Dilettant i Nørre Søby i 130 år

Dilettant i Nørre Søby i 130 år.

Det ældste, vi kender til om dilettant her i byen, er et billede (ret utydeligt) fra 1890 – ”Nørre Søby Dilettanterne” står der på det. En flok alvorligt udseende ungersvende og ungmøer, som ikke umiddelbart giver indtryk af “fest og farver”. Men det er der en god grund til – billeder fra den tid (og såmænd helt langt op i 1900-tallet) viser ofte netop alvorlige ansigter – fotografens udstyr var af en sådan art, at det tog lang tid “at blive skudklar”. Læs mere om Nørre Søby Dilettantforening 130 år

Franske feriebørn i Nørre Søby. 1946

Arkivet bringer snart en mere udførlig beretning om de franske feriebørn i Nørre Søby efter 2. verdenskrig. Her kommer foreløbig et par billeder og lille del af historien.

Franske børn på ferie i Nørre Søby – 1946. Fotograferet hos barber Pedersen sammen med børn fra byen

De franske feriebørn i Nørre Søby sommeren 1946

Det begyndte i november 2002 med et lille foto fra Poul Larsen, som fortalte, at det var franske feriebørn på besøg hos Maren og Svend Aage Pedersen (barber) – Pouls tante og onkel.
Teksten på bagsiden fortæller, at det er ”Yvettes fødselsdag – 27. juli 1946”. Yvette boede hos barberens.

På Julemessen 2002 havde jeg billedet med i håb om at finde ud af mere. Og der var ”Banko” – Tove Michelsen, Asta  Ellegaard og Gerda Sig huskede alle noget fra de franske børns ophold i Nørre Søby – ja, deres hjem havde enten været værter eller hyppigt haft besøg.

Jeg fik kontakt til flere.  Steffen Gottschalck bidrog med billeder af Louise – med Aksel Rasmussen som også huskede Marie Louise, ”som familien næsten ikke kunne kende, da hun kom hjem”. Den gode fynske mad havde sat sine spor.

Fra Sonja Sørensen i Allested og Birte Kristoffersen, Randers (begge nær familie til Esther og Harald Christensen, hvor Maudez boede)  kom der billeder og erindringer. Der var kontakt med Maudez til omkring 1978.

Forespørgsel hos Anelise og Jørgen Skarris Nielsen bragte opklaringen videre. Deres Jean Marie havde holdt kontakten med årlige feriebesøg – først alene, så med sin kone – så med børn og barnepige. Det fortsatte til omkring 1980.

Der var også en feriedreng hos lærer Mahler, Jaques.  –  Hos familien Ingrid og Agner Jørgensen boede Marcel. Hans Nielsen, Monique – Fr. Ellegaard, Robert – Jens Chr. Jensen (?) – pastor Jørgensen, Søbysøgård (?)  – Børge Harmon (?)  –  smed Herluf  (?)

Jeg vil senere bringe mere om emnet; skulle nogen ligge inde med oplysninger eller billeder fra besøget, vil det blive modtaget med taknemmelighed.

Aase Reffstrup, maj 2019

Franske feriebørn hos Esther og Harald Christensen – 1946

Offentlig service i første halvdel af 1900-tallet

April måneds fortælledag omhandler de to “store” emner i – med et fint ord – infrastrukturen, nemlig jernbanen og telefonen. Begge gennemgik rivende udvikling i første halvdel af 1900-tallet – det er den historie, der berettes en del af her – med fokus på Nørre Søby.

Jernbanen kan du læse om her. Billedet af Nørre Søby station er fra omkring 1912.

Telefoncentralen (efter den kom til Odensevej 12) kan du læse om her. Billedet af centralen er fra 1914.

Søbysøgård efter 1933

Månedens billede er fra en spændende side på krak.dk. Her kan man se de samme områder i luftfoto fra 1954 OG 2018. Vi har zoomet ind på området omkring Søbysøgård, da den jo er månedens tema. Billedet er opdelt lodret med en skillelinje, der med musen kan trækkes frem og tilbage – 1954 til venstre og 2018 til højre. Du kan som sædvanlig zoome ud og ind – ja flytte kortvisningen til helt andre områder.

Her er linket til siden hos krak.dk (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Fortælledagens tema (4. marts) var “Søbysøgård som ungdomsfængsel”. Bladet “Vi Unge” bragte en artikel om Søbysøgård. Du kan se billeder af artiklen på Facebook-siden “Museet på Søbysøgård” – eller læse den som PDF-fil her. (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Ole Praud, hvis far, Holger August Petersen, var fængselsbetjent på Søbysøgård, har i erindringsbogen “Vi var funktionærbørn. Erindringer fra en svunden tid 1952 – 1974” bl.a. skrevet om forholdene på ungdomsfængslet. Fra kap. 3 citeres her dagsplanen fra samlingen af ordensregler.

  • 06.00 – påmønstring
  • 06.00 – 06.30 rengøring, morgentoilette m.m.
  • 06.30 – 0700 morgenmad
  • 07.00 – 11.30 arbejde
  • 11.30 – 12.00 toilette
  • 12.00 – 13.00 middagsmad og pause
  • 13.00 – 17.30 arbejde
  • 17.30 – 18.00 toilette
  • 18.00 – 18.45 aftensmad og pause
  • 18.45 – 19.35 skoletime, – evt. sport
  • 19.35 – 20.45 fritid i fællesskab
  • 20.45 – 21.45 fritid på stuerne
  • 21.45 – sengetid

De indsatte blev i daglig tale kaldt “gutterne”. Som et lille kuriosum nævnes:
“Blandt “Gutterne” som ikke alle var guds bedste børn, var blandt andet den fire dobbelte politimorder Palle Sørensen, brdr. Jørgen og Gustav Winkler samt storsmugleren Bent Ricardo, blot for at nævne nogen af de senere “berømtheder”.”

 

Juletræsfest

Opslag om juletræsfest 1989

Nørre Søby Forsamlingshus blev indviet 6. december 1893.  Dengang lå det på ”Trekanten”, på hjørnet af Kirkesøvej og Odensevej.  I 1959 blev et nyt bygget på Rosenvej; der ligger det endnu. Forsamlingshusets historie kan læses i Lokalarkivets særtryk fra 2009.

Det har været flittigt brugt, f.eks. til Juletræsfest.Forhandlingsprotokollen fortæller, at den første fandt sted den 27. december1898, hvor Ungdomsforeningen arrangerede og betalte 10 kr. i leje af huset.  Det gentog sig i 1899, (1900,ikke omtalt), 1901, 1902.

Læs mere …

Carl Nielsens barndomshjem

Den 18. september 2018 kunne man i Fyens Stiftstidende læse
(Klik her for Link til artikel i Fyens Stiftstidende – abonnenter kan læse hele artiklen):

Med udgangspunkt i komponisten Carl Nielsens værdier, skal den kommende masterplan sikre, at Nr. Lyndelse og Nr. Søby bliver bedre forbundet af grønne oaser og stisystem.

Masterplanen opererer med opgraderinger af bymidterne i Nørre Lyndelse og i Nørre Søby, med sammenbinding af området med grønne forbindelser og oaser – og endelig det vigtigste i denne sammenhæng: En synliggørelse af kulturarven, hvor Carl Nielsens barndomshjem spiller en central rolle.

Om barndomshjemmet hedder det i avisens omtale af planen:

Udvidelse af faciliteterne, så der er plads til flere.
Omlægning af museets ankomstområde, så det bliver lettere at finde.
Ankomstområdet skal forskønnes.
Området bagved skal åbnes op.
Der skal opføres en pavillon, som kan skabe plads til undervisning, arrangementer mm.

Lokalarkivet har et stort materiale om Carl Nielsen og barndomshjemmet. I arkivets årsskrift for 2006 omtales barndomshjemmet i anledning af 50-året for museets indvielse og 10-året for vennekredsens oprettelse.

Du kan læse årsskriftet her (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Billedet fra årsskriftets forside
Billedet fra årsskriftets bagside


I årsskriftet findes en henvisning til en artikel i Fyens Stiftstidende fra d. 30. marts 1987. Den kan du se her (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Bringes med tilladelse fra Fyens Stiftstidende