Dit Lokalarkiv på nettet
Yderligere et par brikker til mosaikken omkring Søbysøgård. Materialet stammer fra Lokalarkivet, hvor det kan beses.
Et af kapitlerne i Søbysøgårds historie fortæller om, at der har været husholdningsskole i 1927 – 1931. Der blev lavet en informationsbrochure, som kan ses i Lokalarkivet i original. Hovedparten af indholdet samt lidt supplerende materiale om Husmoderskolen på Søbysøgård kan læses her
Siden er et sammendrag af tidligere artikler fra “Skulderbladet”
På siden her: Søbysøgård kan du se lidt om Søbysøgårds ejere og bygningshistorie. Siden er et sammenskriv af to artikler fra Skulderbladet og forsynet med billeder fra arkivets samling af postkort.
Sommeren går på held, og med den er besøg ved de fynske badestrande snart historie. Nu om dage er det ikke specielt indviklet at tage til stranden – man hopper i bilen med alt, hvad der skal med af udstyr til sådan en dag. Læs mere om “Badeliv i Nørre Søby”
Som institution har Nørre Søby Forsamlingshus en lang historie. Det første blev bygget i 1893 på hjørnet af Odensevej og Kirkesøvej, og der lå det til 1959, hvor et nyt – det vi kender i dag – blev bygget på Rosenvej 22. Så ”Huset”, som det ofte blev kaldt, fejrede 100-års jubilæum i 1993 – og ”det nye” 50-års jubilæum i 2009.
Læs om forsamlingshuset her (forfattet i anledning af husets 100-års dag)
Nørre Søby Forsamlingshus, Rosenvej 22, ca. 1989
Lokalarkivet udgav et særtryk i 2009 – det kan ses på arkivet sammen med billedreportager fra nogle af de mange fester og arrangementer i ”Huset”.
I 2017 er det 90 år siden dele af Søbysøgårds jorder blev udstykket til statshusmandsbrug. Læs, se og hør mere om det her: Udstykningen af Søbysøgård
1951: (Fra Det Kongelige Biblioteks luftfoto)
Hovgyden 30 er også udstykket fra Søbysøgård, men ikke sammen med de andre omtalte ejendomme.
Bomhusenes historie i Danmark er knyttet til de store vejreformer i slutningen af 1700-tallet.
I 1760’erne besluttede Frederik V at anlægge helt nye hovedveje i Danmark for at fremme agerbrugets og handelens vilkår, og for at lette de rejsendes genvordigheder på de dårlige danske veje. Som et led i vejreformerne blev det i forordningen af 15. februar 1786 bestemt, at det nye vejnet delvis skulle finansieres af brugerne. For hver mil (dansk mil = ca. 7,5 km) skulle der opstilles en bom med tilhørende bomhus, hvor bompengene blev opkrævet efter et fastlagt takstsystem.
Læs mere her om bomhus(e) i Nørre Søby
Her er en fyldig redegørelse for bomhuse (åbner i ny side/ny fane)
Som det fremgår af Lokalarkivets skrift ved årsskiftet 2000-2001 , var det 70 år, siden Nørre Søby rystedes af skud i Røjle Skov. Årsagen til at trække denne triste hændelse frem skal ikke søges i det lidt runde antal år, men i en oplevelse Lokalarkivet har haft … Læs hele historien her: En barsk historie fra 1930
Læs Aase Reffstrups skrift om fester, byfester og tilknytning til Sportspladsen. Læs det her
Ringridningen, der på det tidspunkt var en tilbagevendende begivenhed, blev omtalt i Fyns Venstreblad d. 29. juli 1924
Sportspladsen blev åbnet 1. juli 1945, hvor det store flag blev båret i procession ned ad Sportsvejen. Læs mere her: Sportspladsen