Christen Hjære Hansen, der er slagtersøn fra Allested, bosatte sig i 1903 i Lumby, Nr. Lyndelse. På billedet her, har han slagtet sin største gris på Lumbygaard, omkr. 1925. Grisen er vurderet, af gamle nulevende slagtere, til at veje ca. 140 kg, hvilket var ret almindeligt dengang.
Når grisen blev stukket, tappede man blod i en spand, der skulle røres i, til sejerne var løbet sammen og taget fra. Så var det klar til at lave blodpølse, blodbudding eller blodpandekager af, hvilket var herligt med sirup på. Det blev sammen med indmaden, lever, hjerte og nyrer, båret ind til husmoderen. Så kunne der laves finker. Fedtflommerne blev slået ud til siderne så grisen kunne køle hurtigt af. Så rensede slagteren tarmene, hvilket er et større arbejde, og så blev de saltet til næste dag. Så blev der lavet medister. Næste morgen skar man grisen ud. Grisehoved, skanker, rygben , grisetæerne m.m., blev kogt til suppe og sylte. Det foregik som regel i den store hedegryde i bryggerset, hvor man i forvejen havde kogt vand til at skolde grisen i. Suppen kom man op i store trækar. Det skulle man bruge til at lægge de pæne stykker kød i. Det blev en form for henkogning. Fedtflommer og alt det bløde lyskefedt m.m. blev smeltet af, og inden det stivnede, blev det hældt på suppen med kød i. Så kunne der ikke komme luft til, og på den måde kunne det holde sig i lang tid. Så havde man herefter en masse fedtegrever, der blev drysset med salt. Det smagte himmelsk på æblemos. Når medisteren var lavet, blev den kogt og ligeledes lagt i suppen i trækar, med smeltet fedt over. Alt spækket og som regel et stykke skinke blev saltet godt. Når det blev røget, trak saltet ud, og lagde sig som en beskyttende hinde udenpå. Så blev det hængt op i kulden på loftet, hvor det kunne holde sig i lang tid.
En dygtig husmoder sørgede for, at der ikke gik noget til spilde. Hvis der var rester til næste dag, som blev sat i fadeburet, kunne man sagtens blive mæt, for så fik man grød først.
På de 4 billeder nedenfor, er det Povl Slagter der er i gang med at slagte julegrisen, omkr. 1970.
Slagter og kreaturhandler Povl Rasmussen er slagtersøn fra Nr. Søby, og bor i Nr. Søby.
Det første billede viser Povl i gang med at skolde grisen. Husmand Poul Nikolajsen, Nr. Søby, og hans søn, holder ved grisen, og hjælper med at vende og dreje den, mens Povl skraber hårene af med et lille kegleformet jern med en krog på. I slagtersprog kaldet: trompeten. Med krogen er det nemt at hænge den på kanten af skoldekarret.
Her kan du se Povl Rasmussens trompet:
og liggende:
På det andet billede har grisen fået den anden ende ned i vandet og bliver skrabet.
På det tredje billede er grisen lagt op på stigen og her svides den, så de sidste hår kommer af, og så der ikke bliver “børster” på flæskestegen.
Til sidst bliver der “skrabet sort”. Det svedne overhud bliver skrabet af med kniv, under meget hyppig skylning med koldt vand.
Herefter bliver stigen, med grisen hængt på, rejst op ad væggen, og indvoldene taget ud. Denne 90-100 kg tunge gris, hænger nu til næste dag, hvor den skæres ud. I disse år har de fleste fået fryseboks, så det er nemt at pakke kødet ned.
Tekst: Birgit Waarsøe Rasmussen
