Roetid – Sukkerroedyrkning

Sukkerroedyrkningen tager fart i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet. (Læs om sukkerroen her.)
Det sker samtidig med en udbygning af mulighederne for fabriksmæssig udvinding af sukkeret. De Danske Sukkerfabrikker grundlægges i perioden (se mere her), og roedyrkningen intensiveres. Der foregår sideløbende en kraftig indsats med forædling af roen, og den meget arbejdskrævende afgrøde nyder godt af stadig større mekanisering.

Fra 1874 begyndte sukkerroedyrkerne en større, systematisk beskæftigelse af fortrinsvis kvindelige sæsonarbejdere fra Sverige i sommerhalvåret. I perioden 1886-1896 drejede det sig formodentlig om mellem 1.400 og 2.500 personer der årligt arbejdede i det danske landbrug som roe- eller malkepiger og mejersker.
(Mejerske er en stillingsbetegnelse fra herregårdenes mejerier, hvor det ofte var kvinder, der stod for produktionen af mælk og ost. Andelsbevægelsen førte til oprettelse af de mange andelsmejerier, der nu brugte primært mandlig arbejdskraft. Mejersken var blevet til mejerist)

Fra 1893 begyndte man til erstatning af den vigende svenske arbejdskraft at hente sæsonarbejdere (især kvinder, men også mænd) fra Polen. Antallet steg hurtigt fra ca. 400 i 1893 til 2.600 i 1901, 10.000 i 1910 og 14.000 i 1914 og de var ikke længere kun beskæftiget på Lolland-Falster, men også på de øvrige øer og i mindre omfang i Jylland. I 1911 var 3,8% af landarbejdere i hele landet polakker, men på Lolland-Falster var andelen 27,8%. I 1908 blev den såkaldte polaklov vedtaget for at hindre det værste misbrug (løn, boligforhold, arbejdstider m.m.).

Roepiger på mark ved Søbysøgård

Polske roepiger med korte hakker fotograferet på Søby Søgårds marker på Fyn. Mens kvinderne arbejder, kan aufseheren se til fotografen.
Fra: Det danske landbrugs historie 1810-1914, Red. Claus Bjørn, Landbohistorisk Selskab, 1988

I Lokalarkivet har vi dette billede fra 1921 – 1922 af omlæsning af de optagede roer fra hestevogn til tog – parat til at blive kørt til sukkerfabrikken i Odense (Sukkerkogeriet):
Fra venstre: Jens Jensen, Rasmus Danielsens svigersøn, som på dette tidspunkt havde Asger Bæks gård i Nørre Søby. Anton Danielsen på cykel. En mand (ukendt). Bagerst med hestevogn, Johannes fra Fangel Vestermark.

Omlæsning af roer på Nørre Søby Station. 1921 – 1922

Høstfest i det gamle forsamlingshus

Høstfesten er fortsat som tradition selv længe efter det gamle bondesamfund, hvor man takkede for årets – forhåbentlig gode – høst, der nu var sikkert i lade og forrådskamre. Høstfesten er fortsat op gennem tiden sammen med en større og større mekanisering og specialisering af landbrugsdriften. Det er stadig på sin plads at fejre en god høst med et ordentligt gilde. En klassisk dag at holde høstfest på var den 29. september -Mikkelsdag, opkaldt efter ærkeenglen Michael.

Arkivet har billeder fra den sidste høstfest i det gamle forsamlingshus, der lå på Trekanten. Sidste høstfest i det gamle forsamlingshus
Læs mere om forsamlingshuset (forsamlingshusene) her:
Forsamlingshuset 100 år

Det gamle forsamlingshus på nordsiden af Trekanten.
(Luftfoto: Det Kongelige Bibliotek)
Link: Se original

Sidste høstfest i det gamle forsamlingshus

Det første forsamlingshus i Nørre Søby blev bygget i 1893 på hjørnet af Odensevej og Kirkesøvej, og der lå det til 1959, hvor et nyt – det vi kender i dag – blev bygget på Rosenvej 22.

Forsamlingshuset på Trekanten

Huset har været ramme for mange af Nørre Søbys aktiviteter, herunder høstfesterne. Her er billeder fra optakten til den sidste høstfest i det gamle forsamlingshus.

Forsamlingshusets bestyrelse 1958

Forreste række: H. Mose Hansen, Kirstine Ellegaard, Agnes Jensen (Agerslyst). Grethe Hempler, Sigrid Mose Hansen.
Bageste række: Aksel Jensen, Anton Danielsen, Helge Pedersen (snedker), Børge Hempler, Frederik Ellegaard.

Bestyrelsen havde gjort klar til høstfest, dækket op og pyntet huset.

Du kan læse en længere beretning om forsamligshusene her: Forsamlingshuset 100 år

Det gamle forsamlingshus på nordsiden af Trekanten.
(Luftfoto: Det Kongelige Bibliotek)
Link: Se original

Udstykningen af Søbysøgård

I 2017 er det 90 år siden dele af Søbysøgårds jorder blev udstykket til statshusmandsbrug. Læs, se og hør mere om det her: Udstykningen af Søbysøgård

Hovgyden 30 (Øverst: 1951 Nederst: 2017)

1951: (Fra Det Kongelige Biblioteks luftfoto)

Hovgyden 30 er også udstykket fra Søbysøgård, men ikke sammen med de andre omtalte ejendomme.

Rødeledvej 4. 1928 og 1951
1951: (Fra Det Kongelige Biblioteks luftfoto)

Udstykningen af Søbysøgård

I 2017 er det 90 år siden dele af Søbysøgårds jorder blev udstykket til statshusmandsbrug. Se og hør om begivenheden nedenfor.

Hovgyden 30 (Øverst: 1951 Nederst: 2017)

Hovgyden 30 er også udstykket fra Søbysøgård, men ikke sammen med de øvrige omtalte ejendomme.



Øverste billede af Rødeledvej 4 er fra året efter udstykningen. Der er nybyggerstemning. Men allerede 23 år senere er der i den grad blevet ordnede forhold.

Først lidt  om Husmandsbevægelsen (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Kilde: Artikel i BOL OG BY, Landbohistorisk Tidsskrift 1985:1 (Åbner i nyt vindue/ny fane)
RealDania Byg har lavet en fin beskrivelse af et husmandsbrug: Husmandsbrug på Skovbøllingvej  (Nord for Haderslev). (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Udstykningen af Søbysøgårds jord til husmandsbrug fandt sted i 1926-27.  Jørgen Laursen fortæller, at han i januar 1927 fik brev om, at han kunne få en parcel på Søbysøgårds jord.  Uddelingen af parceller fandt sted 25.2.1927.

På medieafspilleren herunder kan du høre Jørgen Laursen fortælle om de forudgående begivenheder op til udstykningen, samt om hans egen medvirken i udstykningsprocessen (varighed ca. 7 min). De væsentlige dele er skrevet ud under afspilleren.

”Vi var samlet hos husmand Johan Lüth for at se på tegninger. Der var 3 forskellige typer at vælge imellem – vi måtte godt tage stuehuset fra en tegning og ladebygning fra en anden og sætte sammen.

Medens vi sad og så på tegninger og ventede på Jordlovsudvalget, blev vi enige om, at vi hellere måtte gå rundt og se på, hvor de forskellige numre lå. Vi var efterhånden blevet temmelig mange samlet; der var mange der havde pårørende med, og der var også mange nysgerrige ved vinduerne, efterhånden som vi kom frem. Det var jo noget nyt, der skete i Nørre Søby.

På kortene herunder har du øverst et nutidigt matrikelkort med parcellerne fra udstykningen markeret med lyserødt. Under – i sort/hvid – er matrikelkortene fra udstykningsprocessen gengivet.

Parceller ved Stationen og ved Mejeriet (Odensevej)

Vi gik så ud til Rødeledvej og op langs skoven – om forbi Søbysøgård og om til Stationen.  Der mødte vi Jordlovsudvalget. Vi blev enige om, at vi skulle foretage lodtrækningen henne på stationspladsen. Alle parcellerne havde et nummer. Vi begyndte med de 4, som ligger ude ved Stationen. Den første var der kun en, der meldte sig til. Det var Johannes Nielsen – den næste var der også kun en, der meldte sig til – det var Søren Thomsen. De næste 2, som ligger oppe bag ved, hvor der er langt til vej, var der ingen, der meldte sig til. De blev gemt til sidst.

Så begyndte de ude ved Mejeriet. Den første parcel havde nr. 11 – vi var vist nok 10, der ville have den. Det foregik på den måde, at vi blev stillet op alle 10 på en række, og så kom der 9 grønne marmorkugler og en hvid kugle i en lille hvid lærredspose. Så skulle vi stikke en hånd ned i posen og tage en kugle; den der fik den hvide kugle, fik så den parcel, de havde loddet om. Jeg var med ved dem alle 3, men fik ingen. Så begyndte vi ved den anden side af byen, hvor parcellerne nr. 7 og 8 ligger ud til landevejen. Men jeg fik heller ikke nogen af dem. Så begyndte vi ved Rødeledvejen. Der var 7 som ville have parcel nr. 6 – jeg stod som nr. 3 i rækken, og jeg fik den hvide kugle og havde så fået min parcel. Sådan fortsatte det, til vi var færdige. De sidste måtte så nøjes med de 2 ude ved Stationen. Så mødtes vi i ventesalen på Stationen og fik skrevet slutseddel, og så var spændingen ved at være ovre.  Min svigerfar var med, og så cyklede vi om til parcel nr. 6 på Rødeledvej, for nu var det så der, det skulle til at foregå.”  (Rødeledvej 2)

Parceller omkring Rødeledvej og Odensevej

Efterkommere af pionererne har været samlet to gange siden.

Byfester og Sportspladsen

Læs Aase Reffstrups skrift om fester, byfester og tilknytning til Sportspladsen. Læs det her

Ringridning 1922 på det, der senere blev Sportspladsen

Ringridning 1922 på det, der blev Sportspladsen

Ringridningen, der på det tidspunkt var en tilbagevendende begivenhed, blev omtalt i Fyns Venstreblad d. 29. juli 1924

Udklip fra Fyns Venstreblad, d. 29. juli 1924