Sangkor – Nørre Søby Sangforening

Nørre Søby Sangforening
De første love for sangforeningen er dateret i oktober 1889, og indeholder 12 paragrafer. I april 1891, blev der udstedt en ny folder med love, hvori der var tilføjet 3 paragrafer.
Man må formode at Sangforeningen er stiftet omkring 1889. Vi har ikke nogen protokol, hvor vi kan læse om det. Vi ved heller ikke hvornår foreningen er ophørt, men måske sidst i 1920’erne. Aase Reffstrup fortæller, at hendes far, musiker Valdemar Mikkelsen, deltog i korets sidste tid, sidst i 20’erne.
(Du kan se foreningens love i arkivet – så kig ud til os)

Nørre Søby Sangforening, År ??

Hvis vi zoomer lidt ind på personerne

Nørre Søby Sangforening

Desværre er kun 2 personer på billedet identificeret. Yderst til venstre, i lyst tøj, med bowlerhat står musiker Mads Pedersen. Det er uden tvivl ham der er dirigent i koret. Mads Pedersen spillede meget til fester, sammen med Niels (maler) Jørgensen, far til vores store, kendte komponist, Carl Nielsen. Nederst til venstre siddende, Mads Pedersens meget musikalske datter Malvina. (Kendt for sine berømte julehjerter)
(Medlemsliste over kormedlemmer kan ses på arkivet)

Sangbog