Bygninger

Høstfest i det gamle forsamlingshus

Af

Høstfesten er fortsat som tradition selv længe efter det gamle bondesamfund, hvor man takkede for årets – forhåbentlig gode – høst, der nu var sikkert i lade og forrådskamre. Høstfesten er fortsat op gennem tiden sammen med en større og større mekanisering og specialisering af landbrugsdriften. Det er stadig på sin plads at fejre en god høst med et ordentligt gilde. En klassisk dag at holde høstfest på var den 29. september -Mikkelsdag, opkaldt efter ærkeenglen Michael.

Arkivet har billeder fra den sidste høstfest i det gamle forsamlingshus, der lå på Trekanten. Sidste høstfest i det gamle forsamlingshus
Læs mere om forsamlingshuset (forsamlingshusene) her:
Forsamlingshuset 100 år

Det gamle forsamlingshus på nordsiden af Trekanten.
(Luftfoto: Det Kongelige Bibliotek)
Link: Se original

Søbysøgård – 3 supplerende indlæg

Af

Yderligere et par brikker til mosaikken omkring Søbysøgård. Materialet stammer fra Lokalarkivet, hvor det kan beses.

  1. De fynske hovedgårde blev registreret og beskrevet af det daværende Fyns Amt. I Rapporten, der kan ses på Lokalarkivet, står dette om Søbysøgård.
  2. Landarbejderliv på Søbysøgård først i 1900-tallet. Beskrevet i en fristil, der findes på arkivet.
  3. Søbysøgårds ejere skrevet kronologisk på listeform

Nørre Søby Forsamlingshus

Af

Som institution har Nørre Søby Forsamlingshus en lang historie.  Det første blev bygget i 1893 på hjørnet af Odensevej og Kirkesøvej, og der lå det til 1959, hvor et nyt – det vi kender i dag – blev bygget på Rosenvej 22. Så ”Huset”, som det ofte blev kaldt, fejrede 100-års jubilæum i 1993 – og ”det nye” 50-års jubilæum i 2009.

Læs om forsamlingshuset her (forfattet i anledning af husets 100-års dag)

Nørre Søby Forsamlingshus 1958-1959. På Trekanten, hjørnet af Odensevej og Kirkesøvej

Nørre Søby Forsamlingshus, Rosenvej 22, ca. 1989

Lokalarkivet udgav et særtryk i 2009 – det kan ses på arkivet sammen med billedreportager fra nogle af de mange fester og arrangementer i ”Huset”.

Bomhuse

Af

Bomhusenes historie i Danmark er knyttet til de store vejreformer i slutningen af 1700-tallet.
I 1760’erne besluttede Frederik V at anlægge helt nye hovedveje i Danmark for at fremme agerbrugets og handelens vilkår, og for at lette de rejsendes genvordigheder på de dårlige danske veje. Som et led i vejreformerne blev det i forordningen af 15. februar 1786 bestemt, at det nye vejnet delvis skulle finansieres af brugerne. For hver mil (dansk mil = ca. 7,5 km) skulle der opstilles en bom med tilhørende bomhus, hvor bompengene blev opkrævet efter et fastlagt takstsystem.
Læs mere her om bomhus(e) i Nørre Søby

Her er en fyldig redegørelse for bomhuse (åbner i ny side/ny fane)