Snerydning

Snerydning / Snekastning

Hvad er det?  De senere år har der ikke været så meget brug for den disciplin – og når det har været påkrævet, er det noget kommunen tager sig af.  Det var det også i sognerådenes tid.  En snefoged blev udpeget, og han skulle indkalde snekastningspligtige til at varetage snerydningen indenfor det udpegede område, de offentlige veje. Han fik lister over de snekastningspligtige i sognet .  Loven om snerydningspligt er fra 13. april 1938.

Hvordan det er grebet an i Nørre Søby, kan man sikkert læse i sognerådets forhandlingsprotokoller – de befinder sig på Rigsarkivets Odense-afdeling (det gamle Landsarkiv i Jernbanegade), så det må vente lidt.  Men arkivet har fået en lille protokol, som fortæller om ”Nr. Søby Marks Sneplovforening”; den kom til os for flere år siden, og Bernhard Nielsen kunne fortælle meget mere om denne forening. Se Beskrivelse og foreningens regnskab. Det var det gæve folk på marken, som tog sagen i egen hånd – sluttede sig sammen og fik bygget en sneplov til de små veje derude. Formedelst 145 kr. – vi befinder os omkring 1930, og krisen er ved at krasse. For at få lidt relation til prisen fortalte en nabo, at en dagløn var 3-4 kr., og at en ko, solgt til slagtning, havde indbragt 39 kr.. Set i det perspektiv er 145 kr. et anseligt beløb.

Her er et billede fra Nørre Søby 1. januar 1979 taget af Benthe Danielsen.

Se alle Benthe Danielsens billeder i billedgalleri


Se vinterfilm fra Faaborg 1945 (Åbner i nyt vindue/ny fane)

I Dansk Vejtidsskrift, Nr. 6, December 1938, side 4 – 17 incl., findes en (udførlig!) gennemgang af loven. Den tilhørende cirkulæreskrivelse findes samme steds på dokumentets sider 39 – 45. (åbner i nyt vindue/ny fane).
Denne oversigtsartikel, (åbner i nyt vindue/ny fane) siderne 24 – 26, også fra Dansk Vejtidsskrift, December 2007, giver et fint overblik over snerydningsforholdene omkring besættelsestiden.
I en artikel fra Randers Amtsavis skrevet 2016 af Læs artiklen

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.