Begge artikler om Søbysøgård er bragt i Skulderbladet. Her sat sammen og forsynet med billeder af Søbysøgård fra arkivets samling af postkort.
SØBYSØGARD – På aftenture på Radbyvej, Sportspladsen o.a. lokaliteter ligger det der, projektørbelyst, og spejler sig i søen – det rene eventyrslot Mon oplevelsen ikke har fået en og anden til at tænke: Hvor gammelt er slottet egentligt? Og hvordan er dets historie? Jeg konsulterede de tilgængelige kilder:
- E. Vedel: Erindringer og Efterretninger om Søbysøgaard (1893) –
- Godsforvalter M.N. Mortensens dagbogsnotater, dækkende tiden 1902-1943 –
- Erik Carlé: Ungdomsfængslet på Søbysøgård (1983)
og her er i uddrag lidt om ejerforhold gennem tiderne.
Slægten Urne er den først kendte, begyndende med Store Jørgen Urne (død 1480). Så følger Knud (død 1543), Axel (død 1577) og Erik Urne, som i 1616 solgte gård og gods til Breide Rantzau. Han døde allerede i 1618, hvorefter hans datter Elisabeth, gift med Hans Lindenov, overtog. Hans Lindenov døde 1642, og nu tilfaldt gården datter Sophie Lindenov, gift med Christoffer Urne til Aarsmarke. Hermed var Søbysøgård igen tilbage i Urne-slægtens eje. Christoffer Urne døde i 1663, og så var det søn Christian Urnes tur til at være herre på slottet, sammen med sin kone, Anna Sophie Krabbe. Christian Urne døde i 1669, og derefter var det Anna Sophie, der stod som ejer indtil sin død i 1700. Først sammen med sønnerne Christoffer (død 1689) og Iver (død 1688), derefter alene. 1703 solgte arvingerne Søbysøgård til Iver Krabbe (en brodersøn). Efter hans død (år ?) var hans enke, Anne Christense Rosenkrands, ejer. Hun måtte imidlertid fravige ejendommen i 1720 “efter dom og exekution”. Årsagen er ikke omtalt i den benyttede kilde. 1722 står kapitain Poul Otto Gamm fra Meklenborg som ejer, og han sælger i 1730 til Friedrich von Holsten, hofmarskal ved det fyrstelige hus i Eutin.
Og med ham begyndte de sagn, som var kendt i min barndom (det var før Arilds tid – næsten!). Dem genfortæller jeg måske en anden gang; men de kan også læses på Lokalarkivet – det er hårrejsende hændelser, der har fundet sted i vort fredelige Nr. Søby.
Friedrich v. Holsten var ugift, og han oprettede i 1745 “Gaard og Gods til et Stamhus for Efterkommerne efter hans Broderdatter Elisabeth Sophie v. Holsten (død 1738)”. Hun havde været gift med Magnus Rosenkrands til Spøttrup, og efter Friedrich v. Holstens død i 1752 blev ældste søn Wulf Sivert Rosenkrands ejer. Han døde 1755, og så kom broderen, major Axel Rosenkrands til Søbysøgård. Skal man tro beretningerne, har han ikke været nogen rar Søbynit Om hans meriter kan også læses i Lokalarkivet Nogen kan måske huske, at “Den kjønne Grete” blev opført som dilettantstykke i slotsgården i 1988, i 200-året for Stavnsbåndets løsning. Den dramatiske historie er netop henlagt til Rosenkrands’ tid på “Gården”.
Men alting får en ende, og majoren døde i 1802. Stamhuset blev ophævet, og gården var nu fri ejendom for afdødes søn Erik Scheel Rosenkrands, som allerede 1804 (eller 05) solgte til kancelliråd Søren Hillerup. I 1820 solgte han til svigersønnen, “Lieutenant i Søetaten, Jens K. D. Wedel” (far til forfatteren af den ældste kilde i denne artikel, E. (W)Vedel). Jens Wedel døde i 1827, og hans enke giftede sig med kammerjunker J. Ph. Rogert Fønss. I 1844 solgte de til Jørgen Konrad de Falsen, som allerede døde 1849. Så overtog søn Enevold de Falsen (død 1867). For disse to er rejst en støtte, som står i haveanlægget ved slottet Deltagere i Lokalarkivets udflugter har ved flere lejligheder nydt godt af Birger Christensens engagerede beretning om slottets og støttens historie.
Ved Enevold de Falsens død tilfaldt gården hans datter og svigersøn, Malvina Cecilie Georgette de Falsen, gift med Fr. H. C. de Falsen, Baron Zytphen-Adeler til Dragsholm ved Kalundborg. – Ringer der en lille klokke hos en og anden ved læsning af navnet “Malvina”? Det leder hen til “Malvinas julehjerter”, som Lokalarkivet igennem en årrække præsenterede ved Adventsmøder. “Vor Malvina” var netop opkaldt efter baronessen. – Søbysøgård var sommerbolig for baronen og baronessen indtil 1908; da døde baronen, og enkebaronessen tog fast ophold på Søbysøgård indtil sin død 1919. Dermed sluttede rækken af adelige ejere af Søbysøgård.
I 1920erne skiftede godset ejer flere gange. 1919: solgt til William Miller-Hansen og Heiberg Jørgensen, København. -1923: godset solgt til Vilhelm Jørgensen, som kom fra Australien. –
1925: godset solgt til Statens Jordlovsudvalg til udstykning til overtagelse 1.5.1926. Ca. 20 husmandsbrug udstykket
Skovene blev solgt til 3 forskellige købere: Skovrider P.M. Leschly købte “Nymarkslund”, Indhegningen” (Kirkeskoven) og “Røjle Skov”. Skovrider Carl Lorentzen købte “Dyrehaven” og “Fangelplantagen. – Ehlers Lorentzen, bror til Carl Lorentzen, købte “Allestedskoven”; den ligger mellem Allested og Ølsted.
Slottet med slotsparken og søen blev solgt til fabrikant Faber i Ryslinge. Hans datter, Inge Reyn Meyer, oprettede husholdningsskole på slottet (1927-1931).
Forpagterboligen, avlsbygninger og resten af landbrugsjorden blev solgt til godsejer Westrup (1928-1931).
1931 blev Hovedparcellen, slottet og søen købt af Justitsministeriet Formål: Oprettelse af et Ungdomsfængsel, en nyskabelse inden for fængselsvæsenet Det begyndte sin virksomhed den 18. september 1933. – Men tiden står ikke stille, heller ikke på Søbysøgård, og i 1973 blev Ungdomsfængslet nedlagt. Det fortsatte en tid som Stats- og Ungdomsfængsel, derefter som Statsfængsel (åbent fængsel).
I december 2014 inviterede fængselsledelsen til Åbent hus for den nye afdeling, som er et lukket fængsel. Den nye lukkede afdeling blev taget i brug 03. januar 2015
Tilbage til spørgsmålet i indledningen: Hvem har ejet Søbysøgård igennem tiderne? Her er de så; det er en lang historie at tænke på, når man en smuk sommerdag lader blikket vandre over søen til Søbysøgård – eller en kold vinteraften fortrylles af det belyste slot, som spejler sig i søen. Men så spænder den også over mindst 516 år.
Aase Reffstrup
Lidt af SøbySøgårds historie
Kilde: Slotte og Herregårde på Fyn og er redigeret af Carsten Jensby
Hovedbygning
Søbysøgårds oprindelige hovedbygning har formentligt bestået af fire bindingsværksfløje, som blev opført i 1559 af daværende ejer Axel Urne.
Slottets nuværende udseende:
Nordfløjen er opført 1641, østfløjen ca. 1710, vestfløjen 1768. Avlsbygninger fra 1911.
Søbysøgård tilhørte mellem 1618 og 1642 den rige danske adelsmand Hans Johansen Lindenov.
Daværende ejer Hans Lindenov opførte i 1641 et grundmuret hus i to etager i renæssancestil.
Omkring 1710 og i 1768 blev hovedbygningen udvidet med to sidefløje, og Søbysøgård er i dag et trefløjet anlæg.
Dette anlæg blev imidlertid revet ned i 1641 af Hans Lindenov, der i stedet lod opføre en enkel grundmuret bygning, der udgør hovedfløjen i det nuværende anlæg. Lindenovs fløj blev opført i renæssancestil af røde mursten i krydsskifte på en sokkel af kampesten. Bygningen er i to etager og opført over hvælvede kældre.
På sydsiden er der en række hvælvinger, som danner en lang gang, mens der mod nord er særskilte hvælvede kælderrum, der oprindeligt rummede økonomirum og borgstue. Huset blev herudover udstyret med vælske gavle, og på nordsiden er der to karnapagtige udbygninger. Midt for sydfacaden blev opført et rundt trappetårn i tre etager.
Over tårnets hovedindgang sad oprindeligt en sandstensplade, der bærer årstallet 1641 samt Hans Johansen Lindenovs og hans hustrus, Lisbeth Sophie Rantzau, våben. Denne er i 2013 placeret på vestfløjens gavl.
Omkring 1710 opførte daværende ejer Ivar Krabbe hovedbygningens østlige fløj. Den nordlige del af fløjen er i to etager, mens den sydlige del kun er i en. Den havde oprindeligt røde mure og takkede gavle.
I 1768 lod daværende ejer Axel Rosenkrantz, vestfløjen opføre og omdannede således hovedbygningen til et trefløjet anlæg. Bygningen er i to etager, men noget smallere end hovedfløjen. Den har hvidkalkede mure og afvalmet tag. Endvidere blev de resterende bygninger restaureret, og en stentavle med Axel Rosenkrantz’ og han hustrus våben blev anbragt over indgangsdøren. Denne befinder sig i 2013 over nordfløjens indgang.
I begyndelsen af 1800-tallet lod daværende ejer Søren Hillerup hovedbygningen ombygge. Han delte den øvre etage i midterfløjen i to lave etager, hvor han indrettede nogle små stuer, hvilket bl.a. betød, at den gamle riddersal forsvandt. Samtidig nedbrød han gavlene og Hans Johansen Lindenovs trappetårn med spir, da det var for dyrt at vedligeholde.
Omkring 1850 lod daværende ejer Enevold de Falsen hovedbygningen ombygge og restaurere. Alle murene blev hvidkalkede, og han opførte et nyt tårn ved vestfløjen. Hovedbygningen er siden blevet restaureret og indrettet til fængsel i 1931 ved arkitekt Thorvald Andersen. Den anvendes nu til undervisningslokaler, bibliotek og kontorer.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger:
Daværende ejer Christian Urne og hans hustru Anne Sophie Iversdatter Krabbe lod i 1664 opføre en ny avlsladegård. Det trelængede anlæg åbnede sig mod hovedbygningen mod nord og stod helt frem til 1910, hvor det nedbrændte. Nye avlsbygninger blev opført i 1911 på samme sted som tidligere.
Til Søbysøgård hører herudover funktionærbygninger i gule sten og et gartneri.
Fredningsstatus 2013: Ingen af ovennævnte bygninger er fredede.
Dyreholdet bestod i ca. år 1900 af: 124 køer, 64 kalve, 9 tyre, 24 heste, 11 føl, 19 får. Der blev solgt ca. 226 svin om året.
Folkehold: 1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 5 karle, 5 piger, 8 daglejere, 2 ekstra daglejere under høsten.
