Gudde (født 1925) fortæller om “En anden slags juleaften”. “Som 9-årig kom jeg til Fyn og oplevede juleaftener, som nok var traditionelle, men alligevel adskilte sig fra mange andres. Min far var med til at opbygge Ungdomsfængslet på Søbysøgård. Julen begyndte en uge før den 24. december med, at et stort juletræ blev stillet op i slotsgården. Der var ikke lys på ud over stjernen, som tændtes hver aften.
Lillejuleaften kom træet op i Riddersalen og blev pyntet. Der var ca. 5 m til loftet, så i mine barneøjne var det et kæmpetræ. Juleaftensdag blev alt arbejde på de forskellige værksteder indstillet kl. 12 – kun staldhold, som gav dyrene ekstra foder, gartnerhold, som pyntede riddersal og gymnastiksal, og køkkenholdet havde travlt til hen på eftermiddagen. – Slotsnissen blev heller ikke glemt; der blev sat risengrød i tårnet til ham, og når gutterne gik fra afdelingerne over slotsgården til julemiddagen, rungede nissefars dybe stemme fra tårnet med et: Glædelig jul alle sammen!
Kl. 17 fik gutterne på afdelingerne uddelt breve og pakker fra deres pårørende, og kl. 18 samledes alle de indsatte (og det var i 30’erne ca. 60 mand) og alle vagthavende funktionærer samt overordnede med familier, vel i alt ca. 120 mennesker, til julemiddagen i gymnastiksalen, som var meget festligt pyntet med granguirlander, morsomme karikaturtegninger af inspektør, lærere og fagledere m.fl. – i nissetøj naturligvis. Der var altid talenter mellem gutterne, der kunne tegne. På bordene stod store 5-armede granlysestager og smukke dekorationer med julestjerner.
Middagen var traditionel dansk med risengrød og flæskesteg, og aldrig har jeg set så store portioner risengrød sat til livs – men mandelen skulle jo findes! – Kl. 19.30 blev dørene til riddersalen slået op til et vidunderligt syn – det næsten 5 m høje træ strålede af levende lys og var pyntet akkurat som i “Peters Jul” – ja, den historie fik alle vi mange børn læst op i ventetiden, medens køkkenholdet ryddede op. Så fulgte kære kendte julesalmer, juleevangeliet og dans om træet. En julehistorie blev læst op, og julefantasier spillet smukt af min mor. Vi sluttede altid af med at synge “Kongernes Konge”, og det lød meget, meget smukt med alle de kraftige, unge mandsstemmer i det store rum – man følte sig højtidsstemt, og ingen børn tænkte vist på julegaver.
Vi lærte på denne måde lidt om at glemme os selv og i stedet være med til at være noget for andre. Aftenen fortsatte i øvrigt på afdelingerne, hvor vi spillede bankospil med gutterne og fik juleknas og frugt, indtil vi sluttede ved 22.30-tiden. Så gik vi hjem til vore egne julestuer, og vor private jul begyndte. Det blev sent, inden vi trætte lå i vore senge.”