Arkivet har tidligere bragt en række artikler om Søbysøgård og dens historie. Se fx.
Søbysøgårds historie
Kort om hovedgaardsregistrering
Kort oversigt over Søbysøgårds ejere
En fristil med relation til Søbysøgård
Vi fortsætter her i februar med beretningen om “Huset i Ruerne”, der blev opført til Ivar Krabbes kones bror, Justitsråd Jørgen Rosenkrantz, nord for Nørre Søby kirke, der jo hørte under Søbysøgård. Fæstebrevet er er fra februar 1719, og du kan se mere i beretningen nedenfor efter billederne.
Som indledning bringer vi et par billeder af ældre inventar fra gården, der i dag står i hovedbygningen.
”Huset i Ruerne”
Kort fortalt har Ivar Krabbe, som dengang ejede Søbysøgård, ladet sin kones bror, justitsråd Jørgen Rosenkrantz, ”opføre et Hussted udi vores Enemærke, kaldet ”Ruerne”, Nord for Søby Kirke”. Justitsråden skal selv betale for byggeriet, men skal ikke svare afgift af jorden. ”Han maa uden nogen Afgift deraf at svare for sin egen Person det nyde, bruge og sin Livs Tid til Bopæl beholde.” – Når han dør, skal det, han har bygget eller oprettet på egen bekostning, komme hans arvinger til nytte og gavn – dog således at det lovligt synes og takseres og først tilbydes Søbysøgårds ejere. Vil de ikke betale det takserede beløb, ”staar det Arvingerne frit for at lade det bortflytte, og til hvem de lyster aflade, i alle Maader uden nogen Hinder eller Indpas fra Søbysøgaards Ejere”. – Eftersom den omtalte jord er inden for Søbysøgårds enemærker, fastsættes i fæstebrevet, at ”bemeldte vores Broder kan forpagte og nyde en plet Jord imellem Huset, Søen, Præstens Hauge og Kirkestænten, en qvadrat at indhegne. For Indhegningen svares en aarlig Forpagtningsafgift til Gaarden på 4 Rd. Mønt. – Bemeldte Plet Jord og Hauge haver vi lovet vores Broder Hielp at lade indhegne med Grøft og Giærde første Gang; derefter maa vores Broder selv bekoste Vedligeholdelsen”.
Fæstebrevet er dateret 9. februar 1719, sign. I. Krabbe – A. Rosenkrantz (hans kone hed Anna Christenze).
Dette arrangement har ikke varet mere end et års tid. Ivar Krabbe er død, og fæsteprotokollen fortæller i august 1720 om ”Huset i Ruerne”, også kaldet ”Kirke-Huset”, som justitsråd Jørgen Rosenkrantz på egen bekostning har opført, jf. tidligere omtalte fæstebrev: ”Da nu min Broder er bleven til Sinds sin Bopæl at forandre og sin Fortun en anden Beliggenhed at søge, har han med mit Samtykke overladt bemeldte Hus med tilliggende indfæstet Jord til ærværdige Hr. Jacob Tage og hans Hustru, Ide Hendriksdatter.” – Så den 15. august 1720 ophæves fæstebrevet med Jørgen Rosenkrantz.
Jacob Tage var præst i Nørre Søby-Heden fra 1707-1727. Hvorfor han har overtaget fæstet af ”Kirke-Huset”, kan der kun gisnes om. Præstegården kan have trængt til reparation el.l. – I 1727 flytter Jacob Tage til Flødstrup-Ullerslev; så er huset atter tomt – i hvert fald er der ikke noget konkret om det i fæsteprotokollen. I kirkebogen for det tidsrum, støder vi på en indføring: ”1735 blev den gamle degns kone paa Bjærget begravet”, og ”1737 blev den gamle degn paa Bjærget begravet”.
Kunne det ikke tænkes, at netop det kuperede terræn i Ruerne kunne få navn af ”Bjærg”? (”Bjærg” = stor bakke) – Og usandsynligt er det vel ikke, at en gammel degn har overtaget efter Jacob Tage. I de følgende år indtil 1741 er der indføringer i kirkebogen, som leder tanken hen på denne lokalitet.
Hverken fæsteprotokol eller kirkebog (hvad jeg indtil nu har været i stand til at finde) omtaler ”Huset i Ruerne” eller ”Kirke-Huset” direkte ud over ovennævnte. Harald Hempler, som var en seriøs, engageret og omhyggelig lokalhistorieker vedrørende Nørre Søby-historie, har fremsat en teori om, at ”huset antagelig er brudt af, og tømmeret brugt til reparation et andet sted. Måske er det tømmeret fra ovennævnte hus, der er brugt ved opførelsen af ”Tageshus” (Røjlevej 24). Det har ikke umiddelbart været til at lokalisere, hvor det navn kom fra. ”Huset i Ruerne” kan have fået navn efter pastor Jacob Tage (”Tageshus”), og navnet er så fulgt med, da det blev opført på ny. Måske.”
Aase Reffstrup