Sognefogeder omtales helt tilbage til det sekstende århundrede, hvor embedet har haft mange forskellige – ofte utilfredsstillende – udøvere. Det gav stødet til en kongelig forordning for sognefogeder fra 1791, der definerede embedets rammer, dets forpligtelser og de goder, der var knyttet til hvervet.
Sognerådet skulle indstille indtil tre kandidater til amtmanden, der foretog den formelle udnævnelse. Udnævnelsen gjaldt for tre år og var borgerligt ombud.
Fra 1873 til 1924 havde sognefogeden endvidere til opgave at føre tyendeprotokollen. Heri blev alle tjenestefolk registreret, når de flyttede til eller fra sognet. Samtidig påtegnede han den pågældendes skudsmålsbog. Før 1873 blev denne funktion varetaget af sognepræsten, der førte kirkebogens til- og afgangslister. Efter 1924 overgik funktionen til folkeregisteret. (Kilde: Wikipedia – Sognefoged)
Sognefogeden skulle ud over de politimæssige funktioner opbevare byhornet, der brugtes til at sammenkalde byens gårdmænd. Ofte var et enkelt trut indkaldelse til rådslagning, medens flere gentagne trut varslede ildløs. Så var det alle mand af hus til bekæmpelse af branden. Det blev ledet af brandfogeden, der i disse tilfælde havde meget stor magt til at bestemme og beordre.
Rasmus Christian Nielsen Godske blev født i Heden Sogn den 18. juni 1870. Blev viet i Heden Kirke 23. marts 1900, til Ane Kirstine f. Andersen, der ligeledes er født i Heden.
(Læs persondata om Rasmus Godske her)
På billedet fra deres guldbryllup 23. marts 1950 kan man se ham med politiemblemet:
Arkivet har et træskrin, som Rasmus Godske har udskåret til sin søster, Bertha Nielsine Nielsen Godske:
Låget er også flot:
I skrinet er Rasmus Godskes koppeattest og hans og søsteren Birthas skudsmålsbøger.
Koppeattest
En ko-koppeattest var lovbefalet. Alle børn skulle vaccineres inden det fyldte 4 år. Hvis ikke barnet blev vaccineret, blev de ansvarlige straffet hårdt. Det kunne være forældrene, plejeforældre, faddere fra dåben eller andre det havde tæt kontakt til barnet. Når barnet, som voksen, skulle giftes, skulle han/hun fremvise denne attest. Ellers kunne de ikke blive gift. Hvis personen havde haft de naturlige kopper, var der ikke nogen hindring, men det blev alligevel påskrevet i kirkebogen ved vielsen.
Skudsmålsbog
En skudsmålsbog blev udleveret af præsten, ved konfirmationen. Den skulle følge personen fremover, hvor kommende arbejdsgivere indskrev deres anbefalinger.
