Gudde (født 1925) fortæller om “En anden slags juleaften”. “Som 9-årig kom jeg til Fyn og oplevede juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres. Min far var med til at opbygge Ungdomsfængslet på Søbysøgård. Julen begyndte en uge før den 24. december med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på ud over stjernen, som tændtes hver aften.
Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet. Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ. Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl. 12 – kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. –
Søbysøgård
Søbysøgård – 3 supplerende indlæg
Yderligere et par brikker til mosaikken omkring Søbysøgård. Materialet stammer fra Lokalarkivet, hvor det kan beses.
- De fynske hovedgårde blev registreret og beskrevet af det daværende Fyns Amt. I Rapporten, der kan ses på Lokalarkivet, står dette om Søbysøgård.
- Landarbejderliv på Søbysøgård først i 1900-tallet. Beskrevet i en fristil, der findes på arkivet.
- Søbysøgårds ejere skrevet kronologisk på listeform
Husmoderskolen på Søbysøgård
Et af kapitlerne i Søbysøgårds historie fortæller om, at der har været husholdningsskole i 1927 – 1931. Der blev lavet en informationsbrochure, som kan ses i Lokalarkivet i original. Hovedparten af indholdet samt lidt supplerende materiale om Husmoderskolen på Søbysøgård kan læses her
Siden er et sammendrag af tidligere artikler fra “Skulderbladet”
Udstykningen af Søbysøgård
I 2017 er det 90 år siden dele af Søbysøgårds jorder blev udstykket til statshusmandsbrug. Læs, se og hør mere om det her: Udstykningen af Søbysøgård
1951: (Fra Det Kongelige Biblioteks luftfoto)
Hovgyden 30 er også udstykket fra Søbysøgård, men ikke sammen med de andre omtalte ejendomme.
1951: (Fra Det Kongelige Biblioteks luftfoto)
Udstykningen af Søbysøgård
I 2017 er det 90 år siden dele af Søbysøgårds jorder blev udstykket til statshusmandsbrug. Se og hør om begivenheden nedenfor.
Hovgyden 30 er også udstykket fra Søbysøgård, men ikke sammen med de øvrige omtalte ejendomme.
Øverste billede af Rødeledvej 4 er fra året efter udstykningen. Der er nybyggerstemning. Men allerede 23 år senere er der i den grad blevet ordnede forhold.
Først lidt om Husmandsbevægelsen (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Kilde: Artikel i BOL OG BY, Landbohistorisk Tidsskrift 1985:1 (Åbner i nyt vindue/ny fane)
RealDania Byg har lavet en fin beskrivelse af et husmandsbrug: Husmandsbrug på Skovbøllingvej (Nord for Haderslev). (Åbner i nyt vindue/ny fane)
Udstykningen af Søbysøgårds jord til husmandsbrug fandt sted i 1926-27. Jørgen Laursen fortæller, at han i januar 1927 fik brev om, at han kunne få en parcel på Søbysøgårds jord. Uddelingen af parceller fandt sted 25.2.1927.
På medieafspilleren herunder kan du høre Jørgen Laursen fortælle om de forudgående begivenheder op til udstykningen, samt om hans egen medvirken i udstykningsprocessen (varighed ca. 7 min). De væsentlige dele er skrevet ud under afspilleren.
”Vi var samlet hos husmand Johan Lüth for at se på tegninger. Der var 3 forskellige typer at vælge imellem – vi måtte godt tage stuehuset fra en tegning og ladebygning fra en anden og sætte sammen.
Medens vi sad og så på tegninger og ventede på Jordlovsudvalget, blev vi enige om, at vi hellere måtte gå rundt og se på, hvor de forskellige numre lå. Vi var efterhånden blevet temmelig mange samlet; der var mange der havde pårørende med, og der var også mange nysgerrige ved vinduerne, efterhånden som vi kom frem. Det var jo noget nyt, der skete i Nørre Søby.
På kortene herunder har du øverst et nutidigt matrikelkort med parcellerne fra udstykningen markeret med lyserødt. Under – i sort/hvid – er matrikelkortene fra udstykningsprocessen gengivet.
Vi gik så ud til Rødeledvej og op langs skoven – om forbi Søbysøgård og om til Stationen. Der mødte vi Jordlovsudvalget. Vi blev enige om, at vi skulle foretage lodtrækningen henne på stationspladsen. Alle parcellerne havde et nummer. Vi begyndte med de 4, som ligger ude ved Stationen. Den første var der kun en, der meldte sig til. Det var Johannes Nielsen – den næste var der også kun en, der meldte sig til – det var Søren Thomsen. De næste 2, som ligger oppe bag ved, hvor der er langt til vej, var der ingen, der meldte sig til. De blev gemt til sidst.
Så begyndte de ude ved Mejeriet. Den første parcel havde nr. 11 – vi var vist nok 10, der ville have den. Det foregik på den måde, at vi blev stillet op alle 10 på en række, og så kom der 9 grønne marmorkugler og en hvid kugle i en lille hvid lærredspose. Så skulle vi stikke en hånd ned i posen og tage en kugle; den der fik den hvide kugle, fik så den parcel, de havde loddet om. Jeg var med ved dem alle 3, men fik ingen. Så begyndte vi ved den anden side af byen, hvor parcellerne nr. 7 og 8 ligger ud til landevejen. Men jeg fik heller ikke nogen af dem. Så begyndte vi ved Rødeledvejen. Der var 7 som ville have parcel nr. 6 – jeg stod som nr. 3 i rækken, og jeg fik den hvide kugle og havde så fået min parcel. Sådan fortsatte det, til vi var færdige. De sidste måtte så nøjes med de 2 ude ved Stationen. Så mødtes vi i ventesalen på Stationen og fik skrevet slutseddel, og så var spændingen ved at være ovre. Min svigerfar var med, og så cyklede vi om til parcel nr. 6 på Rødeledvej, for nu var det så der, det skulle til at foregå.” (Rødeledvej 2)
Efterkommere af pionererne har været samlet to gange siden.