Kirkens indre
Mens kirkens ydre har været ret uforandret i over 400 år, kan det samme ikke siges om kirkens indre.
Her er mange ting ændret, nu sidst ved en gennemgribende restaurering fra 1978 til 80. Hvordan den middelalderlige, katolske kirke har set ud indvendigt, ved vi intet om.
Egentlige kalkmalerier er der ikke spor af, der er i dag kun to »viekors« i kirkeskibet, malet dér, hvor vievandskostens stænk har ramt muren.
Først med Jacob Madsens Visitatsbog ved vi noget om kirkens indretning. Han er tydeligvis tilfreds med forholdene i Nr. Søby, selv om han har et par kritiske kommentarer om præsten og dennes familie. Men kirken var i ordentlig stand og familien Urne havde leveret et klækkeligt bidrag til kirken og dens udsmykning. Af de inventardele, som Jacob Madsen nævner, er der i dag kun altertavlen og de tre store ligsten tilbage.
Koret.
Koret har været både kor og gravkapel indtil slutningen af 1700-tallet, hvorefter rummet kun har fungeret som kor.
Altertavlen.
Se farvebilleder af Altertavlen
Altertavlen er en renaissance-tavle af ukendt kunstner. Den er malet i 1551 og anskaffet til det nybyggede kor. Tavlens malerier er af den nederlandske skole og er udført med olie- eller temperafarve på kridt.
Skal man have det fulde udbytte af altertavlen bør man starte med at slå fløjene sammen og forberede sig på at læse en billedserie, der fortæller Jesu lidelseshistorie fra Skærtorsdag aften, hvor han blev arresteret og til Langfredag aften, hvor hans lig blev lagt i graven.
De sammenfoldede fløje danner ét billede med flere handlinger i: til venstre den bedende Jesus, i forgrunden de sovende disciple med Peter længst til højre. Han males normalt altid med meget hår og skæg og han har det sværd med, som han brugte mod ypperstepræstens tjener. Bag Peter ses Judas Iskariot I spidsen for politisoldaterne og øverst en engel, der flyver af sted med kalken (bægeret), et symbol på Jesu lidelse.
Slås fløjene ud kan man se fortsættelsen I det venstre fløjbillede. Forrest den urolige menneskemængde og bagved den romerske guvernør, Pontius Pilatus, på sin balkon. Den forreste fange er Jesus, bagved står røveren Barabbas. Til højre et lille selvstændigt billede, hvor den domfældte Jesus bliver pisket. Midterfeltet beskriver selve korsfæstelsen med den lidende Jesus i centrum, flankeret af de to røvere. Øverst på Jesu kors den indskrift Pilatus satte:
INRI = lesus Nazarenus, Rex ludæorum = Jesus af Nazareth, jødernes konge. Neden for korset og mod venstre en række personer med tilknytning til Jesus. Kvinden i blåt, der er ved at besvime, er Jesu moder, Maria, og den yngre mand, der holder hende, er disciplen Johannes. Til højre en romersk officer til hest og flere menige soldater, hvoraf nogle spiller terninger om hans tøj. Bagved Jerusalem og den truende himmel. Det højre fløjbillede rummer to scener: øverst tages liget ned, og nederst lægges liget i kiste (og Ikke direkte i klippehulen!). Den rigt klædte person, der holder liget, må være Josef af Arimatæa. Kunstneren har ikke fulgt en bestemt evangelieberetning, men har komponeret sine billeder frit over det tema, som kaldes Jesu Kristi Passion (lidelseshistorie). Han forholder sig heller ikke – i vores forstand – historisk korrekt til bybilleder, bygninger, klædedragt m.v. Noget sådant har ikke ligget ham på sinde, han fremstiller sin version af Jesu lidelse og død.
Altertavlen står på en predella (fodstykke), der er udsmykket med familien Urne’s våben til venstre og familien Walkendorf’s til højre. Midt på står følgende indskrift fra Salme 92: BONUM EST CONFITERI DOMINO, PSALLERE NOMINI TUO, ALTISSIME = Det er godt at takke Herren, lovsynge dit navn, du Højeste (Salmernes Bog, 92, 1).
Alteret er et almindeligt bord af ubestemmelig alder, dækket af en hvid alterdug med smal bort og på de tre sider dækket af rødt fløjlsklæde med et kors I guldtråd ud mod kirken.
Altersølvet og stagerne på alteret er kun fremme, når kirken er i brug:
2 store, tunge malmstager, påmonteret plade med følgende Indskrift: CW ASK, 2 våbenskjolde, 1655, Initialerne står for: Christian Urne og Anna Sophia Krabbe. Det er de samme personer, som i 1650’erne bekostede en ny prædikestol med himmel, ny døbefont med himmel samt herskabsstolene.
Kalken (alterbægeret) er af sølv og er skænket af Friederich v. Holsten. Kalkens fod og stilk er fra anden halvdel af 1500-tallet. Den er blevet restaureret og har fået sin nuværende form hos guldsmed Jørgen Olufsen Lund, Odense, i 1746.
Disken (lille tallerken til alterbrød, også kaldet oblater) hører sammen med kalken.
De to mindre malmstager er skænket af godsejer W. Jørgensen i 1925.
Den 7-armede lysestage er fra samme år.
Desuden er kirken ejer af en lille rejse-kalk til hjemmeberettelse med tilhørende disk, begge af sølv og opbevaret I et læderbetrukkent etui. Den er lavet hos guldsmed Poul Jensen Theilgaard, Odense, og er givet af Axel Rosenkrantz i 1801.
De her nævnte personer har alle været ejere af Søbysøgård og dermed af kirken, eller mere præcist: af kirkens tiende.