Badeliv i Nørre Søby i ”gamle dage”
Sommeren går på held, og med den er besøg ved de fynske badestrande snart historie. Nu om dage er det ikke specielt indviklet at tage til stranden – man hopper i bilen med alt, hvad der skal med af udstyr til sådan en dag. Men så enkelt var det ikke i første halvdel af 1900-tallet; bilen var ikke hvermandseje, så det var i stor udstrækning CYKLEN, som man ”hoppede” op på, når lysten til en svømmetur meldte sig. Vi bor sådan ca. i Fyns hjerte – med 25-30 km til nærmeste strand. Når den tur skulle tilbagelægges to gange, var det i sig selv ikke noget, man ret tit gjorde sådan for en aftentur. Derfor blev der også badet i søerne inde på øen. – Og derfor er overskriften ”Badeliv i Nørre Søby i gamle dage” ikke en spøg. Det foregik i Søby sø, hvor Søbysøgård ligger på den ene side og byen på den anden.
For enden af Kirkesøvej lå ”drengenes badested”.
Til ”pigernes badested ” kom man fra Sportspladsen, som dengang var en fælled.
De to badesteder har bevaret sandbunden op til i dag. De er markeret på kortet herunder.
Billede: Google Maps 2017
Sognefoged Rasmus Godske, som i mange år boede på nuværende Kirkesøvej 22, skrev herom i sine erindringer:
Der var et meget fint badested i søen lige neden for vores have, og der var altid mange unge mennesker og skolebørn, som benyttede badestedet. Der var fin sandbund langt ud i søen, og vandet var klart og rent; det blev gennemstrømmet af Bondehave rende, som så bliver til Lindved å. Om sommeren var her altid et leben af unge mennesker, særligt om aftenen, så det kunne nok træffe, at jeg måtte ned og tale alvorsord med dem, når de blev for højrøstede ud på natten.
Om søndagen kunne de begynde at komme, før vi stod op, og op ad dagen kunne vi tælle til et halvt hundrede. Der var næsten altid børn dernede, og de badede ofte flere gange om dagen. Der kom også børn fra Nr. Lyndelse skole, Friskolen og fra Dømmestrup – og også fra andre byer, for det var bedre at bade her end i en mergelgrav.”
Havearkitekt C.Th. Sørensen skriver i sin bog, ”Parkpolitik i Sogn og Købstad” (Gyldendal, København, 1931) et afsnit om Nørre Søby sogn, bl.a:
”Badning. Så vidt det ved undersøgelsen kunne konstateres, findes der ikke nogen særlig sportsplads i sognet; men der bades i søen – kvinder og mænd hver for sig .- Det er sikkert ønskeligt, at sognerådet har sin opmærksomhed henvendt på dette forhold, søger adgangen sikret og den bestående orden fæstnet eller omordnet, om dette er påkrævet”.
På dette tidspunkt havde staten købt Søbysøgård med det formål at oprette landets første ungdomsfængsel. Et af de forhold, som var på plussiden for valget af Søbysøgård, var SØEN, dels gennem afskærmningen fra offentligheden, men også fordi den havde godt badevand!
En lille lokal historie: Som det fremgår blev der badet livligt i søen, og de bedste svømmere gjorde turen over søen og tilbage på 20 min. hver vej. For meget øvede var der ”søen rundt”. En dag omkr. 1930 svømmede en Nørre Søby-dreng ude på søen. Fhv. justitsminister Zahle var på besøg på Søbysøgård og skulle have en sejltur på søen. Det blæste, og hans stive hat tog turen ud i vandet. Svømmeren kom til undsætning, hatten var reddet. Som tak ville Zahle give ham en 2-krone. Den unge mand takkede pænt, men sagde, at han hellere fortsat ville have lov til at svømme i søen – og det fik han, lige på stedet. – Det havde været interessant at have haft tilsagnet skriftligt i dag!
Aase Reffstrup
Juli 2010