December måneds billede og opslag tager - selvfølgelig - udgangspunkt i julen. Selv om julen 2020 på mange måder er endda meget forskellig fra den "normale" jul, så er der alligevel meget, der følger traditionerne.
Men netop det anderledes har vi taget som afsæt og brugt til at bringe historien "En anden slags juleaften." Den handler om julen på Søbysøgård, da det var under opbygning eller relativt nyt som ungdomsfængsel, og hvor de indsatte og personalet fejrede juleaften sammen - fortalt af datteren til en af fængselsfunktionærerne.
I beretningen henvises til en af de helt faste juletraditioner: "Peters Jul". Det er forsiden fra Johan Krohns oprindelige udgave fra 1866, der bruges som månedens billede. En noget anderledes nisse, end den vi kender i dag, men det er også først fra omkring denne tid, at "vores" nisse begynder at få sin nuværende form. Du kan se hele bogen elektronisk på Det Kongelige Biblioteks side - se her
En anden slags juleaften.
Uden at det skal være et ego-foredrag, har jeg lyst at fortælle om min barndoms juleaftener på Fyn, hvortil jeg kom som 9-årig. Juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres.
Min far var med til at opbygge noget helt nyt indenfor
Fængselsvæsenet, nemlig et Ungdomsfængsel. Staten købte i 1934 en gammel herregård, Søbysøgård, som ligger 15 km syd for Odense. 2 nye bygninger, afdelingerne A og B, blev bygget til at huse de unge indsatte, "gutterne", som de dengang blev kaldt. Hoved bygningen, kaldet "slottet", blev indrettet til forskellige formål - stueetagen til administrationskontorer, gæsterum og det gamle køkken bygget om til gymnastiksal, og et nyt moderne køkken blev indrettet i en af fløjene. Riddersalen på l. sal blev brugt til foredrag, koncerter eller som ramme om festlige lejligheder og højtider, således også juleaften.
Julen begyndte l uge før den 24. med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på udover stjernen, som tændtes hver aften.
Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet.
Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ.
Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl.12, kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede i Riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. - Slotsnissen blev heller ikke glemt; der blev sat risengrød i tårnet til ham, og når gutterne gik fra afdelingerne over slotsgården til julemiddagen, rungede nissefars dybe stemme fra tårnet med et:
Glædelig jul allesammen!
Kl. 17 fik gutterne på afdelingerne uddelt breve og pakker
fra deres pårørende, og kl.18 samledes alle de indsatte, og det var i 30erne ca. 60 mand, og alle vagthavende funktionærer samt overordnede med familier, vel ialt ca. 120 mennesker, til julemiddagen i gymnastiksalen, som var meget festligt pyntet med granguirlander, morsomme karikaturtegninger af inspektør, lærere og fagledere m.fl., i nissetøj naturligvis; der var altid talenter mellem gutterne, der kunne tegne, og grundideen med at forsøge unge rettet op ved anbringelse på et ungdomsfængsel uden faste straframmer, var netop at aktivere dem på alle fronter såvel i arbejde som i fritid.
På bordene stod store 5-armede granlysestager og smukke dekorationer med julestjerner. Middagen var traditionel dansk med risengrød og flæskesteg, og aldrig har jeg set så store portioner risengrød sat til livs; - men mandlen skulle jo findes.
Kl. 1930 blev dørene til Riddersalen slået op til et vidunderligt syn - det næsten 5 m høje træ strålende af levende lys og pyntet akkurat som i "Peters Jul" - ja, den historie fik alle vi mange børn læst op i ventetiden, medens køkkenholdet ryddede op. Så fulgte kære kendte julesalmer, juleevangeliet og dans om træet. En julehistorie blev læst op, og julefantasier spillet smukt af min mor. Vi sluttede altid af med at synge "Kongernes Konge", og det lød meget, meget smukt med alle de kraftige, unge mandsstemmer i det store rum, man følte sig højtidsstemt, og ingen børn tænkte vist på julegaver. Vi lærte på denne måde lidt om at glemme os selv og i stedet være med til at være noget for andre.
Aftenen fortsatte iøvrigt på afdelingerne, hvor vi spillede bankospil med gutterne og fik juleknas og frugt, indtil vi sluttede ved 2230-2300-tiden.
Så gik vi hjem til vore egne julestuer, og da begyndte vor private jul. Juletræet blev tændt, Mor spillede, og vi sang lidt, og endelig kom julegaverne frem. Det blev sent, inden vi trætte lå i vore senge.
Der er nok ligeså mange forskellige juleskikke, som der er hjem, og jeg vil slutte med at fortælle, at vor egen bedste jule skik, som Ingvar har bragt med fra sit hjem, er at lade lysene brænde helt ud på træet; - da tegner forunderlige skygger sig på loftet, og vi bliver alle stille og lader tankerne gå på langfart til børn og familie, som er andre steder, og til ens kære, der ikke er mere.
Når den sidste glød slukkes, er det blevet jul.
Jeg glæder mig til julen!
De fleste af os kender nok Peters Jul i denne udgave med Herluf Jensenius' tegninger, udgivet første gang i 1947 og siden genoptrykt i mange udgaver.
På DR's side, Danmarkshistorien, er der en kort gennemgang af julemandstraditionen. Se den her (åbner i nyt vindue/ny fane).
Som den 8. af julemandsskikkelserne er Den Gamle Jul, der netop er taget fra Peters Jul.
Vi lukker med bagsiden af den oprindelige Peters Jul med (jule)nissen på vej med et juletræ.
