Nørre Søby Brugsforening

1. Begyndelsen

D. 2.marts 1892 blev der blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri afholdt et møde om oprettelse af en forbrugsforening. Mødet var godt besøgt, og der var en positiv stemning for oprettelsen af en forbrugsforening.
Da anlægget skulle være så billigt som muligt, blev det foreslået, at udleveringen skulle ske fra en tilbygning til mejeriet (nuværende Odensevej 47) ud mod landevejen - og at uddeler blev mejeristen. En ulempe herved var jo, at mejeristen først og fremmest skulle passe mejeriet. Men med et forslag om at placere udleveringstiden fra 1 til 9 eftermiddag (13 - 21) mente man at have løst problemet.

Der blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen og til at udarbejde vedtægter.

D. 8. marts 1892 blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor næsten alle mejeriets interessenter samt en del af sognets øvrige beboere var til stede. Efter en lang og skarp debat, hvor der især var modstand mod lokaler i en tilbygning til mejeriet og mod den ”skæve” åbningstid, blev følgende vedtaget:

  • Udvalgets forslag til vedtægter
  • At bygge 6 alen til mejeriet ud mod landevejen. Udbygningen indrettes til udsalgs- og varelokaler

48 medlemmer tegnede aktier i foreningen for i alt 770 kr.

Her kan du se en komprimeret beskrivelse af tilblivelsesforløbet. De enkelte punkter uddybes længere nede i opslaget.

Brugsforeningen

Møde om oprettelse af en forbrugsforening blandt andelshaverne i Nørre Søby Mejeri
Der afholdes stiftende generalforsamling. Vedtægterne vedtages, og det vedtages, at bygge udsalgs- og varelokaler som en tilbygning til mejeriet. Bestyrelsen bliver udvalgets 5 medlemmer.
Der afholdes en ny generalforsamling. Man vil fortsætte med foreningen, men ophæver beslutningen om at bygge til mejeriet. Bestyrelsen udvides med to medlemmer.
Der er skaffet jord på Røjlevej, skråt over for møllen. Bestyrelsen accepterer forslag til samlet entreprise på 1.580 kr. Der ansættes en udleverer/uddeler, Anna Marie Nielsen, til 225 kr om året
Det økonomiske bringes i orden med aftale om lån af 3.000 kr
Et bestyrelsesmøde skaffer yderligere lån på 1.000 kr
Fragtkørslen til og fra foreningen besluttes. Det besluttes, hvilke handlende, der skal levere til foreningen
Udsalget fra foreningens butik begyndes
Bestyrelsen gennemgår og godkender bygningen. Håndværkerne kan få deres tilgodehavender.

Vedtægter 1930

Udgaven her er fra 1930, men indeholder den oprindelige tekst som vedtaget i 1892 med en enkelt tilføjelse fra 1930 om behandlingen af uoverensstemmelser mellem et medlem og bestyrelsen, hvis man ikke kan nå frem til en mindelig ordning. Behandlingen kan ikke ske ved en domstol, men alene ved den af brugsforeningerne oprettede voldgift, hvor afgørelsen er endelig.

Der er en bestemmelse om at medlemmer, der ikke fyldt 25 år, ikke har stemmeret på generalforsamlingerne. Bestemmelsen opretholdes altså i 1930, selv om myndighedsalderen fra 1922 er 21 år.

Myndighedsalder i Danmark
Fra 1834            25 år
Fra 1922            21 år
Fra 1969            20 år
Fra 1976            18 år

En lille praktisk bestemmelse: Uddeling skal helst ske mod kontant; der kan dog ydes medlemmer kredit på op til 2/3 af deres indskud, men ikke over en måned.

Der blev valgt en bestyrelse, der bestod af udvalgets medlemmer:

  • Lærer J. Prüsz (næstformand)
  • Gårdejer R. Rasmussen
  • Gårdejer Henrik Hansen
  • Husmand J. Fr. Larsen
  • Gårdejer J. Hansen (formand)

D. 30. marts 1892 afholdes der så en ny generalforsamling. Man vedtog at fortsætte med foreningen, og beslutningen om at bygge til mejeriet ophæves. Bestyrelsen udvides med to medlemmer:

  • Gårdejer Niels Mathiasen
  • Gårdejer Hans J. Hansen

Bestyrelsen får til opgave at købe jord og bygge de til foreningen nødvendige lokaler - og på foreningens vegne at skaffe de nødvendige penge hertil.

Efter en del forespørgsler ender det med, at Henrik Hansen afstår et areal på 12.000 kvadratalen (ca. 4725 m2) til en pris af 400 kr beliggende på Røjlevej (dengang Røjlegyden) skråt over for møllen.
Foreningen får aftaler med murer Johan Rasmussen, Allested Mark, om udarbejdelse af tegning og overslag. Der træffes aftaler om grus, kalk og mursten til murerarbejdet.

Foreningen ansætter sin første uddeler/udleverer, Anna Marie Nielsen, der her ses foran den nye brugsforening på Røjlevej.

Anna Marie Nielsen foran den nyopførte brugsforening
  • Hun antages for et år ad gangen med ¼ års opsigelse fra begge sider
  • Butikken skal holdes åben i de tidsrum, bestyrelsen beslutter
  • Lokalerne skal holdes vel rengjorte, og lys og ild skal omgås med forsigtighed
  • Foreningens varer skal behandles med den største renlighed og orden
  • Uddeleren skal holde sig selv med det til husholdningen vedrørende
  • Der skal stilles en kaution på 1500 kr som sikkerhed for varer og kontanter
  • Der tilstås 50 kr til ildebrændsel. Det er uddelerens pligt at holde udsalgslokalet opvarmet efter bestyrelsens bestemmelser
  • Uddeleren fører det daglige regnskab, der skal føres nøjagtigt og med let læselige tal
  • Foreningen leverer den nødvendige belysning
  • Bestyrelsen forbeholder sig ret til at benytte et værelse til sine møder

På bestyrelsesmødet d. 23. april 1892 vedtages at acceptere et forslag til samlet entreprise fra tømrer Rasmus Pedersen, Nørre Søby, til 1.580 kr.  - billigste tilbud.
En anden vigtig beslutning på mødet var uddelerens løn. Man enedes om 225 kr pr. år. Som nævnt ovenfor 50 kr. til brændsel og fri belysning. Der tilstås endvidere 1% i svind.

På bestyrelsesmødet d. 24. maj 1892 bringes det økonomiske på plads:

  • Tømrer Rasmus Nielsen (fra sognet) låner foreningen 2.000 kr.
  • Gårdejer Niels Mathiasen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.
  • Gårdejer Rasmus Rasmussen (bestyrelsen) låner foreningen 500 kr.

De 3.000 kr skønnes at være tilstrækkeligt til at gennemføre byggeriet. Pengene modtages til den kommende juni termin og forrentes med 4% p.a. fra den dag, de modtages.

På et bestyrelsesmøde d. 18. juni er byggebudgettet igen på dagsordenen. De 3.000 kr er ikke helt nok, og fra bestyrelsen bidrager Gårdejerne Henrik Hansen og Niels Mathiasen hver med et lån på 500 kr.

Der afholdes ny generalforsamling d. 28. juni 1892. Her blev fragtkørslen tilstået boelsmand Lars Rasmussen, Nørre Søby Mark, for 37 øre pr. 100 pund. Foreningen får valgt to revisorer.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde vedtoges, hvilke handlende, der skulle levere kolonial, vin, tobak, isenkram, reb, manufaktur, brændevin, glas og porcelæn.

Den 12. juli 1892 begyndes udsalget fra foreningens butik.

På bestyrelsesmødet d. 2. august 1892 tages bygningen i øjesyn. Den godkendes, og formanden bemyndiges til at udbetale håndværkerne deres tilgodehavender.

Nørre Søby Brugsforening er en realitet og fungerer nu fra 1892 til den endeligt må lukke 30. november 2010.

Med driften følger også pligten til skatteafregning. Vi har Brugsens første skattekvitteringsbog.

Den første post er fra april 1893.

I de 118 år Brugsen eksisterede i Nørre Søby, nåede den at have 15 uddelere:

Uddelere Brugsen

1. uddeler. Maj/juni 1892 - 1896
1.1.1896 - 1.5.1898
1.5.1898 - 1.5.1900
1.5.1900 - 1.1.1901
1.1.1901 - 1.5.1907
1.5.1907 - 1.5.1942
1.5.1942 - til sin død 16.2.1948
Overtager efter mandens død 16.2.1948 - 1.10.1948
1.10.1948 - 1.4.1984
1.4.1984 - 1.7.1996
1.7.1996 - 14.12.1998
2007 - 2009
Sidste uddeler. 2009 - 30.11.2010

Nørre Søby Brugsforening – 5

Billedet øverst på siden er fra omkring 1961.
Brugsens medlemmer havde en kontrabog, hvor medlemmernes køb af varer blev skrevet op. Den var medlemmets bevis for varekøb og for kontrol, når dividenden (medlemsbonus) skulle udbetales. Arkivet har nogle kontrabøger. Her er gårdmand Rasmus Madsens (gårdmand på Lindely) kontrabog fra 1940.

I telefonbogen fra 1935 for Nørre Søby er der 150 abonnenter - og ganske rigtigt: Brugsen har telefonnummer 26.
Se listen her (åbner i nyt vindue/nyt faneblad)

Og hvad købte man så? Her er kontrabogens første side (Rasmus Madsens kontrabog fra 1926).

Priserne er anført i øre - det var andre tider.

1 Kontrabog
Papir
1 Æ Zebra
2 kg Farin
2 kg Soda
Hjortsal
Natron
Sukat
2 kg Melis
(*) 1 kg Marz??
1/4 kg Kaffe
1 Slikpind
2 kg Soda
1 Almanak
(**) 30 ??????
1/4 kg Uldgarn
6 Penne
1/4 kg Sagogr.
1 pk. Rosiner
Bolsjer
50
35
40
96
12
05
10
50
104
166
128
10
24
32
60
250
18
13
65
05

Det stemmer fint med, hvad vi tidligere har berettet om Rasmus Madsen som en meget skrivende person, at der købt både papir og penne (altså stålpenne til et penneskaft). Læs mere om Rasmus Madsen - søg på navnet i søgefeltet øverst til højre.
1 Æ Zebra er en æske Zebra ovnsværte. Se billedet herunder af en reklame fra Samvirke 1938. Kakkelovne og komfur skulle jo være pæne.

"Hjortsal" er nok hjortetaksalt til bagning. Det er også købt sammen med natron.
(*): Svært at læse- Marz??
Her er stedet i forstørret udgave:

(**): 30 ????? - ja hvad?

Her kommer første side fra Rasmus Madsens kontrabog 1940

1 Kontrabog
2 kg Melis
1 kg 33 (*)
1 kg Melis
100 g isvafler
½ kg Kaffe
1 Varmdunk
1 kg Sæbe
1 kg Soda
1 Nap
1 Persil
Blaaelse
4 l petroleum
1 p Tændstikker
1 kg Melis
1 kg 33
Gær
Bolsjer
1 Ata
60
92
126
46
18
210
290
90
17
85
95
12
92
22
46
126
05
10
25

En ny kontrabog har altid anskaffelsen af selve bogen som det første - 60 øre kostede den.

Der er en vare med en (*). Den kender jeg ikke.
Ellers er mange af varerne de samme som vi bruger i dag.
(*):  "1 kg 33" ved jeg dog ikke hvad er. Er der nogen, der kan hjælpe? Skriv gerne i kommentarfeltet nederst på siden. Det er købt en gang mere på samme side - også denne gang sammen med 1 kg melis.
Her er teksten i forstørret udgave:

Der er købt en række rengøringsmidler. Sæbe, soda, persil, blåelse - og Nap.
"1 Nap" er ikke et nap i kinden eller bagi. Nap er Brugsens mærke af sæbespåner. - vist i en reklame fra Brugsforeningsbladet (Samvirke fra 1945) nedenfor.
Blåelse (eller blånelse) blev brugt til hvid (koge)vask. Det fjernede det gullige anstrøg, som vasketøjet kunne få, og gav det et mere hvidt, lysende udseende.

Der har også været plads til lidt lækkert: isvafler og bolsjer

Den sidste post, Ata, er et skurepulver.

Uddeleren førte en Andelsbog, hvor medlemmernes årlige køb blev noteret, og deres dividende udregnet. Her har vi siden for skomager Hans Jørgen Pedersen - en person, vi tidligere har omtalt her

Hans Jørgen Pedersen havde en andel på 10 kr, der gav et fast beløb på 50 øre til dividenden.

Årets indkøb ("Beløb for Varer") varierer selvfølgelig, men der bliver også brugt forskellige procentsatser til udregning af "% af varer". Procentsatsen bestemtes af generalforsamlingen, når årets resultat var kendt. Men den står altså ikke særskilt anført her. Udbytte-procenterne har i perioden 1905 - 1925 varieret mellem 7% og 13%.

Kontrabogen var ikke kun til regnskab. Bogens sider var adskilt med lyserøde ark med reklamer. Her har du en oversigt over reklamerne for FDB's produkter i 1940 fra Rasmus Madsens kontrabog. Der er overaskende mange reklamer for tobaksprodukter (set med nutidens øjne).

BilledShow

Klik på x'et øverst til højre på det første billede, der vises efter klik på et af de små billeder. Vælg de to skrå pile for store billeder ELLER vælg de 4 skrå pile for fuldskærmsvisning. Step igennem billederne med ">" eller "<" til venstre eller højre på skærmen - eller vælg et billede fra striben øverst i skærmen

Kirkesøvej 10

Om Kirkesøvej 10s historie har vi:

ÅrstalEjerBegivenhed/kommentar
1858Skræddermester P. Weile, Odense, som befuldmægtiget for R. RasmussenSalg af ejendommen
1858Iver LarsenIver Larsen køber ejendommen
1885Lars Christian IversenLars Christian Iversen er søn af Iver Larsen
1920Johanne Margrethe Iversen, f. Jacobsen EngmoseJohanne Margrethe Iversen er Lars Christian Iversens enke
1928Hans Christoffer Hedelund MadsenHans Christoffer Hedelund Madsen er gartner
1986Leif Ellegaard Jensen
1992BRF-Kredit A/S
1992Nuværende ejer

Ejendommen blev efter Hedelund Madsens overtagelse drevet som gartneri. Den omfattede da også Kirkesøvej 10a og Kirkesøvej 12 samt arealet ned mod kirken, hvor den nye del af kirkegården er anlagt.
På billedet her fra 1939 kan man se det ganske store jordtilliggende og det store drivhusareal. Det er Kirkesøvej i billedets bund og stien rundt om kirkegården øverst til venstre i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1951. Husene på Rosenvej er bygget, og man kan se sportspladsen øverst i billedet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

4 luftfoto fra 1956.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Og endelig et luftfoto fra 1959. Det er sikkert Hedelund Madsen, der ligger på knæ i sin afgrøde og fru Johanne, der kigger op på fotoflyet. Øverst til højre i billedet - husk, at du kan forstørre billedet ved at klikke på det.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Ejendommen er endnu stråtækt, og det er den også på dette billede fra ????

To billeder fra 1999. Ejendommen har fået hårdt tag.

Til sidst et billede fra 2020.

Odensevej 40

Vi har tidligere bragt en omtale af Odensevej 40 i et opslag om købmænd i Nørre Søby. Du kan se det her.

Vi har gravet lidt i gemmerne og kan nu supplere med lidt flere billeder - både egne og fra nettet.

Niels Christian Hansen bygger ejendommen i 1906 og åbner samme år en købmandsforretning her. Den driver han indtil 1923, hvor han sælger til Henrik Emil Sørensen.

Billedet herunder er fra ca. 1923.

Henrik Emil Sørensen med kone og børn foran Odensevej 40

Vi har et billede af forretningen fra ca. 1924.

Og et postkort med motiv fra Nørre Søby fra 1927

Forretningen i 1930

Et oliemaleri fra 1930'erne - malet af Ancher Høtoft.
Hvis det virker forvirrende med bevoksningen foran, så skyldes det, at indtil omkring 1950 endte Røjlevej i en trekant, hvor den går ud i Odensevej. Det er trekantens bevoksning, der ses på maleriet. Du kan se bevoksningen og træerne i venstre side af postkortet fra 1927. Se vores artikel om trekanter i Nørre Søby.

Forretningen i 1940.

I 1951 sælger Henrik Emil Sørensen til Hans Helge Jensen, der driver forretningen frem til 1955. Her sælger han til Johannes Grønnegaard Christensen, hvis kone, Betty Christensen driver forretningen, indtil den lukker i i 1984.

Tre luftfoto fra Sylvest Jensen, Det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling. Det første fra 1954, de to næste fra 1959.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra 1975. Forretningen har fået to store vinduer ud til Odensevej.

Endelig to billeder efter at forretningen er lukket - fra 1997 og 2012.

Nr. Søby Bageri

Dette er den første i en serie omkring virksomheder i Nr. Søby; Vi starter med Nr. Søby Bageri, som lå på adressen; Røjlevej 3.

Knud Reffstrup var fotograf på dette som blev taget i feb. 1989. (Der vil være personer på billeder i serien, som ikke vil blive navngivet, men navnene forefindes på Arkivet.(GDPR)).

 

Et par billeder fra butikken.

Billeder fra selve bageriet.

Skulle dette have vakt din interesse, kan du altid komme på arkivet og få mere viden omkring bageriet på Røjlevej 3.

Odensevej 45

Odensevej 45 vil af ældre søbynitter måske være kendt som "Abehuset". Forklaringen herpå er, at en af beboerne på et tidspunkt i sidste halvdel af 1940'erne havde en abe som husdyr.

Om ejerforholdene ved vi følgende:

ÅrstalEjerBemærkninger
Lars Jensen
1856Niels PedersenNiels Pedersen var snedker
1897Jens Peder Christian PedersenJens Peder Christian Pedersen er Niels Pedersens søn
1907Hans Christian RasmussenHans Christian Rasmussen var landpost
1915Christen JensenChristen Jensen var tækkemand
1918Mette Kirstine JensenMette Kirstine Jensen er enke efter Christen Jensen, der dør i 1917
1918Hans Christian Jacobsen
1927Peder Nielsen
1942Jacob Seltz Johansen
1946Martinus Christian Schou NielsenMartinus Christian Schou Nielsen er plejesøn af Jacob Seltz Johansen.
Det er Martinus Christian Schou Nielsen der havde aben.
1952Christian P. Hansen
1992Sanne Radoor og Jan Jæger
1996Jørgen Skjerning Hansen og Mary Louise McGrath
2019Nuværende ejer

 


Luftfoto 1939

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959 - 3 stk.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1961

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1972-1973

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989 - 2 stk.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto ca. 2017

Foto: Birgit W. Rasmussen

Odensevej 14

Hvis vi i stedet for Odensevej 14 siger Klubben eller ishuset, er der nok mange flere, der kan genkalde sig noget fra denne adresse.

Her følger, hvad arkivet ved om ejerne på stedet - og lidt om bygningens historie.

ÅrstalEjerBegivenhed/Kommentar
1901Peder HansenUvist, om det er ham, der har bygget huset
1906Søren Henrik ChristensenSøren Henrik Christensen er præstegårdsforpagter
1918Ane Marie MortensenAne Marie Mortensen er Søren Henrik Christensens enke, og overtager, da han dør i 1918
1943Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen er datter af Søren Henrik Christensen og Ane Marie Mortensen
1931Elna Olivia ChristensenElna Olivia Christensen får datteren Ruth i sit første ægteskab. Ruth får senere efternavnet Knudsen fra Elna Olivia Christensens 2. ægteskab
1956Elna Olivia ChristensenIshuset åbner
1958Elna Olivia Christensen dør
1959Christian JespersenGift med Ingeborg Johansen.
1974Christian Jespersen dørIngeborg fortsætter med ishuset og klubben
1989Klubben og ishuset lukker.
1992Søren Lund Larsen og Hanne Madsen
2015Nuværende ejere

 


Billede fra omkring 1912. Det er muligvis Elna O. Knudsen (f. Christensen), der står ved huset. Huset er siden forlænget med et fag vinduer, og der er ændret på skorstenene, men vi er ret sikre på, at det er det samme hus.


Luftfoto 1954

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

To luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Billede fra 1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset.

1. april 1956. Elna O. Knudsen åbner ishuset

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.
Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra sidste halvdel af 1980'erne


Ingeborg Jespersen i ishuset. 1989

Ingeborg Jespersen i ishuset

Foto fra 2012

Foto 2012

Champignondyrkning – 3

Del 3 af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Virksomhedens vilkår, vækst og afvikling.

Billedet i toppen viser den gamle, kulfyrede dampgenerator på vej væk.


Champignonerne blev plukket i kartonbakker, som først skulle foldes, så fyldes og siden skulle alle kontrolvejes. Vi plukkede i bakker med 500 g i hver. Champignon kan være små og faste eller større og løsere, så det var ikke altid let at ramme vægten præcist ved plukningen. Den sidste del af plukningen, afvejning og pakning var morgenarbejde; høsten skulle være klar til at blive kørt ud ved 7-tiden om morgenen. De blev afsat gennem forskellige kanaler. Den store portion blev solgt på GASA (Gartnernes Salgsauktion) i Odense, hvor virksomheder og grønthandlere købte varer. En del blev afsat direkte til grønthandlere i Odense, og endelig brugte Knud Reffstrup en del tid på at køre rundt i Odenses forstæder og sælge ved villadørene. Det var på den tid, at Conrad og Axel var TV-kokke, og det blev OK at bruge friske champignon og RIGELIGT med smør.

Conrad og Axel

Virksomheden udviklede sig over tid. Det startede med 2 væksthuse og fermenteringen. Dampgeneratoren var brænde- eller kulfyret. Hurtigt kom der endnu et væksthus, der blev lavet en overdækket komposteringslade og anskaffet en blandemaskine til gødningen. Dampgeneratoren blev oliefyret, og der blev bygget et pænt stort kølerum i en eksisterende tilbygning til stuehusets vestende, så afgrøden kunne gemmes et par dage - også i varme sommerdage. De to sønner voksede til og deltog stadig oftere i produktionen, men altid først efter, at der var lavet lektier!

3 væksthuse - omkring 1959
Den oliefyrede dampgenerator
Gødningsladen under opførelse
Den nye bil - en Borgward Isabella foran gødningsladen

Det blev efterhånden sværere og sværere vilkår for denne type produktion - familiebruget. Andre champignongartnere valgte at udvide til stordrift og mekanisere produktionen for at forblive konkurrencedygtige - også i forhold til champignon fra fx Polen, men det var der ikke mulighed for eller lyst til i Nørre Søby, selv om der faktisk var lavet tegninger til en fordobling af væksthusarealet, så omkring 1970 blev produktionen indstillet, og Knud og Aase Reffstrup kunne bruge deres kontor- og sproguddannelser i job i administrationen på det nye Odense Universitet - nu SDU, Syddansk Universitet. Her blev de resten af deres aktive arbejdsliv.


Det var sidste del af beretningen om champignongartneriet på Kirkesøvej 9. Beretningen findes som dokument på lokalarkivet, hvor den kan læses. Dokumentet indeholder nogle billeder, der ikke er medtaget her.

Champignondyrkning – 2

Her følger del 2 om champignongartneriet på Kirkesøvej 9.

Billedet i toppen er fra omkring 1965 og viser kompostering af hestegødningen. Fra venstre: Jørgen Sørensen, Aase Reffstrup, Knud Reffstrup.


Fra 1958 vendte Aase og Knud Reffstrup tilbage til Danmark og begyndte selvstændig champignonproduktion i Nørre Søby, som de fortsatte frem til omkring 1970, hvor de overgik til anden beskæftigelse.

Nogle af de kommende billeder giver nok først mening, hvis jeg ridser produktionsgangen op. Det var en ganske intensiv produktionsgang m.h.t. arbejdskraft, så en familie på 4: far, mor (der også skulle passe hus og familie) og to drenge på 10 og 8 år (i 1958) krævede arbejdskraft udefra. Her fik Aase og Knud uvurderlig hjælp - og et langvarigt venskab - med Jørgen og Birgit Sørensen fra Kirkeløkken i Nørre Søby. Jørgen var fast arbejdskraft til den grove del, og Birgit hjalp især, når der for alvor skulle plukkes champignon.

Oktober 1958. Rejsegilde

Oktober 1958, rejsegilde på de første to væksthuse og fermenteringen. På stilladset håndværkerne og de to drenge, Torsten og Knud Ole. Stående foran fra venstre: Aase Reffstrup, Mary Reffstrup (Knud Reffstrups mor), Dora Mikkelsen (Aase Reffstrups mor) og Agnes Hasselmann (Doras søster)

De to første væksthuse og fermenteringen

Dyrkningsprocessen

Hele processen begyndte med, at der kom en lastbil med høje sider fyldt med hestegødning. Det blev læsset af på cementen foran væksthusene. Så blev gødningen sat op i en pæn stak, og i denne proces blev den vandet og tilført en lille mængde ammoniumsulfat (svovlsur ammoniak) og gips. Det var ikke det mest behagelige arbejde, for det var jo animalsk gødning, der lugtede og svinede, som sådan noget nu engang gør. Stakken tog hurtigt varme, den blev sat om - med håndkraft! - et par gange, så den blev mere homogen, og fugtigheden blev reguleret. Når den rette komposteringsgrad var nået, blev komposten pakket i flade trækasser, ca. 90 x 60 cm og ca. 25 cm høje. Der var en lille stolpe i hvert hjørne.

Gødningsstak og dyrkningskasser på cementen foran væksthusene
Dyrkningskasser

Kasserne blev stablet op som vist med lidt luft imellem i det lille rum, der kaldtes fermenteringen. Her blev der sat godt med varme på (væggene var næsten dækkede af tykke varmerør) og tilført damp fra en dampgenerator, så temperaturen i komposten kom op på 65-70 °C. Det sikrede en så godt som steril kompost til at starte champignonerne i. Når temperaturen efter det ønskede maksimum var faldet til godt håndvarm, blev kasserne podet med champignonmycelium. Det ankom i nogle tykvæggede rør af hvedekerner og/eller hakket halm, hvor myceliet havde vokset under sterile og kontrollerede forhold. Rørene blev brækket i passende stumper og med håndkraft arbejdet ind i kasserne med vores kompost. På dette tidspunkt var ethvert spor af gødningslugt væk. Komposten havde en fin og behagelig duft og en meget god og sprød konsistens. Podningen skete i fermenteringsrummet, der var uden vinduer, med meget lidt plads og i en temperatur omkring 30 °C, hvor kasserne tilmed var stablet i omkring 2 meters højde - vi havde IKKE brug for varmt tøj til det arbejde.

Marts 1959. Den brænde- og kulfyrede dampgenerator foran fermenteringen
Dyrkningskasser i væksthus

Myceliet fik nu fred til at gro ud i komposten, og når der var fyldt med fine hvide mycelietråde på overfladen, skulle kasserne ind i væksthusene. Her blev de stablet op som vist ovenfor og dækket med en tilpas fugtig blanding af grus og spagnum. Stablemåden på nogle cementblokke og stativer (stiger) for enderne sikrede god plads til at plukke på kasserne, men krævede jo også mere plads, så bl.a. derfor er væksthusene omtrent dobbelt så store som fermenteringshuset, men også energiforbruget bliver mindre jo mindre rum, der skal opvarmes. Spagnummen kom i store, hårdt pressede baller, der skulle findeles, vandes op og blandes med grus. I væksthusene var der også mørke, og temperaturen blev holdt omkring 17 °C - det kunne godt knibe i perioder om sommeren, for med den højere temperatur voksede champignonerne rasende hurtigt og blev af dårligere kvalitet. Væksten skete i bølger - vi brugte udtrykket ”bræk”. Første og andet bræk var de bedste, både hvad angik mængde og kvalitet. Myceliet holdt en lille pause inden 2. bræk. Det gentog sig i 3. bræk, men derpå blev husene tømt og grundigt rengjort. I det hele taget var der stor fokus på renligheden, så der ikke kom sygdom i kulturen. Af den grund blev den brugte kompost også kørt væk, selv om den var fremragende til jordforbedring i haven. Men vi kunne ikke tillade ”vildtvoksende” svampe som mulig smittekilde så tæt på kulturen. Mens der blev plukket, blev en ny gang kompost sat i gang, så der var kontinuerlig drift.

Juli 1959. Knud Reffstrup i gang med en af de utallige spulinger og fejninger af cementen foran væksthusene. Torsten Reffstrup er med.
Juli 1959. Vand og højsommer. Torsten og Knud Ole nyder det.

 

Det var del 2 af beretningen. I næste del får vi beskrevet dyrkningsprocessen færdig og følger virksomheden frem til omkring 1970, hvor den ophører.

Røjlevej 2 – Sadelmagerhuset

Røjlevej 2, Sadelmagerhuset, ligger på den grund, hvor fæstegård nr. 10 har ligget. Det nuværende Røjlevej 4 er fæstegård nr. 9. Nr. 9 bliver på et tidspunkt sammenlagt med fæstegård nr. 10, der nedrives, og Sadelmagerhuset bygges. Navnet stammer fra Knud Larsen, der var sadelmager og som boede i huset fra 1898 til 1946.
Vi ved dette om ejerrækken:

ÅrstalEjerKommentar
Begivenhed
før 1884Hans HansenDer var flere med navn Hans Hansen - uvist hvem af dem, der boede her
1884O. J. KnipschildO. J. Knipschild, forpagter på Søby Søgård, boede her ikke selv
1896Hans Christian Danielsen
1898Knud LarsenKnud Larsen var sadelmager. Han dør i 1946
1946Alma Hedvig SørensenAlma Hedvig Sørensen er datter af Knud Larsen
1946Svend Olsen
1954Rasmus Andersen
1954Hans Kristian Pedersen
1978Kaj Hansen
1980Bodil Elisabeth HansenBodil Elisabeth Hansen boede her til 1985
1986 - 1998Bodil Elisabeth Hansen1986 - 1987: Huset står tomt
1988 - 1998: Udlejet
1998Ricky Dræby Vett og Mette Vett-Larsen
2003Nuværende ejer


Luftfoto fra 1939. Røjlevej 2 i øverste venstre hjørne

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1951

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954. De grønne notater er information til tegnerne, de håndkolorerede billederne.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra nord mod syd.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956. Taget fra sydøst mod nordvest.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1956

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1959

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 1980

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto 2007

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Foto fra 2017. Fotograf: Birgit W. Rasmussen