlænget med et fag vinduer, og der er ændret på skorstenene, men vi er ret sikre på, at det er det samme hus.


Luftfoto 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede fra 1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset.

1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra sidste halvdel af 1980'erne


Ingeborg Jespersen i ishuset. 1989

Ingeborg Jespersen i ishuset

Foto fra 2012

Foto 2012

Champignondyrkning – 3

Del 3 af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Virksomhedens vilkår, vækst og afvikling.

Billedet i toppen viser den gamle, kulfyrede dampgenerator på vej væk.


Champignonerne blev plukket i kartonbakker, som først skulle foldes, så fyldes og siden skulle alle kontrolvejes. Vi plukkede i bakker med 500 g i hver. Champignon kan være små og faste eller større og løsere, så det var ikke altid let at ramme vægten præcist ved plukningen. Den sidste del af plukningen, afvejning og pakning var morgenarbejde; høsten skulle være klar til at blive kørt ud ved 7-tiden om morgenen. De blev afsat gennem forskellige kanaler. Den store portion blev solgt på GASA (Gartnernes Salgsauktion) i Odense, hvor virksomheder og grønthandlere købte varer. En del blev afsat direkte til grønthandlere i Odense, og endelig brugte Knud Reffstrup en del tid på at køre rundt i Odenses forstæder og sælge ved villadørene. Det var på den tid, at Conrad og Axel var TV-kokke, og det blev OK at bruge friske champignon og RIGELIGT med smør.

Conrad og Axel

Virksomheden udviklede sig over tid. Det startede med 2 væksthuse og fermenteringen. Dampgeneratoren var brænde- eller kulfyret. Hurtigt kom der endnu et væksthus, der blev lavet en overdækket komposteringslade og anskaffet en blandemaskine til gødningen. Dampgeneratoren blev oliefyret, og der blev bygget et pænt stort kølerum i en eksisterende tilbygning til stuehusets vestende, så afgrøden kunne gemmes et par dage - også i varme sommerdage. De to sønner voksede til og deltog stadig oftere i produktionen, men altid først efter, at der var lavet lektier!

3 væksthuse - omkring 1959
Den oliefyrede dampgenerator
Gødningsladen under opførelse
Den nye bil - en Borgward Isabella foran gødningsladen

Det blev efterhånden sværere og sværere vilkår for denne type produktion - familiebruget. Andre champignongartnere valgte at udvide til stordrift og mekanisere produktionen for at forblive konkurrencedygtige - også i forhold til champignon fra fx Polen, men det var der ikke mulighed for eller lyst til i Nørre Søby, selv om der faktisk var lavet tegninger til en fordobling af væksthusarealet, så omkring 1970 blev produktionen indstillet, og Knud og Aase Reffstrup kunne bruge deres kontor- og sproguddannelser i job i administrationen på det nye Odense Universitet - nu SDU, Syddansk Universitet. Her blev de resten af deres aktive arbejdsliv.


Det var sidste del af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Beretningen findes som dokument på lokalarkivet, hvor den kan læses. Dokumentet indeholder nogle billeder, der ikke er medtaget her.

Champignondyrkning – 2

Her følger del 2 om champignongartneriet på Kirkesøvej 9.

Billedet i toppen er fra omkring 1965 og viser kompostering af hestegødningen. Fra venstre: Jørgen Sørensen, Aase Reffstrup, Knud Reffstrup.


Fra 1958 vendte Aase og Knud Reffstrup tilbage til Danmark og begyndte selvstændig champignonproduktion i Nørre Søby, som de fortsatte frem til omkring 1970, hvor de overgik til anden beskæftigelse.

Nogle af de kommende billeder giver nok først mening, hvis jeg ridser produktionsgangen op. Det var en ganske intensiv produktionsgang m.h.t. arbejdskraft, så en familie på 4: far, mor (der også skulle passe hus og familie) og to drenge på 10 og 8 år (i 1958) krævede arbejdskraft udefra. Her fik Aase og Knud uvurderlig hjælp - og et langvarigt venskab - med Jørgen og Birgit Sørensen fra Kirkeløkken i Nørre Søby. Jørgen var fast arbejdskraft til den grove del, og Birgit hjalp især, når der for alvor skulle plukkes champignon.

Oktober 1958. Rejsegilde

Oktober 1958, rejsegilde på de første to væksthuse og fermenteringen. På stilladset håndværkerne og de to drenge, Torsten og Knud Ole. Stående foran fra venstre: Aase Reffstrup, Mary Reffstrup (Knud Reffstrups mor), Dora Mikkelsen (Aase Reffstrups mor) og Agnes Hasselmann (Doras søster)

De to første væksthuse og fermenteringen

Dyrkningsprocessen

Hele processen begyndte med, at der kom en lastbil med høje sider fyldt med hestegødning. Det blev læsset af på cementen foran væksthusene. Så blev gødningen sat op i en pæn stak, og i denne proces blev den vandet og tilført en lille mængde ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) og gips. Det var ikke det mest behagelige arbejde, for det var jo animalsk gødning, der lugtede og svinede, som sådan noget nu engang gør. Stakken tog hurtigt varme, den blev sat om - med håndkraft! - et par gange, så den blev mere homogen, og fugtigheden blev reguleret. Når den rette komposteringsgrad var nået, blev komposten pakket i flade trækasser, ca. 90 x 60 cm og ca. 25 cm høje. Der var en lille stolpe i hvert hjørne.

Gødningsstak og dyrkningskasser på cementen foran væksthusene
Dyrkningskasser

Kasserne blev stablet op som vist med lidt luft imellem i det lille rum, der kaldtes fermenteringen. Her blev der sat godt med varme på (væggene var næsten dækkede af tykke varmerør) og tilført damp fra en dampgenerator, så temperaturen i komposten kom op på 65-70 °C. Det sikrede en så godt som steril kompost til at starte champignonerne i. Når temperaturen efter det ønskede maksimum var faldet til godt håndvarm, blev kasserne podet med champignonmycelium. Det ankom i nogle tykvæggede rør af hvedekerner og/eller hakket halm, hvor myceliet havde vokset under sterile og kontrollerede forhold. Rørene blev brækket i passende stumper og med håndkraft arbejdet ind i kasserne med vores kompost. På dette tidspunkt var ethvert spor af gødningslugt væk. Komposten havde en fin og behagelig duft og en meget god og sprød konsistens. Podningen skete i fermenteringsrummet, der var uden vinduer, med meget lidt plads og i en temperatur omkring 30 °C, hvor kasserne tilmed var stablet i omkring 2 meters højde - vi havde IKKE brug for varmt tøj til det arbejde.

Marts 1959. Den brænde- og kulfyrede dampgenerator foran fermenteringen
Dyrkningskasser i væksthus

Myceliet fik nu fred til at gro ud i komposten, og når der var fyldt med fine hvide mycelietråde på overfladen, skulle kasserne ind i væksthusene. Her blev de stablet op som vist ovenfor og dækket med en tilpas fugtig blanding af grus og spagnum. Stablemåden på nogle cementblokke og stativer (stiger) for enderne sikrede god plads til at plukke på kasserne, men krævede jo også mere plads, så bl.a. derfor er væksthusene omtrent dobbelt så store som fermenteringshuset, men også energiforbruget bliver mindre jo mindre rum, der skal opvarmes. Spagnummen kom i store, hårdt pressede baller, der skulle findeles, vandes op og blandes med grus. I væksthusene var der også mørke, og temperaturen blev holdt omkring 17 °C - det kunne godt knibe i perioder om sommeren, for med den højere temperatur voksede champignonerne rasende hurtigt og blev af dårligere kvalitet. Væksten skete i bølger - vi brugte udtrykket ”bræk”. Første og andet bræk var de bedste, både hvad angik mængde og kvalitet. Myceliet holdt en lille pause inden 2. bræk. Det gentog sig i 3. bræk, men derpå blev husene tømt og grundigt rengjort. I det hele taget var der stor fokus på renligheden, så der ikke kom sygdom i kulturen. Af den grund blev den brugte kompost også kørt væk, selv om den var fremragende til jordforbedring i haven. Men vi kunne ikke tillade ”vildtvoksende” svampe som mulig smittekilde så tæt på kulturen. Mens der blev plukket, blev en ny gang kompost sat i gang, så der var kontinuerlig drift.

Juli 1959. Knud Reffstrup i gang med en af de utallige spulinger og fejninger af cementen foran væksthusene. Torsten Reffstrup er med.
Juli 1959. Vand og højsommer. Torsten og Knud Ole nyder det.

 

Det var del 2 af beretningen. I næste del får vi beskrevet dyrkningsprocessen færdig og følger virksomheden frem til omkring 1970, hvor den ophører.

Røjlevej 2 – Sadelmagerhuset

Røjlevej 2, Sadelmagerhuset, ligger på den grund, hvor fæstegård nr. 10 har ligget. Det nuværende Røjlevej 4 er fæstegård nr. 9. Nr. 9 bliver på et tidspunkt sammenlagt med fæstegård nr. 10, der nedrives, og Sadelmagerhuset bygges. Navnet stammer fra Knud Larsen, der var sadelmager og som boede i huset fra 1898 til 1946.
Vi ved dette om ejerrækken:

ÅrstalEjerKommentar
Begivenhed
før 1884Hans HansenDer var flere med navn Hans Hansen - uvist hvem af dem, der boede her
1884O. J. KnipschildO. J. Knipschild, forpagter på Søby Søgård, boede her ikke selv
1896Hans Christian Danielsen
1898Knud LarsenKnud Larsen var sadelmager. Han dør i 1946
1946Alma Hedvig SørensenAlma Hedvig Sørensen er datter af Knud Larsen
1946Svend Olsen
1954Rasmus Andersen
1954Hans Kristian Pedersen
1978Kaj Hansen
1980Bodil Elisabeth HansenBodil Elisabeth Hansen boede her til 1985
1986 - 1998Bodil Elisabeth Hansen1986 - 1987: Huset står tomt
1988 - 1998: Udlejet
1998Ricky Dræby Vett og Mette Vett-Larsen
2003Nuværende ejer


Luftfoto fra 1939. Røjlevej 2 i øverste venstre hjørne

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1951

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954. De grønne notater er information til tegnerne, de håndkolorerede billederne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra nord mod syd.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra sydøst mod nordvest.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 2007

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra 2017. Fotograf: Birgit W. Rasmussen

Odensevej 12

Odensevej 12 er knyttet til telefonens historie i Nørre Søby. Det har vi tidligere behandlet i en del opslag. Se fx:

Om ejendommens historie ved vi følgende:

ÅrEjerKommentar
1856Peder SvendsenKøber grund af Niels Hansen. Usikkert, om det er Peder Svendsen, der bygger det første hus
1902Hans Jørgen PedersenSøn af Peder Svendsen.
På hans og hustruen Sørines gravsten er efternavnet Petersen.
Artikel om Hans Jørgen Petersen:
Hans Jørgen Petersen
1903Det stråtækte hus på Odensevej 12 brænder.
Hans Jørgen Petersen bygger rødstenshuset
1914Dora Camilla FrederiksenMangeårig centralbestyrer på stedet.
Se artikler i linkene øverst på siden
1915Dora Camilla Frederiksen bliver gift med Valdemar Mikkelsen
1966Den nye, fuldautomatiske central opføres på areal solgt fra Odensevej 12
1987Dora Camilla Mikkelsen dør og ejendommen udlejes
1989Knud Ole ReffstrupKnud Ole Reffstrup er Dora Camilla Mikkelsens barnebarn
1996Nuværende ejere

 


To billeder af det gamle stråtækte hus fra før 1903. Det første er taget fra Odensevej mod syd. Til venstre ses et hjørne af Lindely og i baggrunden til venstre har vi det gamle forsamlingshus på Trekanten. I baggrunden midt i Odensevej 14.

På det næste billede ses Sørine (stående) og Hans Jørgen Petersen (siddende) til højre foran huset.


Ledningsarbejde foran centralen i 1913-14. Det er Sørine i døren (med barn på armen) og Hans Jørgen Petersen midt for vinduet.


Foto fra 1939. på det hvide skilt på hjørnet til venstre stod "Offentlig Samtalestation" (= Telefonboks)


Billede fra 31. maj 1947 - Aase og Knud Reffstrups bryllup. Parret foran bryllupsoptoget fra Odensevej 12 til (det gamle) forsamlingshus.
Til venstre for Aase (med brudebuket) i mørk kjole er Dora Camilla Mikkelsen.


Billede fra omkring 1950


Luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto og foto fra Odensevej 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra en gang efter 1966 (Den automatiske telefoncentral er bygget)


Lodret luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1982

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra omkring 2017

Lindely, Odensevej 19

Lindely, Odensevej 19, er ikke en af de oprindelige fæstegårde, men gården og dens beboere har spillet en stor rolle i Nørre Søby. Især skal nævnes Rasmus Madsen Lindely, der var aktiv med læseforening (før der var et biblioteksvæsen), dilettant, forsamlingshus og kirke - og meget andet.
Rasmus Madsen Lindely malede og skrev meget. Vi har bragt noget af hans produktion:

Se fx hans prolog til en dilettantforestilling i Heden i 189??

eller hans tale på vers til afsked med "Carl Post" i 1931, der var udsat for et væbnet røveri i Røjle Skov.

Om ejerforholdene af Lindely ved vi følgende:

ÅrstalEjerBegivenhed / Kommentar
?Hans RasmussenHans Rasmussen er født i Nørre Søby i 1811, viet i Nørre Søby kirke i 1846 og død i 1881
1877Ane Kirstine RasmussenIkke i familie med Hans Rasmussen trods fælles efternavn. Ane Kirstine Rasmussen er enke efter Mads Hansen, der tidligere havde tjent på Lindely.
1895Hans Madsen og Rasmus MadsenSønner af Ane Kirstine Rasmussen og Hans Madsen. De får en halvpart hver.
1903Rasmus MadsenRasmus Madsen overtager broderens halvpart og er nu eneejer.
1914Navnebevis for Rasmus Madsen til at føre navnet Lindely: Rasmus Madsen Lindely
1955Kirsten Madsen LindelyEnke efter Rasmus Madsen Lindely
1956Carl Werner Pedersen
1965Henrik PedersenHenrik Pedersen fra Tørvegyden 2 i Røjle boede aldrig selv på Lindely, men lejede den ud
1976Ole Lundgren
1984Karsten S. B. Andersen
1985Lene Thrane Andersen og Jan Ulrich Pedersen
1998Anette Grønbæk Rasmussen og Sune S. Rasmussen
2020Nuværende ejere


Her følger en blanding af billeder af Lindely.

Først et luftfoto fra 1939.
Det er Odensevej, der slynger sig rundt om Lindely tværs gennem billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To billeder fra 1954.

Først et luftfoto taget i den modsatte retning af billedet fra 1939.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Et andet luftfoto fra 1954.
I forgrunden Trekanten med det gamle forsamlingshus til venstre , og øverst til venstre har vi Lindely.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Tre billeder fra 1956.
Først et højt luftfoto. Lindely er ude til venstre i billedet. Det gamle forsamlingshus på Trekanten midt i billedet, og Nørre Søby Mølle øverst, midt i billedet. Lige under Møllen har vi Gammelgård med alle længerne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To andre luffoto fra 1956 - tættere på og fra forskellige sider.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

1956 herunder. Lindely i forgrunden med Kirkesøvej og Søbysøgård Sø i baggrunden.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Næsten alle luftfoto er fra Det Kongelige Biblioteks samling af foto fra firmaet Sylvest Jensen. De fløj rundt over Danmark, og skaffede sig betalt ved at tilbyde forstørrelser af billederne til ejerne af de fotograferede ejendomme. Disse forstørrelser blev farvelagt af dygtige medarbejdere, så de kom til at ligne rigtige "naturalistiske" malerier/farvefoto. Denne teknik blev anvendt længe efter farvefotoets indtog, idet de sort-hvide billeder kunne laves skarpere.

Her ses præcis det samme motiv fra 1959 på det billede arkivet har fået fra Lindely. Se fx køerne på marken over gården - de står præcist på samme måde. Og så kan vi kun beundre de dygtige farvelæggere, der kan få et sort-hvidt billede til at se så naturligt ud.


Her er et foto fra 1990 - 1995. Det er taget fra taget over den gamle centralbygning på Odensevej 12 med det karakteristiske jerngitter.


Arkivet har tre billeder med ukendt dato.
På det første herunder ser vi mod Trekanten. Det gamle forsamlingshus er nedrevet (skete i 1959) og slagterforretningen på hjørnet af Kirkesøvej og Odensevej er ikke bygget endnu (skete i 1976).
På billedet står: Gården "Lindely", Nr. Søby, Foto: COPYRIGHT - Ashton Film Service
Men altså ikke noget årstal.

Det næste billede herunder er fra et postkort - uden årstal, men med teksten: Gl. idyl, Nr. Søby.   Foto fra:  Dansk Villa Foto – Odense

Det sidste af de tre er også et postkort med skrive- og adressefelt på bagsiden. Der er heller ingen årstal på det, men vejen i forgrunden (Odensevej) ser ud til ikke at være asfalteret, så måske er vi tilbage til 1920 - 1930?


Endelig er der to billeder fra 2016

Radbyvej 3

Lokalarkivet har informationer om Radbyvej 3 fra 1876 og frem. Her er, hvad vi ved om ejerforholdene.

ÅrstalEjerKommentar/begivenhed
før 1876Christian Jensen
1876Mads PedersenMads Pedersen var musiker
1924Marie Sophie PedersenMads Pedersen dør i 1923, og hans enke får skøde på ejendommen
1924Cecilie Kirstine Andersen f. PedersenCecilie Kirstine Andersen er datter af Mads og Marie Sophie Pedersen
1932Rasmus PedersenRasmus Pedersen var mejeribestyrer og bror til Cecilie Kirstine Andersen
1960Jørgen Andersen
1976Svend Aage Leonhard Nielsen og
Asta Ellegaard
Asta og Svend Aage har ikke boet på Radbyvej 3, men de passede i mange år den barnløse Jørgen Andersen og arvede huset efter ham.
1977Jørgen Hansen
1979Egon Christensen
2019Nuværende ejere

Billeder


Radbyvej 3 en gang før 1923. Mads Pedersen og Marie Sophie (til venstre) med familie - 4 af deres 7 børn - foran ejendommen, der er 3-længet.


Mads Pedersens og Marie Sophies guldbryllup i 1923 (kort før Mads Pedersens død)

Mange af Mads Pedersens elever mødt op for at fejre deres læremesters guldbryllup.


Luftfoto fra 1939. Radbyvej 3 (endnu 3-længet) ses øverst i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954. Radbyvej 3 ses i nederste venstre hjørne - nu 2-længet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

4 luftfoto fra 1956.
Først 2, hvor Radbyvej 3 kan ses ret godt.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Så 2 billeder af hele Radbyvej

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

3 billeder af Radbyvej 3 fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Til sidst et nyere af billede af ejendommen taget fra Radbyvej.

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Vandværksvej 10, “Marienlund”

Om Vandværksvej 10, "Marienlund", har vi følgende ejerforhold:

ÅrstalEjerKommentar/Begivenhed
1881Lars LarsenSkøde fra Rasmus Madsen til Lars Larsen på matr. 6g og 6f
1903Lars Jørgen Nielsen
1933Oure-Vejstrup AndelskasseFogedudlægsskøde for 8600 Kr.
1945Marie HansenKøbesum 14.500 Kr.
1947Albert PrzeklasaBoede før købet til leje på Søbysøgårds arbejderbolig på Hovlung Mose i "Teglværkshuset", som blev nedrevet sidst i 1950'erne
1978Niels JørgensenBoede ikke selv på ejendommen, men lejede den ud
1987Poul Rasmussen
Pia A. Korsgaard
1998Nuværende ejere

Luftfoto og billeder:


Højt luftfoto 1973.

Den røde pil peger på vandværket (vandbeholderen) på Vandværksvej.

Den grønne pil peger på Vandværksvej 10

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954 af Vandværksvej 10.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Vandværksvej 2 – Ærtekildegård

på Ærtekildegård - Vandværksvej 2 - er udflyttergård fra fæstegård nr. 21, Odensevej 26. Gården eksisterer ikke mere. Den blev omkring 1982-83 opkøbt af naboen på Vandværksvej 4, Østergaard. I 1985 - i forbindelse med omfartsvejens etablering, fik ejeren af Østergård afslag på ansøgning om at bygge et nyt hus på grunden til afløsning for det gamle, der var i dårlig stand. Det blev derfor revet ned og totalt fjernet. Jorden blev lagt til Østergaard.

Se oversigten over Nørre Søbys fæstegårde og udflyttergårdene

Ejerforholdene på Ærtekildegård:

ÅrstalEjerKommentar
1856Jens NielsenHar sandsynligvis ladet gården opføre i 1856
1878Jens Madsen
1899Ane Cathrine ChristensenAne Cathrine Christensen er Jens Madsens enke. Sidder i uskiftet bo.
1900Hans Jørgensen LeerbekHans Jørgensen Leerbek boede ikke selv på gården. Senere i 1900 flytter hans søn, Niels Peder Jørgensen Leerbek ind
1905Niels Peder Jørgensen Leerbek
1934Albertus Jervelund
1961Hans Kristian JervelundSøn af Albertus Jervelund
1985Jørgen Elkjær KnudsenNedriver og fjerner Ærtekildegård. Jorden lægges til Østergaard.

 


Luftfoto 1939. Vandværksvej til venstre uden for billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

2 stk. luftfoto fra 1951. Vandværksvej går gennem billedernes midte.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto 1973. Ærtekildegård ligger ca. "Kl. 4" for enden af alleen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1979

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto 1982. Ærtekildegård ligger til højre ved billedets kant, ca. "kl. 2"

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1989. Ærtekildegård er helt borte - man ser en lys plet på marken, hvor den har ligget. Der er også spor efter alleen, der gik ind til gården fra vandværksvej. Øverst i billedet - ca. "Kl. 1".

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.