Sørine Petersen, f. Hjorth f. 4.5.1848 – d. 25.11.1929
Hans Jørgen Petersen f. 3.4.1856 – d. 19.2.1932
Hans Jørgen Petersen (HJP) var født på nuværende Odensevej 12.
Forældre: Peder Svendsen og Johanne f. Frederiksen
HJP havde træben; ernærede sig som skomager og var i Nørre Søby kendt som ’’Hans Jørgen Skomager”.
Nørre Søby Læseforening (stiftet 1880) havde til huse her, og HJP var første bestyrer.
På et tidspunkt overtog han ejendommen, som på den tid var stråtækt.
1897 blev Telefoncentralen flyttet fra Odensevej 41 til Odensevej 12 med HJP som centralbestyrer.
I marts 1903 brændte den stråtækte ejendom, og HJP byggede den røde ejendom, som i mange år var kendt som ’’Centralen”. (Odensevej 12)
I 1914 overtog Dora Frederiksen (senere Mikkelsen) ejendommen og centralen.
HJP byggede huset på hjørnet af Odensevej og Gartnervænget (’’Hjørnely”); boede ikke så længe her – købte gård i Ravnebjerg til plejesønnen Martin, og HJP og Sørine flyttede dertil. Også kun for en kort tid. Vendte omkring 1918 tilbage til Nørre Søby, hvor han købte Kirkesøvej 9 (’’Sognefogedgården”), hvor han boede til sin død i 1932.
Efter Sørines død i 1929 gav han til hendes minde ”en Bordun 16 Fod” (speciel orgelpibe) til orglet i Nørre Søby Kirke. Orgelpiben på billedet er en af de mindste fra orglet. Det er en metalpipe fra det høje toneleje. En 16 fod bordun er er en (firkantet) træpibe med dybe toner.
(Læs mere her (åbner i nyt vindue))
Gravstedet for forældrene, en bror og Sørine blev legatgravsted og kan stadig ses på kirkegården.
Han oprettede også en fond, som nu er indgået i ’’Nørre Søby Fonden for børn og unge”.
Hans Jørgen Petersen og Sørine på cykeltur.