I 1989 begyndte fejringen af Skt. Hans tidligt med optræden på sportspladsen.
Derefter selve bålafbrændingen – og endelig afslutning i forsamlingshuset.
Se billeder her (og der er mange flere i arkivets billedalbum – så kig ud til os).
Begivenheder
5. maj 1945
Danmarks befrielse, 5. maj 1945 markeres med gengivelse af to skrifter.
Dels lokalarkivets skrift i anledning af 60-året for befrielsen.
Uddrag af nøgle Søbynitters erindringer om tiden 1940 – 1945 (PDF – åbner på ny side/ny fane)
Vi bringer også P. E. Mahlers bog fra 1945: Tysk Fange i Frøslev, Dachau, Neuengamme og Møgelkær.
Bogen bringes med tilladelse fra Ejgil Mahler, søn af tidligere lærer ved Nørre Søby skole P. E. Mahler.
Af praktiske hensyn bringes bogen i 7 afsnit. Hvert afsnit er en PDF, der åbner på ny side/ny fane.
Konfirmation
Lokalarkivet har det tidligste billede fra en konfirmation i 1915. Her ses pastor Harder sammen med årets konfirmander. På dette tidspunkt var der konfirmationer både forår og efterår.
Du kan se sognets konfirmander 2017 (102 år senere!) i “Sognet”, side 11 med sognepræst Hans Vestergaard Jensen (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Traditioner – 1
Lys på trekanten
Trekanten med Kirkesøvej i baggrunden
Det er blevet en hyggelig tradition, at samles og se lysene blive tændt kl 16. Så tager man hinanden i hånden, går rundt om træerne, og synger nogle sange. Derefter er der en lille stærk drink til de voksne og slikposer til børnene. Alt dette sker efter gudstjenesten 1. Søndag i Advent, og æbleskiver og gløgg i konfirmandstuen.
“Lysene i træerne på Trekanten i Nørre Søby blev tændt første gang den 17. december 2000. Det var Hanne Christensen, der fik en lys ide! Hun ville have lys i de små kastanjetræer, som Ketty Andersen havde kæmpet for at få plantet, efter at kommunen havde fældet de gamle. Dette arrangement har fundet sted hvert år siden, 1. søndag i Advent. …”
(Skulderbladet, nr. 1 2011)
Trekanten taget fra Kirkesøvej mod syd
Fastelavn og karneval
I snart mange år har forsamlingshuset inviteret børnene (gerne med ledsager) til at slå katten af tønden. I år er det søndag den 11. februar, og der er 3 tønder – gode muligheder for at blive Kattekonge og –dronning!
I 1994 ønskede vores daværende præst, Folmer Johansen de udklædte børn velkommen i kirken, inden de gik i forsamlingshuset.
Snerydning
Snerydning / Snekastning
Hvad er det? De senere år har der ikke været så meget brug for den disciplin – og når det har været påkrævet, er det noget kommunen tager sig af. Det var det også i sognerådenes tid. En snefoged blev udpeget, og han skulle indkalde snekastningspligtige til at varetage snerydningen indenfor det udpegede område, de offentlige veje. Han fik lister over de snekastningspligtige i sognet . Loven om snerydningspligt er fra 13. april 1938.
Hvordan det er grebet an i Nørre Søby, kan man sikkert læse i sognerådets forhandlingsprotokoller – de befinder sig på Rigsarkivets Odense-afdeling (det gamle Landsarkiv i Jernbanegade), så det må vente lidt. Men arkivet har fået en lille protokol, som fortæller om ”Nr. Søby Marks Sneplovforening”; den kom til os for flere år siden, og Bernhard Nielsen kunne fortælle meget mere om denne forening. Se Beskrivelse og foreningens regnskab. Det var det gæve folk på marken, som tog sagen i egen hånd – sluttede sig sammen og fik bygget en sneplov til de små veje derude. Formedelst 145 kr. – vi befinder os omkring 1930, og krisen er ved at krasse. For at få lidt relation til prisen fortalte en nabo, at en dagløn var 3-4 kr., og at en ko, solgt til slagtning, havde indbragt 39 kr.. Set i det perspektiv er 145 kr. et anseligt beløb.
Her er et billede fra Nørre Søby 1. januar 1979 taget af Benthe Danielsen.
Se alle Benthe Danielsens billeder i billedgalleri
Se vinterfilm fra Faaborg 1945 (Åbner i nyt vindue/ny fane)
I Dansk Vejtidsskrift, Nr. 6, December 1938, side 4 – 17 incl., findes en (udførlig!) gennemgang af loven. Den tilhørende cirkulæreskrivelse findes samme steds på dokumentets sider 39 – 45. (åbner i nyt vindue/ny fane).
Denne oversigtsartikel, (åbner i nyt vindue/ny fane) siderne 24 – 26, også fra Dansk Vejtidsskrift, December 2007, giver et fint overblik over snerydningsforholdene omkring besættelsestiden.
I en artikel fra Randers Amtsavis skrevet 2016 af ARKIVAR TINA KNUDSEN JENSEN , RANDERS STADSARKIV gives et fint overblik over emnet. Læs artiklen
Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 4
Gudde (født 1925) fortæller om “En anden slags juleaften”. “Som 9-årig kom jeg til Fyn og oplevede juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres. Min far var med til at opbygge Ungdomsfængslet på Søbysøgård. Julen begyndte en uge før den 24. december med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på ud over stjernen, som tændtes hver aften.
Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet. Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ. Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl. 12 – kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. –
Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 3
Karl (født 1909) fortæller: ”Det var en gammel skik, at karlene fra gårdene hentede gran Lillejuleaftensdag med hestevogn – en gammel kassevogn, som der blev sat en agestol på. Vi kørte altid til Fangel Plantage og hentede granen. Det var et stort arbejde at finde to graner, der lige kunne passe op til kirken – de skulle helst være ens. Der skulle også hugges gran til guirlander. Der blev gerne gjort holdt ved Guldfeldt Brugsforening for at få en gang at drikke. Som voksen var jeg med til at pynte kirken, og det har jeg været med til i godt og vel 40 år. Vi havde det altid så hyggeligt; når vi havde pyntet kirken, kom pastor Harder og takkede os for arbejdet. Og det samme gjorde pastor Gottschalck.
Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 2
Svend (født 1909) fortæller om julen: ”Juletiden i mit barndomshjem var skønne dage, når mor og far sørgede for alting til os børn. Den sidste lørdag før jul tog far altid på Odense torv med gæs og ænder. Han rejste med første morgentog i buldrende mørke. Trods tidens sparsomme belysning var julen næsten skønnere dengang end nu om stunder. Vi havde næsten altid frost og sne til jul. Far tog kanen ned fra loftet, og så skulle vi ud at køre. Juleaften fik vi flæskesteg og æblekage; derefter gik vi om juletræet, og så fik vi vores lille julegave, som bestod af en appelsin og lidt julegodter til hver.
Barndomsminder om jul i Nørre Søby – 1
Arkivet har tidligere opfordret beboere i og omkring Nørre Søby til at dele fortællinger eller beretninger, de husker fra deres jul.
Denne opfordring vil vi gerne gentage – så dyk ned i skuffer eller i hukommelsen og find eller skriv, hvad du husker fra din jul – og husk så lige at aflevere det til arkivet!
Niels (født 1866) tjente fra sit 10. år hos degnen. Han fortæller: ”Fra min tjeneste hos degnen erindrer jeg en stor oplevelse. Jeg så for første gang et pyntet juletræ; det kendte vi ikke til i mit hjem. Jeg husker tydeligt, hvilket trylleri det tændte træ med spraglede papirblomster, kurve og smågaver udøvede på mig, da jeg sammen med lærerfamilien blev lukket ind til træet. Og kulminationen af min fryd nåedes, da jeg senere fik foræret nogle af de dejlige papirkurve tillige med et ternet halstørklæde.”