Gård nr. 19

I serien om Nørre Søbys fæstegårde præsenterer vi nu gård nr. 19. Tidligere Odensevej 28 - så Hestegangen 1 - og nu helt nedrevet.

Du kan se oversigten over fæstegårdene her.

Her er et link til noget om hestegange.

Her er det, vi ret sikkert ved om gård nr. 19. Du skal holde tungen lige i munden for det vrimler med Rasmus'er, Pedere og Rasmussener og Pedersener i alle mulige kombinationer og med flere gengangere - nu er du advaret 🙂

ÅrFæsterBegivenhed
1664Mads PedersenMads Pedersen registreret som fæster - ikke nødvendigvis ny
1688Peder HansenMads Pedersen dør i 1688
??Peder Pedersen
1717Peder RasmussenPeder Rasmussen er Peder Pedersens søn
1719Rasmus PedersenRasmus Pedersen er Peder Rasmussens søn - og han får den halve gård i fæste
1744Rasmus NielsenRasmus Pedersen frakendes gården efter to domme for "usømmelig omgang"
??Rasmus Rasmussen HjulmandChristopher Nielsen har et hus
1775Christopher NielsenRasmus Rasmussen flytter ind i Christopher Nielsens hus
1785Rasmus Madsen Biild
1820Rasmus Rasmussen BiildRasmus Madsen Biilds søn
1849Enken Ane HansdatterRasmus Rasmussen Biild dør

 

Om Rasmus Pedersens fradømmelse af fæstet står der i Søbysøgårds fæsteprotokol (hvor der bruges gotisk håndskrift, men her transskriberet):

Jeg Friderich von Holsten Hoff Mareschal
Herre til Søebye Søegaard kiender og Her med Vit-
terligt giøer at Have Stæed og fæst som ieg og Her
med Stæder og Fæster til Rasmus Nielsen fra Fang-
gel en af mine Søebyegaarder som Rasmus Peder-
sen Sidst beboede og formedelst Hans usøm-
melig omgang effter tvende over Hannem Ergang-
ne Domme er bleven frakiendt.

Rasmus Rasmussen Biild dør 13. februar 1849. Som dødsårsag angives "Hængt sig selv i vildelse." Men ved en amtslig resolution gives tilladelse til begravelse i indviet jord på Nørre Søby Kirkegård, hvad der ellers ikke var sædvane for afdøde ved selvmord.

Efter selvejets indførelse.

ÅrEjerBegivenhed
1862Rasmus RasmussenSkøde fra moderen og enke Ane Hansdatter
1886Peder NielsenGift med Rasmus Rasmussens enke, Nielsine Margrethe Mathiasen
1914Nielsine Margrethe Nielsen, f. MathiasenPeder Nielsen dør 1912
1924Peder Hansen
1970Rasmus Asger BækRasmus Asger Bæk er søn af Peder Hansen, og de får begge navneændring til Bæk


Luftfoto fra 1939. Smuk 4-længet gård. Odensevej er oppe i billedets højre hjørne. Parallelt med billedets underkant ser vi Gartnervænget.
Bemærk den runde bygning ud mod Gartnervænget. Det er hestegangen, som vi vender tilbage til.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto fra 1954. Søbysøgård og kirken i baggrunden. Gårdens 4 længer og hestegangen midt i billedets højre del.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Højt luftfoto fra 1956 med kig ud over Nørre Søby mod sydvest. Odensevej 28 ses omtrent midt i billedet. Forrest til højre på trekanten ses det gamle forsamlingshus.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1959. Odensevej 28 har endnu alle 4 længer. Hestegangen ses tydeligt. På Odensevej 30 havde Svend Aage Pedersen endnu barberforretning til venstre og kiosk/bladudsalg til højre - og så var der ishus på hjørnet af Gartnervænget. Bemærk bistaderne i baghaven. Min mormor, Dora Mikkelsen, på Nørre Søby Central købte honning hos Svend Aage Pedersen.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1963. Både Odensevej 28 og Gammelgård på den anden side af Odensevej har endnu 4 længer. Hestegangen kan ses over Gartnervænget.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Lodret luftfoto fra 1980. Af Odensevej 28 er nu kun stuehuset tilbage. Der er opført to rækkehuse vinkelret på Odensevej, og Hestegangen er kommet til som sidevej til Gartnervænget. Selve hestegangsbygningen er revet ned.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

På et af de historiske kort er den nyere vejføring tegnet ind oven i de gamle bygninger. Her kan vi se, hvordan den nye vej, Hestegangen, ligger i forhold til de tidligere bygninger: Stuehuset og de tre længer ved den blå pil og hestegangsbygningen ved den grønne pil.


Vejen Hestegangen er sandsynligvis oprettet omkring 1974, og det gamle stuehus får adressen Hestegangen 1.
Ejendommen sættes til salg i 1994 - Asger Bæk er ejer. Her er billede fra salgsannoncen:

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Odensevej 25 – Søbygård

Odensevej 25

"Søbygård" - gård no. 5 og 6 - matriklerne 22a og 23a

Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Nuværende Odensevej 25 kommer fra en af de ældste familie- og slægtsgårde i Nørre Søby. Det begynder med fæstegårdene no. 5 og 6 på matriklerne 22a og 23a; det er usikkert hvilket matrikelnummer, der hører til hvilken gård. Via folketællinger og Søbysøgårds fæsteprotokoller kan vi nogenlunde følge ejerforholdene.

Gård nr. 5Gård nr. 6
ÅrFæsterBegivenhedFæsterBegivenhed
1664Hans AndersenRasmus Nielsen
1680Per Hansen og Ole HansenRasmus Nielsen
1688Jens EriksenPeder Lauritzen
1694Rasmus Nielsen BiildFæstebrev
1710Hans HansenFæstebrev
1730Hans HansenRasmus Nielsen Biild
1758Mathias Rassmussen BiildFæstebrev
1798Mathias Rasmussen BiildHans Thagesen
1805Peder MathiasenHans Thagesen
1807Peder MathiasenHans Thagesen
1810Hans ThagesenPeder MathiasenDe to må åbenbart have byttet gård?
1812Hans ThagesenPeder Mathiasen
1821Hans ThagesenPeder Mathiasen
1823unge Hans Hansen (Thagesen)Peder Mathiasen
1834unge Hans HansenMathias PedersenFrikøber sig fra fæstet i ??
1838unge Hans HansenMathias Pedersen
1868Niels Mathiasen pedersen
1871Rasmus HansenSælger til ->Niels Mathiasen Pedersen

I 1871 får Niels Mathiasen Pedersen Kgl. bevilling til at købe nabogården matr. no. 22a af Rasmus Hansen. I 1875 bliver begge gårde revet ned og det nuværende stuehus bygget ca. midt på de to sammenlagte grunde.

1908Mathias Nielsen
1964Jens Aage Mathiasen Nielsen
1995Ann-Dorit Andersen og Steffen Nørregaard Larsen
2001Nuværende ejer

Ejer- og familieforholdene er komplicerede, og familierne på de to gårde gifter sig ind i hinanden - og med familier på andre gårde.
I 1872 får Hans Mathiasen forpagtningskontrakt på gården på Odensevej 21 (gård nr. 4). Hans Mathiasen er søn af Mathias Pedersen på gård nr. 6.
I1939 skilles nuværende Odensevej 23 fra Søbygård, og i 1973 skilles Odensevej 25a fra gården.


Den sammenlagte og nybyggede gård fra 1875 var med stråtag, der i 1926 udskiftes med fast tag. Vi har to billeder af gården med stråtag uden årstal.
Det første er med trekanten i forgrunden, medens der endnu var gadekær.


Et luftfoto fra Det Kgl Biblioteks luftfotosamling fra 1939.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Stuehuset med de tre skorstene har fået en ordentlig overhaling, og længerne er stadig stråtækte. I forgrunden har vi Odensevej og til venstre det ret nybyggede Odensevej 23.


I 1951 rammer katastrofen i form af en brand, der ud over Søbygård raserer Odensevej 21, hvor længerne også nedbrænder. Ilden er lige ved at få fat på Odensevej 19, Lindely, men brandvæsenet og hjælpere får nedkæmpet ilden. Fyens Stiftstidende beretter om branden d. 24. maj 1951:

Arkivet har nogle privatfoto af gården efter branden


Luftfoto 1956, hvor den nye avlsbygning med fast tag er kommet til. Ligeså på Odensevej 21.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto (lodret) 1963

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto 1989

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Og endelig arkivets nyere billede af Odensevej 25:

Billedet øverst i opslaget: Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

En anderledes jul – og dog

December måneds billede og opslag tager - selvfølgelig - udgangspunkt i julen. Selv om julen 2020 på mange måder er endda meget forskellig fra den "normale" jul, så er der alligevel meget, der følger traditionerne.

Men netop det anderledes har vi taget som afsæt og brugt til at bringe historien "En anden slags juleaften." Den handler om julen på Søbysøgård, da det var under opbygning eller relativt nyt som ungdomsfængsel, og hvor de indsatte og personalet fejrede juleaften sammen - fortalt af datteren til en af fængselsfunktionærerne.

I beretningen henvises til en af de helt faste juletraditioner: "Peters Jul". Det er forsiden fra Johan Krohns oprindelige udgave fra 1866, der bruges som månedens billede. En noget anderledes nisse, end den vi kender i dag, men det er også først fra omkring denne tid, at "vores" nisse begynder at få sin nuværende form. Du kan se hele bogen elektronisk på Det Kongelige Biblioteks side - se her

 

En anden slags juleaften.

 

Uden at det skal være et ego-foredrag, har jeg lyst at for­tælle om min barndoms juleaftener på Fyn, hvortil jeg kom som 9-årig. Juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres.

Min far var med til at opbygge noget helt nyt indenfor
Fængselsvæsenet, nemlig et Ungdomsfængsel. Staten købte i 1934 en gammel herregård, Søbysøgård, som ligger 15 km syd for Odense. 2 nye bygninger, afdelingerne A og B, blev bygget til at huse de unge indsatte, "gutterne", som de dengang blev kaldt. Hoved­ bygningen, kaldet "slottet", blev indrettet til forskellige formål - stueetagen til administrationskontorer, gæsterum og det gamle køkken bygget om til gymnastiksal, og et nyt moderne køkken blev indrettet i en af fløjene. Riddersalen på l. sal blev brugt til foredrag, koncerter eller som ramme om festlige lejligheder og højtider, således også juleaften.

Julen begyndte l uge før den 24. med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på udover stjernen, som tændtes hver aften.

Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet.
Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ.

Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl.12, kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede i Riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. - Slotsnissen blev heller ikke glemt; der blev sat risengrød i tårnet til ham, og når gutterne gik fra afdelingerne over slotsgården til julemiddagen, rungede nissefars dybe stemme fra tårnet med et:
Glædelig jul allesammen!

Kl. 17 fik gutterne på afdelingerne uddelt breve og pakker
fra deres pårørende, og kl.18 samledes alle de indsatte, og det var i 30erne ca. 60 mand, og alle vagthavende funktionærer samt overordnede med familier, vel ialt ca. 120 mennesker, til jule­middagen i gymnastiksalen, som var meget festligt pyntet med granguirlander, morsomme karikaturtegninger af inspektør, lærere og fagledere m.fl., i nissetøj naturligvis; der var altid talenter mellem gutterne, der kunne tegne, og grundideen med at forsøge unge rettet op ved anbringelse på et ungdomsfængsel uden faste straframmer, var netop at aktivere dem på alle fronter såvel i arbejde som i fritid.

På bordene stod store 5-armede granlysestager og smukke dekorationer med julestjerner. Middagen var traditionel dansk med risengrød og flæskesteg, og aldrig har jeg set så store portioner risengrød sat til livs; - men mandlen skulle jo findes.

Kl. 1930 blev dørene til Riddersalen slået op til et vidunderligt syn - det næsten 5 m høje træ strålende af levende lys og pyntet akkurat som i "Peters Jul" - ja, den historie fik alle vi mange børn læst op i ventetiden, medens køkkenholdet ryddede op. Så fulgte kære kendte julesalmer, juleevangeliet og dans om træet. En julehistorie blev læst op, og julefantasier spillet smukt af min mor. Vi sluttede altid af med at synge "Kongernes Konge", og det lød meget, meget smukt med alle de kraftige, unge mandsstemmer i det store rum, man følte sig højtidsstemt, og ingen børn tænkte vist på julegaver. Vi lærte på denne måde lidt om at glemme os selv og i stedet være med til at være noget for andre.

Aftenen fortsatte iøvrigt på afdelingerne, hvor vi spillede bankospil med gutterne og fik juleknas og frugt, indtil vi sluttede ved 2230-2300-tiden.

Så gik vi hjem til vore egne julestuer, og da begyndte vor private jul. Juletræet blev tændt, Mor spillede, og vi sang lidt, og endelig kom julegaverne frem. Det blev sent, inden vi trætte lå i vore senge.

Der er nok ligeså mange forskellige juleskikke, som der er hjem, og jeg vil slutte med at fortælle, at vor egen bedste jule­ skik, som Ingvar har bragt med fra sit hjem, er at lade lysene brænde helt ud på træet; - da tegner forunderlige skygger sig på loftet, og vi bliver alle stille og lader tankerne gå på langfart til børn og familie, som er andre steder, og til ens kære, der ikke er mere.

Når den sidste glød slukkes, er det blevet jul.

Jeg glæder mig til julen!


 

De fleste af os kender nok Peters Jul i denne udgave med Herluf Jensenius' tegninger, udgivet første gang i 1947 og siden genoptrykt i mange udgaver.

På DR's side,  Danmarkshistorien, er der en kort gennemgang af julemandstraditionen. Se den her (åbner i nyt vindue/ny fane).
Som den 8. af julemandsskikkelserne er Den Gamle Jul, der netop er taget fra Peters Jul.

Vi lukker med bagsiden af den oprindelige Peters Jul med (jule)nissen på vej med et juletræ.

Gammelgaard

Gården er fæstegård nr. 7. Se siden om fæstegårdene i Nørre Søby

Gården blev bygget i 1775, og fra gårdens første fæstebonde gik ejerskabet i lige linje i 7 generationer, indtil Poul Henning Larsen, af gamle søbynitter kun kendt som ”Skipper”, solgte gården i 1991. Inden da havde hans far, Karl Larsen, kaldet ”Store Karl”, solgt jorden fra til udstykning, der hvor Gammelgårdsvej ligger i dag.

En kort ejeroversigt med de 7 generationer:

Fra 1775 Hans Nielsen og Karen Rasmusdatter
Fra 1790 Deres datter Maren Hansdatter gift med Hans Jørgensen
Fra 1831 Deres søn Jørgen Hansen gift med Johanne Andersdatter
Fra 1873 Deres søn Hans Jørgen Hansen gift med Karen Kirstine Rasmusdatter
Fra 1929 Deres datter Johanne Rasmine Hansen gift med Jørgen Marius Jørgensen
Fra 1938 Deres datter Valborg Kirstine Jørgensen gift med Niels Arne Karl Harry Larsen
Fra 1973 - 1991 Deres søn Poul Henning Larsen - kaldet ”Skipper”

 

Herover: Kort fra 1816. Gammelgaard ved den grønne pil.

Et kort med lidt mere detalje, der er gældende fra 1809 - 1852

Vi ser gadekæret nederst til venstre og trekanten øverst til højre - det var tidligere også gadekær. Gammelgaard ligger igen ved den grønne pil. Det ser ud til at Gammelgaard har erhvervet matr. nr. 20, der er blevet sammatrikuleret med 21.

Det næste kort dækker perioden 1852 - 1871 - ikke de store ændringer.

Der begynder på det næste kort at blive bebygget ud langs Røjlevej og Skolegyden. Der sker ikke så meget omkring Gammelgaard og de centralt beliggende gårde i byen. Kortet er med interval 1905 - 1972.

Og sådan er matrikelfordelingen i dag:

Af billeder af Gammelgaard kan vi vise følgende - de fleste fra det Kongelige Biblioteks Luftfotosamling.
Først har vi den flotte firlængede gård fra 1939.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Til venstre i billedet har vi Odensevej. Bemærk lige vejtræerne og masten med de mange telefonledninger på vej hen til centralen (Odensevej 12).

Arkivet har dette billede fra gårdspladsen på Gammelgård - formentlig fra perioden 1940 - 1950.

Næste billede er Gammelgaard 1951, luftfoto. Nørre Søby Mølle i baggrunden, Odensevej er lige uden for billedets højre side. Beskæringsmarkeringerne og påskrifterne er fra luftfotofirmaet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Luftfoto blev også taget lodret - formentlig fra større højde. Her finder vi fra 1980 et luftfoto, hvor vi har taget området omkring Gammelgaard. Gården er nu reduceret til tre længer, men nu er jorden også solgt fra til udstykning. I billedets højre side har vi Gammelgårdsvej og nogle af de nyere huse.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

11 år senere, 1991, har vi som det næste dette billede. Ikke de store ændringer, men Gammelgaard har fået længen ud mod Odensevej nedrevet.

Sylvest Jensen Luftfoto; Det Kgl. Bibliotek.

Da Nørre Søby mødte corona

Nu da coronavirus igen er blevet et påtrængende emne, bringer vi et tilbageblik på situationen i foråret, da Danmark for alvor stiftede bekendtskab med virussen. Fra facebook-gruppen “Os fra Nr. Søby” har vi sakset, hvad medlemmerne på det tidspunkt havde behov for at meddele eller blot dele. Alle indlæg er anonymiseret, men arkivet har de originale klip.
Så tag med en tur tilbage og (gen)oplev mødet med virus i marts-april-maj. Arkivet håber meget, at det måske kunne inspirere til at dele billeder, begivenheder, små fortællinger fra dagligdagen, børnehaven, skolen, arbejdet og fritiden. Hvad husker du om corona-nedlukningen og hvordan påvirkede eller måske stadig påvirker det din tilværelse.
Bidrag af enhver art modtages meget gerne på mail () eller ved henvendelse på arkivet.

Skuespil og koncert på sportspladsen

I de første år efter sportspladsens indvielse var der stor og livlig aktivitet. Arkivet har programmer og enkelte billeder fra dilettantforestillinger og et program med fra et norsk "gutteorkester"s 30-års jubilæumsturne i Danmark efter befrielsen.

Sandefjords guttemusikkorps spillede 13. juli 1947 på sportspladsen.

Sandefjords Guttemusikkorps blev omtalt i Fyens Stiftstidende d. 7. juli 1946. De gæstede Odense indbudt af Foreningen Norden og i notitsen står:
"Paa Lørdag spiller Guttemusikkorpset ved et nordisk Møde på Nr. Søby Stadion"

Pladsen blev også brugt til teater. Vi oplysninger om 2 forestillinger:

"Ambrosius" opført 5. eller 11. juli 1947 (program). Programmet siger d. 5. og protokollen d. 11.

"Elverhøj" opført 27. og 29. juni 1948 (program og billeder)

Begge er omtalt i Dilettanternes protokol - det er med som udskrift.

Om Ambrosius har vi følgende udskrift fra en protokol

Om Elverhøj har vi følgende:

I protokollen læses følgende:

Man aner måske fra hjertesukket, at entusiasmen fra befrielsen og de første år derefter er lidt på retur - en ny hverdag er ved at melde sig.

Sportspladsen 75 år d. 1. juli

Den 1. juli 1945 blev sportspladsen i Nørre Søby indviet efter et stort arbejde fra mange frivillige borgere i Nørre Søby. Søbysøgård bidrog også med arbejdskraft og materiel til det store projekt.
Lokalarkivet ønsker tillykke med de 75 år, hvor sportspladsen har været - og stadig er - et stort aktiv for Nørre Søby.

Vi bringer her lidt fra indvielsen - mere følger.

Her er omtalen i Fyens Stiftstidende fra d. 4. juli 1945

Sidste om Søren Lund og Nørre Søby

Her slutter den lille serie om Søren Lund og hans relation til Nørre Søby. Det har vist sig, at der findes 8 akvareller, som arkivet kender til, i Nørre Søby. De 4 er en testamentarisk gave til sognet fra Minna Vestergaard, født Harder. Hun er pastor Harders datter, og har kendt Søren Lund fra hans mange ophold i præstegården. Akvarellerne er overdraget sognet i 1971, som det fremgår af et dokument limet på bagsiden af et af dem:

"Paa menighedsraadets vegne har undertegnede i dag som testamentarisk gave efter Minna Vestergaard, f. Harder, modtaget 4 akvareller af Søren Lund. De skal forblive i præstegaarden saa længe denne bestaar - og derefter paa et offentligt tilgængeligt sted i Nr. Søby eller nærmest Nr. Søby.

11.2.71

sign: Aage Gottschalck Rasmussen, fm"

Bag på samme akvarel er der et foto af Søren Lund med staffeliet på en mark i gang med at male køer - måske i nærheden af Nørre Søby?

Nedenfor kan du se de 8 akvareller, der er lokaliseret. De to sidste har været bragt i forbindelse med tidligere indlæg - Kirken med kapellet i forgrunden og billedet af Odensevej 20. Sognet hedder jo Nørre Søby - Heden sogn, og det første billede er faktisk af kirken i Heden.

Søren Lund og Nørre Søby

Februar måneds billede var en akvarel af maleren Søren Lund. Han havde en mangeårig tilknytning til Nørre Søby - den graver vi lidt dybere i her.

Søren Lund fødes december 1852 i Horne på Sydfyn. Her bliver han ven med Victor Robert Harder, da denne som ung præst er kapellan i Horne på Sydfyn fra 1903. Arkivet har fået to af fru Harders gæstebøger fra familien. Den ene af dem dokumenterer Søren Lunds hyppige og ofte ganske langvarige besøg hos familien Harder i Nørre Søby. Besøgene varede ofte en eller to uger, men Søren Lund har også været gæst i en hel måned.

Gæstebogens sider har Harders inddelt i felter, så de ligner små visitkort.

V. R. Harder bliver sognepræst i Tæbring Sogn på Mors omkring 1909, og der er i denne gæstebog optegnelser fra tiden i Tæbring fra 1912 - 1915 - bl.a. denne.

"For Modtagelse god i Eders Hjem
hvorved jeg fik Tæbring at skue
hjærtelig Tak jeg bærer frem
til Pastor Harder og Frue"

Senere, da V. R. Harder i 1915 bliver sognepræst i Nørre Søby (flytning 31. maj), fortsætter rækken af besøg i præstegården hos vennen pastor Harder. Gæstebogen rummer Søren Lunds signaturer for hvert af årene 1915 frem til 1928. Her viser vi de optegnelser i gæstebogen, hvor Søren Lund tegnede en lille tegning til tak.

Under disse besøg satte Søren Lund sit staffeli op forskellige steder i Nørre Søby. Gunnar Lindely (en søn fra gården Lindely på Odensevej) fortæller, at man nemt kunne se, hvor Søren Lund havde siddet med staffeliet - der lå nemlig altid en mængde brugte tændstikker. Det kunne være svært at holde gang i piben, når der også skulle males. Ved besøgets slut blev der ofte holdt auktion over produktionen - især var Nørre Søby- og Heden-motiver eftertragtede.

På Lindely anskaffede man også nogle af Søren Lunds billeder. Fra Gunnar Lindely har arkivet fået billeder af dem samt ledsagende tekst. Der er to akvareller 40 x 30 cm af hhv. præstegården (1915) og Søbysøgård (1919). Desuden et af kirken fra 1918 (20 x 30 cm). Billedet af præstegården var i februar månedens billede.

Genkender du motiverne?

Månedens billede er udformet som en lille gåde.
Billedet er af en akvarel af maleren Søren Lund (Læs om Søren Lund her, åbner i nyt vindue/ny fane).
Det er malet i 1915 og forestiller en kendt lokalitet i Nørre Søby. Stedet blev ombygget kort efter,  bl.a. forsvandt længen til højre i billedet, så der nu er indkørsel til gårdspladsen der. Faktisk er stedet igen blevet ombygget/renoveret inden for de sidste par år.

Går vi ca. 80 m mod øst fra det sted, hvor akvarellens motiv er set fra (synsretningen er mod nordøst), kommer vi til et åbent, velplejet og fredfyldt område, der ikke bliver bebygget - særdeles kendt af alle i byen. Vender vi her blikket mod nord, så ser vi - også i dag - et hus. En skitse af dette hus fra 1915 - 1923 ser således ud (huset er også i dag stråtækt):

Kan du genkende motiverne?

Billederne stammer fra en lille samling med foto af billeder med motiver fra Nørre Søby. Fotos stammer fra  Gunnar Lindely, der har lavet de fleste skitser og akvareller ud over 3 af Søren Lund, 1 af Per Garder og 1 fra baronesse Zytphen-Adeler, Dragsholm/Søbysøgård.