Bygninger

Nørre Søby Kirke

Af

Arkivet har fået tilladelse fra forfatteren, tidligere sognepræst i Nørre Søby, Claus Oldenburg, til at gengive hans pjece om kirken på arkivets hjemmeside.

Pjecens sider er her forsynede med bogens sort-hvide illustrationer, men der findes link til de nedenfor omtalte farvebilleder på siderne.
Kirken er blevet fotograferet i 1999 af Knud Reffstrup. Disse billeder er “flettet” ind i pjecens sider på passende steder.

Man ved ikke præcist, hvornår kirken er bygget; men de anvendte mursten i skibets to østlige fløje tyder på, at den del af kirken er bygget i 1200-tallet. Og så er der bygget på i flere omgange. Tårnet er antagelig fuldført omkring 1500. Det store brede kor er bygget af Axel Urne, som døde i 1577. Det havde to funktioner: kor og gravkapel. Fra slutningen af 1700-tallet fungerede det kun som kor. Kirkens ydre har stort set ikke ændret sig siden 1500-tallet. Kirken hørte ind under Søbysøgaard indtil 1932, hvor den gik over til offentlig eje.
Det indre er ændret igennem tiden. Den seneste omfattende  restaurering blev foretaget fra 1978-1980.  I  pjeceen fra ca. 1981 har den daværende præst, Claus Oldenburg, skrevet detaljeret om kirken – det ydre og indre. Pjecen findes i Lokalarkivet;  men kan også læses på linket:  Nørre Søby Kirke. (Ren tekst med to billeder af kirken set udefra samt et link til nogle få af Knud Reffstrups billeder fra kirkens indre)
  1. Visitatsbog 1590 og om kirkens ydre
  2. Kirkens indre – kor og alter
  3. Alterpartiet og korets indretning
  4. Kirkeskibet – 1
  5. Kirkeskibet – 2
  6. Tårn og tårnrum

Tag en tur med rundt på kirkegården – oktober 1999

Høstfest i det gamle forsamlingshus

Af

Høstfesten er fortsat som tradition selv længe efter det gamle bondesamfund, hvor man takkede for årets – forhåbentlig gode – høst, der nu var sikkert i lade og forrådskamre. Høstfesten er fortsat op gennem tiden sammen med en større og større mekanisering og specialisering af landbrugsdriften. Det er stadig på sin plads at fejre en god høst med et ordentligt gilde. En klassisk dag at holde høstfest på var den 29. september -Mikkelsdag, opkaldt efter ærkeenglen Michael.

Arkivet har billeder fra den sidste høstfest i det gamle forsamlingshus, der lå på Trekanten. Sidste høstfest i det gamle forsamlingshus
Læs mere om forsamlingshuset (forsamlingshusene) her:
Forsamlingshuset 100 år

Det gamle forsamlingshus på nordsiden af Trekanten.
(Luftfoto: Det Kongelige Bibliotek)
Link: Se original

Søbysøgård – 3 supplerende indlæg

Af

Yderligere et par brikker til mosaikken omkring Søbysøgård. Materialet stammer fra Lokalarkivet, hvor det kan beses.

  1. De fynske hovedgårde blev registreret og beskrevet af det daværende Fyns Amt. I Rapporten, der kan ses på Lokalarkivet, står dette om Søbysøgård.
  2. Landarbejderliv på Søbysøgård først i 1900-tallet. Beskrevet i en fristil, der findes på arkivet.
  3. Søbysøgårds ejere skrevet kronologisk på listeform

Nørre Søby Forsamlingshus

Af

Som institution har Nørre Søby Forsamlingshus en lang historie.  Det første blev bygget i 1893 på hjørnet af Odensevej og Kirkesøvej, og der lå det til 1959, hvor et nyt – det vi kender i dag – blev bygget på Rosenvej 22. Så ”Huset”, som det ofte blev kaldt, fejrede 100-års jubilæum i 1993 – og ”det nye” 50-års jubilæum i 2009.

Læs om forsamlingshuset her (forfattet i anledning af husets 100-års dag)

Nørre Søby Forsamlingshus 1958-1959. På Trekanten, hjørnet af Odensevej og Kirkesøvej

Nørre Søby Forsamlingshus, Rosenvej 22, ca. 1989

Lokalarkivet udgav et særtryk i 2009 – det kan ses på arkivet sammen med billedreportager fra nogle af de mange fester og arrangementer i ”Huset”.

Bomhuse

Af

Bomhusenes historie i Danmark er knyttet til de store vejreformer i slutningen af 1700-tallet.
I 1760’erne besluttede Frederik V at anlægge helt nye hovedveje i Danmark for at fremme agerbrugets og handelens vilkår, og for at lette de rejsendes genvordigheder på de dårlige danske veje. Som et led i vejreformerne blev det i forordningen af 15. februar 1786 bestemt, at det nye vejnet delvis skulle finansieres af brugerne. For hver mil (dansk mil = ca. 7,5 km) skulle der opstilles en bom med tilhørende bomhus, hvor bompengene blev opkrævet efter et fastlagt takstsystem.
Læs mere her om bomhus(e) i Nørre Søby

Her er en fyldig redegørelse for bomhuse (åbner i ny side/ny fane)