Søren Lund og Odensevej 20

Vi har tidligere omtalt Odensevej 20 i et indlæg om en brand i det daværende hus i 1970. I opslaget, hvor vi spurgte, om der var nogen, der kunne huske hvornår branden var, bragte vi bl.a. dette billede

Nu viser det sig, at Søren Lund faktisk har malet så godt som det samme billedfelt i 1917. Da var det gule hus godt nok ikke bygget, så der var frit udsyn til den nu røde bygning (Odensevej 26). Det er gården i billedets baggrund.

Det er ikke kunstnerisk frihed for at skabe lidt liv i motivet, der har fået Søren Lund til at male en dam med nogle ænder i billedets forgrund. Den sydlige del af trekanten har faktisk været et gadekær. Det viser et matrikelkort fra 1905.

Her er trekanten markeret op med en grøn farve, og der er sat vejnavne på. Det må være tæt på "Odensevej-pilens" ende, at både Søren Lund har siddet og malet i 1917 og fotografen har taget sit billede i 1970.

Genkender du motiverne?

Månedens billede er udformet som en lille gåde.
Billedet er af en akvarel af maleren Søren Lund (Læs om Søren Lund her, åbner i nyt vindue/ny fane).
Det er malet i 1915 og forestiller en kendt lokalitet i Nørre Søby. Stedet blev ombygget kort efter,  bl.a. forsvandt længen til højre i billedet, så der nu er indkørsel til gårdspladsen der. Faktisk er stedet igen blevet ombygget/renoveret inden for de sidste par år.

Går vi ca. 80 m mod øst fra det sted, hvor akvarellens motiv er set fra (synsretningen er mod nordøst), kommer vi til et åbent, velplejet og fredfyldt område, der ikke bliver bebygget - særdeles kendt af alle i byen. Vender vi her blikket mod nord, så ser vi - også i dag - et hus. En skitse af dette hus fra 1915 - 1923 ser således ud (huset er også i dag stråtækt):

Kan du genkende motiverne?

Billederne stammer fra en lille samling med foto af billeder med motiver fra Nørre Søby. Fotos stammer fra  Gunnar Lindely, der har lavet de fleste skitser og akvareller ud over 3 af Søren Lund, 1 af Per Garder og 1 fra baronesse Zytphen-Adeler, Dragsholm/Søbysøgård.

Offentlig service i første halvdel af 1900-tallet

April måneds fortælledag omhandler de to “store” emner i – med et fint ord – infrastrukturen, nemlig jernbanen og telefonen. Begge gennemgik rivende udvikling i første halvdel af 1900-tallet – det er den historie, der berettes en del af her – med fokus på Nørre Søby.

Jernbanen kan du læse om her. Billedet af Nørre Søby station er fra omkring 1912.

Telefoncentralen (efter den kom til Odensevej 12) kan du læse om her. Billedet af centralen er fra 1914.

Carl Nielsens barndomshjem

Den 18. september 2018 kunne man i Fyens Stiftstidende læse
(Klik her for Link til artikel i Fyens Stiftstidende – abonnenter kan læse hele artiklen):

Med udgangspunkt i komponisten Carl Nielsens værdier, skal den kommende masterplan sikre, at Nr. Lyndelse og Nr. Søby bliver bedre forbundet af grønne oaser og stisystem.

Masterplanen opererer med opgraderinger af bymidterne i Nørre Lyndelse og i Nørre Søby, med sammenbinding af området med grønne forbindelser og oaser – og endelig det vigtigste i denne sammenhæng: En synliggørelse af kulturarven, hvor Carl Nielsens barndomshjem spiller en central rolle.

Om barndomshjemmet hedder det i avisens omtale af planen:

Udvidelse af faciliteterne, så der er plads til flere.
Omlægning af museets ankomstområde, så det bliver lettere at finde.
Ankomstområdet skal forskønnes.
Området bagved skal åbnes op.
Der skal opføres en pavillon, som kan skabe plads til undervisning, arrangementer mm.

Lokalarkivet har et stort materiale om Carl Nielsen og barndomshjemmet. I arkivets årsskrift for 2006 omtales barndomshjemmet i anledning af 50-året for museets indvielse og 10-året for vennekredsens oprettelse.

Du kan læse årsskriftet her (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Billedet fra årsskriftets forside
Billedet fra årsskriftets bagside


I årsskriftet findes en henvisning til en artikel i Fyens Stiftstidende fra d. 30. marts 1987. Den kan du se her (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Bringes med tilladelse fra Fyens Stiftstidende

Nørre Søby Kirke – 2

Hvis du virkelig vil til bunds i alle detaljer omkring kirken, så har Nationalmuseet en grundig gennemgang af den restaurerede kirke.
Linket nedenfor henviser til Nationalmuseets Danmarks Kirker (Åbner i nyt vindue/ny fane), hvor de fleste af Danmarks kirker efterhånden præsenteres.
Der er en lang række meget flotte billeder af Nørre Søby kirkes inventar og bygningsdele taget i 2016.
En række ord (fagtermer)  kan slås op i ordbogen. (Åbner i nyet vindue/ny fane)
Læs gennemgangen her (Åbner i nyet vindue/ny fane)

Se også den tidligere bragte:  Claus Oldenburgs gennemgang af kirken

Præster om at bo i præstegården

Her kommer en serie, hvor Nørre Søby-præster udtaler sig til medierne om at bo i præstegården og om at virke i sognet i øvrigt.

Første artikel er med Aage Gottschalck-Rasmussen, præst i Nørre Søby 1943 – 1974.
Tekst og billeder er fra Fyns Social-Demokrat, 11. maj 1952
(Læs artiklen som PDF (Åbner i nyt vindue/ny fane))

Anden artikel er med Victor Harder (PDF – Åbner i nyt vindue/ny fane)
Victor Harder, præst i Nørre Søby 1915 – 1943.
Artiklen er bragt 2. juni, 1938 i Tidens Kvinder.
Det er lokalarkivets årsskrift 2018 omsat til læsning på skærm.

Den tredje artikel er med Claus Oldenburg (PDF – Åbner i nyt vindue/ny fane)
Claus Oldenburg, præst i Nørre Søby 1976 – 1989.
Artiklen er bragt i Familie Journal nr. 19, 5. maj, 1986. (Bringes med tilladelse fra AllerPress)

 

Nørre Søby kirkegård

Kirkegårdene – både den gamle og den nye – blev fotograferet af Knud Reffstrup omkring oktober 1999.
Albummet med originalbillederne kan ses på arkivet.

På siden her kan du tage en tur rundt på kirkegården uden at forlade PC-skærmen

Samme billeder med mulighed for slideshow

Kirkegårdens gravsten er også fotograferet. (I 1991 og igen i 2015).
Du kan søge efter gravstene for bestemte personer (idet der dog ikke vises billeder af gravsten yngre end 10 år fra søgetidspunktet).
Der er registreret 336 gravsten – originalbillederne kan ses på arkivet.
Klik her for at søge blandt kirkegårdens gravsten (Åbner i ny side/ny fane)