40-år med byfest

Rebussen ovenfor har relation til en af de vigtige forudsætniger for byfesten i Nørre Søby - se mere nedenfor. Byfestens 40-års jubilæum skulle have været fejret i denne sommer - men så kom corona-virussen. Den gav bl.a. forsamlingsrestriktioner og medførte, at man valgte at aflyse byfesten i 2020. Det blev bl.a. bekendtgjort i Facebook-gruppen "Os fra Nr. Søby", og på trods af opslagets dato, så er den god nok.

Arkivet har tidligere bragt noget om byfesterne, fx denne artikel skrevet i anledning af 25-års jubilæet. Se artikel her

Tanker om byfester i nyere tid har deres oprindelse i 1978, hvor der dannes en borgerforening. Efter borgerforeningens dannelse omdeles et lille skrift til beboerne med forklaring om, hvad den nye forening står for.

Du kan læse det lille skrift her (Åbner i nyt vindue/nyt faneblad)

I skriftet er der en indmeldelseskupon, og man kunne deltage i en konkurrence om 2 gavekort à 50 kr til Nørre Søby Brugs ved at løse rebussen på kuponens bagside. Du kan prøve kræfter med rebussen her.

I 1980 begyndte borgerforeningen at arrangere byfest. Programmet for den første byfest i 1980 kan læses her (Åbner i nyt vindue/Nyt faneblad)

Programmet har forholdsvis mange sider med reklamer fra lokale virksomheder, der støtter arrangementet. De er medtaget far at vise den store opbakning der var - og fortsat er - fra virksomheder til at støtte gode lokale initiativer.

Programmet for 1981:

I 1983 er det Borgerforeningen sammen med Nørre Søby Boldklub, der står for arrangementet. Programmets første side:

Og her har du programmet for byfesten 1983

Og så fra 1985 og frem er der en Byfestkomite, der står for årets byfest. Komiteen er først stiftet d. 4. november 1985, men har alligevel fungeret og underskrevet programmet for byfesten 31. maj - 2. juni 1985.

Programmet for 1985

Det var en lille rundtur i noget af det materiale, som arkivet har om byfesterne. Du er meget velkommen til at besøge os i arkivet for selv at se dette eller andet, du måtte være interesseret i. Du skal dog lige vente til vi åbner igen efter corona-nedlukning og sommerpause.

Byfesten har sin egen hjemmeside, hvor der findes billeder og programmer - programmer/byfestblade 2002 - 2019.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.