Her følger del 2 om champignongartneriet på Kirkesøvej 9.
Billedet i toppen er fra omkring 1965 og viser kompostering af hestegødningen. Fra venstre: Jørgen Sørensen, Aase Reffstrup, Knud Reffstrup.
Fra 1958 vendte Aase og Knud Reffstrup tilbage til Danmark og begyndte selvstændig champignonproduktion i Nørre Søby, som de fortsatte frem til omkring 1970, hvor de overgik til anden beskæftigelse.
Nogle af de kommende billeder giver nok først mening, hvis jeg ridser produktionsgangen op. Det var en ganske intensiv produktionsgang m.h.t. arbejdskraft, så en familie på 4: far, mor (der også skulle passe hus og familie) og to drenge på 10 og 8 år (i 1958) krævede arbejdskraft udefra. Her fik Aase og Knud uvurderlig hjælp - og et langvarigt venskab - med Jørgen og Birgit Sørensen fra Kirkeløkken i Nørre Søby. Jørgen var fast arbejdskraft til den grove del, og Birgit hjalp især, når der for alvor skulle plukkes champignon.
Oktober 1958, rejsegilde på de første to væksthuse og fermenteringen. På stilladset håndværkerne og de to drenge, Torsten og Knud Ole. Stående foran fra venstre: Aase Reffstrup, Mary Reffstrup (Knud Reffstrups mor), Dora Mikkelsen (Aase Reffstrups mor) og Agnes Hasselmann (Doras søster)
Dyrkningsprocessen
Hele processen begyndte med, at der kom en lastbil med høje sider fyldt med hestegødning. Det blev læsset af på cementen foran væksthusene. Så blev gødningen sat op i en pæn stak, og i denne proces blev den vandet og tilført en lille mængde ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) og gips. Det var ikke det mest behagelige arbejde, for det var jo animalsk gødning, der lugtede og svinede, som sådan noget nu engang gør. Stakken tog hurtigt varme, den blev sat om - med håndkraft! - et par gange, så den blev mere homogen, og fugtigheden blev reguleret. Når den rette komposteringsgrad var nået, blev komposten pakket i flade trækasser, ca. 90 x 60 cm og ca. 25 cm høje. Der var en lille stolpe i hvert hjørne.
Kasserne blev stablet op som vist med lidt luft imellem i det lille rum, der kaldtes fermenteringen. Her blev der sat godt med varme på (væggene var næsten dækkede af tykke varmerør) og tilført damp fra en dampgenerator, så temperaturen i komposten kom op på 65-70 °C. Det sikrede en så godt som steril kompost til at starte champignonerne i. Når temperaturen efter det ønskede maksimum var faldet til godt håndvarm, blev kasserne podet med champignonmycelium. Det ankom i nogle tykvæggede rør af hvedekerner og/eller hakket halm, hvor myceliet havde vokset under sterile og kontrollerede forhold. Rørene blev brækket i passende stumper og med håndkraft arbejdet ind i kasserne med vores kompost. På dette tidspunkt var ethvert spor af gødningslugt væk. Komposten havde en fin og behagelig duft og en meget god og sprød konsistens. Podningen skete i fermenteringsrummet, der var uden vinduer, med meget lidt plads og i en temperatur omkring 30 °C, hvor kasserne tilmed var stablet i omkring 2 meters højde - vi havde IKKE brug for varmt tøj til det arbejde.
Myceliet fik nu fred til at gro ud i komposten, og når der var fyldt med fine hvide mycelietråde på overfladen, skulle kasserne ind i væksthusene. Her blev de stablet op som vist ovenfor og dækket med en tilpas fugtig blanding af grus og spagnum. Stablemåden på nogle cementblokke og stativer (stiger) for enderne sikrede god plads til at plukke på kasserne, men krævede jo også mere plads, så bl.a. derfor er væksthusene omtrent dobbelt så store som fermenteringshuset, men også energiforbruget bliver mindre jo mindre rum, der skal opvarmes. Spagnummen kom i store, hårdt pressede baller, der skulle findeles, vandes op og blandes med grus. I væksthusene var der også mørke, og temperaturen blev holdt omkring 17 °C - det kunne godt knibe i perioder om sommeren, for med den højere temperatur voksede champignonerne rasende hurtigt og blev af dårligere kvalitet. Væksten skete i bølger - vi brugte udtrykket ”bræk”. Første og andet bræk var de bedste, både hvad angik mængde og kvalitet. Myceliet holdt en lille pause inden 2. bræk. Det gentog sig i 3. bræk, men derpå blev husene tømt og grundigt rengjort. I det hele taget var der stor fokus på renligheden, så der ikke kom sygdom i kulturen. Af den grund blev den brugte kompost også kørt væk, selv om den var fremragende til jordforbedring i haven. Men vi kunne ikke tillade ”vildtvoksende” svampe som mulig smittekilde så tæt på kulturen. Mens der blev plukket, blev en ny gang kompost sat i gang, så der var kontinuerlig drift.
Det var del 2 af beretningen. I næste del får vi beskrevet dyrkningsprocessen færdig og følger virksomheden frem til omkring 1970, hvor den ophører.
