Kirkeskibet – 2
Døbefonten er bygget op helt parallelt med prædikestolen og er lavet af samme kunstner.
Fontehimlen (himlen over døbefont) symboliserer himlen selv og bærer følgende inskription: SINITE PARVULOS AD ME VENIRE, NEC PROHIBETE EOS QUIA TALIUM EST REGNUM CAELORUM, MARC. 10 V 14 = Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre, for Himlens rige hører sådanne til (Markus 10, 14). På fontehimlens Inderside trækker skyerne sig til side, himlen åbnes og Guds ånd (helligånden) stiger ned som en due. Dette refererer til Jesu dåb i Jordanfloden (Markus 1, 10f).
Fonten er som himlen ottekantet, minder om et timeglas og bærer øverst følgende inskription: AMEN DICO VOBIS QUISQUIS NON RECEPERIT REGNUM DEI VELUT PARVULUS NON INTRABIT IN ILLUD. MRC = Sandelig siger jeg jer: den der ikke tager ¡mød Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det (Markus 10, 15) og nederst følgende: QUI CREDEDERIT ET BAPTIZAT FUERIT SALUUS ERIT, MRC 16 = Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst (Markus 16, 16).
En sådan komplet barokdøbefont af træ er lidt af en sjældenhed. Den er opstillet i kirken samtidig med prædikestol og herskabsstole og bærer på himlen årstallet 165?, som muligvis er 1656. Dåbsfadet er senere, det bærer familierne Rosenkrantz’ og Bille’s våben og billedet i midten forestiller Mariæ Bebudelse (Maria får af englen besked om sin graviditet). Giveren er Axel Rosenkrantz, død 1802, og hustru Sophie Seefeldt Bille. Dåbskanden er af tin og er fra 1932.
I perioden 1920-79 var træfonten erstattet af den romanske granitfont, som nu står i kirkens tårnrum. Træfonten blev først stillet op på præstegårdens loft, derefter kom den til Fyns Stiftsmuseum, hvor den har været udstillet på Møntergårdens kirkesal. Ved kirkens restaurering kom den tilbage på plads igen. Som den står nu afviger den noget fra det øvrige inventar, den har en ret stærk rustrød farve, meget guldbemaling og den er lakeret. Det er museet, der engang i 30’erne har sat den i stand og det er gjort friere end man vil gøre det i dag. Den har rokoko-præg og er et vidne om, at selv restaureringer er tidsbestemte.
Herskabsstolene udgør sammen med prædikestol og døbefont en arkitektonisk helhed. Det er store, lukkede barok-stole med døre og gavle.
Gavlene er prydet med ranker og givernes navnetræk: Christian Urne og Anna Sophia Krabbe samt årstallet 1654. Øverst deres våbenskjold. Ved restaureringen 1978-80 er kun gavlene blevet afdækket, da der ikke var nogen særlig bemaling på de øvrige flader.
Kirkebænkene. Oprindeligt har menigheden stået op under gudstjenesten. Men efter reformationen i 1536 blev kirkebænke almindelige. Prædikenen blev den centrale del af gudstjenesten og folk skulle kunne sidde ned, mens præsten talte.
Da herskabsstolene blev stillet op i 1654, kan bænkene være blevet fornyet, men vi ved intet om det. Et brev fra 1823 omtaler stridigheder om faste pladser og henviser til, at folk kan søge de pladser, de altid har haft. Striden endte med en nøje fordeling efter rangfølge.
De nuværende bænke er lavet i 1800-tallet. Umagelige har de altid været og i 1915 klages der over dem, men ligesom dengang må man i dag konstatere, at de er stærke og holdbare. Ved restaureringen er de blevet sat i stand og malet.
Kirkeskibet »Anna« er en tre-mastet fuldrigger, der stammer fra Skt. Pouls kirke ved Nyboder i København. Det er skåret af en »Holmens mand« og kom i 1939 til kirken. Det blev restaureret og hængt op i koret. Det fik efterhånden et noget spøgelsesagtigt udseende. Det er nu igen blevet gennemrestaureret og er hængt op nede i kirken.
Andet inventar i kirkeskibet. I det østligste fag hænger en lille lysekrone af malm, skænket af Axel Rosenkrantz i 1789. Den har hængt i Sct. Knuds kirke i Odense. De store messing-lysekroner er skænket af menigheden og er hængt op i 1916. Lampetterne er fra 1915 givet af pastor Harder, dog er lampetten ved døbefonten fra 1917 og skænket af gården Lindely, Nr. Søby.
De 4 nummertavler er skåret af pastor Harder i 1918. Krucifikset ved indgangsdøren er fra 1940. Trækorset er skåret af en egetræsbjælke fra præstegårdens østlige længe, brudt ned i 1916. Figuren er støbt af Carius Hansen, Odense.
Indgangsdøren til kirken har samme profiler som kirkebænkene og må være fra 1800-tallet. Den sidder i samme leje som den oprindelige dør.
De restaurerede herskabsstole
Detaljer fra herskabsstolenes gavle. Læg mærke til at navnet Urne dengang blev stavet med W og hvordan billedskæreren i det ene tilfælde har måttet koble l’et i Anna Sophia Krabbe sammen med H’et til et Hi.