Carl Nielsens barndomshjem

Den 18. september 2018 kunne man i Fyens Stiftstidende læse
(Klik her for Link til artikel i Fyens Stiftstidende – abonnenter kan læse hele artiklen):

Med udgangspunkt i komponisten Carl Nielsens værdier, skal den kommende masterplan sikre, at Nr. Lyndelse og Nr. Søby bliver bedre forbundet af grønne oaser og stisystem.

Masterplanen opererer med opgraderinger af bymidterne i Nørre Lyndelse og i Nørre Søby, med sammenbinding af området med grønne forbindelser og oaser – og endelig det vigtigste i denne sammenhæng: En synliggørelse af kulturarven, hvor Carl Nielsens barndomshjem spiller en central rolle.

Om barndomshjemmet hedder det i avisens omtale af planen:

Udvidelse af faciliteterne, så der er plads til flere.
Omlægning af museets ankomstområde, så det bliver lettere at finde.
Ankomstområdet skal forskønnes.
Området bagved skal åbnes op.
Der skal opføres en pavillon, som kan skabe plads til undervisning, arrangementer mm.

Lokalarkivet har et stort materiale om Carl Nielsen og barndomshjemmet. I arkivets årsskrift for 2006 omtales barndomshjemmet i anledning af 50-året for museets indvielse og 10-året for vennekredsens oprettelse.

Du kan læse årsskriftet her (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Billedet fra årsskriftets forside
Billedet fra årsskriftets bagside


I årsskriftet findes en henvisning til en artikel i Fyens Stiftstidende fra d. 30. marts 1987. Den kan du se her (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Bringes med tilladelse fra Fyens Stiftstidende

Nørre Søby Kirke – 2

Hvis du virkelig vil til bunds i alle detaljer omkring kirken, så har Nationalmuseet en grundig gennemgang af den restaurerede kirke.
Linket nedenfor henviser til Nationalmuseets Danmarks Kirker (Åbner i nyt vindue/ny fane), hvor de fleste af Danmarks kirker efterhånden præsenteres.
Der er en lang række meget flotte billeder af Nørre Søby kirkes inventar og bygningsdele taget i 2016.
En række ord (fagtermer)  kan slås op i ordbogen. (Åbner i nyet vindue/ny fane)
Læs gennemgangen her (Åbner i nyet vindue/ny fane)

Se også den tidligere bragte:  Claus Oldenburgs gennemgang af kirken

Trekanterne

Gamle søbynitter husker den første: Et trekantet anlæg der lå, hvor Røjlevej nu går af fra Odensevej. Billederne beskriver bedre end ord, hvordan det så ud. Hvornår det er anlagt, ved jeg ikke; men på det øverste billede ser det meget nyt ud.

Billedet har arkivet fået af Ella Mikkelsen (f. Sørensen), som fortalte, at den gamle smed Hans J. Hansen passede det. Han døde i 1927. Købmand Sørensen med familie kom hertil i 1923, så mit gæt er: omkring 1920, bedømt efter planternes størrelse.
De to følgende billeder er fra postkort – formentlig fra sidst i 1920’erne.

Læs mere

Fastelavn og karneval

I snart mange år har forsamlingshuset inviteret børnene (gerne med ledsager) til at slå katten af tønden.  I år er det søndag den 11. februar, og der er 3 tønder – gode muligheder for at blive Kattekonge og –dronning!

Fastelavnsfest i Nørre Søby Forsamlingshus 5. februar 1989

I 1994 ønskede vores daværende præst, Folmer Johansen de udklædte børn velkommen i kirken, inden de gik i forsamlingshuset.

Læs mere

Tilblivelsen af Søbysøgård Sø (Folkeminde)

I Fynske Folkeminder, 1945; samlede af Niels Rasmussen, Søkilde i Fleninge kan man læse:

Søen ved Nørre Søby. Der hvor denne skjønne Sø nu er, laa tilforn en stor Gaard, der var beboet af en rig Frue. Høiere oppe paa Bakken laa et lille Huus, hvor der boede en fattig Enke. Engang kom der en gammel Kone til Fruen og bad om Husly om Natten, men den stolte Frue drev hende bort, med de Ord: “Der henne i Hytten kan du faa Husly; Jeg har ikke Plads for saadanne Landløbere”. Den Fremmede fik Plads hos den fattige Enke, der ovenikjøbet lod hende ligge i sin egen Seng, og tog selv med sine Døttre Plads paa Loftet.
Om Morgenen da hun vilde gaae derfra bød den fremmede gamle Kone Farvel, med de Ord: “Ja Vorherre lønne Eder for Eders Godhed imod mig, jeg har Intet at betale med, men hvad du foretager dig idag skal lykkes.” Enken lagde ingen Vægt paa Konens Ønske, hvorfor hun vilde maale et lille Stykke Lærred, hvoraf hun agtede at sy en Særk til en af sine Døttre. men Enken blev ved at maale, saa hele Stuen blev fuld, hun gik udenfor, og maalte fremdeles, saa Huset blev ganske skjult af Lærred og naaede først Enden da Solen gik ned. Herved kom den fattige Enke i en saadan Velstand at hun kunde kjøbe sig en Herregaard.
Men da den rige Frue saa dette fortrød hun at hun havde jaget den Fremmede bort, hun sendte Bud efter hende og bad hende komme tilbage, som hun ogsaa gjorde. Hun fik en prægtig Seng at ligge i og et meget fiint Værelse.
Om Morgenen gav hun ligeledes Fruen det Ønske, at det første hun foretog sig skulde lykkes. Fruen vidste intet bedre, end at tælle sine Penge, men i det samme paakom der hende en naturlig Trang, hvorfor hun satte sig paa Trappen, for hurtig at komme ind til Pengene, men hun blev ved med hvad hun engang havde begyndt, og snart flød hele Gaarden af den store Masse Vand der kom fra Fruen, og inden Aften var der ikke mere Spor af Gaarden men en dyb Sø paa Stedet.

Snerydning

Snerydning / Snekastning

Hvad er det?  De senere år har der ikke været så meget brug for den disciplin – og når det har været påkrævet, er det noget kommunen tager sig af.  Det var det også i sognerådenes tid.  En snefoged blev udpeget, og han skulle indkalde snekastningspligtige til at varetage snerydningen indenfor det udpegede område, de offentlige veje. Han fik lister over de snekastningspligtige i sognet .  Loven om snerydningspligt er fra 13. april 1938.

Hvordan det er grebet an i Nørre Søby, kan man sikkert læse i sognerådets forhandlingsprotokoller – de befinder sig på Rigsarkivets Odense-afdeling (det gamle Landsarkiv i Jernbanegade), så det må vente lidt.  Men arkivet har fået en lille protokol, som fortæller om ”Nr. Søby Marks Sneplovforening”; den kom til os for flere år siden, og Bernhard Nielsen kunne fortælle meget mere om denne forening. Se Beskrivelse og foreningens regnskab. Det var det gæve folk på marken, som tog sagen i egen hånd – sluttede sig sammen og fik bygget en sneplov til de små veje derude. Formedelst 145 kr. – vi befinder os omkring 1930, og krisen er ved at krasse. For at få lidt relation til prisen fortalte en nabo, at en dagløn var 3-4 kr., og at en ko, solgt til slagtning, havde indbragt 39 kr.. Set i det perspektiv er 145 kr. et anseligt beløb.

Her er et billede fra Nørre Søby 1. januar 1979 taget af Benthe Danielsen.

Se alle Benthe Danielsens billeder i billedgalleri


Se vinterfilm fra Faaborg 1945 (Åbner i nyt vindue/ny fane)

I Dansk Vejtidsskrift, Nr. 6, December 1938, side 4 – 17 incl., findes en (udførlig!) gennemgang af loven. Den tilhørende cirkulæreskrivelse findes samme steds på dokumentets sider 39 – 45. (åbner i nyt vindue/ny fane).
Denne oversigtsartikel, (åbner i nyt vindue/ny fane) siderne 24 – 26, også fra Dansk Vejtidsskrift, December 2007, giver et fint overblik over snerydningsforholdene omkring besættelsestiden.
I en artikel fra Randers Amtsavis skrevet 2016 af Læs artiklen

Høstfest i det gamle forsamlingshus

Høstfesten er fortsat som tradition selv længe efter det gamle bondesamfund, hvor man takkede for årets – forhåbentlig gode – høst, der nu var sikkert i lade og forrådskamre. Høstfesten er fortsat op gennem tiden sammen med en større og større mekanisering og specialisering af landbrugsdriften. Det er stadig på sin plads at fejre en god høst med et ordentligt gilde. En klassisk dag at holde høstfest på var den 29. september -Mikkelsdag, opkaldt efter ærkeenglen Michael.

Arkivet har billeder fra den sidste høstfest i det gamle forsamlingshus, der lå på Trekanten. Sidste høstfest i det gamle forsamlingshus
Læs mere om forsamlingshuset (forsamlingshusene) her:
Forsamlingshuset 100 år

Det gamle forsamlingshus på nordsiden af Trekanten.
(Luftfoto: Det Kongelige Bibliotek)
Link: Se original