Billeder

Sidste om Søren Lund og Nørre Søby

Af

Her slutter den lille serie om Søren Lund og hans relation til Nørre Søby. Det har vist sig, at der findes 8 akvareller, som arkivet kender til, i Nørre Søby. De 4 er en testamentarisk gave til sognet fra Minna Vestergaard, født Harder. Hun er pastor Harders datter, og har kendt Søren Lund fra hans mange ophold i præstegården. Akvarellerne er overdraget sognet i 1971, som det fremgår af et dokument limet på bagsiden af et af dem:

"Paa menighedsraadets vegne har undertegnede i dag som testamentarisk gave efter Minna Vestergaard, f. Harder, modtaget 4 akvareller af Søren Lund. De skal forblive i præstegaarden saa længe denne bestaar - og derefter paa et offentligt tilgængeligt sted i Nr. Søby eller nærmest Nr. Søby.

11.2.71

sign: Aage Gottschalck Rasmussen, fm"

Bag på samme akvarel er der et foto af Søren Lund med staffeliet på en mark i gang med at male køer - måske i nærheden af Nørre Søby?

Nedenfor kan du se de 8 akvareller, der er lokaliseret. De to sidste har været bragt i forbindelse med tidligere indlæg - Kirken med kapellet i forgrunden og billedet af Odensevej 20. Sognet hedder jo Nørre Søby - Heden sogn, og det første billede er faktisk af kirken i Heden.

Søren Lund og Odensevej 20

Af

Vi har tidligere omtalt Odensevej 20 i et indlæg om en brand i det daværende hus i 1970. I opslaget, hvor vi spurgte, om der var nogen, der kunne huske hvornår branden var, bragte vi bl.a. dette billede

Nu viser det sig, at Søren Lund faktisk har malet så godt som det samme billedfelt i 1917. Da var det gule hus godt nok ikke bygget, så der var frit udsyn til den nu røde bygning (Odensevej 26). Det er gården i billedets baggrund.

Det er ikke kunstnerisk frihed for at skabe lidt liv i motivet, der har fået Søren Lund til at male en dam med nogle ænder i billedets forgrund. Den sydlige del af trekanten har faktisk været et gadekær. Det viser et matrikelkort fra 1905.

Her er trekanten markeret op med en grøn farve, og der er sat vejnavne på. Det må være tæt på "Odensevej-pilens" ende, at både Søren Lund har siddet og malet i 1917 og fotografen har taget sit billede i 1970.

Ildebrand på Odensevej – opklaret!

Af

Ildebrand på Odensevej - opklaret!

Arkivet bragte tidligere et opslag om en ildebrand på Odensevej. Vi ville gerne have tidsfæstet de billeder, vi har fra begivenheden. Opslaget blev også nævnt på FaceBook, og her pegede kommentarerne på en gang sidst i 1960'erne.

Arkivet har været i gang med avisarkiverne - og vi har fundet begivenheden omtalt i Fyens Stiftstidende. Endda med billede, så vi er helt sikre på, at det er den rigtige begivenhed. At avisen så bruger en forkert adresse (Odensevej 17 i stedet for Odensevej 20), noterer vi blot i forbifarten.

Branden var d. 23. januar 1970 (Artiklen er fra udgaven d. 24. januar 1970)

Mange tak for jeres kommentarer - de pegede i den rigtige retning og har sparet os for mange forgæves gennembladringer af de gamle aviser.

Genkender du motiverne?

Af

Månedens billede er udformet som en lille gåde.
Billedet er af en akvarel af maleren Søren Lund (Læs om Søren Lund her, åbner i nyt vindue/ny fane).
Det er malet i 1915 og forestiller en kendt lokalitet i Nørre Søby. Stedet blev ombygget kort efter,  bl.a. forsvandt længen til højre i billedet, så der nu er indkørsel til gårdspladsen der. Faktisk er stedet igen blevet ombygget/renoveret inden for de sidste par år.

Går vi ca. 80 m mod øst fra det sted, hvor akvarellens motiv er set fra (synsretningen er mod nordøst), kommer vi til et åbent, velplejet og fredfyldt område, der ikke bliver bebygget - særdeles kendt af alle i byen. Vender vi her blikket mod nord, så ser vi - også i dag - et hus. En skitse af dette hus fra 1915 - 1923 ser således ud (huset er også i dag stråtækt):

Kan du genkende motiverne?

Billederne stammer fra en lille samling med foto af billeder med motiver fra Nørre Søby. Fotos stammer fra  Gunnar Lindely, der har lavet de fleste skitser og akvareller ud over 3 af Søren Lund, 1 af Per Garder og 1 fra baronesse Zytphen-Adeler, Dragsholm/Søbysøgård.

Stempelblok – trykkeblok?

Af

Så er der brug for lidt bistand igen. Arkivet mangler viden om fremstilling og brug af denne klods. Det ville også være godt med en datering.

Træklodsen med påmonteret metalplade er kommet i arkivets besiddelse. Det ser ud til, at den har været anvendt til at trykke et billede af det hus, der er ætset eller indgraveret på overfladen. Huset kan genkendes som det nuværende Odensevej 30.

Blokken måler 5 x 5 x 2 cm og der ses tydelige spor af farve (sort) på siden med metalpladen. Et skan af pladen med fotografisk efterbearbejdning giver dette billede:

Her genkendes Odensevej 30 tydeligt fra den periode, hvor der var barberforretning til venstre og tobaks- og papirhandel til højre. Foran huset til venstre ses, hvad der ligner to benzinstandere.
Sammenlignes med det billede af samme ejendom, der blev bragt sammen med månedens billede i december, ser vi at den væsentlige ændring er placeringen og antal benzinstandere, samt at huset har fået en bevoksning.

Mon nogen kan hjælpe arkivet med at kaste lys over følgende:

  • Hvordan laves sådan en blok - og er den beregnet til brug som stempel?
  • Der var forretning i ejendommen fra 1928 - 1969. Er der nogen bud på datering af de to billeder af ejendommen?

Ildebrand på Odensevej

Af

Ildebrand i 19??

Arkivet har nogle dias med billeder af en ildebrand på adressen Odensevej 20 i Nørre Søby. Det gamle hus blev totalt raseret og et nyt opført. Det er  ved den sydlige ende af trekanten.
Men hvornår skete det?

Husets gavl set fra nord

Hvis du ved noget om dette, vil arkivet gerne vide det.
Vi mangler oplysninger om tidspunkt og fotograf.
Du kan enten besøge os på Røjlevej og få en snak (se detaljer i sidens bund) - eller du kan registrere dig som bruger og skrive en kommentar i feltet under opslaget. Du registrerer dig via linket "Registrer" i spalten til højre på siden. Desværre kan du ikke skrive kommentarer lige med det samme, da du først skal godkendes - det er nødvendigt for at hindre misbrug af kommentarmuligheden. Godkendelse sker normalt ret hurtigt, og derefter kan du logge ind og kommentere.

Søbysøgård efter 1933

Af

Månedens billede er fra en spændende side på krak.dk. Her kan man se de samme områder i luftfoto fra 1954 OG 2018. Vi har zoomet ind på området omkring Søbysøgård, da den jo er månedens tema. Billedet er opdelt lodret med en skillelinje, der med musen kan trækkes frem og tilbage – 1954 til venstre og 2018 til højre. Du kan som sædvanlig zoome ud og ind – ja flytte kortvisningen til helt andre områder.

Her er linket til siden hos krak.dk (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Fortælledagens tema (4. marts) var “Søbysøgård som ungdomsfængsel”. Bladet “Vi Unge” bragte en artikel om Søbysøgård. Du kan se billeder af artiklen på Facebook-siden “Museet på Søbysøgård” – eller læse den som PDF-fil her. (Åbner i nyt vindue/ny fane)

Ole Praud, hvis far, Holger August Petersen, var fængselsbetjent på Søbysøgård, har i erindringsbogen “Vi var funktionærbørn. Erindringer fra en svunden tid 1952 – 1974” bl.a. skrevet om forholdene på ungdomsfængslet. Fra kap. 3 citeres her dagsplanen fra samlingen af ordensregler.

  • 06.00 – påmønstring
  • 06.00 – 06.30 rengøring, morgentoilette m.m.
  • 06.30 – 0700 morgenmad
  • 07.00 – 11.30 arbejde
  • 11.30 – 12.00 toilette
  • 12.00 – 13.00 middagsmad og pause
  • 13.00 – 17.30 arbejde
  • 17.30 – 18.00 toilette
  • 18.00 – 18.45 aftensmad og pause
  • 18.45 – 19.35 skoletime, – evt. sport
  • 19.35 – 20.45 fritid i fællesskab
  • 20.45 – 21.45 fritid på stuerne
  • 21.45 – sengetid

De indsatte blev i daglig tale kaldt “gutterne”. Som et lille kuriosum nævnes:
“Blandt “Gutterne” som ikke alle var guds bedste børn, var blandt andet den fire dobbelte politimorder Palle Sørensen, brdr. Jørgen og Gustav Winkler samt storsmugleren Bent Ricardo, blot for at nævne nogen af de senere “berømtheder”.”

 

Nørre Søby Kino – 3

Af

Her kommer noget af det vigtigste inventar for en biograf: projektoren.
Den fra Nørre Søby findes stadig:

Projektoren fra Nørre Søby Kino

Datidens projektorer virkede ved hjælp af lys fra en kulbuelampe. Den udviklede meget spildvarme og røg – derfor udsugningen på toppen af “kassen”. Her er et kig ind i lampehuset:

Projektorens kulbuelampe

Projektoren står i dag på museet på Søbysøgaard, der overtog apparatet, da Nørre Søby Kino lukkede. Den kan ses på Søbysøgaard-museet sammen med alt det andet, de har, efter aftale med Kurt Rosenfeldt. Besøg eventuelt museets facebook-gruppe: Museet på Søbysøgaard.

Læs mere

Snerydning

Af

Snerydning / Snekastning

Hvad er det?  De senere år har der ikke været så meget brug for den disciplin – og når det har været påkrævet, er det noget kommunen tager sig af.  Det var det også i sognerådenes tid.  En snefoged blev udpeget, og han skulle indkalde snekastningspligtige til at varetage snerydningen indenfor det udpegede område, de offentlige veje. Han fik lister over de snekastningspligtige i sognet .  Loven om snerydningspligt er fra 13. april 1938.

Hvordan det er grebet an i Nørre Søby, kan man sikkert læse i sognerådets forhandlingsprotokoller – de befinder sig på Rigsarkivets Odense-afdeling (det gamle Landsarkiv i Jernbanegade), så det må vente lidt.  Men arkivet har fået en lille protokol, som fortæller om ”Nr. Søby Marks Sneplovforening”; den kom til os for flere år siden, og Bernhard Nielsen kunne fortælle meget mere om denne forening. Se Beskrivelse og foreningens regnskab. Det var det gæve folk på marken, som tog sagen i egen hånd – sluttede sig sammen og fik bygget en sneplov til de små veje derude. Formedelst 145 kr. – vi befinder os omkring 1930, og krisen er ved at krasse. For at få lidt relation til prisen fortalte en nabo, at en dagløn var 3-4 kr., og at en ko, solgt til slagtning, havde indbragt 39 kr.. Set i det perspektiv er 145 kr. et anseligt beløb.

Her er et billede fra Nørre Søby 1. januar 1979 taget af Benthe Danielsen.

Se alle Benthe Danielsens billeder i billedgalleri

Se vinterfilm fra Faaborg 1945 (Åbner i nyt vindue/ny fane)

I Dansk Vejtidsskrift, Nr. 6, December 1938, side 4 – 17 incl., findes en (udførlig!) gennemgang af loven. Den tilhørende cirkulæreskrivelse findes samme steds på dokumentets sider 39 – 45. (åbner i nyt vindue/ny fane).
Denne oversigtsartikel, (åbner i nyt vindue/ny fane) siderne 24 – 26, også fra Dansk Vejtidsskrift, December 2007, giver et fint overblik over snerydningsforholdene omkring besættelsestiden.
I en artikel fra Randers Amtsavis skrevet 2016 af ARKIVAR TINA KNUDSEN JENSEN , RANDERS STADSARKIV gives et fint overblik over emnet. Læs artiklen