Kirken – Claus Oldenburg – 5

Kirkeskibet – 2

Døbefonten er bygget op helt parallelt med prædikestolen og er lavet af samme kunst­ner.

Døbefonten – helheder

Fontehimlen (himlen over dø­befont) symboliserer himlen selv og bærer følgende in­skription: SINITE PARVULOS AD ME VENIRE, NEC PROHIBETE EOS QUIA TALIUM EST REGNUM CAELORUM, MARC. 10 V 14 = Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre, for Himlens rige hører sådanne til (Markus 10, 14). På fontehimlens Inder­side trækker skyerne sig til si­de, himlen åbnes og Guds ånd (helligånden) stiger ned som en due. Dette refererer til Jesu dåb i Jordanfloden (Markus 1, 10f).

Døbefonten – detaljer

Fonten er som himlen otte­kantet, minder om et timeglas og bærer øverst følgende in­skription: AMEN DICO VOBIS QUISQUIS NON RECEPERIT REGNUM DEI VELUT PARVULUS NON INTRABIT IN ILLUD. MRC = Sandelig siger jeg jer: den der ikke tager ¡mød Guds rige ligesom et lil­le barn, han kommer slet ikke ind i det (Markus 10, 15) og nederst følgende: QUI CREDEDERIT ET BAPTIZAT FUERIT SALUUS ERIT, MRC 16 = Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst (Markus 16, 16).


En sådan komplet barok­døbefont af træ er lidt af en sjældenhed. Den er opstillet i kirken samtidig med prædi­kestol og herskabsstole og bærer på himlen årstallet 165?, som muligvis er 1656. Dåbsfadet er senere, det bæ­rer familierne Rosenkrantz’ og Bille’s våben og billedet i midten forestiller Mariæ Be­budelse (Maria får af englen besked om sin graviditet). Gi­veren er Axel Rosenkrantz, død 1802, og hustru Sophie Seefeldt Bille. Dåbskanden er af tin og er fra 1932.


I perioden 1920-79 var træ­fonten erstattet af den ro­manske granitfont, som nu står i kirkens tårnrum. Træ­fonten blev først stillet op på præstegårdens loft, derefter kom den til Fyns Stiftsmu­seum, hvor den har været udstillet på Møntergårdens kirkesal. Ved kirkens restau­rering kom den tilbage på plads igen. Som den står nu afviger den noget fra det øvri­ge inventar, den har en ret stærk rustrød farve, meget guldbemaling og den er lake­ret. Det er museet, der en­gang i 30’erne har sat den i stand og det er gjort friere end man vil gøre det i dag. Den har rokoko-præg og er et vidne om, at selv restaure­ringer er tidsbestemte.

Herskabsstolene udgør sam­men med prædikestol og døbefont en arkitektonisk hel­hed. Det er store, lukkede barok-stole med døre og gavle.

Gavlene er prydet med ranker og givernes navne­træk: Christian Urne og Anna Sophia Krabbe samt årstallet 1654. Øverst deres våben­skjold. Ved restaureringen 1978-80 er kun gavlene ble­vet afdækket, da der ikke var nogen særlig bemaling på de øvrige flader.

Kirkebænkene. Oprindeligt har menigheden stået op un­der gudstjenesten. Men efter reformationen i 1536 blev kir­kebænke almindelige. Præ­dikenen blev den centrale del af gudstjenesten og folk skul­le kunne sidde ned, mens præsten talte.
Da herskabsstolene blev stil­let op i 1654, kan bænkene være blevet fornyet, men vi ved intet om det. Et brev fra 1823 omtaler stridigheder om faste pladser og henviser til, at folk kan søge de pladser, de altid har haft. Striden end­te med en nøje fordeling efter rangfølge.

De nuværende bænke er lavet i 1800-tallet. Umagelige har de altid været og i 1915 klages der over dem, men ligesom dengang må man i dag konstatere, at de er stær­ke og holdbare. Ved restau­reringen er de blevet sat i stand og malet.

Kirkeskibet »Anna« er en tre-mastet fuldrigger, der stammer fra Skt. Pouls kirke ved Nyboder i København. Det er skåret af en »Holmens mand« og kom i 1939 til kir­ken. Det blev restaureret og hængt op i koret. Det fik ef­terhånden et noget spøgel­sesagtigt udseende. Det er nu igen blevet gennemrestaureret og er hængt op nede i kir­ken.

Kirkeskibet – andet inventar

Andet inventar i kirkeskibet. I det østligste fag hænger en lille lysekrone af malm, skæn­ket af Axel Rosenkrantz i 1789. Den har hængt i Sct. Knuds kirke i Odense. De store messing-lysekroner er skænket af menigheden og er hængt op i 1916. Lampet­terne er fra 1915 givet af pa­stor Harder, dog er lampetten ved døbefonten fra 1917 og skænket af gården Lindely, Nr. Søby.

De 4 nummertavler er skåret af pastor Harder i 1918. Krucifikset ved indgangsdø­ren er fra 1940. Trækorset er skåret af en egetræsbjælke fra præstegårdens østlige længe, brudt ned i 1916. Fi­guren er støbt af Carius Han­sen, Odense.

Indgangsdøren til kirken har samme profiler som kirke­bænkene og må være fra 1800-tallet. Den sidder i sam­me leje som den oprindelige dør.

De restaurerede herskabsstole

Detaljer fra herskabsstolenes gavle. Læg mærke til at nav­net Urne dengang blev stavet med W og hvordan billed­skæreren i det ene tilfælde har måttet koble l’et i Anna Sophia Krabbe sammen med H’et til et  Hi.

1  |  2  |  3  |  Forrige  |  Næste