Carl Nielsens barndomshjem

Den 18. september 2018 kunne man i Fyens Stiftstidende læse
(Klik her for Link til artikel i Fyens Stiftstidende – abonnenter kan læse hele artiklen):

Med udgangspunkt i komponisten Carl Nielsens værdier, skal den kommende masterplan sikre, at Nr. Lyndelse og Nr. Søby bliver bedre forbundet af grønne oaser og stisystem.

Masterplanen opererer med opgraderinger af bymidterne i Nørre Lyndelse og i Nørre Søby, med sammenbinding af området med grønne forbindelser og oaser – og endelig det vigtigste i denne sammenhæng: En synliggørelse af kulturarven, hvor Carl Nielsens barndomshjem spiller en central rolle.

Om barndomshjemmet hedder det i avisens omtale af planen:

Udvidelse af faciliteterne, så der er plads til flere.
Omlægning af museets ankomstområde, så det bliver lettere at finde.
Ankomstområdet skal forskønnes.
Området bagved skal åbnes op.
Der skal opføres en pavillon, som kan skabe plads til undervisning, arrangementer mm.

Lokalarkivet har et stort materiale om Carl Nielsen og barndomshjemmet. I arkivets årsskrift for 2006 omtales barndomshjemmet i anledning af 50-året for museets indvielse og 10-året for vennekredsens oprettelse.

Du kan læse årsskriftet her (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Billedet fra årsskriftets forside
Billedet fra årsskriftets bagside


I årsskriftet findes en henvisning til en artikel i Fyens Stiftstidende fra d. 30. marts 1987. Den kan du se her (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Bringes med tilladelse fra Fyens Stiftstidende

Nørre Søby Lokalarkiv – 40 år

6. september 1978 blev der i præstegården holdt stiftende møde i det, der blev til Lokalhistorisk arkiv for Nørre Søby Sogn.

Fra Lokalarkivets begyndelse

Billedet viser øverst foldning af arkivkasser, der var et af de mange praktiske gøremål, der skulle på plads, inden arkivet kunne officielt åbnes og modtage gæster. Det er det, du ser på det nederste billede, hvor arbejdsgruppen står parat til at modtage gæster d. 19. september 1980.

Du kan læse mere om starten her

Arkivets nytårsskrift 1998 om de første 20 år (Åbner i nyt vindue / nyt faneblad)

Du kan læse mere her “Tilbageblik ved en 40-års fødselsdag”

5. maj 1945

Danmarks befrielse, 5. maj 1945 markeres med gengivelse af to skrifter.

Dels lokalarkivets skrift i anledning af 60-året for befrielsen.
Uddrag af nøgle Søbynitters erindringer om tiden 1940 – 1945 (PDF – åbner på ny side/ny fane)

Vi bringer også P. E. Mahlers bog fra 1945: Tysk Fange i Frøslev, Dachau, Neuengamme og Møgelkær.
Bogen bringes med tilladelse fra Ejgil Mahler, søn af tidligere lærer ved Nørre Søby skole P. E. Mahler.

Af praktiske hensyn bringes bogen i 7 afsnit. Hvert afsnit er en PDF, der åbner på ny side/ny fane.

  1. Afsnit 1
  2. Afsnit 2
  3. Afsnit 3
  4. Afsnit 4
  5. Afsnit 5
  6. Afsnit 6
  7. Afsnit 7

Konfirmation

Lokalarkivet har det tidligste billede fra en konfirmation i 1915. Her ses pastor Harder sammen med årets konfirmander. På dette tidspunkt var der konfirmationer både forår og efterår.

Du kan se sognets konfirmander 2017 (102 år senere!) i “Sognet”, side 11 med sognepræst Hans Vestergaard Jensen (Åbner i nyt vindue/ny fane)

 

Trekanterne

Gamle søbynitter husker den første: Et trekantet anlæg der lå, hvor Røjlevej nu går af fra Odensevej. Billederne beskriver bedre end ord, hvordan det så ud. Hvornår det er anlagt, ved jeg ikke; men på det øverste billede ser det meget nyt ud.

Billedet har arkivet fået af Ella Mikkelsen (f. Sørensen), som fortalte, at den gamle smed Hans J. Hansen passede det. Han døde i 1927. Købmand Sørensen med familie kom hertil i 1923, så mit gæt er: omkring 1920, bedømt efter planternes størrelse.
De to følgende billeder er fra postkort – formentlig fra sidst i 1920’erne.

Læs mere

Fastelavn og karneval

I snart mange år har forsamlingshuset inviteret børnene (gerne med ledsager) til at slå katten af tønden.  I år er det søndag den 11. februar, og der er 3 tønder – gode muligheder for at blive Kattekonge og –dronning!

Fastelavnsfest i Nørre Søby Forsamlingshus 5. februar 1989

I 1994 ønskede vores daværende præst, Folmer Johansen de udklædte børn velkommen i kirken, inden de gik i forsamlingshuset.

Læs mere

Snerydning

Snerydning / Snekastning

Hvad er det?  De senere år har der ikke været så meget brug for den disciplin – og når det har været påkrævet, er det noget kommunen tager sig af.  Det var det også i sognerådenes tid.  En snefoged blev udpeget, og han skulle indkalde snekastningspligtige til at varetage snerydningen indenfor det udpegede område, de offentlige veje. Han fik lister over de snekastningspligtige i sognet .  Loven om snerydningspligt er fra 13. april 1938.

Hvordan det er grebet an i Nørre Søby, kan man sikkert læse i sognerådets forhandlingsprotokoller – de befinder sig på Rigsarkivets Odense-afdeling (det gamle Landsarkiv i Jernbanegade), så det må vente lidt.  Men arkivet har fået en lille protokol, som fortæller om ”Nr. Søby Marks Sneplovforening”; den kom til os for flere år siden, og Bernhard Nielsen kunne fortælle meget mere om denne forening. Se Beskrivelse og foreningens regnskab. Det var det gæve folk på marken, som tog sagen i egen hånd – sluttede sig sammen og fik bygget en sneplov til de små veje derude. Formedelst 145 kr. – vi befinder os omkring 1930, og krisen er ved at krasse. For at få lidt relation til prisen fortalte en nabo, at en dagløn var 3-4 kr., og at en ko, solgt til slagtning, havde indbragt 39 kr.. Set i det perspektiv er 145 kr. et anseligt beløb.

Her er et billede fra Nørre Søby 1. januar 1979 taget af Benthe Danielsen.

Se alle Benthe Danielsens billeder i billedgalleri


Se vinterfilm fra Faaborg 1945 (Åbner i nyt vindue/ny fane)

I Dansk Vejtidsskrift, Nr. 6, December 1938, side 4 – 17 incl., findes en (udførlig!) gennemgang af loven. Den tilhørende cirkulæreskrivelse findes samme steds på dokumentets sider 39 – 45. (åbner i nyt vindue/ny fane).
Denne oversigtsartikel, (åbner i nyt vindue/ny fane) siderne 24 – 26, også fra Dansk Vejtidsskrift, December 2007, giver et fint overblik over snerydningsforholdene omkring besættelsestiden.
I en artikel fra Randers Amtsavis skrevet 2016 af Læs artiklen

Malvinas julehjerter

Om  ”Malvinas Julehjerter”

 Der vil endnu være mange i Nørre Søby, som kender til eller har hørt om ”Malvinas Julehjerter”. Hvem var Malvina? Lad mig lige friske op på hukommelsen: Hun var født 31. oktober 1878 – datter af musiker Mads Pedersen og Marie Sofie,  som boede på nuværende Radbyvej 3. Malvina blev gift med mejeribestyrer på Nørre Søby Andelsmejeri – Niels Christoffersen.

Den yngste datter Gudrun, som i mange år boede i Dalum, fortalte mig, at hendes mor – så langt tilbage, som hun kunne huske – flettede hjertekurve. Malvina lærte kunsten af sin bedstemor, Sidsel, som var kammerjomfru på Søbysøgård hos baronessen.

Beretningen om Malvinas julehjerter fortsætter her – med billeder