Sportspladsen

Sportspladsen danner i dag stadigvæk rammen om en masse aktiviteter. Her på Nørre Søby Lokalarkiv har vi rigtig meget interessant materiale, om hvad der gennem tiderne er foregået af forskellige sportslige aktiviteter hele året. Det er også her, midt i naturen, med udsigt over søen til Søby Søgaard, at man samles om Sct. Hansbål.
Alle vore billedalbum fra mange års byfester, kan fortælle rigtig meget om aktiviteter/konkurrencer, boder, fællesspisning, musik, dans o.s.v.  Det er noget af et tilløbsstykke, hvor folk fra nær og fjern kommer og deltager.  Besøg os på arkivet og se det store materiale vi har.

Sportspladsen blev indviet 1. juli 1945. Flaget blev båret i procession ned ad Stadionvænget, båret af 6 unge piger og efterfulgt af fanebærere fra gymnastik- og idrætsforeninger. Herefter ses det store herrekor, ”Lyren”, med hvide kasketter fra Odense, gymnastikpiger, og div. idrætsfolk.
Flaget omtales sammen med de andre flag, vi har i arkivet, i artiklen Faner og flag i arkivet

Procession op ad stadionvænget
Procession op ad stadionvænget

Begivenheden omtales i Fyens Stiftstidende d. 4. juli 1945:

Artikel i Fyens Stiftstidende

Om flaget har vi i arkivet denne beretning:

Flagets historie

Flaget findes hos os i lokalarkivet. Du kan læse mere om det og om de andre flag og faner, vi har, i artiklen: Faner og flag i arkivet – eller bedre endnu: kom ud og besøg og se selv.